Parter

A
(advokat Uffe Skalborg Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Peter Biering v/adv.fm. Stine Andersen)

Afsagt af landsdommerne

Hanne Kildal, Nikolaj Aarø-Hansen og Berith Linnebjerg (kst.)

Byretten har den 1. november 2010 afsagt dom i 1. instans (BS 8-782/2009).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A og JI har afgivet supplerende forklaringer for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af BA.

A har supplerende forklaret, at hverken han eller hans kone har nogen speciel forstand på papirarbejde. De samler deres papirer og en del uåbnede breve i en stor bunke uden at gennemgå disse først. Sådan gjorde de også i 2003 og 2004. Han havde på det tidspunkt nok at gøre med at passe en stor besætning. Det var meningen, at revisoren skulle stå for papirarbejdet. Ind i mellem hjalp hans søn BA til med at gennemgå de breve og papirer, de modtog. Han tror, at BA havde bedre forstand på det.

I forbindelse med køb af smågrise var den billigste form for finansiering et lån gennem slagteriet. Slagteriet afregnede direkte med sælgeren. Han husker ikke, om han i forbindelse med hvert køb af smågrise fik et bilag til regnskabet. Han mener, at han fik afregningen fra slagteriet enten halv- eller helårligt. I forbindelse med salg af grise til slagteriet blev salgsprisen brugt til afdrag på hans gæld til slagteriet. Kun i det omfang han ikke havde gæld til slagteriet, fik han penge udbetalt. I modsat fald stod der blot 0 kr. til udbetaling.

Det er hans opfattelse, at salgsmomsen og købsmomsen i en sådan situation må gå lige op.

Han stod selv for de øvrige udgifter, blandt andet til foder, idet det kun var selve købet af smågrise, som blev finansieret af slagteriet.

Han har aldrig lavet et momsregnskab. De angivne beløb under posten "momsafregning" i regnskaberne for 2003 og 2004 må derfor stamme fra revisor. Han har set revisor lave et momsregnskab for ham. I den forbindelse åbnede hun til SKATs afregningssystem med hans momskode.

Han har ikke snydt i forbindelse med indberetningerne af moms. Han undrede sig ikke over, at han i 2003 ikke skulle betale mere i salgsmoms end det, han havde indberettet.

Han tænkte, at momsbeløbet meget godt svarede til det lave overskud, han havde det år.

Når resultatet før renter og afskrivninger for 2003 kun var på godt 50.000 kr., kunne den skyldige salgsmoms jo tilsvarende heller ikke være ret stor. Han mener, at såvel købsmomsen som salgsmomsen vedrørende smågrisene må være medregnet i opgørelsen. Han er dog ikke sikker, da det var revisor, der skulle stå for de opgørelser. Han mener, at en omsætning på godt i million kr. måske svarer til salg af 500 til 1.000 grise.

Da revisor aldrig var færdig til tiden med det arbejde, hun skulle udføre for ham, måtte han selv hver gang sørge for indberetningen af moms. Han foretog dog alene en form for a conto indberetninger. Revisor gjorde ham ikke på noget tidspunkt opmærksom på momsgælden. Revisor gav ham aldrig anvisninger i forhold til momsregnskabet, ligesom hun heller aldrig gennemgik regnskaberne med ham.

Han har nu fundet en masse bilag, som vedrører regnskaberne for 2004 og 2005. Disse bilag har revisor ikke taget højde for i de pågældende regnskaber. Derfor har han bedt om genoptagelse hos skattecentret. Hans nye revisor mener, at der for årene 2004 og 2005 er fejl i angivelserne af købsmoms for omkring 100.000 kr. 

Han har ikke siden 2009 hørt noget til en eventuel sigtelse eller straffesag i anledning af forholdene i denne sag.

BA har forklaret, at han er As søn. Han arbejder som mekaniker og hjælper derudover til på forældrenes gård, hvor han også bor. Hans forældre har ikke for godt styr på deres papirsager. De indberetninger af moms, der blev foretaget i 2003 og 2004, foretog han sammen med faderen. Der var kun tale om en form for "overslag". De regnede sig frem til tallene ved hjælp af blandt andet papirerne fra kontraktsgrisene. Han ved godt, at salgsmoms beregnes som moms af det, man sælger. Han var med faderen hos revisoren på et tidspunkt i 2002, da de skulle aflevere nogle papirer, så revisoren kunne gøre momsen op og foretage indberetninger. Han holdt ikke selv møde med revisoren, men deltog sammen med faderen. Han talte ikke selv med revisoren ved den lejlighed. Han talte med revisoren flere gange i både 2002 og 2003, uden at hun ved de lejligheder nævnte noget om, at der var noget galt med momsen. Det er hans opfattelse, at revisoren havde påtaget sig at stå for indberetningen af moms.

JI har supplerende forklaret, at hun som revisor har et elektronisk bogføringssystem, som bogføringstallene indføres i. Bogføringssystemet viser herefter en saldobalance. As regnskab førte hun i hånden efter, at saldobalancen var blevet beregnet elektronisk af systemet. Hun overførte saldobalancen til "den grønne bog", som så dannede baggrund for regnskabet. I bogen indførte hun herefter manuelt de yderligere oplysninger, der skulle fremgå af regnskabet.

Bogføringssystemet indeholder forskellige koder, der medfører, at systemet automatisk beregner momsen. Beregningen er afhængig af, under hvilke koder der posteres. Hun er således i stand til at se det endelige resultat for såvel købsmoms som salgsmoms. Det var hun også i As sag, men da hun ikke havde kendskab til, hvilke beløb A havde indberettet til SKAT, kunne hun ikke afstemme regnskabet på det punkt. Hun bad flere gange A om at oplyse, hvilke beløb han havde indberettet, men det skete aldrig. Hun kontaktede ikke selv SKAT, da det ikke var hendes opgave. SKAT vil i øvrigt også kun udlevere sådanne oplysninger til den momspligtige selv. Beløbet på godt 85.000 kr., anført i regnskabet for 2003 under "Momsafregning", er indsat af hende. Beløbet stammer fra det omtalte bogføringssystem. Hun kan ikke i dag uden regnskabsbilagene og "den grønne bog" nærmere forklare, hvordan beløbet er fremkommet.

Det var alene hendes opgave at lave et skatteregnskab for A. Hun skulle ikke tillige lave et momsregnskab. Hun gjorde A mundtligt opmærksom på, at der var noget galt i forhold til momsen. Hun gjorde det samme i hendes påtegninger på regnskaberne. Hun havde ikke As momskode og fik som nævnt heller ikke oplyst, hvad han havde indberettet, men hun kunne alene ud fra tallene i regnskaberne se, at der var noget galt i forhold til momsen.

A indkøbte i 2003 og 2004 store mængder foder i Tyskland. Da der ikke altid skal betales moms af indkøb foretaget i et andet EU-land, er der ikke noget mærkeligt i, at der var skyldig moms de pågældende år, selv om der kun var et mindre beløb i resultat før renter og afskrivninger.

A førte ikke alle udgifter og indtægter i sin kassebog. Hun bad derfor om at få alle kontoudtog fra banken. Det var på den måde, hun opdagede, at der i 2003 var en kassebeholdning på 80.000 kr., som der ikke nærmere kunne redegøres for.

Den afstemning af momsen for 2003 og 2004, som hun har udarbejdet på forespørgsel fra SKAT, er lavet i 2007 eller 2008. Den er således lavet længe efter udarbejdelsen af regnskaberne for 2003 og 2004.

Hun har ikke på noget tidspunkt talt med As søn, og hun har ikke mødt ham før i dag.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de af grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at A ved at have benyttet den beskrevne fremgangsmåde i forbindelse med momsindberetninger for 1. og 2. halvår 2003 samt 2. halvår 2004, har handlet i hvert fald groft uagtsomt, og at SKAT som følge heraf har været berettiget til at foretage ændring af As afgiftstilsvar for de nævnte perioder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr. Beløbet angår udgifter til advokatbistand og er inkl., moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi samt omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for Landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8a.