Parter

A
(advokat Uffe Baller)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen).

Afsagt af landsdommerne

Würtzen, Vogter og Fabrin

Indledning

Sagsøgeren, A, solgte i 2001 på ekspropriationsvilkår og til brug for et vejanlæg sin landbrugsejendom, hvorpå der blandt andet var nogle udlejede driftsbygninger, som vejbestyrelsen ville nedrive, når vejanlægget skulle udføres. Denne sag angår spørgsmålet, om og i givet fald i hvilket omfang, A skal beskattes af genvundne afskrivninger vedrørende driftsbygningerne. Sagen er anlagt den 16. februar 2005.

Landsskatterettens kendelse

Skatteankenævnets afgørelse af spørgsmålet har af A været indbragt for Landsskatteretten, som den 19. november 2004 har afsagt sin kendelse. Heraf fremgår:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Genvundne afskrivninger ved salg af driftsbygninger ansat til 784.794 kr. nedsættes til 684.999 kr.

Sagens oplysninger

Klagerens ejendom inkl. bygninger og jord beliggende ..., blev erhvervet af amtet ved en frivillig overtagelse forud for en påtænkt ekspropriation i forbindelse med et motorvejsprojekt. Ifølge erhvervelsbetingelserne blev købesummen for ejendommen i sin helhed aftalt til 6.500.000 kr. I forbindelse med erhvervelsen overtog amtet en række lejemål i ejendommens boliger og driftsbygninger. Amtet har under sagsbehandlingen bl.a. oplyst, at ejendommen er overtaget med henblik på nedrivning i forbindelse med anlæg af den planlagte motorvej. Under sagens behandling i Landsskatteretten er det oplyst, at bygningerne endnu ikke er nedrevet, fordi vejarbejdet ikke er begyndt endnu, men at bygningerne vil blive nedrevet i forbindelse med projektets udførelse.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet kommunens ansættelse, hvorefter de genvundne afskrivninger er ansat svarende til de foretagne afskrivninger.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens advokat påstår beskatningen nedsat til 0 og anfører som begrundelse herfor, at bygningerne er erhvervet af amtet med henblik på nedrivning. Bygningerne er derfor værdiløse for amtet og må derfor ansættes til 0 i overdragelsessummen. Der henvises videre til, at bygningerne ikke var særskilt værdiansat i overdragelsesdokumenterne. Endelig er henvist til en række afgørelser fra Landsskatteretten og til domspraksis og anført, at det af denne praksis fremgår, at der ikke sker beskatning af genvundne afskrivninger, når driftsbygningerne er uden interesse for køberen, eller at disse ansættes til en såkaldt garageværdi.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Under sagens behandling har Told og Skattestyrelsen udtalt følgende:

"Tilbagesendes med bilag til Landsskatteretten idet man på det foreliggende grundlag skal udtale, at driftsbygningernes andel af salgssummen pr. 31. august 2001, 6.500.000 kr. kontant, ikke skønnes at overstige 1.000.000 kr.

Der er i skønnet lagt vægt på driftsbygningernes høje alder, samt at de på salgstidspunktet ikke blev benyttet landbrugsmæssigt, men var udlejet til lager m.v. for en gennemsnitlig pris på ca. 85 kr. pr. m².

En leje på 85 kr. pr. m² i ældre driftsbygninger skønnes at svare til en værdi på 500 kr. pr. m² pr. 1. januar 2001.

Driftsbygningernes samlede tekniske værdi pr. 1. januar 2001 og 1. januar 2002, 1.558.872 kr., baserer sig på tekniske værdier på mellem 756 kr. pr. m² og 1.386 kr. pr. m² Disse byggetekniske værdier finder Told- og Skattestyrelsen for høje."

Efter forelæggelse af denne udtalelse har klagerens advokat anført følgende:

"Med henvisning til Deres skrivelse af 8. ds. bemærkes, at den nedskrevne værdi kan godkendes, men at en salgssum for ældre, utidssvarende driftsbygninger, der er erhvervet med henblik på nedrivning ikke kan sættes til kr. 1 mio.

Det fastholdes, at der overhovedet ikke er noget beskatningsgrundlag i en situation, hvor bygningerne er erhvervet til nedrivning, hvorom jeg henviser til mit tidligere indlæg med kildehenvisninger.

Der kan afsiges kendelse på det foreliggende grundlag."

Ifølge afskrivningslovens § 21 medregnes genvundne afskrivninger i den skattepligtige indkomst. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Ifølge afskrivningslovens § 47 sidestilles andre former for afhændelse og afståelse med salg.

Retten må efter de foreliggende oplysninger lægge til grund, at ejendommen med dens bygninger blev afstået i forbindelse med en ekspropriation af ejendommen. Ifølge den indgåede aftale blev ejendommen i sin helhed afstået for 6.500.000 kr.

Ifølge afskrivningslovens § 45 skal sælger og køber i købsaftalen foretage en fordeling af den samlede kontante salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen.

I tilfælde, hvor parterne ikke har aftalt en fordeling, skal skattemyndighederne fastsætte fordelingen, jf. bemærkningerne til L 85 af 3. november 1999 vedr. ændringen af afskrivningslovens § 45.

Endelig skal retten bemærke, at den af advokaten nævnte retspraksis vedrører tilfælde, hvor handelsværdien af de solgte driftsbygninger var så lav, at der allerede af denne grund ikke fremkom nogen avance til beskatning.

Derimod finder retten ikke, at der i lovgivningen eller retspraksis skulle være hjemmel til at undlade beskatning af genvundne afskrivninger i ekspropriationstilfælde, hvor bygningerne erhverves med henblik på senere nedrivning.

Retten kan endelig tiltræde styrelsens udtalelse, således at de genvundne afskrivninger beregnes således:

Salgssum	1.000.000 kr.
Nedskreven værdi	238.890 kr.
Avance	761.110 kr.
heraf til beskatning 90% =	684.999 kr.

..."

Påstande

A har påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende

Skatteministeriet har over for As principale og subsidiære påstande påstået frifindelse, men har taget bekræftende til genmæle over for As mere subsidiære påstand.

Skatteministeriet har herved anerkendt skønsmandens under denne sag foretagne ansættelse af driftsbygningernes værdi på overtagelsestidspunktet til 398.000 kr.

As mere subsidiære påstand fremkommer således:

Øvrige oplysninger

Efter at A til kommunen havde anmeldt, at bestående tomme landbrugsbygninger agtedes udlejet til lagervirksomhed af forskellig art, meddelte kommunens bygningsinspektør ham i et brev af 28. februar 1989, at de tidligere landbrugsbygninger kunne tages i brug til lagerformål, såfremt nærmere angivne vilkår i by- og landzonelovens § 8a blev overholdt.

Af en ekstraktudskrift af ekspropriationsprotokol vedrørende de af amtsrådet bestyrede amtsveje fremgår blandt andet:

"...

Den 19. april 2001 blev der i anledning af regionplantillæg for en ny motorvej fra ... tilført ekspropriationsprotokollen følgende:

Amtet har i sit møde den 03. april 2001 truffet følgende beslutning om muligheden for "tidlig overtagelse":

At	Udvalget for Miljø og Trafik bemyndiges til at erhverve arealer og bygninger ved ekspropriation, efter en vurdering af eventuelle ønsker, der fremsættes af ejere inden det samlede projekt for motorvejen ... bringes til udførelse, og
at	der gives en anlægsbevilling på 15 mio. kr., til disse ejendomserhvervelser.

...

Den 04. juli 2001 blev der tilført ekspropriationsprotokollen følgende:

...

Ejeren afleverede anmodning om overtagelse af ejendommen.

Ejendommen blev besigtiget. Deltagere: A og hustru, Ingeniør NJ, landinspektør FS og afdelingsleder, landinspektør PS.

Ejendommen er en landsbrugsejendom, areal 35.9448 m², heraf vej 489 m². Bygningerne består af 1 stuehus, et lille beboelseshus samt driftsbygninger. Driftsbygningerne blev tidligere benyttet som stald og lade m.v., men er nu indrettet til lagerformål og lignende. Markerne er bortforpagtet.

...

Driftsbygninger består af følgende:

(oplysninger om areal og opførelsesår er fra BBR)

Garage/værksted	opført i 1955, 200 m2, oliefyr til opvarmning.
Gl. svinestald	opført 1977, 492 m2, gule mursten og eternittag, senere isoleret og opvarmet med oliefyr, indrettet i bokse á 12 m2 der udlejes til opbevaring af indbo m.v.
3-længet udhus	opført i 1916/1926, i alt 720 m2
excl. loftsrum.	Delvis udlejet til
-	smedeværksted og -lager,
-	murerværksted og -lager samt toilet og kontor/frokoststue - opvarmet m. oliefyr,
-	lager m. fryserum.
Ledigt lagerrum til udlejning (opvarmet m. oliefyr).
Udendørs oplag i tilknytning til murerværksted.
Garage, brænderum m.v. som ejeren benytter.

..."

Det fremgår dernæst af ekstraktudskriften, at amtsrådets udvalg for miljø og trafik den 16. august 2001 besluttede at imødekomme As anmodning om overtagelse af ejendommen.

I ekstraktudskriften er endvidere anført:

"Den 28. august 2001 blev der ... tilført ekspropriationsprotokollen følgende:

Ejendommen blev besigtiget den 24. august 2001. Deltagere: Ejeren, ejerens hustru, amtsrådsmedlem MB, amtsrådsmedlem ST, afdelingsleder PS og landinspektør FS.

...

Vedrørende besigtigelse af den resterende del af ejendommen henvises til protokollen pag. 16 - 18 fra besigtigelsen den 04. juli 2001.

Ejeren oplyste følgende om øvrige lejemål m.v. i ejendommen:

Landbrugsjorden er bortforpagtet. Kontrakten udløber 1. oktober 2001. Forpagtningsafgiften udgør kr. 2000 pr. tdr.land excl. moms.

G1 har lejet et areal i den gamle svinestald. Der betales kr. 1.875 hver 2. måned i leje. Lejemålet kan opsiges med 8 ugers varsel af udlejer.

Møbellageret omfatter ca. 30 bokse af varierende størrelse. De fleste bokse er udlejet. Den månedlige leje varierer fra boks til boks, men udgør omkring 500 kr. pr. boks incl moms. Lejen er incl. lys, varme, tilsyn og fri adgang til boksene fredag eftermiddag og lørdag formiddag. Opsigelsesvarslet varierer, men lejemålene kan normalt opsiges med 4 ugers varsel af udlejer.

Murer- og entreprenørforretningen G2 har lejet ca. 340 m² Lejen er kr. 2300 pr. måned excl. moms og excl. vedligeholdelse, el og varme. Lejeren har for egen regning indrettet toilet, frokoststue m.v. i lejemålet. Lejemålet kan opsiges med 3 års varsel af udlejer.

G3 ApS, har lejet ca. 75 m². Lejen er kr. 720,- pr. måned excl. moms, el og varme. Der foreligger ingen lejekontrakt.

Ejeren af en grill-bar har lejet ca. 50 m², hvor lejeren selv har opstillet en fryseboks. Lejen er kr. 400,- pr. måned excl. moms og el. Lejemålet kan opsiges med 2 års varsel af udlejer.

...

Den 31. august blev der blev der afholdt erstatningsforhandlinger

...

Der blev indgået følgende aftale:

For afståelse af ejendommen i sin helhed, ydes et samlet beløb til fuld og endelig afgørelse	kr.	6.500.000,-
Erstatningen for flytteomkostninger m.m. er aftalt til	kr.	75.000,-

Det blev aftalt, at amtet overtager ejendommen den 1. oktober 2001.

Ejerne fraflytter ejendommen senest den 01. juli 2002, og betaler fra overtagelsesdagen indtil fraflytningen en månedlig leje på kr. 6.000,- foruden forbrugsafgifter. Fraflytning kan ske med 1 måneds varsel til den 01. i en måned.

Det blev aftalt, at amtet overtager følgende lejemål.

-	Landbrugsjord, forpagtet af BN.
-	Lille beboelseshus: Lejer PM.
-	Ca. 340 m2 værksted og lager: Lejer G2 Murer- og Entreprenør
-	Ca. 75 m2 værksted og lager: Lager G3 ApS
-	Ca. 50 m2 lager: Lejer G4 Trading

Det blev aftalt, at ejeren opsiger øvrige lejemål, så ejendommen er frigjort for disse lejemål senest 01. juli 2002.

..."

I en skrivelse af 8. april 2003 fra amtet til Skattevæsenet hedder det blandt andet:

"...

Det planlagte vejprojekt er vist på vedlagte udsnit af lodsejeroversigtsplan ..., hvor ejendommen ... er vist med grøn farve. Vejanlægget vil betyde, at ca. 5 ha af ejendommen skal benyttes til vejformål, stuehuset og en anden mindre beboelsesejendom skal nedrives og ca. 7 ha nord for ... vil blive "skåret fra" ejendommen. Driftsbygningerne vil efter vejombygningen få en meget afsides beliggenhed, da der ikke bliver adgang til den ombyggede vej.

På den baggrund besluttede Udvalget for Miljø og Trafik den 16. august 2001 at imødekomme en anmodning fra ejeren om overtagelse af hele ejendommen.

Ejendommen omfatter ca. 36 ha. Efter vejombygningen vil restejendommen omfatte ca. 7 ha nord for den ombyggede ... og ca. 24 ha syd for vejen. Alle bygninger forventes nedrevet, og restarealerne forventes afhændet til tilgrænsende landbrugsejendomme. Motorvejen forventes anlagt i perioden ....

..."

Syn og skøn

Skønsmanden, statsautoriseret ejendomsmægler, valuar JL, har afgivet en erklæring af 24. oktober 2005. Heraf fremgår:

"...

08. Beskrivelse af sagens genstand

Ejendommen ... er en landbrugsejendom med et jordareal på 35,9 ha, trelænget ældre staldbygninger på 720 m² opført i 1926 i pudset murværk med eternittag, maskinhus på 200 m² opført i 1955 i gule sten med eternittag, fjerkræstald på 493 m² opført i 1977 i gule sten med eternittag.

Af ovennævnte 1.412 m² driftsbygninger (ifølge BBR-ejermeddelelsen) er hovedparten af meget dårlig beskaffenhed og ikke velegnet til udlejning.

Dårlig medarbejderbolig på 63 m², opført i 1956 i pudset mur med eternittag.

God bolig på 180 m², opført i 1969 i kalksandsten med built-up tag.

09. Skønstema

Spm. 1

Skønsmanden bedes give en kort beskrivelse af ejendommen og de på denne opførte bygninger i henseende til størrelse, materiale, indregning, anvendelse, vedligeholdelsesstand m.v.

Spm. 2

Skønsmanden bedes angive driftsbygningernes værdi pr. 1. oktober 2001, dels under hensyn til anvendelsen heraf som driftsbygninger til en landbrugsejendom, dels under hensyn til retten til at udleje overskydende bygninger til lagerformål. Skønsmanden kan ved besvarelsen forudsætte, at bygningernes fysiske tilstand ved besigtigelsen i det store hele svarer til tilstanden den 1. oktober 2001.

Spm. 3

Såfremt det lægges til grund, at ejendommens samlede værdi i handel og vandel pr. 1. oktober 2001 udgjorde 6,5 mio. kr. svarende til afståelsessummen, og at denne var sammensat af landbrugsjord, stuehus, beboelseshus og driftsbygninger, bedes syns- og skønsmanden oplyse, hvad driftsbygningernes andel af afståelsessummen må antages at udgøre.

Spm. 4

Såfremt der er forskel på den værdi, som driftsbygninger ansættes til ved besvarelsen af spørgsmål 2 og spørgsmål 3, bedes det oplyst, hvad forskellen beror på.

10. Besvarelse

Ad 1

Se beskrivelse af sagens genstand (pkt. 8)

Ad 2

Driftsbygningernes værdi til landbrugsformål kr. 200.000,00 Driftsbygningernes værdi med ret til udleje til lagerformål kr. 425.000,00 (1.412 m² x kr. 300).

Ad 3

Fordeling af købesum på 6.500.000,00:

Jord	4.300.000
Driftsbygninger	425.000
Boliger	1.775.000

Ad 4

Er besvaret under pkt. 3.

..."

I en erklæring af 14. november 2005 har skønsmanden besvaret 3 tillægsspørgsmål som nedenfor anført:

"...

Spørgsmål 5.1

Skønsmanden bedes angive, om samtlige ejendommens driftsbygninger er egnet til udlejning til lagerformål.

Spørgsmål 5.2

Hvis dette ikke er tilfældet bedes skønsmanden angive, hvilke bygninger der er uegnede hertil, hvorfor, samt disses areal.

Spørgsmål 5.3

Udfra skønsrapportens værdiansættelser af bygninger egnet til lagerformål og til landbrugsformål, bedes skønsmanden herefter fastsætte den samlede værdi af driftsbygningerne, hvis det er lagt til grund, at nogle er egnet til udlejning til lagerformål og andre ikke.

Besvarelse af tillægsspørgsmål til skønsrapport af 25. oktober 2005.

Ad 5.1

Nej ud fra de 1412 m² driftsbygninger ifølge BBR-ejermeddelelsen er kun 1160 m² anvendelige til udlejning som lager.

Ad 5.2

Halvdelen af bygning A er delvis åben, bygning C er delvis nedbrudt, bygning G er brændeskur og bygning D er oplagsrum i alt ca. 250 m².

Ad 5.3

Driftsbygningernes samlede værdi delvis til lagerformål og delvis til Landbrugsformål kr. 398.000,-.

..."

Forklaringer

A har blandt andet forklaret, at han af sin far købte halvdelen af gården i 1978. 10 år senere købte han den anden halvdel. Det var en slægtsgård. Det var et almindeligt landbrug med blandt andet svineavl. Svineavlen blev indstillet i slutningen af 1980'erne som urentabel. Bygningerne til svineavlen var nedslidte. Der var ikke penge til investeringer og vedligeholdelse. Der var også nogle personlige forhold, som førte til indstilling af driften. Derefter påbegyndte han i 1988 udlejning af staldene. I 1997 indstillede han den øvrige landbrugsdrift og havde herefter ikke behov for de resterende driftsbygninger. Bygningerne overgik gradvist til udlejning. Vedligeholdelsen blev holdt på et minimum, således at der kun blev foretaget vedligeholdelse i det omfang, driften med udlejning krævede det. Han har siden 1980'erne kendt til motorvejsprojektet. Han vidste, at det ville afskære adgang til arealerne. Også som følge heraf var der ikke grundlag for investeringer i en udvidelse af driften. Lagerhotellet var indrettet i den største af svinestaldene. Han stod selv for drift og administration heraf, dog ikke flytningen af selve godset. Det beløb på 6,5 mio. kr., han aftalte med myndighederne, var et rundt beløb. Embedsmændene kom med forslaget til en pris. De sagde i den forbindelse, at "det hele er jo skattefrit". Det viste sig senere, at det ikke var tilfældet. Det var klart fra starten - altså allerede fra de første orienteringsmøder i efteråret 2000 -at alle bygninger skulle nedrives. Han fik på mødet at vide, at ejendommen ikke kunne reddes. Han kunne kun leje stuehuset i 3/4 år efter overdragelsen. Så skulle det rives ned. Af forskellige grunde er hans mulighed for at leje stuehuset imidlertid blevet forlænget med et halvt år ad gangen. Den sidste udmelding er, at stuehuset skal rives ned i slutningen af 2006. Lejemålene er nu stort set tomme.

Lovmotiver

I bemærkningerne til forslaget til den gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 45, stk. 3, jf. Folketingstidende 1999/2000, tillæg A side 2274, er blandt andet anført:

"...

I det foreslåede stk. 3 fastsættes som tidligere nævnt en regel om, at såvel den kontantomregnede overdragelsessum som den fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse.

Kan parternes fordeling således ikke anses for at være en korrekt ansættelse af værdien (handelsværdien) af overdragne aktiver, gælder der efter stk. 3 adgang for de skatteansættende myndigheder til at korrigere den værdiansættelse, som parterne har aftalt, i kraft af, at den skatteansættende myndighed foretager prøvelse af såvel den samlede overdragelsessum som fordelingen af overdragelsessummen på aktiverne.

...

Den skatteansættende myndigheds prøvelse vil som resultat have, at parternes overdragelsessum og fordeling på aktiverne må anerkendes som handelsværdien, eller at enten overdragelsessummen eller fordelingen ikke kan anerkendes som handelsværdien. Det vil sige, at såvel den aftalte salgssum som fordeling vil blive tilsidesat, såfremt den samlede salgssum eller fordelingen på enkeltaktiver ikke afspejler handelsværdien.

Skattemyndigheden forventes dog kun at korrigere en af parterne aftalt overdragelsessum eller fordeling, såfremt fordelingen er åbenbart forkert, jf. nedenfor. I så fald skal fordelingen foretages af den skatteansættende myndighed. Det samme vil den skatteansættende myndighed skulle gøre, hvis parterne ikke som foreskrevet har foretaget en fordeling på aktiverne. Foretages fordelingen ikke skriftligt eller i forbindelse med salget, foretages fordelingen ligeledes af den skatteansættende myndighed.

Hvor parterne har konkret modstående interesser, kan parterne forvente, at den skatteansættende myndighed vil lægge den af parterne aftalte overdragelsessum samt fordeling på de overdragne skatterelevante aktiver til grund.

I tilfælde, hvor parterne ikke har konkret modstående interesser, kan ligningsmyndighederne tilsidesætte den aftalte overdragelsessum og fordelingen, hvis overdragelsessummen eller fordelingen ikke er udtryk for handelsværdien for de overdragne aktiver. At parterne ikke har konkret modstående interesser kan følge af, at der er tale om overdragelse i familieforhold, mellem interesseforbundne parter, mellem koncernforbundne selskaber, eller fordi parternes forskellige forhold gør valget af en højere overdragelsessum end handelsværdien eller en lavere overdragelsessum end handelsværdien skattemæssigt fordelagtig for begge parter.

Som eksempel kan nævnes det tilfælde, at en bygning overdrages til en køber, der ikke skal anvende den til et afskrivningsberettiget formål. I dette tilfælde kan sælger have interesse i en lav overdragelsessum for enten at minimere størrelsen af genvundne afskrivninger eller at opnå tabsfradrag, medens køber ikke har brug for en høj anskaffelsessum for at kunne foretage skattemæssige afskrivninger. Parterne har således ikke konkret modstående interesser, og hvis bygningen ansættes til en værdi væsentligt under handelsværdien, vil værdien næppe kunne accepteres af den skatteansættende myndighed.

..."

Parternes anbringender

A har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at der ikke er hjemmel til beskatning af genvundne afskrivninger i den foreliggende situation. Ejendommen er erhvervet på ekspropriationslignende vilkår af amtet med henblik på anvendelse af noget af jorden til vejanlægget, medens bygningerne, som herved vil blive uanvendelige, derfor skulle nedrives. De har derfor mistet deres værdi allerede fra aftalens indgåelse og er følgelig ikke medtaget i prisfastsættelsen. I overensstemmelse hermed har parterne efter afskrivningslovens § 45, stk. 2, foretaget en fordeling, hvorved ingen del af salgssummen henføres til driftsbygningerne. Dette må respekteres af skattemyndighederne. I modsat fald vil A i skattemæssig henseende uberettiget skulle løbe en risiko ved, at salgssummen - som det også er normalt ved ekspropriationserstatninger - er fastsat til en samlet, rund sum.

Til støtte for sin subsidiære påstand har A gjort gældende, at de omhandlede driftsbygninger efter den indgåede aftale i alt væsentligt har mistet deres brugsværdi og de derfor som et rent accessorium til de afhændede arealer højst kan ansættes til en ganske beskeden sum, en såkaldt garageværdi. Skønsmandens ansættelse kan ikke anvendes, da hans vurdering forudsætter fortsat brug og udlejning.

At der skal forholdes som anført, er i overensstemmelse med administrativ praksis, og det vil derfor indebære en tilsidesættelse af den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, hvis driftsbygningerne ansættes til en værdi højere end nul eller højere end en værdi væsentligt under den nedskrevne værdi.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand om frifindelse over for As principale og subsidiære påstande gjort gældende, at der skal beskattes for genvundne afskrivninger i det foreliggende tilfælde, jf. afskrivningslovens § 21, jf. §§ 47 og 48. Overdragelsen er sket på ekspropriationsvilkår, og salgssummen repræsenterer derfor fuld erstatning for der overdragne. Efter skønserklæringen havde driftsbygningerne en værdi, hvilket beboelseshuset naturligvis også havde. Det kan derfor ikke antages, at salgssummen alene er betalt for jordarealerne. Dette støttes af, at også driftsbygningerne blev besigtiget og beskrevet i forbindelse med aftalens indgåelse. Der er ikke mellem handlens parter foretaget en fordeling af salgssummen som foreskrevet i afskrivningslovens § 45, stk. 2, og der foreligger heller ikke nogen erklæring herom fra amtet. Da driftsbygningerne efter skønserklæringen havde en handelsværdi på 398.000 kr., vil det være åbenbart forkert og i øvrigt ikke i strid med administrativ praksis, hvis skønsmandens ansættelse, som Skatteministeriet kan anerkende, fraviges væsentligt.

Landsrettens begrundelse og resultat

På aftaletidspunktet havde driftsbygningerne for A økonomisk værdi, da de gav ham lejeindtægter. Efter skønserklæringen lægges det til grund, at de da havde en handelsværdi for ham på 398.000 kr., hvilket beløb oversteg den nedskrevne værdi med 159.110 kr. Handlen skete på ekspropriationslignende vilkår, og det må derfor endvidere lægges til grund, at A ved salgssummen har fået fuld erstatning for den samlede ejendom inklusive samtlige bygninger. Da A og amtet ikke i forbindelse med overdragelsen har foretaget en fordeling af salgssummen som nævnt i afskrivningslovens § 45, stk. 1, jf. §§ 47 og 48, og da amtet heller ikke i øvrigt har udtalt sig om fordelingen, er skattemyndighederne berettigede til i medfør af samme lovs § 45, stk. 3, at foretage en ansættelse af værdien for driftsbygningerne til disses handelsværdi, jf. herved motiverne til sidstnævnte bestemmelse. Uanset at bygningerne senere skulle nedrives, skal der under disse omstændigheder efter afskrivningslovens § 21 ske beskatning af genvundne afskrivninger. Der er således ikke grundlag for at ansætte værdien til nul eller til en skønsmæssigt fastsat lav værdi, såkaldt garageværdi, og den administrative praksis, som foreligger vedrørende dette, kan ikke føre til andet resultat. A kan derfor ikke få medhold i hverken sin principale eller sin subsidiære påstand. Herefter og da Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle over for As mere subsidiære påstand, tager landsretten denne påstand til følge.

Med hensyn til sagsomkostninger bemærkes:

Skatteministeriet har først 11 dage før domsforhandlingen ændret sin oprindelige frifindelsespåstand og anerkendt, at de genvundne afskrivninger nedsættes fra 684.999 kr. til 143.199 kr. A har herefter ved sagens afgørelse fået medhold i ca. 4/5 af sin påstand. Skatteministeriet skal derfor betale sagsomkostninger til A med i alt 33.585 kr. Beløbet indeholder ikke moms, da det ikke i stævningen er oplyst, at A ikke er momsregistreret. Af beløbet udgør 20.000 kr. delvis dækning af As passende udgifter til advokatbistand, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1, 1.960 kr. delvis dækning af retsafgift og 11.625 kr. dækning af afholdte udgifter til syn og skøn.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at beskatningen af de genvundne afskrivninger for indkomståret 2001 for sagsøgeren, A, skal nedsættes til 143.199 kr.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger til A med 33.585 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.