Dato for udgivelse
05 sep 2002 13:31
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19. juni 2002
SKM-nummer
SKM2002.421.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-2-1860-0088
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Skat
Emneord
Andelsbolig, forening, fælles, udgift, vedligeholdelse, byfornyelse, tilskud
Resumé

En andelsboligforenings erhvervsmæssige del af fællesudgifterne skulle opgøres som en forholdsmæssig andel af de samlede fællesudgifter beregnet på grundlag af den erhvervsmæssige lejeindtægt og en beregnet omkostningsbestemt leje for andelshaverne. Et modtaget byfornyelsestilskud skulle ikke indgå i beregningen.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 9, stk. 1

Andelsboligforeningen A klager for indkomståret 1999 over, at der ved den forholdsmæssige beregning af den erhvervsmæssige andel af fællesudgifter er indgået et byfornyelsestilskud på 65.648 kr.

Det fremgår af sagen, at Andelsboligforeningen ejer og driver en ejendom, jf. vedtægternes § 2. 

Det fremgår af bilagene til årsregnskabet for indkomstårene 1997 (1. januar – 31. december 1997) og for 1999 (1. januar – 31. december 1999), at andelsboligforeningen råder over et bygningsareal på 1.021 m2.

I indkomståret 1997 er der rådet over arealet ved, at 587 m2 er overladt til medlemmer og 434 m2 er overladt til ikke medlemmer, hvoraf 39 m2 vedrører beboelse og 395 m2 vedrører erhverv.

I indkomståret 1999 er der rådet over arealet ved, at 626 m2 er overladt til medlemmer og 395 m2 er overladt til ikke medlemmer, hvoraf alle 395 m2 vedrører erhverv.

Andelsboligforeningen har for indkomståret 1999 selvangivet følgende skattepligtige indkomst:

Leje fra ikke medlemmer

Andel af fordelingsmæssigt resultat

Skattepligtig indkomst

187.791 kr.

                      -205.124 kr.

-17.333 kr.

Det fordelingsmæssige resultat er udtryk for de fællesudgifter, som skal fordeles i en skattepligtig del, der kan henføres til leverancer til ikke medlemmer og en skattefri del, der kan henføres til leverancer til medlemmer. Fællesudgifterne er opgjort til i alt 553.642 kr.

Med hensyn til indkomståret 1999 er det oplyst, at der i 1998 og 1999 ikke længere blev modtaget boligafgift fra ikke-medlemmer.

De stedlige skattemyndigheder har for indkomståret 1999 forhøjet den af andelsboligforeningen selvangivne skattepligtige indkomst med 23.521 kr. Forhøjelsen skyldes, at forvaltningen ved fordelingen af fællesudgifterne har medregnet et af foreningen modtaget byfornyelsestilskud til nævneren ved opgørelse af fordelingsnøglen for fællesudgifterne. Forvaltningen har fordelt ejendommens fællesudgifter således:

(fællesudgifter 553.642 kr. * erhvervsleje 187.791 kr.) / (erhvervsleje 187.791 kr. + boligafgift medlemmer 319.168 kr. + tilskud privat byfornyelse 65.648 kr.) = 181.603 kr.

Da byfornyelsestilskuddet er ydet for at nedsætte den lejeforhøjelse, der følger af forbedringerne foretaget på ejendommen, skal tilskuddet medregnes ved opgørelse af de samlede faktiske lejebetalinger. Der er henvist til bkg. nr. 84 af 2. februar 1994 § 6 a, stk. 1, bkg. nr. 38 af 20. januar 1994 § 55 og ligningsloven § 7 F, stk. 3. Fordelingsnøglen er ikke i øvrigt anfægtet for indkomståret 1999.

Repræsentanten har for indkomståret 1999 nedlagt principal påstand om, at fordelingen beregnes ud fra en omregning af andelshavernes afgift til omkostningsbestemt husleje, hvorved andelshavernes betalinger reduceres. Subsidiært har han nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes til det selvangivne beløb.

Til støtte for den nedlagte påstand har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at byfornyelsestilskuddet ikke skal indgå ved den forholdsmæssige opgørelse af fradragets størrelse, da det har været lovgivers intention, at andelsboligforeningens medlemmer ikke skulle beskattes heraf, jf. ligningsloven § 7 F. Tidligere ansås tilskud udbetalt direkte til medlemmer ikke for skattepligtige for andelsboligforeningen. Endvidere er forholdet i nærværende sag, at tilskuddet tilfalder andelshaverne (der bor til leje hos andelsboligforeningen) via en mindre boligafgift. Som konsekvens heraf kan det ifølge repræsentanten ikke være korrekt, at byfornyelsestilskuddet skal have indflydelse på fordelingsnøglen for udgifterne, da tilskuddet således indirekte vil blive skattepligtigt for lejerne (andelshaverne).

Repræsentanten har endvidere anført, at tilskuddet ikke er skattefrit jf. ligningsloven § 7 F, stk. 3, men at det må følge de almindelige regler for opgørelse af den skattepligtige indkomst. Da andelsboligforeningen alene er skattepligtig af erhvervsmæssig indkomst, må tilskuddet anses for skattefrit jf. ligningsvejledningen afsnit S.C.6.1.6. og Skattedepartementets Meddelelser 1983, s. 156, hvor departementet udtalte, at offentlige tilskud til foreninger omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, er skattefri. Det omhandlede tilskud kan efter repræsentanten opfattelse ikke gøres skattepligtigt ved at medregne det ved opgørelsen af de fradragsberettigede udgifter, og en sådan beregningsmetode må kræve direkte lovhjemmel.

Selskabets repræsentant har i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagt en opgørelse over den omkostningsbestemte husleje for indkomståret 1999. Den omkostningsbestemte leje er beregnet til 338,73 kr. pr. m2.

De stedlige skattemyndigheder har ved brev af 4. september 2001 tiltrådt anvendelse af den omkostningsbestemte leje. Dog er det fortsat myndighedernes opfattelse, at byfornyelsestilskuddet skal indgå i opgørelsen af foreningens erhvervsmæssige indtægt. På baggrund heraf har myndighederne anerkendt en erhvervsmæssig andel af fællesudgifterne med 217.975 kr. mod oprindeligt 181.603 kr.

Landsskatteretten skal udtale:

Det fremgår af selskabsskattelovens § 9, stk. 1, at de af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, omfattede foreninger m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun kan fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige.

Den del af andelsboligforeningens udgifter, som ikke udelukkende kan henføres til indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige, må fordeles forholdsmæssigt i en fradragsberettiget og en ikke-fradragsberettiget del. Fordelingen må bero på et skøn, der tager udgangspunkt i, hvilke indkomstkilder de skattepligtige indtægter kan henføres til.

Ved fastsættelsen af den fradragsberettigede del af andelsboligforeningens udgifter for indkomståret 1999 finder Landsskatteretten, at den beregnede omkostningsbestemte leje for boliglejemål kan anvendes, da der ikke i indkomståret 1999 foretages udlejning af boliger til ikke-medlemmer, som kan danne grundlag for omregning af den af andelsboligforeningens medlemmer betalte boligafgift til lejeniveau. Dette er i overensstemmelse med det i Ligningsvejledningen 1999 afsnit S.C.6.1.7 anførte, og det er endvidere tiltrådt af de stedlige skattemyndigheder i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten.

Retten finder endvidere, at byfornyelsestilskuddet ikke skal medtages i nævneren ved fordelingen af fællesudgifter, der udgør 553.642 kr. Retten har herved henset til, at den omkostningsbestemte leje må tages som udtryk for den faktiske leje vedrørende boligdelen, hvorfor der ikke ses at være grundlag for at tillægge byfornyelsestilskuddet. Retten finder på baggrund heraf, at den erhvervsmæssige andel af fællesudgifter kan opgøres til (553.642 kr. * 187.791 kr.) / (187.791 kr. + 223.536 kr.) svarende til 252.765 kr.