Skatteyder, der anvender virksomhedsordningen, investerede i et antal investeringsbeviser i en investeringsforening. Investeringerne havde karakter af en omlægning fra en tidligere anbringelse i obligationer til investeringsbeviser. Begrundelsen herfor var et ønske om at undgå ulejligheden med at foretage successive geninvesteringer i takt med obligationernes udløb/udtrækning.

Det bevirkede, at den skatteansættende myndighed i medfør af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 anså det til investeringerne anvendte beløb for hævet i det pågældende indkomstår og således overgået til skatteyderens private økonomi.

Kommunen afslog en anmodning om omgørelse med henvisning til, at når det direkte fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, at sådanne investeringsbeviser ikke kan indgå i virksomhedsordningen, kan dispositionen ikke antages at have haft en utilsigtet virkning.

Repræsentanten gjorde overfor Ligningsrådet gældende, at dispositionen ikke har været båret af noget hensyn om at spare eller udskyde skatter og afgifter, at dispositionen har resulteret i en for skatteyder utilsigtet skattemæssig virkning, der er væsentlig, at dispositionen klart har fremgået af det aflagte virksomhedsregnskab, samt at de privatretlige virkninger af omgørelsen er enkle og overskuelige.

Videre blev det oplyst, at samtlige berørte parter kunne tiltræde en omgørelse.

Ligningsrådet fandt, at betingelserne i skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1 var opfyldt og meddelte tilladelse til at omgøre dispositionen.