Der skal efter retsvirkningslovens § 30 oprettes gaveægtepagt, hvis der mellem ægtefæller gives gaver, der ikke har karakter af sædvanlige lejlighedsgaver. Hvis en sådan ægtepagt ikke er oprettet og tinglyst, skal gaveoverdragelsen ikke respekteres af kreditorerne, og der kan foretages udlæg i gaven.

Hvis gaven er givet mellem ægtefæller, kan der være tale om, at der kræves ægtepagt. Se herom eksempelvis afgørelse i UfR 1999,1772 ØLD, i hvilken sag mandens kreditorer kunne foretage udlæg i den nu fraskilte hustrus faste ejendom, der i separationstiden til dels var erhvervet for en gave givet hende uden ægtepagt af manden.

Ægtefællerne har bevisbyrden for, at gaven ikke kræver ægtepagt jfr. RVL § 32. Ved bedømmelsen heraf skal der tages udgangspunkt i gavens værdi i forhold til giverens økonomiske forhold, samt til i hvilken anledning gaven er givet se eks. UfR 1996,145 VLD. Her havde en skyldnerægtefælle arvet 360.000 kr. fra sin far i 1989. Straks udlånte han beløbet til sin hustru. Lånet skulle forrentes med 6 % p. a., og afdrages med 15.000 kr. halvårligt, første gang 9 år senere. Lånet var ikke sikret ved pant i den ejendom, som hustruen anvendte størstedelen af lånet til køb af - der blev 100.000 kr. til rest efter købet, og som fra 1991 tjente som bolig for hende og den øvrige familie. Retten anså dispositionen som en gave, der krævede gaveægtepagt, men da 260.000 kr. af beløbet var anvendt til familiens underhold, anså man alene de 100.000 kr. af lånet som gave. Disse 100.000 kr. kunne kreditorerne foretage udlæg i.

I UfR 2000, 990 ØLD fandt retten, at en hustrus månedlige overførsler til manden på 7.000 kr. af sin nettoindtægt på 12.000 kr. indeholdt et væsentligt gavemoment, der stod i misforhold til hustruens økonomiske kår. Manden brugte beløbet til dækning af terminsydelser m.v. på en ejerlejlighed, der var mandens særeje. Hustruen anvendte de resterende 5.000 kr. på husholdningen og gjorde sig hver måned insolvent. En udækket panthaver, som havde et krav på hustruen fra før ægteskabet fik medhold i, at der forelå en ugyldig gave til manden, svarende til de samlede overførsler på 185.000 kr. som de kunne afkræve manden.

Se anderledes i UfR 2001, 1148 VLD, hvor retten kom til et modsat resultat, idet ingen del af de månedlige overførsler fra hustruens kassekredit til mandens budgetkonto på i alt omkring 200.000 kr. blev anset som en gave til manden, idet overførelserne var kendt af banken.

I forbindelse med handel mellem ægtefæller kan der i handelsprisen ligge en delvis gave, hvis den aftalte pris ikke er i overensstemmelse med handelsprisen. Også i denne situation er det ægtefællerne, der har bevisbyrden for, at der ikke foreligger en gave, der kræver ægtepagt. Se i den forbindelse principperne i UfR 2000, 1267 VLK, hvor retten ikke fandt det dokumenteret, at en overdragelse af en fast ejendom fra skyldnerægtefællen til dennes hustru ikke var sket på almindelige handelsvilkår. Der blev i den forbindelse henset til, at hustruen havde erlagt en kontant udbetaling, havde overtaget de indestående hæftelser samt havde midler til anskaffelsen og til de løbende udgifter. Der var således ikke tale om en gave mellem ægtefæller.

Selv om en gave er givet ved ægtepagt og alle regler herfor er opfyldt, er det ikke sikkert, at kreditorerne skal respektere gavegivelsen.

Har giveren i forbindelse med ydelsen af gaven ikke beholdt utvivlsomt nok til at fyldestgøre sine kreditorer, og er giveren ikke i stand til efterfølgende at betale sin gæld, efterhånden som den forfalder, kan kreditor over for gavemodtageren forfølge det krav, han har på giveren, men dog kun inden for gavens værdi.

Bestemmelsen herom findes i retsvirkningslovens § 33, og den betegnes ofte som "da-reglen", fordi det er en betingelse, at kreditors krav bestod, og giverens insolvens var til stede eller opstod, da gaven blev givet.