Parter
Finansforbundet
(Peter Clemmen Christensen (prøve))
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)
Afsagt af landsdommerne
Lyngesen, Arne Brandt og Malene Eigtved (kst.)
Parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 20. april 2005, drejer sig om, hvorvidt de medlemmer hos sagsøgeren, Finansforbundet, der betaler pensionistkontingent, har fradragsret herfor, således at Finansforbundet er berettiget til at foretage indberetning af kontingentindbetalingerne til Skat.
Finansforbundet har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at Finansforbundet er berettiget til fortsat at foretage indberetninger for indbetalte kontingenter i medfør af skattekontrollovens § 8 T fra Finansforbundets medlemmer, der betaler pensionistkontingent.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagsfremstilling
ToldSkat - nu Skat - foretog i 2004 kontrol af Finansforbundets indberetning af faglige kontingenter.
Ved brev af 2. november 2004 til Finansforbundet meddelte ToldSkat, at kontrollen var afsluttet, og at det var konstateret blandt andet, at Finansforbundet indberetter kontingentindbetalinger fra pensionistmedlemmer. Af brevet fremgår endvidere:
"...
ToldSkat har gjort sin opfattelse klar, og det pålægges, at Finansforbundet fra og med indkomståret 2004 ikke indberetter kontingentindbetalinger fra medlemmer, der betaler pensionistkontingent.
..."
I brevet henvises der, for så vidt angår begrundelsen for afgørelsen, til en vedlagt sagsfremstilling dateret samme dag. Af sagsfremstillingen fremgår blandt andet:
"...
Sagens faktiske forhold
Finansforbundet indberetter kontingentindbetalinger fra medlemmerne herunder kontingentindbetalinger fra medlemmer, der er gået på pension. Pensionisternes kontingent for indkomståret 2003 er kr. 360 for hele året.
For heltidsansatte medlemmer er kontingentet kr. 215 pr. mdr.
Kontrollen har ikke lavet en opgørelse over antallet af "pensionistindberetninger", men en opgørelse fra Finansforbundet over medlemstal pr. 1. januar 2004 viser, at der på nævnte tidspunkt er registreret 5.530 pensionister/hvilende medlemmer.
...
ToldSkats begrundelse for afgørelsen
Efter Ligningslovens § 13 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til fagforeninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige tilhører. Fradraget er betinget af, at den faglige forening har indberettet kontingentindbetalingen til de statslige told- og skattemyndigheder.
At en skatteyder ikke er aktivt erhvervsbeskæftiget, afskærer ikke den pågældende fra retten til at fradrage fagforeningskontingent, jf. LSRM1959,67 LSR. Skatteydere, hvis indtægt udelukkende består i arbejdsløshedsunderstøttelse, anses for berettiget til at fratrække fagforeningskontingent. Skatteydere, der modtager efterløn, kan fratrække fagligt kontingent og kontingent til arbejdsløshedskasse. Pensionerede tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken kan ligeledes foretage fradrag for fagforeningskontingent, idet den faglige organisation er forhandlingsberettiget vedrørende pensionen.
Det er ToldSkats opfattelse, at afgørelsen fra 1959, samt praksis med at skatteydere, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, er berettigede til fradrag, beror på en formodning om, at skatteyderen senere vil blive omfattet af aftaler om løn og arbejdsvilkår forhandlet af den respektive fagforening. Vedr. fradragsret til efterlønsmodtagere må det antages, at der ved indrømmelse af fradrag henses til, at skatteyderen ikke har trukket sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet, men faktisk også er erhvervsaktiv.
Det er ToldSkats opfattelse, at pensionister ikke har fradragsret til fagligt kontingent til Finansforbundet, idet hovedformålet med pensionisternes kontingentindbetalinger til Finansforbundet efter ToldSkats opfattelse ikke er at varetage pensionistens økonomiske interesser, dvs. aftaler om løn- og arbejdsvilkår m.v., jf. modsætningsvis tjenestemænd, idet tjenestemændenes fradragsret begrundes med, at den faglige organisation er forhandlingsberettiget vedr. pensionen.
Ved afgørelsen er der også henset til pensionistkontingentets beløbsmæssige størrelse set i forhold til et "aktivt" medlemskontingent. Det er ToldSkats opfattelse, at Finansforbundets kontingent differentiering er udtryk for medlemmernes behov/forbrug af forbundets varetagelse af medlemmets økonomiske/faglige interesser.
..."
Afgørelsen blev påklaget til Told- og Skattestyrelsen den 22. december 2004 af Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab på vegne af Finansforbundet.
Ved brev af 21. januar 2005 meddelte Told- og Skattestyrelsen Deloitte, at styrelsen er enig i ToldSkat Københavns afgørelse. Som begrundelse for afgørelsen er anført:
"...
Styrelsen har herved henset til, at forbundets pensionistmedlemmer i såvel skattemæssig som vedtægtsmæssig henseende må betragtes som passive medlemmer og at pensionistmedlemmernes pensionsforhold må anses for endelig fastlagt ved medlemmets overgang fra erhvervsaktiv til aldersbetinget pension.
Styrelsen finder derfor ikke, at betingelserne for fradrag efter ligningslovens § 13 er opfyldt, hvorfor Finansforbundet heller ikke skal foretage indberetninger for kontingenter i medfør af skattekontrollovens § 8 T."
Efter at Finansforbundet havde udtaget stævning, anmodede Kammeradvokaten Told- og Skattestyrelsen om bemærkninger til Finansforbundets oplysning om, at øvrige fagforeninger også indberetter pensionistkontingenter efter skattekontrollovens § 8 T, og at styrelsens afgørelse derfor skulle afvige fra hidtidig praksis på området.
Told- og Skattestyrelsens besvarede i brev af 23. maj 2005 henvendelsen, hvoraf fremgår blandt andet:
"...
Styrelsen skal oplyse, at det er ToldSkat, der forestår registreringen af arbejdsmarkedssammenslutninger, der er omfattet af SKL § 8 T, jf. LL § 13, stk. 2.
Ved registreringen som indberetningspligtig foretager ToldSkat en prøvelse af, om den pågældende arbejdsmarkedssammenslutning er omfattet af LL § 13 og dermed indberetningspligtig efter SKL 8 T.
Hvorvidt de enkelte indberetninger opfylder betingelserne som fradragsberettigede efter LL § 13 er et ligningsmæssigt spørgsmål, som afgøres af de lignende myndigheder i henhold til SSL § 2 med påklage i sædvanlig instansfølge.
Efter indførelsen af den fortrykte selvangivelsesblanket er det imidlertid sjældent, at personer, der er omfattet af ordningen, bliver lignet, når den fortrykte selvangivelsesblanket ikke bliver returneret til skattemyndighederne med korrektioner til de fortrykte oplysninger, jf. SKL § 4, stk. 5, hvorfor det ikke kan afvises, at flere arbejdsmarkedssammenslutninger uretmæssigt indberetter pensionistkontingenter.
Når de statslige told- og skattemyndigheder foretager indberetningskontrol hos indberetningspligtige i medfør af SKL § 6 A, har ToldSkat imidlertid pligt til at korrigere en indberetningspligt, såfremt det indberettede - her et fradrag - ikke er i overensstemmelse med den materielle lovgivning.
Det er derfor ikke korrekt, når Finansforbundet anfører, at styrelsens afgørelse er en afvigelse fra hidtidig praksis.
..."
Af "Standardoverenskomst 2003" for Finansforbundet fremgår af § 2, "Pensionsbidrag" det pensionsbidrag i procent af bruttolønnen, hver medlemsgruppe og arbejdsgiveren (virksomheden) skal betale.
Af Finansforbundets vedtægter fremgår blandt andet:
"...
§ 2. Formål
Finansforbundet er en kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforening for alle i og med relation til den finansielle sektor. Finansforbundet er som fagforening et forpligtende fællesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser.
§ 3. Finansforbundets aktiviteter
Stk.1.
Formålet opfyldet bl.a. ved
- at repræsentere medlemmerne i alle forhold over for arbejdsgiverne
- at repræsentere medlemmerne udadtil i alle forhold af fælles interesse og af betydning for den finansielle sektor
- at varetage interesserne for studerende inden for uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor
- at varetage den finansielle sektors interesser gennem et samarbejde med danske og udenlandske organisationer, der følger de samme hovedlinier som Finansforbundet
- at varetage de arbejdslediges interesser med henblik på at få ledige medlemmer i arbejde.
...
Kapitel 2 - Medlemmer
§ 4 Optagelse
Stk. 1.
Som medlem kan optages enhver ansat, der er beskæftiget inden for den finansielle sektor, samt studerende indenfor uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Ansatte medlemmer tilknyttes en kreds, jf. § 16, stk.1.
Stk. 2.
Medlemskabet kan være som aktivt medlem, som hvilende medlem eller som passivt medlem. Medlemskabet defineres af Finansforbundets landsmøde i forbindelse med fastlæggelse af kontingent, jf. § 10.
...
§ 6. Rettigheder
Stk. 1.
Aktive og hvilende medlemmer har stemmeret og valgbarhed i Finansforbundets kompetente politiske organer efter de for de enkelte organer fastsatte retningslinier.
Pensionister og efterlønsmodtagere er passive medlemmer.
...
Kapitel 5 - Forhandlinger
§ 19. Forhandling og overenskomster
Stk. 1.
Ethvert medlem kan påkalde sig Finansforbundets bistand i enhver sag vedrørende lønforhold, ansættelsesforhold og forhold i forbindelse med arbejdsledighed.
Stk. 2.
Hovedbestyrelsen afgør omfanget af bistanden og kan - selv om Finansforbundets bistand ikke er påkaldt - optage enhver sag, når det formodes, at forholdet berettiger til indgriben.
..."
Finansforbundet har udarbejdet en pjece med titlen "Seniormedlem". Af pjecen fremgår blandt andet:
"...
Velkommen som seniormedlem i Finansforbundet, som stadig har en masse tilbud til dig.
Ved seniormedlem forstår vi alle pensionister uanset årsag til pensioneringen, medlemmer på efterløn samt på rådighedstjeneste ....
Du kan fortsat benytte dig af følgende tilbud
- Forsikringer
- Information
- Individuelle medlemstilbud
- Individuelle rådgivningstilbud
- Særlige tilbud til seniormedlemmer
...
Individuelle rådgivningstilbud
Du kan også fortsat gøre brug af forbundets rådgivningstilbud. Som seniormedlem er det mest relevante nok rådgivning om efterløn samt rådgivning fra forbundets socialrådgivere.
Særlige tilbud til seniorer
Som pensionist-/seniormedlem er du tilknyttet den seniorgruppe, der er i det amt, hvor du bor...
...
Udmeldelse
Du kan melde dig ud, når du vil...
Du skal være opmærksom på, at du ikke senere kan fortryde din udmeldelse og blive meldt ind igen.
..."
Finansforbundet har en repræsentant i Finanssektorens Pensionskasse (FSP). Af vedtægterne for FSP fremgår blandt andet:
"...
Pensionskassens bestyrelse
§ 8. Bestyrelsen består af en formand og ti andre medlemmer.
Stk. 2. Otte medlemmer - og en suppleant for hver af disse - vælges på generalforsamlingen ved almindelig stemmeflerhed blandt medlemmerne.
Stk. 3. Finansforbundet og Finansrådet udpeger hver et medlem til bestyrelsen og en suppleant herfor.
...
Stk. 9. Bestyrelsens medlemmer modtager et årligt honorar, der udgør 1/12 af årslønnen for lønklasse IV, trin 8 pr. 1 . januar ....
...
Bestyrelsens hverv
§ 9. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af Pensionskassen i overensstemmelse med Vedtægt, Pensionsregulativ og lovgivningen.
Stk. 2. Bestyrelsen påser, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en efter Pensionskassens forhold tilfredsstillende måde.
..."
Til belysning af hvordan en tjenestemandspension beregnes er der under sagen fremlagt et print fra Danmarks Lærerforenings hjemmeside. Det fremgår heraf, at pensionen for tjenestemandsansatte lærere beregnes i forhold til et lønskalatrin, som fastlægges ved pensioneringen. Skalatrinnet ligger herefter fast og kan ikke efterfølgende ændres. Parterne er enige om, at tjenestemandspensionen således følger den til enhver tid gældende løn på det pågældende lønskalatrin.
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af NR.
NR har forklaret blandt andet, at han har været ansat hos Finansforbundet siden 1977. Han er ansat som lønkoordinator med ansvar for økonomien i sin helhed. Finansforbundet, der har ca. 52.000 medlemmer, forhandler overenskomster for medlemmerne. Finansforbundet har ikke mulighed for generelt at påvirke pensionen for de medlemmer, der er pensioneret. De kan ikke sikre pensionistmedlemmer eller grupper af pensionistmedlemmer en bedre økonomisk stilling end det aftalegrundlag, der foreligger ved pensionen. Der er ca. 5.500 seniormedlemmer. Den officielle pensionsalder er 65 år. Han ved ikke, hvor mange medlemmer der vedbliver med at arbejde efter, at de er fyldt 65 år. Så længe et medlem fortsætter med at arbejde indenfor samme branche, overgår det ikke til seniormedlemskab. Gruppen af seniormedlemmer omfatter dels medlemmer, der er gået endeligt på pension, dels medlemmer der modtager førtidspension og dels efterlønsmodtagere. Ud af de ca. 5.500 seniormedlemmer er ca. 3.500 over 65 år og ca. 750 under 62 år. Finansforbundet er ikke i besiddelse af statistik materiale der viser, hvordan seniormedlemmerne fordeler sig på hver kategori. Seniormedlemmer har ikke stemmeret til de styrende organer. Arbejdsløse medlemmer har derimod stemmeret. Finansforbundet har en repræsentant i FSP. Formålet hermed er at sikre, at pensionsordningerne er tidssvarende. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at pensionsmidlerne forvaltes bedst muligt. Der udbetales vederlag til bestyrelsesmedlemmerne. Han ved ikke, om seniormedlemmerne deltager i FSP's generalforsamlinger. Der er ingen seniorrepræsentant i Finansforbundets hovedbestyrelse. På Landsmødet deltager som regel kun nogle få seniorrepræsentanter. Disse har ikke stemmeret. Seniormedlemmerne har heller ikke stemmeret i repræsentantskabet. Der er ikke en særlig kreds for pensionister, men de indgår i de almindelige medlemskredse. Finansforbundet yder rådgivning til seniormedlemmer vedrørende blandt andet pension og efterløn samt forhold af mere social karakter. Seniormedlemmer kan endvidere deltage i kurser. Finansforbundet er ikke tidligere blevet kontrolleret af ToldSkat.
Procedure
Finansforbundet har i det væsentligste procederet i overensstemmelse påstandsdokumentet som følger:
Sagsøgeren er omfattet af ligningslovens § 13, og medlemmernes pensionistkontingent er derfor omfattet af sagsøgerens indretningspligt efter skattekontrollovens § 8 T. En manglende indberetningspligt vil hindre pensionistmedlemmer i at fradrage fagforeningskontingentet i den skattepligtige almindelige indkomst. Sagsøgeren varetager samtlige sine medlemmers økonomiske interesser. Sagsøgeren forhandler medlemmernes pensionsforhold og yder rådgivning til sine pensionistmedlemmer på samme måde som til sine øvrige medlemmer. Alle sagsøgerens seniormedlemmer betaler nedsat kontingent. Sagsøgte sidestiller alle sagsøgerens seniormedlemmer, på trods af, at denne gruppe indeholder såvel erhvervsaktive pensionister som efterlønsmodtagere. Erhvervsaktive pensionister og efterlønsmodtagere har i henhold til ligningsvejledningen ret til fradrag for fagforeningskontingent, men denne ret afskæres ved sagsøgtes afgørelse. Sagsøgtes afgørelse udelukker således lønmodtagere fra at få et fradrag, som ligningslovens § 13 giver dem ret til. Det følger af praksis, at der er fradragsret til pensionerede tjenestemænd for fagforeningskontingent, og sagsøgerens pensionistmedlemmer har samme rettigheder som pensionerede tjenestemænd i henhold til ligningsloven. Sagsøgtes afgørelse er en afvigelse fra den hidtidige praksis på området. Der er ikke sket en ændring af lovgivningen eller den administrative praksis vedrørende skattekontrollovens § 8 T og ligningslovens § 13. Tjenestemandspension afhænger af den aftalte løn lige såvel som størrelsen af sagsøgerens pensionistmedlemmers løn afhænger af løn og pensionsvilkår aftalt mellem sagsøgeren og arbejdsgiverne. Pensionen for pensionerede tjenestemænd er fastsat på tidspunktet for pensionering, og reguleres alene med en reguleringsprocent beregnet på grundlag af de generelle lønstigninger for erhvervsaktive tjenestemænd f.eks. under Danmarks Lærerforening. Den manglende stemmeret for pensionerede medlemmer til sagsøgerens politiske organer fratager ikke sagsøgerens mulighed for at varetage de pensionerede medlemmers faglige og økonomiske interesser. Sagsøgerens og Danmark Lærerforenings respektive pensionistmedlemmer har samme rettigheder, og sagsøgeren yder en rådgivning til sine pensionistmedlemmer, der er mindst ligeså omfattende som den rådgivning, der leveres af Danmarks Lærerforening. Den minimale forskel på pensionsordninger for tjenestemænd og privatansatte hverken kan eller bør føre til forskelsbehandling vedrørende retten til at foretage fradrag for fagligt kontingent i den skattepligtige indkomst. Der er ikke hjemmel til at udøve forskelsbehandling med hensyn til fradragsretten for faglige kontingenter for pensionistmedlemmer. Sagsøgtes afgørelse er et udtryk for forskelsbehandling mellem offentligt ansatte og privatansatte.
Det er endvidere et ligningsmæssigt anliggende at tage stilling til fradrag for fagforeningskontingent i den skattepligtige indkomst og ikke et indberetningsmæssigt anliggende.
Sagsøgeren bør derfor gives medhold i den nedlagte anerkendelsespåstand.
Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet som følger:
Finansforbundet varetager ikke faglige økonomiske interesser for pensionistmedlemmerne, da disse ikke tilhører en erhvervsgruppe. Pensionistmedlemmernes kontingenter er således ikke fradragsberettigede efter ligningslovens § 13. Derfor kan sagsøgeren ikke indberette de indbetalte pensionistkontingenter efter skattekontrollovens § 8 T.
Det følger af skattekontrollovens § 8 T, at faglige foreninger som nævnt i ligningslovens § 13, har pligt til at indberette medlemmernes faglige kontingentindbetalinger til skattemyndighederne til brug for skatteligningen. Såfremt en faglig forening ikke har indberettet et indbetalt kontingent, mister det pågældende medlem retten til at fradag udgiften til dette, jf. ligningslovens § 13, stk. 2. Kredsen af de indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 8 T afgrænses på samme måde som kredsen af foreninger omfattet af ligningslovens § 13, jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling, Tillæg A, spalte 2554. Vurderingen af, om sagsøgeren kan foretage indberetning efter skattekontrollovens § 8 T afhænger således af, om kontingenterne er fradragsberettigede efter ligningslovens § 13.
Den forening, hvortil kontingentet betales, skal efter ligningslovens § 13 have til hovedformål at varetage de faglige økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. (Folketingstidende 1990-91, 2. samling, Tillæg A, spalte 2551). Ligningslovens § 13 er en udbygning af grundbestemmelsen om fradrag for driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten til fradrag for medlemskontingenter er knyttet til, at udgiften er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtiges løbende indkomst under henvisning til, at medlemskabet af den faglige sammenslutning praktisk talt altid må anses for en nødvendighed for udøvelsen af den pågældendes erhverv.
Det klare udgangspunkt for så vidt angår pensionister er, at disse ikke tilhører en erhvervsgruppe, og allerede derfor ikke er omfattet af retten til fradrag for fagforeningskontingenter.
Det har været afgørende for vurderingen af, hvorvidt pensionerede tjenestemænds fagforeningskontingenter er fradragsberettigede efter ligningslovens § 13 (TfS 1988, 557 SD), at pensionen for tjenestemænd - i modsætning til pensionen for sagsøgerens pensionistmedlemmer - afhænger af den løn, som aftales mellem den relevante fagforening og arbejdsgiveren. Allerede da sagsøgeren ikke er forhandlingsberettiget vedrørende pensionen, adskiller nærværende sag sig fra den oven for refererede sag. Herudover bestrides det som udokumenteret, at sagsøgerens og Danmarks Lærerforenings pensionistmedlemmer skulle have samme rettigheder.
Som anført af styrelsen er sagsøgerens pensionistmedlemmer i såvel skattemæssig som vedtægtsmæssig henseende passive medlemmer, ligesom pensionistmedlemmernes pensionsforhold er endeligt fastlagt ved medlemmets overgang fra erhvervsaktiv til aldersbetinget pension.
Finansforbundets tilbud til pensionistmedlemmerne eller sagsøgerens repræsentation i bestyrelsen for Finanssektorens pensionskasse og i kunderådet for PFA er uden betydning for det rejste søgsmål.
Det bestrides, at skattemyndighedernes afgørelse skulle afvige fra hidtidig praksis. Sagsøgeren bærer bevisbyrden herfor, jf. f.eks. U 1999.1849 H, U 1999.722 H og SKM2005.446.HR, og den er ikke løftet.
Allerede fordi der ikke har foreligget en afgørelse fra de overordnede myndigheders side, foreligger der ikke sådan en praksisændring, som sagsøgeren kan påberåbe sig, jf. U 1994.792 H.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det lægges til grund, at det enkelte medlems pensionsforhold er endeligt fastlagt ved medlemmets pensionering. Finansforbundet har herefter ikke mulighed for at forhandle eller påvirke pensionsvilkårene.
Det lægges endvidere til grund, at medlemmer, der betaler pensionistkontingent, ikke er repræsenteret i Finansforbundets styrende organer og ikke har stemmeret.
Finansforbundet findes herefter ikke at varetage pensionistmedlemmernes økonomiske interesser på en sådan måde, at betingelserne i ligningslovens § 13 for de enkelte pensionister til at fradrage udgiften til kontingent er opfyldt. Som følge heraf kan sagsøgeren ikke indberette de indbetalte pensionistkontingenter efter skattekontrollovens § 8 T.
Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at der foreligger en fast administrativ praksis for at tillade overenskomstansatte pensionister at foretage fradrag for betalte fagforeningskontingenter. Det forhold, at det tillades pensionerede tjenestemænd at foretage fradrag for kontingent til Danmarks Lærerforening, kan ikke ændre herved, idet Danmarks Lærerforening faktisk varetager pensionisternes økonomiske interesser i forbindelse med lønforhandlinger, der har betydning for de allerede pensionerede medlemmers pensionsudbetalinger.
Således som sagen er forelagt landsretten frifindes Skatteministeriet.
I sagsomkostninger for landsretten skal sagsøgeren betale et beløb til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand. Beløbet fastsættes under hensyn til sagens omfang og karakter til 50.000 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t
Skatteministeriet frifindes.
Finansforbundet skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.