A’s klage skyldes, at resultatet af udlejningen af et sommerhus, der ikke er anset for en erhvervsmæssig udlejning, ikke er tilladt opgjort efter ligningslovens § 15 O, stk. 1 og 2.

Det fremgår af sagen, at klageren ejer en sommerhusejendom, der pr. 1. januar 1997 var vurderet til 720.000 kr. Fra og med indkomståret 1988 har klageren regnskabsmæssigt behandlet ejendommen som erhvervsmæssigt anvendt, og ejendommen har indgået i virksomhedsskatteordningen.

Ved skatteansættelsen for indkomståret 1997 har den kommunale skattemyndighed fundet, at sommerhusejendommen ikke kan anses for udelukkende erhvervsmæssigt anvendt, hvorfor den er fundet omfattet af ligningslovens § 15 O.

Skatteankenævnet har ikke fundet, at resultatet af udlejningen af sommerhuset kan opgøres efter ligningslovens § 15 O, stk. 1 og 2. Som begrundelse har skatteankenævnet bl.a. anført, at det fremgår af ligningslovens § 15 O, at principskifte fra regnskabsmæssig opgørelse til reglerne for standardfradrag efter ligningslovens § 15 O, stk. 1 og 2, kun kan ske for indkomstårene 1993 og 1994. Herefter er der ingen lovhjemmel til principskifte.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at resultatet af ejendommen kan opgøres efter ligningslovens § 15 O, stk. 1 og 2. Som begrundelse har repræsentanten bl.a. anført, at ejendommen har været anvendt som erhvervsmæssig udlejning, og at virksomhedsskattelovens regler har fundet anvendelse frem til indkomståret 1997. På baggrund af et krav fra Skov- og Naturstyrelsen blev det pålagt klageren, at sommerhuset skulle omkvalificeres fra udelukkende erhvervsmæssig anvendelse til blandet benyttet anvendelse. Dette krav indebar, at virksomhedsskattelovens regler ikke længere kunne finde anvendelse. Da der således fra og med indkomståret 1997 har været tale om en blandet benyttet ejendom, har beskatningen af ejendommen været omfattet af ligningslovens § 15 O.

Ejere af en fritidsbolig, som udlejes en del af året og/eller anvendes af ejeren, dvs. at fritidsboligen er omfattet af ligningslovens regler om procentvis lejeværdiberegning, kan vælge mellem to måder, at foretage fradrag på ved opgørelsen af den skattepligtige lejeindtægt. Der kan vælges mellem standardfradraget eller de faktiske udgifter.

I nærværende sag er der tale om, at sommerhuset overgår fra at være udelukkende erhvervsmæssigt, hvilket indebærer, at beskatningen ikke tidligere har kunnet finde sted efter reglerne i ligningslovens § 15 O, til et blandet benyttet sommerhus, som er omfattet af ligningslovens § 15 O. Det er således først i indkomståret 1997, at sommerhuset bliver omfattet af reglerne i ligningslovens § 15 O, hvilket har den konsekvens, at klageren fra og med indkomståret 1997 skal indrømmes adgang til at vælge, om han agter at anvende standardfradrag eller den faktiske udgifter. Det kan ikke antages, at forholdet skulle være omfattet af overgangsreglen således, at valget skulle være truffet i 1993 eller 1994, idet beskatningen af indtægterne fra sommerhuset i de pågældende år ikke kunne henføres til beskatning efter ligningslovens § 15 O. Sagen er således at ligestille med den situation, hvor skatteyderen erhverver et blandet benyttet sommerhus, og hvor der indrømmes adgang til valg af princip.

Landsskatteretten skal bemærke, at ejendommen til og med indkomståret 1997 af klageren har været anset for en erhvervsmæssig udlejningsejendom, samt at den kommunale skattemyndighed for indkomståret 1997 har anset ejendommen for omfattet af ligningslovens § 15 O.

Da ejendommen således indtil indkomståret 1997 har været anset for omfattet af reglerne i statsskattelovens §§ 4 og 6, og da der således ikke på et tidligere tidspunkt har været foretaget et valg mellem principperne i ligningslovens § 15 O for opgørelse af resultatet af ejendommen, finder retten, at klageren ved den foretagne skatteansættelse har mulighed for at vælge, at resultatet af udlejningen skal opgøres efter ligningslovens § 15 O, stk. 1 og 2.