Parter
A
(advokat Jakob Johnsen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Hanne Weirup Sørensen)
Afsagt af landsdommerne
Hanne Kildal, Sigrid Ballund og Vogter
Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, skal beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 4.
Landsskatteretten har den 22. september 2004 afsagt følgende kendelse:
"...
Der klages over, at klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil med 14.583 kr. for indkomståret 2001.
Landsskatterettens afgørelse
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, selvangivet med 0 kr., til 14.583 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Sagens oplysninger
Klageren er anpartshaver og direktør i selskabet H1 Group ApS (herefter benævnt selskabet). Selskabet driver virksomhed med skovbrug og handel med vin samt dermed beslægtet virksomhed.
Selskabet købte den 29. august 2001 en personbil af mærket Suzuki Grand Vitara for 140.000 kr. inklusive merværdiafgift, første gang indregistreret den 12. januar 2000.
Der er fremlagt aftale mellem selskabet og klageren af 24. august 2001, hvoraf blandt andet følgende fremgår:
"...
H1 Group ApS har d.d. erhvervet bilen Suzuki Grand Vitara Reg.nr. ... Begrundelsen for købet er at virksomheden ikke kan drives uden bil, og at den tidligere brug af direktionens private bil er for stor en omkostning for virksomheden i forhold til dennes indtægt!
Bilen er til transport i virksomheden og kan ikke anvendes til privat person transport, direktionen har fået tilbudt at leje bilen for kr. 2,85 pr. kørt km plus den derfor efterfølgende stigning i afgift samt tilsvarende personlig beskatning af bil stillet til rådighed. Denne tilbud er af direktionen afvist.
Hvorfor bilen ikke er til rådighed for privat brug!
...
Det påhviler virksomhedens direktion at vedligeholde bilen efter producentens foreskrift, og sørge for at bilen ikke anvendes til små ture, da det er en dieselbil skal motoren køres varm for at undgå unødvendig slid, da virksomhedens kørselsbehov i perioder er svingende er det aftalt at bilen i stille perioder startes og varmes i gennem mindst en gang om ugen.
Da virksomheden har adresse på direktionens adresse, er det aftalt med denne at bilen henstår der og at der lejes carport af denne til opbevaring af bilen, lejen er fastsat til kr. 600,00 pr. år og betales årligt bagud 1. gang 01.09.2002. Der et aftalt at direktionen fører kørebog med alt kørsel der foretages i virksomhedens bil.
..."
Endvidere er der fremlagt kørselsregnskab for den omhandlede bil, ligesom der er fremlagt forskellige udgiftsbilag vedrørende bilen, registreringsattest, købsaftale samt regnskab for selskabet for indkomståret 2001.
Skatteankenævnets afgørelse
Klagerens personlige indkomst for indkomståret 2001 er forhøjet med 14.583 kr., med henvisning til ligningslovens § 16, stk. 4.
Skatteankenævnet henviser til skatteministerens svar 13. juni 1997, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1997.584, hvoraf det blandt andet fremgår, at når der er tale om en hovedaktionær og et selskab formodes dokumentationskravene at være skærpede, hvorfor der formentlig vil blive lagt vægt på nøjagtigheden af kørebogsregistreringerne.
Det foreliggende kørselsregnskab udelukker efter nævnets opfattelse ikke, at der kan være kørt privat. Det er ligeledes nævnets opfattelse, at forklaringerne for nævnet heller ikke har udelukket privat kørsel. Der henvises herved også til, at bilen holder parkeret på privatadressen, og at der er tale om interesseforbundne parter.
Da klageren har råderet over bilen, og det ikke er godtgjort, at der ikke er kørt privat i bilen, skal klageren beskattes af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.
Klagerens påstand og argumenter
Der er over for Landsskatteretten fremsat påstand om, at klagerens indkomstopgørelse for indkomståret 2001 nedsættes i overensstemmelse med det selvangivne.
Der gøres gældende, at klageren ikke har haft rådighed over den omhandlede bil.
...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4.
Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, beregnes som en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi. Bilens værdi udgør mindst 160.000 kr. og højst 450.000 kr. og procentdelen udgør 25 for indkomståret 2001. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, (lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999).
Det påhviler klageren som anpartshaver og direktør i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises blandt andet til Østre Landsrets dom af 26. april 2004, offentliggjort i SKM2004.395.ØLR og Højesterets dom af 11. november 1999, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.919.
Særligt vedrørende det fremlagte kørselsregnskab bemærkes, at dette efter en samlet vurdering ikke kan lægges til grund for vurderingen af, hvorvidt klageren har haft den omhandlede bil til rådighed for privat benyttelse. Der er herved blandt andet lagt vægt på, at kilometertællerens udvisende ikke kan kontrolleres i forhold til eksterne bilag, og at angivelserne af destinationer og formål med kørslen i mange tilfælde er summariske. Kørselsregnskabet er dermed ikke i sig selv tilstrækkeligt præcist til at udelukke privat kørsel. Da bilen har været parkeret ved klagerens private bopæl, og da klageren herefter ikke på tilstrækkelig sikker vis har sandsynliggjort, at bilen ikke har været til rådighed for privat benyttelse, skal klageren beskattes af værdi af fri bil.
Den påklagede skatteansættelse stadfæstes derfor.
..."
Påstande
A har nedlagt påstand om, at hans personlige indkomst for indkomståret 2001 skal nedsættes med 14.583 kr.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.
Sagens oplysninger i øvrigt
Det fremgår af regnskabet for 2001 for H1 Group ApS (selskabet), at anparterne var ejet af A med 4% og af forskellige familiemedlemmer med hver 16% af anparterne.
Ejendommen, hvorfra selskabet drev skovbrug, var beliggende ved ...1, og var tilplantet med juletræskultur.
Ifølge kørselsregnskabet har bilen kørt 3.168 km fra den 24. august til den 31. december 2001.
Skatteforvaltningen har gennemgået kørselsregnskabet og har hæftet sig ved kørselsmønstret på nogle nærmere angivne dage. Skatteforvaltningen har bl.a. rejst spørgsmål om, hvorfor der er kørt to ture samme dag den 27. august, samt 17. og 25. september 2001. Det gælder også ture den 13. september, 2. og 22. oktober, 22. og 30. november og 28. december 2001 til posthus, hvor det forekom forvaltningen mere nærliggende at anvende det lokale postindleveringssted i ...2, hvor A bor. A har besvaret forvaltningens spørgsmål ved breve af 18. september og 21. december 2002. Af sidstnævnte brev fremgår bl.a. følgende:
"...
Den 27.08.01. Er der kørt til ...4 for at om registrere bilen på motorkontoret, ved hjemkomst lyste tanken tom og der fortsættes til ...5 for at tanke.
Den 13.09.01. Er der kørt til ...3 over ..., for at se på buskrydder til skov herfra køres videre til ...3 for at se på buskrydder og herfra videre til posthuset, samlet kørsel 31 km.
Den 17.09.01. Er der kørt til ...4 i bank, der blev ikke kørt den dag efter lås det blev gjort den 19.10.01.
Den 25.09.01. Er der kørt i skov, og til ...6 for at tanke, her blev der også købt Bits til boremaskine til brug i skoven efterfølgende dag.
Den 02.10.01. Der er kørt til ...3 posthus for at betale vægtafgift og moms, denne posthus vælges af hensyn til bilens dieselmotor.
...
Den 22.10.01 og 22.11.01. Køres til ...3 posthus, begrundelsen for at vælge denne posthus er samme som 02.10.01.
...
Den 30.11.01. Køres til ...3 posthus, og der købes en pære til højre forlygte i bilen. Posthuset vælges af hensyn til bilen.
...
Den 28.12.01. Der køres til ...3 for at sende post og købe silikone spray til gummilister i bildør da de fryser fast.
..."
Der er under sagens behandling ved landsretten indhentet en sagkyndig udtalelse om betydningen af koldstart af dieselbiler. Det fremgår bl.a. heraf, at koldstart øger slitagen på bilens motor.
Forklaringer
A har bl.a. forklaret, at han er førtidspensionist. Han har sammen med sin familie - forældre, søskende, søskendes børn og egne børn - anpartsselskabet H1 Group ApS. Han var direktør i selsklabet, dog uden at få løn herfor. Gennem selskabet købte han et areal med juletræskultur. Træerne var klar til at fælde. Han fik kontakt med en del tyske grossister i juletræer. En af disse købte alle træerne. Der blev plantet nye træer i 2001. Derudover var der på arealet nogle ældre træer til klip af pyntegrønt. De blev på arealet. Han passede selv træerne med gødning m.v. Han har også solgt juletræer for andre producenter gennem selskabet. Selskabet har haft op til 14-16 tyske kunder. Han viste træerne frem for køberne, herunder de træer, der blev produceret af andre. Han kørte kunderne i Suzukien, der var på gule plader. Hvis der var to eller flere kunder, der skulle køres, foregik kørslen i kundernes bil. Der er 30 kilometer fra ...2 til plantagen.
Der holdes bestyrelsesmøde en gang om året i selskabet. Ellers er det ham, der bestemmer, hvad der skal foregå i selskabet. Han blev af sin revisor rådgivet til at sælge privatbilen og købe Suzukien gennem selskabet. Han blev også rådgivet med hensyn til at føre kørebog. Han havde dengang en kæreste, der boede tæt ved. Hun havde to børn. Hun havde også en bil, som de benyttede, når de skulle køre sammen, og som han også kunne benytte selv, når han havde et privat ærinde.
De fremlagte busbilletter vedrører 2001 og 2002. Han kan ikke komme det nærmere. Han har også haft klippekort til bus, men dem har han ikke gemt. Ellers har han cyklet, bl.a. i forbindelse med indkøb hos købmand.
Den bil, han ejede personligt, blev skudt ind i forbindelse med købet af Suzukien. Han lånte de 25.000 kr., som den var værd, til selskabet. Han fik pengene igen, da Suzukien blev solgt. Han har selv skrevet erklæringen om anvendelse af virksomhedens bil. Den er skrevet den 24. august 2001, og ikke 2002. Indholdet til erklæringen fik han fra sin revisor. Han har underskrevet såvel for sig selv som for selskabet. Ingen af anpartshaverne har spurgt til eventuel privat brug af bilen. Leje af carport er betalt for hvert år.
Datoen for kørsel til motorkontoret den 27. august passer ikke. Han havde ikke dengang kørebogen, men førte kørslerne på et stykke papir i bilen. Han har efterfølgende overført tallene til bogen og kan have skrevet forkert. Han tankede ved "Bildillen" den 3. september 2001. Han har af en bilforhandler fået at vide, at bilen skal varmes igennem, hver gang den startes. Det nærmeste postindleveringssted ligger kun en kilometer væk. Det benyttede han en gang imellem, men så cyklede han dertil. Buskrydderen, som han skulle se på den 13. september, viste sig at være solgt. Han kørte derfor videre til en anden butik og så på buskryddere. Derfra kørte han til posthuset. Distancen angivet den 13. september 2001 er derfor længere, end kommunen har regnet sig frem til efter oplysningerne i kørselsregnskabet. Han kørte også nogle gange den længere vej uden om ...3 for at undgå lyskrydsene. Den 25. september 2001 var han ude i skoven for at sætte af til et redskabsskur. Posthuset i ...7 ligger på vejen til byggemarkedet Bauhaus.
Han har ikke anvendt bilen til privat kørsel. Kun i forbindelse med salget af Suzukien kørte nogle private i den for at prøve den. Han solgte Suzukien, da han ikke længere kunne benytte kærestens bil, idet deres forhold ophørte. Han har ikke anført mere end en fremvisning i kørselsregnskabet, men der kan være besigtigelser med kunder under betegnelsen "skov". Der var også tyske kunder til fyrretræsklip. Den gamle kassebil benyttede han blandet i selskabet og privat. Han havde ikke noget større behov for at have den privat, da han kunne benytte kærestens bil. Han boede alene på adressen, men han og kæresten opholdt sig hos hinanden.
Procedure
A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han ikke skal beskattes af værdien af bilen, idet han ikke har haft rådighed over den til privat brug.
Han har i den forbindelse nærmere anført, at der foreligger en skriftlig aftale mellem ham og selskabet om, at bilen ikke må benyttes privat. Der er heller ikke kørt i bilen privat. Det er godtgjort eller i hvert fald sandsynliggjort ved det fremlagte kørselsregnskab, hans forklaring og de dertil knyttede underbilag. Kørselsregnskabet er ikke mangelfuldt. Når der nogle gange er kørt en længere tur, skyldtes det, at han ikke har villet koldstarte bilen mere end nødvendigt. Den omstændighed, at bilen har været parkeret på hans privatadresse, skyldtes alene, at der var sammenfald mellem hans private adresse og selskabets adresse. Han har ikke haft behov for at benytte bilen til privat kørsel, idet han kunne benytte sin kærestes bil. Da forholdet mellem dem ophørte, solgte han selskabets bil. Kørslen er også af meget beskedent omfang, hvilket bestyrker, at der alene har været tale om erhvervsmæssig kørsel.
Selv, hvis landsretten måtte lægge til grund, at der har været tale om en vis privat kørsel, er denne kørsel af så bagatelagtig karakter, at det ikke kan føre til, at der skal ske beskatning.
Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at der består en formodning for, at bilen har stået til rådighed for As private brug, og at han derfor er skattepligtig efter reglerne herom i ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.
Skatteministeriet har i den forbindelse nærmere anført, at A og dennes familie ejer det selskab, som ejede bilen. A er direktør i selskabet og råder over selskabets aktiver. Han må i relation til beskatningsspørgsmålet stilles som en hovedanpartshaver. Der er en formodning for privat brug, og A har ikke løftet sin bevisbyrde for, at bilen ikke har været benyttet privat.
Bilen har været parkeret på hans privatadresse. Han har ikke personligt haft anden bil til rådighed. Aftalen af 24. august 2001 mellem A og selskabet kan efter interessesammenfaldet ikke tillægges betydning. Det bestrides, at det med kørselsregnskabet er sandsynliggjort, at bilen ikke har været benyttet privat. Det er unøjagtigt, ufuldstændigt og i øvrigt kun lidt oplysende med hensyn til formålet med kørslerne. Kørselsmønstret er usædvanligt. En enkelt privat kørsel er tilstrækkelig til at udløse beskatning. Den omstændighed, at hans private bil indgik ved købet af Suzukien, taler også for, at Suzukien har været benyttet privat.
Landsrettens begrundelse og resultat
A solgte sin privatbil og lod værdien af den - som et lån til selskabet - indgå i købet af den Suzuki varevogn, som selskabet herefter stillede til hans rådighed. Han var direktør i selskabet, hvori han selv ejede en del af anparterne, mens anparterne i øvrigt blev ejet af hans nærmeste familie. Han har dagligt haft bilen stående på sin bopæl. Heroverfor har A ikke sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for hans private benyttelse.
Det bemærkes herved, at den aftale, der blev indgået mellem A og selskabet ikke i sig selv er tilstrækkelig til at sandsynliggøre, at bilen ikke har været til rådighed for hans private brug. Aftalen er indgået mellem interesseforbundne parter, og der er efter det oplyste ikke af de øvrige anpartshavere ført kontrol med brugen.
Efter det, der er oplyst for landsretten, lægges det til grund, at kørselsregnskabet efter sin udformning i flere tilfælde er ufuldstændigt, unøjagtigt og ikke indeholder fornødne oplysninger. Landsretten har også lagt vægt på, at der har været tale om et usædvanligt kørselsmønster. Herefter kan det fremlagte kørselsregnskab ikke lægges til grund for vurderingen af, hvorvidt A har haft bilen til rådighed for privat benyttelse.
Værdien af fri bil skal efter det anførte opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 4, og medregnes ved opgørelsen af As skattepligtige indkomst for 2001, jf. § 16, stk. 1, hvorfor landsretten tager Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Sagens omkostninger skal A betale til Skatteministeriet med 12.175 kr. Landsretten har lagt vægt på sagens udfald, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1, sagens økonomiske værdi, dens karakter og omfanget af domsforhandlingen. Omkostningerne omfatter et passende beløb til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokat med 10.000 kr. og 2.175 kr. til materialesamling. Beløbene er inklusive moms.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
T h i k e n d e s f o r r e t
Skatteministeriet frifindes.
A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 12.175 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.