Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsfritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2	Nej	Ja	Nej

Faktiske oplysninger
Boet efter A har den 30. juni 2020 anmodet Skattestyrelsen om fritagelse for boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, for den arv der er testamenteret til H1 Fonden.

Af testamente oprettet den 28. oktober 2019 af A fremgår bl.a. følgende:

"1.2         Aktiekapitalen i H2, cvr.nr […], er p.t. under udvidelse og forventes med udgangen af januar 2020 at være på nom. kr. 42.445.304 fordelt således:

	Aktieklasse.		Nom. Beløb:
A	A	kr.	1.300.000
A	B	kr.	4.422.000
H1 Fonden	A	kr.	6.046.200
H1 Fonden	B	kr.	22.697.400
Medarbejdere	B	kr.	21.300
Familien [navn udeladt]	C	kr.	7.958.404

Jeg ønsker med dette testamente at sikre, at H1 Fonden bliver ejer af den samlede aktiekapital i H2 (bortset fra medarbejdernes og familien [navn udeladt]s aktier) ved at H1 Fonden arver (eventuelt erhverver) min aktiepost I H2, jf. testamentets punkt 5.1.

(…)

4.             Arv/legater til svigerbarn og børnebørn

                (…)

5.             Arv til H1 Fonden

5.1          Min A-aktiebesiddelse på p.t. nom. kr. 1.300.000 og min B-aktiebesiddelse p.t. på nom. kr. 4.422.000 i H2, cvr.nr. […], skal arves af H1 Fonden, cvr.nr. […]. Arven efter fradrag af boafgift skal tillægges Fondens grundkapital.

Skulle denne testation på grund af tvangsarvereglerne ikke fuldt ud kunne gennemføres, er det mit ønske, at testationen gennemføres i videst muligt omfang, og at H1 Fonden skal have ret til af boet at købe den resterende del af min A-aktiebesiddelse og B-aktiebesiddelse til den af skifteretten fastsatte vurderingspris, berigtiget ved kontant betaling, således at H1 Fonden kommer til at eje min fulde A- og B-aktiebesiddelse.   

5.2          Alt, hvad jeg måtte efterlade mig efter udbetaling af arv/legater iht. punkt 4 og punkt 5.1, skal arves af H1 Fonden, herunder min villa Adresse Y1 og alt indbo, blandt andet følgende indbogenstande:

(…)

5.3          De indbogenstande, H1 Fonden arver, ønsker jeg, Fonden skal stille til rådighed (udlåne) til udsmykning i H2s nuværende administrationsbygning. Udlånene hindrer ikke, at H1 Fonden beslutter at afhænde en eller flere af genstandene, og i så fald indgår salgsprisen I Fondens frie formue.

Jeg henstiller, at H1 Fonden afhænder det i punkt 5.2.j) nævnte maleri, malet af [navn udeladt] (med tilhørende dokumentationsmateriale/breve) til [museum] til markedspris. En del af de likvider, der herved fremkommer, kan hensigtsmæssigt bruges til en modernisering af Adresse Y1, med henblik på udlejning/salg af denne.

Baggrunden for ønsket om salg til [museum] er, at B ofte har tilkendegivet et ønske om, at dette maleri med dokumentationsmateriale ender på [museum].

5.4          Med hensyn til villaen Adresse Y1, ser jeg gerne, at H1 Fonden opretholder ejerskabet, da villaen i alle årene har været en del af H2 og i høj grad med B som aldrig svigtende værtinde for et utal af forretningsvenner fra ind- og udland, således at villaen har været en del af H2s tilblivelse og udvikling. Jeg ser gerne, at villaen tilbydes som bolig for H2s administrerende direktør til en rimelig leje, således at villaen fortsat er knyttet til H2s udvikling. Den leje, direktøren skal betale, bør være fastsat under hensyn hertil. Det anførte hindrer ikke, at H1 Fonden beslutter at afhænde villaen og i så fald indgår salgsprisen i H1 Fondens frie formue.

Forudsætningen for denne del af arven er, at Fonden respekterer aftalen om ansættelse af [navn udeladt] til at holde villaen med indbo og med et opsigelsesvarsel på i alt 24 måneder. Vilkårene er nærmere fastlagt i tillæg til ansættelseskontrakt af 18. marts 2014.

5.5          Det er en forudsætning for arven, at Fondens bestyrelse konstituerer sig med borgmester D som formand, hvis D er villig til at påtage sig hvervet. Såfremt D ikke er medlem af bestyrelsen i kraft at være borgmester i By Y1 Kommune, jf. testamentets pkt. 8.2 b), er det mit ønske, at den øvrige fondsbestyrelse udpeger D som medlem af bestyrelsen. Såfremt D ikke ønsker at påtage sig hvervet som formand er det mit ønske, at bestyrelsen konstituerer sig med advokat E som formand. Ønsker eller kan ingen af disse påtage sig hvervet, afgør bestyrelsen, hvem der skal være formand.

5.6          Al arv, der tilfalder H1 Fonden, tillægges fondens frie reserver, bortset fra aktiekapitalen i H2, jf. punkt 5.1.

(…)

7. "Mindelegat"

7.1          H1 Fonden, cvr.nr. […], har blandt andet følgende almennyttige formål (vedtægtens punkt 2.1.c):

"at støtte ethvert efter fondsbestyrelsens skøn almennyttigt formål/aktivitet, det være sig ved lån, gave eller på anden måde. Som eksemplifikation på almennyttigt formål/aktivitet — uden at eksemplifikationen må betragtes som udtømmende — kan nævnes lokale aktiviteter, uafhængig presse, forskning, kunst, videnskab, sport, humanitære formål, støtte til unge under uddannelse, herunder til videreuddannelse i udlandet, fortrinsvis for unge, der stammer fra [egn]. Støtten kan udover almindeligt lån og gave også ydes ved, at der mod eller uden vederlag stilles bygninger eller andre aktiviteter til disposition for den/de pågældende støttemodtagere i kortere eller længere tidsrum efterfondsbestyrelsens skøn. Støtten skol fortrinsvis ydes til formål/-aktiviteter i […]s Amt."

7.2          Min ægtefælle B og min datter C har gennem et langt liv haft væsentlig betydning for H2 Koncernen og dermed også for den formue, der er skabt i H1 Fonden og i Koncernen i det hele taget.

7.3          B interesserede sig meget for ældre, socialt dårligt stillede mennesker i [landsdel]. C interesserede sig meget for idrætslivet i [landsdel].

74            Jeg henstiller til H1 Fondens bestyrelse, at H1 Fonden indenfor rammerne af sit ovennævnte almennyttige formål også foretager uddeling til følgende almennyttige formål:

·         Idrætsformål i [landsdel]
·         Forbedring af dagligdagen for ældre, socialt dårligt stillede mennesker ligeledes i [landsdel]
·         Støtter Hospice i By Y1 og By Y2

7.5          Ved uddelinger til disse formål henstiller jeg til H1 Fondens bestyrelse, at det i forbindelse med uddelingen tilkendegives, at uddelingen blandt andet sker i mindet om fondsstifterens ægtefælle B og fondsstifterens datter C.

7.6          Det præciseres, at der fra min side alene er tale om en henstilling, som naturligvis ikke er juridisk forpligtende for Fondens bestyrelse.

8.             Ledelse i Fonden og H2

8.1          Jeg har inden min død sammensat H2s og H1 Fondens bestyrelser overensstemmende med det i punkt 8.2 og 8.3 anførte.

Formålet har været at sikre et begrænset personsammenfald mellem bestyrelserne i H1 Fonden og H2 (1 medlem) og dels at sikre, at H1 Fonden som aktionær i H2 kan kontrollere, at H2 er veldrevet og har en kvalificeret bestyrelse.

8.2           Det er mit ønske, at H1 Fondens bestyrelse efter min død fortsat er sammensat/sammensættes således:

a)       1 medlem udpeges af Fondens og H2s hovedbankforbindelse efter indstilling fra den øvrige fondsbestyrelse. Det pågældende medlem skal have økonomisk indsigt.

b)       1 medlem skal være den til enhver tid værende borgmester i By Y1 Kommune. I det omfang, borgmesteren ikke ønsker at indtræde i bestyrelsen, udpeger den øvrige fondsbestyrelse medlemmet.

c)       1 medlem udpeget af brancheorganisationen Danske Advokater efter indstilling fra den øvrige fondsbestyrelse. Den pågældende skal være jurist og skal have eller have haft en naturlig tilknytning til H2 Koncernen som juridisk rådgiver.

Udover dette har Fondsbestyrelsen til enhver tid ret til at udpege 1-4 yderligere medlemmer.

De i punkt a-c nævnte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 4 års periode, men kan genvælges. De af bestyrelsen udpegede medlemmer vælges for den periode bestyrelsen fastlægger, men kan genvælges.

8.3           Jeg ønsker at bestyrelsen i H2 i væsentligt omfang skal frigøres fra bestyrelsen i Fonden. Jeg ønsker derfor, at Fonden alene bør udpege 1 bestyrelsesmedlem i H2, der samtidig er bestyrelsesmedlem i Fonden. Øvrige bestyrelsesmedlemmer, som vælges af Fonden, må ikke være bestyrelsesmedlemmer i Fonden, men skal have den bedst mulige forretningsmæssige ekspertise til at være i bestyrelsen for H2.

(…)"

Af vedtægt for H1 Fonden dateret den 30. oktober 2018 fremgår bl.a.:

"2.1         Fondens formål er:

a.       at eje aktier i:
"H2", reg.nr. A/S […].
og ethvert andet selskab der hører til "H2 Koncernen". det være sig datterselskaber eller søsterselskaber eller på anden måde.

b.       gennem den ovenfor i a nævnte aktiebesiddelse at sikre opretholdelse i videst muligt omfang af den samlede virksomhed, der drives af "H2 Koncernen", således at den samlede virksomhed bevares, i det omfang dette findes økonomisk forsvarlig.

c.        at støtte ethvert efter fondsbestyrelsens skøn almennyttigt formål/aktivitet, det være sig ved lån, gave eller på anden måde. Som eksemplifikation på almennyttigt formål/aktivitet - uden at eksemplifikationen må betragtes som udtømmende - kan nævnes lokale aktiviteter, uafhængig presse, forskning, kunst, videnskab, sport, humanitære formål, støtte til unge under uddannelse, herunder til videreuddannelse i udlandet, fortrinsvis for unge, der stammer fra [egn]. Støtten kan udover almindeligt lån og gave også ydes ved, at der mod eller uden vederlag stilles bygninger eller andre aktiviteter til disposition for den/de pågældende støttemodtagere i kortere eller længere tidsrum efter fondsbestyrelsens skøn. Støtten skal fortrinsvis ydes til formål/-aktiviteter i det område, der tidligere udgjorde […]s Amt.

(…)

3.3          Fondens kapital skal sikres og anbringes med rimelig hensyntagen til værdiernes bevarelse. Indenfor disse rammer afgør bestyrelsen på hvilken måde anbringelsen skal ske, men bestemmelsen hindrer ikke, at bestyrelsen yder gaver som anført i § 2, eller at der ydes usikrede lån til de i § 2 anførte virksomheder

(…)

4.1          Der er ikke tillagt stifteren eller andre særlige rettigheder eller fordele i forbindelse med fondens stiftelse.

4.2          Særligt bemærkes, at ingen del af fondens formue samt dennes afkast på noget tidspunkt kan udbetales eller tilbagebetales stifteren eller andre bidragsydere, disses samlevende ægtefæller og disses børn. På tilsvarende måde må fonden ikke foretage udlån af fondens midler til nævnte personer, ej heller lån med pant i fast ejendom.

(…)

10.1        Fondens årlige overskud samt eventuelle overskud fra forudgående år, anvendes efter fondsbestyrelsens bestemmelser, overensstemmende med det i nærværende vedtægt anførte formål. Henstår uafskrevet underskud fra tidligere år, skal årets overskud først anvendes til dækning af dette.

10.2        Gaver kan kun ydes af det I stk. 1 nævnte overskud og af frie reserver i øvrigt.

10.3        Lån kan ydes såvel af overskudsandel, frie reserver i øvrigt og af grundkapital.

(…)

12.2        Ved fondens eventuelle ophør anvendelse fondens kapital efter fondsbestyrelsens bestemmelse indenfor rammerne af det i nærværende vedtægters § 2 nævnte formål."

Klagerens repræsentant har fremlagt en anonymiseret kopi af Skattestyrelsens afgørelse af 7. oktober 2019 vedr. fritagelse for boafgift. Hertil er fremlagt en anonymiseret udskrift fra CVR vedr. en erhvervsdrivende fond, hvoraf fremgår, at fondens formål er at yde støtte til almennyttige formål.

Det fremgår af CVR, at X Fonden, CVR-nr. […], har følgende formål:

"Fondens formål er: 1. at give mennesker med bevægelseshandicap den størst mulige selvstændighed og uafhængighed om fornødent i samarbejde med offentlige myndigheder og andre samt at støtte mennesker med bevægelseshandicap i tilfælde, hvor lovgivningen ikke har pålagt offentlige myndigheder at yde en sådan støtte. 2. at oprette og/eller drive aktiviteter til gavn for mennesker med bevægelseshandicap enten selvstændigt eller ved aftale med offentlige myndigheder eller gennem virksomheder, hvori fonden har bestemmende indflydelse, 3. at iværksætte udvikling og produktion af proteser, bandager, ortopædisk fodtøj og tekniske hjælpemidler og og at bistå ved opøvning i brugen af disse. 4. at medvirke til udbredelse af og udvikling af forebyggende hjælpemidler. 5. at yde støtte til videnskabelig forskning, forbedring af behandlingsmetoder og udviklingsarbejde m.h.t. hjælpemidler samt deltage i nordisk og andet internationalt arbejde, alt i det omfang det har betydning for opfyldelse af Fondens øvrige formål, 6. at give andre mennesker med handicap adgang til at drage nytte af Fondens virksomhed i det omfang det skønnes ønskeligt eller praktisk, 7. at administrere og uddele midler ifølge fundatser for modtagen arv (jf. § 8, stk. 2)."

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har meddelt klageren afslag på fritagelse for boafgift.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført:

"Under bemærkninger og begrundelse
Det er en betingelse for at opnå fritagelse for boafgift, at fonden har et udelukkende almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.

Det fremgår ikke, hverken i boafgiftsloven eller af praksis på området, at det alene er fondens uddelingsformål der skal være almennyttigt. Det ses derimod af praksis, at selv afholdelse af beskedne udgifter til ikke-almennyttige formål i medfør af formålsbestemmelsen bevirker, at der ikke kan bevilges boafgiftsfritagelse.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, jf. b.la. SKM2010.276.BR og Landsskatterettens afgørelse i journal nr. 19-0053780, at fondens formål i sin helhed skal være udelukkende almenvelgørende eller almennyttigt.

Skattestyrelsen er enige i, at erhvervsdrivende fonde kan bevilges boafgiftsfritagelse. Det er dog en betingelse, at fondens formål i sin helhed er udelukkende almenvelgørende eller almennyttigt.

Om en fonds formål er udelukkende almenvelgørende eller almennyttigt afgøres individuelt fra sag til sag. Vi henviser dog til ovenstående, at det er et krav, at formålet i fonden er udelukkende almenvelgørende eller almennyttigt.

Herefter henvises til formålet gengivet ovenfor.

At eje aktier og virke for opretholdelse af den samlede virksomhed der drives af "H2 Koncernen" må anses som varetagelse af erhvervsmæssige hensyn.

Skattestyrelsen anser derfor ikke punkt a og b i fondens formål for at være udelukkende almenvelgørende eller almennyttigt.

Ud fra en samlet vurdering finder Skattestyrelsen ikke, at H1 Fonden opfylder betingelserne for boafgiftsfritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Skattestyrelsen foreslår derfor, at anmodningen om boafgiftsfritagelse ikke imødekommes.

MØDEREFERAT AF 16. SEPTEMBER 2020:
Mødereferat af 16. september 2020
Deltagere fra Skattestyrelsen: Fuldmægtig CC, Fuldmægtig JRS og Specialkonsulent LNG.

Deltagere fra R1 (fondens repræsentant): Advokat SM og Advokat ALA.

Mødet starter med at advokat SM fastslår problemstillingen som han ser dem. Skattestyrelsen har den holdning at formålet udelukkende (formålet i sin helhed) skal være almennyttigt. Repræsentanten mener derimod at det må være fondens uddelingsformål som skal være almennyttigt, og ikke nødvendigvis formålet i sin helhed. Vi bekræfter at vi mener, at det er en forudsætning for afgiftsfritagelse, at formålet i sin helhed er udelukkende almennyttigt.

Formålet i H1-Fonden gennemgås kort. Der er enighed om, at der er tale om et blandet formål. Der er yderligere enighed om at punkt c er et almennyttigt formål. SM angiver dog at punkt a og b i formålet skal forstås som fondens anbringelsesformål, hvilket ikke bør have indflydelse på om der kan bevilges boafgiftsfritagelse. Vi bemærker at vi ikke er enige, og fastholder at formålet skal være udelukkende almennyttigt.

Advokat ALA fortæller om stifteres tanke med fonden. Han har ønsket at overskud fra H2 skulle gives til almennyttige formål fortrinsvist i […]s amt.

Til støtte for argumentet om at det bør være uddelingsformålet som skal være almennyttigt henviser SM til bestemmelsen i BAL § 3, stk. 2, hvorefter også selskaber kan opnå afgiftsfritagelse, såfremt de har et almenvelgørende eller andet almennyttigt formål. Han henviser herefter til afgørelsen i TfS 2004, 542, hvor Højesteret udtaler, at aktie- og anpartsselskaber skal være erhvervsdrivende. Han mener derfor at ordlydsfortolkningen af BAL § 3 stk. 2 i SKM2010.276.BR er forkert. Dette fordi, at hvis selskaber, som pr. definition er erhvervsdrivende, og derfor ikke kan være udelukkende almennyttigt, kan få afgiftsfritagelse efter § 3, stk. 2, må antagelsen om at afgiftsfritagelsen hviler på en forudsætning om, at formålet udelukkende er almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt, være forkert.

Til yderligere støtte for argumentet henviser SM bl.a. til X-Fonden, som er optaget på listen over godkendte foreninger efter § 3, stk. 2. I X-fondens formålsbestemmelse indgår bl.a. "2. At oprette og/eller drive aktiviteter til gavn for mennesker med bevægelseshandicap enten selvstændigt eller ved aftale med offentlige myndigheder eller gennem virksomheder, hvori fonden har bestemmende indflydelse". Dermed argumenteres der for, at fonden, som H1 fonden, har til formål at eje aktier i andre selskaber. Vi bemærker at andre fondens forhold ikke kan være bestemmende for, hvorledes H1 fonden kan opnå afgiftsfritagelse. Repræsentanten nævner dog at der gælder et lighedsprincip hvorefter skatteyderne skal behandles ens. Vi bemærker, at der ikke er lighed i fondenes formålsbestemmelser.

Vi fastholder flere gange, at det er vores opfattelse at formålet skal være udelukkende almennyttigt. Dette fordi, at i modsat fald åbner man op for, at fondens midler kan anvendes til den del af formålet, som ikke er almennyttigt. I H1 fonden er formålet bl.a. at eje aktier, hvorfor man f.eks. kunne forestille sig, at der anvendes midler til at opkøbe yderligere aktier i H2. Vi nævner at det for nuværende ses, at del af aktieposten er ejet af tredjemand. ALA fortæller, at dette er aktier som er solgt til en samarbejdspartner i Land Y1 i forbindelse med en tidligere kapitalfremskaffelse, med aftale om at aktierne skal sælges tilbage, enten til fonden eller selskabet, ALA kunne ikke umiddelbart huske til hvem. ALA nævner dog at målet på sigt er, at fonden skal eje alle aktier i H2.
Uanset dette anfører ALA, at anvendelse af midler til at købe aktier vil være en del af fondens formueanbringelse, og at det vil være tilladt at anvende midler til dette som en del af fondens konsolidering, da opkøb af aktierne vil være en kilde til yderligere indtægter, som vil blive anvendt til det almennyttige uddelingsformål. Yderligere anfører han, med henvisning til at vi i forslaget anfører "at selv afholdelse af beskedne udgifter til ikke-almennyttigt formål i medfør af formålsbestemmelsen bevirker, at der ikke kan bevilges boafgiftsfritagelse", at opkøb af aktier ikke ville være at anse som en udgift, da dette ville medføre at fondes egenkapital nedsættes, da udgiften til aktierne modsvares at værdien af de modtagne aktier.

ALA spørger ind til, om det vil "løse problemet", hvis punkt a og b kan flyttes ud af formålsbestemmelsen, til f.eks. en separat bestemmelse i fundatsen omkring formueanbringelse. Vi svarer at hvis dette medfører at formålet herefter er udelukkende almennyttigt, vil fonden kunne få afgiftsfritagelse.

Vi diskuterer hvorvidt det kan lade sig gøre, da formålsbestemmelser ikke nemme at ændre, specielt efter stifters død, samt pga. sagsbehandlingstid ved erhvervs- og civilstyrelsen. ALA spørger ind til om det vil være muligt at få frist i forhold til afgørelse i sagen, såfremt man ønsker at forsøge at ændre vedtægten. Vi svarer, at vi normalt forsøger at behandle sagerne indenfor 3 måneder, men såfremt de anmoder om udsættelse med afgørelsen, ser vi ikke noget problem i at udsætte denne. Dette dog afhængig af sagsbehandlingstider hos erhvervs- og civilstyrelsen.

Vi aftaler slutteligt at vi vil genoverveje sagen ud fra de argumenter der er fremlagt på mødet, og vende tilbage til repræsentanten, hvorefter vi vil aftale nærmere om det videre forløb i sagen.

TELEFONNOTAT FOR TELEFONSAMTALE MED SM DEN 18.09.2020
På baggrund af møde afholdt onsdag d. 16.09.2020 angående anmodning om boafgiftsfritagelse for H1 Fonden ringer jeg (CC) til SM.

Jeg fortæller at Skattestyrelsen efter en fornyet vurdering fastholder vores opfattelse af, at det er et krav for boafgiftsfritagelse, at fondens formål er udelukkende almennyttigt, hvilket vi ikke anser H1 Fondens formål for at være.

SM nævner igen hans argument om at selskaber og erhvervsdrivende fonde pr. definition har et erhvervsmæssigt formål og derfor ikke kan være udelukkende almennyttigt, hvorfor han mener byrettens fortolkning af bestemmelsen må være forkert.

Jeg fortæller at jeg ikke mener der er stærke nok holdepunkter for at anse byrettens afgørelse for ugyldig, hvorfor Skattestyrelsen må følge den praksis der foreligger angående bestemmelsen. Herefter anser vi fortsat det som et krav, at formålet er udelukkende almennyttigt.

Angående det videre forløb snakker vi om, at fonden formentligt vil forsøge at ændre fundatsen. SM er dog ved at lave et mødereferat som skal videresendes til fondens bestyrelse, og herefter diskuteres. Hvis de ønsker at gå videre med denne løsning, ønsker SM en skriftlig bekræftelse på, at vi kan give afgiftsfritagelse såfremt de lykkedes med at flytte afsnit a +b til en selvstændig paragraf i fundatsen. Derudover ønsker han at vi suspendere fristen i forhold til at der træffes afgørelse i sagen. Da han først skal diskutere sagen med hans kollega ALA og bestyrelsen i fonden, aftaler vi at jeg ringer ham op torsdag næste uge for at aftale nærmere om det videre forløb i sagen.

Der bevilges herefter fristforlængelse via mailkorrespondance flere gange.

SUPPLERENDE ANBRINGENDER MODTAGET 11. JUNI 2021

Ingen realitetsændring
Erhvervsstyrelsen har ikke givet tilladelse til ændring af fundatsen, idet dette ikke ville medføre nogen realitetsændring at opdele formålet.

Dette opfatter rådgiver som en bekræftelse af, at der bør ske boafgiftsfritagelse.

Udelukkende almennyttig
Det refereres, at Skattestyrelsen ikke anser formålets punkt a og b for almennyttigt. Hertil at såfremt formålet er udelukkende er almennyttigt, kan der afgiftsfritages.

Herefter fastholder rådgiver at formålet er udelukkende almennyttigt og uddelingsformålet er styrende for fondens virksomhed og for at der kan afgiftsfritages. Dette selvom formålet er blandet. Til støtte herfor henvises til TfS 1998,777 H som udtaler, at den fondsretlige lovgivning blandt andet skal sikre, at fondens midler bliver anvendt til formålet.

Dermed konkluderer rådgiver, at det er uden betydning, at formålet er blandet og at afkastet i H1 fonden går til almennyttige formål.
Endelig fremføres, at såfremt formålet skal være udelukkende almennyttigt for at opnå boafgiftsfritagelse, ville det betyde at ingen erhvervsdrivende fonde kunne fritages for afgift. Der henvises til definitionen i erhvervsfondslovens § 1, stk. 2.

Som subsidiær påstand anmodes om bekræftelse af, at fonden kan undtages fra afgiftspligt i medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra h.

SKATTESTYRELSENS BEMÆRKNINGER

I højesteretsafgørelsen TfS 1998,777 fastslås, at der ikke kan stilles krav om konkretisering af det almennyttige formål. Udtalelsen som der refereres til, at den fondsretlige lovgivning blandt andet skal sikre, at fondens midler bliver anvendt til formålet, er Skattestyrelsen til fulde enig i. Det er netop derfor, at formålet skal være udelukkende almennyttigt. I sagen er formålet da også udelukkende almennyttigt, nemlig at virke for almenvelgørende og humane, kunstneriske, videnskabelige og deslige formål, herunder uddannelse af unge.

Det er ikke korrekt at tale om uddelingsformål som styrende for fondens virksomhed og for at der kan afgiftsfritages.
Som allerede nævnt, skal formålet for at opnå boafgiftsfritagelse være udelukkende almennyttigt. Formålet i H1 fonden er som bekendt blandet, som det fremgår af § 2.1 og gengivet ovenfor
a)       at eje aktier i …. og b) at sikre opretholdelse i videst muligt omfang af den samlede virksomhed… og c) det almennyttige formål

Det er ikke i vedtægten sikret, at afkast udelukkende kan anvendes til det almennyttige formål i formålets punkt 2.1.c.

Af vedtægtens § 3.3. …bestemmelsen hindrer ikke, at bestyrelsen yder gaver som anført i § 2, eller at der ydes usikrede lån til de i § 2 anførte virksomheder.

Der kan således ydes lån til formålets punkt 2.1.b

Omkring anvendelse af fondens årlige overskud fremgår videre af vedtægtens § 10:
1. Fondens årlige overskud samt eventuelle overskud fra forudgående år, anvendes efter fondsbestyrelsens bestemmelser, overensstemmende med det i nærværende vedtægt anførte formål. …
2. Gaver kan kun ydes af det i stk. 1 nævnte overskud og af frie reserver i øvrigt.
3. Lån kan ydes såvel af overskudsandel, frie reserver i øvrigt og af grundkapital

Endelig fremgår af § 12.2 omkring opløsning:
Ved fondens eventuelle ophør anvendes fondens kapital efter fondsbestyrelsens bestemmelse indenfor rammerne af den i nærværende vedtægters § 2 nævnte formål.

Det er således ikke sikret, at fondens overskud udelukkende går til almennyttige formål.

For så vidt angår henvisningen til definitionen af en erhvervsdrivende fond. Det er netop en definition af, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at kunne anses for at være en erhvervsdrivende fond efter erhvervsfondsloven. Det er ikke en formålsbeskrivelse. Bestemmelsen nævner da heller ikke, at erhvervsdrivende fonde skal have et erhvervsdrivende formål. En erhvervsdrivende fond kan godt have et udelukkende almennyttigt formål og samtidig have erhvervsmæssige aktiviteter som det fremgår af erhvervsfondslovens § 2, stk. 1 og 2.

Det er derfor ikke korrekt at en erhvervsdrivende fond ikke kan have et udelukkende almennyttigt formål. Det følger af loven, af afgørelser mv., at afgiftsfritagelse kun kan opnås, såfremt der er tale om et udelukkende almennyttigt formål.

Subsidiær påstand:
Denne afgørelse vedrører ikke boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra h.
For så vidt angår den subsidiære påstand kan Skattestyrelsen ikke bekræfte, at omtalte overdragelse er omfattet af bestemmelsen i boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra h.

Hvis fonden opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse efter denne bestemmelse kan der gøres brug heraf, idet der ikke er tale om en regel der skal forhåndsgodkendes.
Ønsker en bekræftelse på at den opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra h, kan der henvises til reglerne i Skatteforvaltningslovens § 21 om muligheden for at få et bindende svar.

Vores bemærkninger og begrundelse
Det er en betingelse for at kunne blive fritaget for boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, at fonden har et udelukkende almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.

Vi anser ikke formålet for at være udelukkende almennyttigt. Det skyldes, at formålene a og b
At eje aktier og virke for opretholdelse af den samlede virksomhed der drives af "H2 Koncernen" må anses som varetagelse af erhvervsmæssige hensyn.

Der henvises desuden til de anførte bemærkninger ovenfor i forslag, til mødereferat, telefonnotat og til de supplerede anbringender.

Skattestyrelsen har således ikke ændret opfattelse.

Vi vurderer derfor, at fonden ikke opfylder betingelserne for at kunne blive fritaget for boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2. Læs mere om love og regler nedenfor, herunder de omtalte bestemmelser, afgørelser mv., som er kommenteret ovenfor."

Skattestyrelsen har den 9. november 2021 udtalt følgende til klagen:

"Der er ikke nye oplysninger i den fremsendte klage, som har ændret Skattestyrelsens opfattelse.

For så vidt angår klagens begrundelser henvises til afgørelsen.

Der kan supplerende tilføjes, at der ved vurdering af, hvorvidt et formål er udelukkende almennyttigt, ikke tillægges betydning, hvorvidt fonden er registreret som erhvervsdrivende eller ej eller hvorvidt Erhvervsstyrelsen anser en vedtægtsændring for at indebære en "realitetsændring".

Som det fremgår af afgørelsen, er klager adskillige gange gjort opmærksom på, at det er afgørende for boafgiftsfritagelse, at formålet er udelukkende almennyttigt. Herved sikres, at midlerne kun kan anvendes almennyttigt. I modsat fald, ville bestemmelsen ikke give mening.

I klagen henvises og vedhæftes afgørelse af 07.10.2019, journal nr. 19-0546254, bilag 18 i og 18 j (klagers bilag 6 og 7). Det anføres, at sagen skulle være næsten identisk. I denne sag er der kun et formål, nemlig at yde støtte til almennyttige formål. Det er Skattestyrelsens vurdering, at ovenstående sag ikke kan sammenlignes, idet H1 fondens 2 første formål er erhvervsmæssige. I øvrigt fremgår tillige af bilag 7, at fonden er registreret som en erhvervsdrivende fond. Det er således et eksempel på, at erhvervsdrivende fonde godt kan være registreret som sådan, og samtidig have et udelukkende almennyttigt formål.

Skattestyrelsen har således ikke ændret opfattelse."

Skattestyrelsen har den 31. januar 2022 fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Skattestyrelsens vurdering
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret 18. januar 2022.

Faktiske forhold
H1 Fonden blev stiftet i 19xx af A, som afgik ved døden i 2020. A havde testamenteret ved testamente i 2019, at fonden blev ejer og arvede As samlede aktiekapital i H2.

Det fremgik af fondens vedtægter, at fondens formål blandt andet var at eje aktier i nævnte aktieselskab, sikre opretholdelse af den samlede virksomhed der blev drevet af H2 Koncernen samt at støtte ethvert efter fondsbestyrelsens skøn almennyttigt formål.

Bobestyreren i boet efter A anmodede juni 2020 Skattestyrelsen om afgiftsfritagelse for den arv, der tilfaldt fonden.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 12. juli 2021 afslået denne anmodning med begrundelse om, at formålet udelukkende ikke er almenvelgørende eller almennyttigt.

Materielt
Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse. Der er ikke fremlagt nye oplysninger i sagen, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.

I medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2, er Skatteministeriet bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, legat og forsikring med videre, som ikke er omfattet af stk. 1, litra g, og som tilfalder offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.

Skattestyrelsen finder, at det følger af praksis, herunder SKM2010.276.BR samt seneste SKM2022.8.ØLR, i relation til bestemmelsen, at der gælder, at afgiftsfritagelsen hviler på en forudsætning om, at fondens formål udelukkende er almenvelgørende eller almennyttigt. Således foretages i skatteretlige henseende en konkret vurdering af, hvorvidt fondens formål er almenvelgørende eller almennyttigt, ud fra de anførte formål i fondens vedtægt punkt 2.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at fonden har et blandet formål og at punkt 2.1 a og b ikke vurderes som almenvelgørende eller almennyttigt, eftersom der tilsigtes at opretholde ejerskabet af de aktier fonden ejer i aktieselskabet samt at opretholde og bevare aktieselskabet, som stifteren havde en større ejerandel i. Det er Skattestyrelsens vurdering, at begge formål bærer præg af erhvervsmæssige interesser, der ikke kan vurderes som almenvelgørende eller almennyttigt formål.

Derimod er det Skattestyrelsens vurdering, at punkt c i vedtægten utvivlsomt har et almennyttigt formål.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at punkt a og b i 2.1 i vedtægten ikke skal anses som en anbringelsesbestemmelse, men en formålsbestemmelse, hvor det er hensigten, at der uddeles til aktieselskabet men henblik på at bevare selskabet ud fra et økonomisk forsvarligt perspektiv. Forholdet er ligeledes understøttet af Erhvervsstyrelsens notat dateret 14. april 2021, hvor Erhvervsstyrelsen ikke anser punkt a og b som en anbringelsesbestemmelse men en del af formålsbestemmelsen, som fonden kan støtte med uddelingsmidler.

Skattestyrelsen er uenig i repræsentantens fortolkning af dommene, offentliggjort som SKM2010.276.BR samt SKM2022.8.ØLR. Begge fonde i dommene havde gravstedsvedligeholdelse som formål foruden andre formål, herunder almennyttige formål. I byretsdommen var der foretaget uddelinger til medlemmer af Tømrerlaug samt gravstedsvedligeholdelse. Uddelingerne blev ikke anset for at komme en videre kreds til gode og den beskedne uddeling til gravstedsvedligeholdelse var uden betydning i forhold til, at fonden havde mulighed for at uddele til almennyttige formål, men faktisk ikke havde gjort det.

I landsretsdommen fandt dommerne, at gravstedsvedligeholdelse og uddeling af flidspræmie ikke kom en vis videre kreds til gode, hvorfor formålene ikke kunne anses for at varetage almenvelgørende eller almennyttige formål. Derefter udtalte dommerne, at det ikke var godtgjort at uddeling til gravstedsvedligeholdelse og uddeling af flidspræmie udgjorde en begrænset del af fondens formål og til trods for disse formål udelukkende ikke havde almenvelgørende eller almennyttige formål.

Gravstedsvedligeholdelse var således ikke det centrale i begge dommene, som repræsentanten anfører, men uddeling hertil og til andre ikke-almennyttige formål, hvorfor det resulterede i, at fondenes formål udelukkende ikke var almenvelgørende eller almennyttige. Det ses ej i nærværende sag, at fonden, til trods for at fonden i punkt c kan uddele til almennyttige formål, faktisk har uddelt hertil. Klageren har således ikke godtgjort eller dokumenteret de faktisk foretagne uddelinger.

Repræsentanten har anført, at der aldrig er uddelt til aktieselskabet. Det fremgår såvel af afdødes testamente og fondens vedtægter, at aktieselskabet har været stifterens livsværk, hvorfor det har været stiftens hensigt og i stifterens ånd, at fonden støtter aktieselskabet. At der ikke tidligere har været uddelt til dette formål, udgør et særskilt fondsretligt problem, hvor alle formål anses at være sidestillet.

Hvorledes den skattemæssige konsekvens af fondens uddeling til aktieselskabet er for selve fonden og for aktieselskabet, anses ikke for at have relevans i relation til hvorvidt fonden kan få afgiftsfritagelse for en arv, der tilfalder fonden.

Skattestyrelsen fastholder, at fonden ikke opfylder betingelserne for at kunne blive fritaget for boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling som helhed."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at bevilge fritagelse for betaling af boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, i relation til den arv, der tilfalder H1 Fonden fra dødsboet efter A.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Til støtte herfor er anført:

"3. SAGENS FAKTISKE OG RETLIGE OMSTÆNDIGHEDER:
Som bobestyrer i dødsboet efter A, CPR-nr. […], (herefter "Boet"), som behandles under Skifteretten i […]s SKS.nr. […], anmodede undertegnede bobestyrer og advokat for Fonden Skattestyrelsen om afgiftsfritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2 og dødsbo- og gaveafgiftsbekendtgørelsens § 14, stk. 1 for den arv, der, jf. nedenfor, er testamenteret til H1 Fonden, CVR-nr. […], som er stiftet den [dato] 19xx. Kopi af tegningsudskrift for Fonden fremlægges som bilag 1.

Begrundelsen for den fremsendte anmodning var som følger:

3.1 BAGGRUNDEN FOR ANMODNINGEN OM BOAFGIFTSFRITAGELSE:
A besluttede, jf. pkt. 1.2, i sit seneste testamente, oprettet for notaren ved Retten i […] den 28. oktober 2019, at:

"Jeg ønsker med dette testamente at sikre, at H1 Fonden bliver ejer af den samlede aktiekapital i H2 (bortset fra medarbejdernes og familien [navn udeladt]s aktier) ved at H1 Fonden arver (eventuelt erhverver) min aktiepost i H2, jf. testamentets punkt 5.1".

I testamentets pkt. 5.2. var det derudover bestemt, at alt, hvad A efterlod sig efter udbetaling af arv/legater til andre arvinger, "… skal arves af H1 Fonden …", herunder blandt andet en ejendom samt nærmere opregnede indbogenstande.

Baggrunden for de ovennævnte testamentariske bestemmelser var, at A igennem en årrække har ejet kapitalandele i H2, CVR-NR. […].

Det samme gør sig gældende for Fonden, der p.t. ejer mere end halvdelen af kapitalandelene i H2. Kopi af ejerstruktur for H2 fremlægges som bilag 2.

Kopi af testamente, oprettet af A den 28. oktober 2019 fremlægges som bilag 3 ("testamentet"), og kodicil oprettet den 10. februar 2020 fremlægges som bilag 4.

Det fremgår af Fondens vedtægters pkt. 2.1, der fremlægges som bilag 5, at:

" Fondens formål er:

a.       at eje aktier i:
"H2", reg.nr. A/S […].
og ethvert andet selskab der hører til "H2 Koncernen", det være sig datterselskaber eller søsterselskaber eller på anden måde.
b.       gennem den ovenfor i a nævnte aktiebesiddelse at sikre opretholdelse i videst muligt omfang af den samlede virksomhed, der drives af "H2 Koncernen", således at den samlede virksomhed bevares, i det omfang dette findes økonomisk forsvarlig.
c.        at støtte ethvert efter fondsbestyrelsens skøn almennyttigt formål/aktivitet, det være sig ved lån, gave eller på anden måde. Som eksemplifikation på almennyttigt formål/aktivitet - uden at eksemplifikationen må betragtes som udtømmende - kan nævnes lokale aktiviteter, uafhængig presse, forskning, kunst, videnskab, sport, humanitære formål, støtte til unge under uddannelse, herunder til videreuddannelse i udlandet, fortrinsvis for unge, der stammer fra [egn]. Støtten kan udover almindeligt lån og gave også ydes ved, at der mod eller uden vederlag stilles bygninger eller andre aktiviteter til disposition for den/de pågældende støttemodtagere i kortere eller længere tidsrum efter fondsbestyrelsens skøn. Støtten skal fortrinsvis ydes til formål/-aktiviteter i det område, der tidligere udgjorde […]s Amt [min fremhævning]".

Afkastet af Fondens anbringelsesformål, pkt. a og b, bidrager således til, at Fonden kan opfylde sit uddelingsformål, pkt. c.

Med andre ord så anvendes det overskud, som H2 generer gennem sin virksomhed, til almennyttige og almenvelgørende formål.

Som det fremgår af tegningsudskrift for Fonden, bilag 1, så er Fonden registreret som en "Erhvervsdrivende Fond" under branchekoden "889910 Foreninger, legater og fonde med sygdomsbekæmpende, sociale og velgørende formål [min fremhævning]".

Registreringen som "erhvervsdrivende fond" ændrer ikke på, at Fondens overordnede formål utvivlsomt er almennyttigt, og dette uddelingsformål er således styrende for såvel Fondens virksomhed som for, at der kan opnås boafgiftsfritagelse.

Det skal også fremhæves, at det af Fondens vedtægters pkt. 4.1. og pkt. 4.2. fremgår, at der ikke er "… tillagt stifteren eller andre særlige rettigheder eller fordele i forbindelse med fondens stiftelse", og at "… ingen del af fondens formue samt dennes afkast på noget tidspunkt kan udbetales eller tilbagebetales stifteren eller andre bidragsydere, disses samlevende ægtefæller og disses børn".

I testamentet har A også søgt at "… sikre et begrænset personsammenfald mellem bestyrelserne i H1 Fonden og H2 …", jf. pkt. 8.1, og at "… bestyrelsen i H2 i væsentligt omfang skal frigøres fra bestyrelsen i Fonden", jf. pkt. 8.3.

Formålet dermed er, at bestyrelserne fungerer uafhængigt af hinanden.

A afgik ved døden den [dato] 2020, jf. bilag 8.

I forlængelse af dødsfaldet blev der den 30. juni 2020 fremsendt en anmodning til Skattestyrelsen om boafgiftsfritagelse for den arv, som skulle tilgå Fonden.

Anmodning om boafgiftsfritagelse fremlægges som bilag 9.

3.2 SKATTESTYRELSENS FORSLAG TIL AFGØRELSE:
Skattestyrelsen fremsendte som svar på anmodningen, bilag 9, et forslag til afgørelse af 31. august 2020, hvori Skattestyrelsen foreslog "… ikke at bevilge fritagelse for boafgiften’.

Dette forslag til afgørelse fremlægges som bilag 10.

Efterfølgende mødtes parterne onsdag den 16. september 2020 til et møde på Skattestyrelsens adresse […], hvor parternes synspunkter blev udvekslet.

På mødet deltog på Skattestyrelsens vegne chefkonsulent LNG samt fuldmægtig CC, som begge vil blive bedt om at afgive forklaring under denne sag.

På mødet blev det aftalt, at Klager fik udsættelse af fristen for indsigelser til forslaget til afgørelse af 31. august 2020, idet Fonden, uden præjudice, ville undersøge muligheden for at foretage en opdeling af Fondens formålsbestemmelse.

Vedtægtsændringerne ville således bestå i en opdeling i Fondsvedtægternes § 2.1.a-c således, at Fondens anbringelsesformål, 2.1.a og 2.1.b, og Fondens uddelingsformål, pkt. 2.1.c fik hver sit særskilte afsnit i Fondsvedtægterne.

Skattestyrelsen oplyste på mødet, at Skattestyrelsen på baggrund af den nævnte opdeling kunne meddele tilsagn om boafgiftsfritagelse.

Sagen blev således udsat ad flere omgange på afklaring af Fondsmyndigheden, Erhvervsstyrelsens, stillingtagen til de ovennævnte vedtægtsændringer.

3.3 KLAGERS KORRESPONDANCE MED ERHVERVSSTYRELSEN:
Anmodningen om den nævnte justering af Fondsvedtægterne blev herefter fremsendt, drøftet og behandlet af Erhvervsstyrelsens sagsbehandler HBK, som også vil blive indkaldt under sagen til at afgive forklaring.

Erhvervsstyrelsens fastslog, at den nævnte opdeling af Fondens formålsbestemmelse, som Skattestyrelsen gerne ville meddele tilsagn om afgiftsfritagelse på baggrund af, ikke indebar en "realitetsændring".

Derfor imødekom Erhvervsstyrelsen ikke den foreslåede vedtægtsændring.

Realiteten i Fondsvedtægterne er således den samme uanset, om den nuværende formulering af Fondens formålsbestemmelse er gældende, eller om der sker en opdeling deraf således, at Fondens anbringelsesformål, pkt. 2.1.a og 2.1.b, og Fondens uddelingsformål, pkt. 2.1.c, indsættes i selvstændige afsnit/paragraffer.

Erhvervsstyrelsens konklusion om, at der ikke er tale om en realitetsændring bekræfter fuldt ud, at anmodningen om boafgiftsfritagelse bør imødekommes, da realiteten er den samme.

Fonden fremsendte på ovenstående baggrund et opfølgende mailbrev til Skattestyrelsen den 11. juni 2021, der fremlægges som bilag 11, hvori indholdet af anmodningen om boafgiftsfritagelse, bilag 10, blev fastholdt.

Ved afgørelse af 12. juli 2021, der fremlægges som bilag 12, fastholdt Skattestyrelsen sit afslag på anmodningen om boafgiftsfritagelse.

Afslaget skyldes overordnet set, at Fondens formål efter Skattestyrelsens opfattelse ikke "udelukkende" er almennyttigt, og at dette efter Skattestyrelsens opfattelse er en betingelse for at kunne opnå boafgiftsfritagelse, jf. § boafgiftslovens § 3, stk. 2.

4. ANBRINGENDER:
4.1 KLAGERS ANBRINGENDER:
Det gøres overordnet gældende, at der skal gives tilsagn om afgiftsfritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2 og dødsbo- og gaveafgiftsbekendtgørelsens § 14, stk. 1 for den arv, der er testamenteret til H1 Fonden.

Til støtte herfor gøres følgende anbringender gældende:

Det gøres gældende, at det afgørende for, om der kan opnås boafgiftsfritagelse er Fondens uddelingsformål.

Det gøres gældende, at det "formål" der, jf. BAL § 3, stk. 2, skal være "almenvelgørende eller andet almennyttigt", skal forstås som Fondens uddelingsformål.

Fondens uddelingsformål, pkt. c, er at "… støtte ethvert efter fondsbestyrelsens skøn almennyttigt formål/aktivitet".

Det gøres i samme forbindelse gældende, at Fondens uddelingsformål medfører, at arven kommer en vis videre kreds til gode, og at Fondens virke "… i samfundet, ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse, … karakteriseres som nyttigt".

Det gøres gældende, at der i fondsvedtægten, og fondslovgivningen i øvrigt, er tilstrækkelig sikkerhed for, at arven anvendes i overensstemmelse med Fondens almennyttige uddelingsformål.

Det gøres samtidig gældende, at det forhold at Fonden har en del af sine midler anbragt i værdipapirer ikke ændrer på, at arven er fritaget for boafgift, da det forhold at en fond tjener sine penge ved afkast fra erhvervsmæssig virksomhed ikke er til hinder for boafgiftsfritagelse, når uddelingsformålet utvivlsomt er almennyttigt.

Det bemærkes endvidere, at det af oversigten over foreninger, fonde, institutioner mv., som er godkendt efter LL § 8 A, LL § 12, stk. 3, eller efter BAL § 3, stk. 2, fremgår at der er flere af de deri nævnte juridiske enheder, som også ejer kapitalandele i andre virksomheder og/eller ejendomme, og som betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Som eksempel kan det nævnes, at X FONDEN både ejer kapitalandele i […] A/S, og derudover også ejer ejendommen beliggende […]. Denne oversigt fremgår af Den juridiske vejledning 2019-1 i afsnit C.A.4.3.5.9 under afsnittet "Liste over godkendte foreninger".

Det skal derudover fremhæves, at Skattestyrelsen i forbindelse med en næsten helt identisk sag har bevilget afgiftsfritagelse, jf. sagsnr. 19-0546254, 7. oktober 2019.

Anonymiseret kopi af afgiftsfritagelse truffet under Skattestyrelsens sagsnr. 19-0546254 af 7. oktober 2019 fremlægges som bilag 6 og CVR-udskrift fremlægges som bilag 7.

4.2 KLAGERS BEMÆRKNINGER TIL SKATTESTYRELSEN ARGUMENTER:
Skattestyrelsens hovedargument er, at det af byretsdommen, SKM2010.276.BR, og Landsskatterettens afgørelse i journalnr. 19-0053780 følger, at en fonds formål "udelukkende" skal være almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt for, at der kan opnås boafgiftsfritagelse.

Skattestyrelsen oplyser, at man ikke anser "… punkt a og b i fondens formål for at være udelukkende almenvelgørende eller almennyttigt", men at Skattestyrelsen, jf. ovenfor, gerne ville meddele tilsagn om afgiftsfritagelse, hvis de nævnte punkter blev indsat i et nyt selvstændigt afsnit.

Det fastholdes heroverfor, at Fondens overordnede formål er almennyttigt, og at det er uddelingsformålet i Fondsvedtægternes § 2.1.c, der er styrende for såvel Fondens virksomhed som for, at der kan opnås boafgiftsfritagelse.

Dette gælder fuldt ud, selvom formålsbestemmelsen omfatter §2.1.a-c.

Det bestrides fuldt ud, at der i boafgiftslovens § 3, stk. 2, eller forarbejderne dertil, kan indfortolkes et krav, om at formålsbestemmelsen "udelukkende" skal være almennyttig/almenvelgørende som betingelse for at opnå boafgiftsfritagelse.

Det gøres gældende, at argumentet om, at det er uddelingsformålet, der er styrende for, at der kan opnås boafgiftsfritagelse, støttes af Højesteretsafgørelsen, TfS 1998, 777.

Højesteret udtalte under den nævnte sag, at: "den fondsretlige lovgivning skal bl.a. sikre, at fondes midler bliver anvendt til formålet [min fremhævning]".

Det konkluderes således, at det er uddelingsformålet, dvs. den måde Fonden skal anvende sine midler, jf. "… bliver anvendt til …", der er definerende i forhold til, om fonden kan opnå boafgiftsfritagelse eller ej.

Det gøres gældende, at den omstændighed at §2.1a, b og c er placeret i samme vedtægtsafsnit ikke indebærer en realitetsændring af indholdet af Fondsvedtægterne, og skal af samme grund ikke medføre, at der ikke kan opnås boafgiftsfritagelse.

Det gøres gældende, at det må være underordnet, hvordan Fonden oppebærer sine indtægter så længe, at afkastet går til almennyttige formål, som det er tilfældet her.

Skattestyrelsen har i sit eget forslag til afgørelse på side 3, 2. nederste afsnit, udtalt, at:

"Skattestyrelsen er enige i, at erhvervsdrivende fonde kan bevilges boafgiftsfritagelse", så længe "…fondens formål i sin helhed er udelukkende almenvelgørende eller almennyttigt".

Hvis Skattestyrelsens standpunkt om, at et formål "udelukkende" må være almennyttigt/almenvelgørende står til troende, så har det den, utilsigtede, konsekvens, at "selskaber", der også er nævnt i boafgiftslovens § 3, stk. 2, og "erhvervsdrivende fonde", reelt aldrig burde kunne opnå boafgiftsfritagelse.

Skattestyrelsens standpunkt er således selvmodsigende i den forstand, at "selskaber" og "erhvervsdrivende fonde" jo per definition altid har et erhvervsmæssigt formål, som ikke er almennyttigt/almenvelgørende.

Definitionen af en ’erhvervsdrivende fond’ i erhvervsfondslovens § 1, stk. 2 er således, at:

"Ved en erhvervsdrivende fond forstås i denne lov en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, hvor der udøves erhvervsaktivitet, jf. § 2, stk. 1 og 2, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue [min fremhævning]"

Skattestyrelsens standpunkt om, at erhvervsdrivende fonde kan bevilges boafgiftsfritagelse er således korrekt, mens det er en urigtig fortolkning af BAL § 3, stk. 2, at sådanne fondes formål skal være ’udelukkende’ almenvelgørende eller almennyttigt."

Klagerens repræsentant er den 25. november 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 9. november 2021:

"1. YDERLIGERE SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER:
Skattestyrelsen har i sit indlæg af 9. november 2021 fastholdt sit hovedanbringende om, at "… formålet er udelukkende almennyttigt".

I det nævnte indlæg har Skattestyrelsen til støtte for sin argumentation tilføjet, at:

"Herved sikres, at midlerne kun kan anvendes almennyttigt. I modsat fald, ville bestemmelsen ikke give mening [min fremhævning]".

Det bemærkes dertil;

at             der i Fondens vedtægter dels er et anbringelsesformål, pkt. 2a og 2b, og dels et uddelingsformål, pkt. 2c,

at             afkastet af Fondens anbringelsesformål, pkt. 2a og 2b, skal anvendes til opfyldelse af Fondens uddelingsformål, pkt. 2c og

at             det i Fondsvedtægterne, herunder §2c, jo netop er sikret, at "… midlerne kun kan anvendes almennyttigt".

Det fastholdes fuldt ud, at uddelingsformålet, pkt. 2c, er styrende for spørgsmålet om, hvorvidt der kan opnås boafgiftsfritagelse - og at der i det foreliggende tilfælde skal gives boafgiftsfritagelse."

Klagerens repræsentant er den 7. december 2021 endvidere fremkommet med følgende bemærkninger:

"1. YDERLIGERE SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER:
Som oplyst i klagens afsnit 3.2., har parterne afholdt et møde onsdag den 16. september 2020.

På mødet bekræftede Skattestyrelsen, at hvis Fonden opdelte sin formålsbestemmelse således, at Fondens anbringelsesformål, 2.1.a og 2.1.b, og Fondens uddelingsformål, pkt. 2.1.c fik hver sit særskilte afsnit i Fondsvedtægterne, så ville Skattestyrelsen meddele tilsagn til boafgiftsfritagelse.

I afgørelsen (bilag 12) har Skattestyrelsen således selv anført følgende:

"På mødet fik fonden udsættelse af fristen for indsigelse, idet fonden ville undersøge muligheden for ændring af vedtægten, hvorefter fondens formål udelukkende ville bestå af punkt c. Dermed ville fondens formål kunne anses for udelukkende almennyttigt og dermed opfylde betingelserne for afgiftsfritagelse [vores fremhævning]".

Som oplyst i klagens afsnit 3.3., så fastslog Erhvervsstyrelsen imidlertid, at den nævnte opdeling af Fondens formålsbestemmelse ikke indebar en "realitetsændring".

Ovenstående understøttes derudover af følgende bilagsmateriale:

·         Som bilag 13 fremlægges e-mail af 12. november 2020 fra Klager til Erhvervsstyrelsen vedhæftet det nævnte forslag til opdeling af Fondsvedtægternes §§ 2a-c,
·         Som bilag 14 fremlægges Erhvervsstyrelsens telefonnotat af 21. december 2020, hvoraf det bl.a. fremgår, at Erhvervsstyrelsen oplyste, at "… hvis der ikke reelt sker en ændring med den foreslåede omformulering var fondstilsynets umiddelbare holdning, at så måtte situationen jo kunne løses med den nuværende formulering",
·         Som bilag 15 fremlægges telefonnotat af 13. april 2021, hvori det bl.a. gengives, at Skattestyrelsen har oplyst, "… at såfremt fonden kunne gennemføre en vedtægtsændring, således at formålet blev almennyttigt, ville fonden kunne boafgiftsfritages", og
·         Som bilag 16 fremlægges telefonnotat af 14. april 2021, hvor Erhvervsstyrelsen bl.a. bekræfter, at "… en omstrukturering af fondens formål ikke medføre nogen reel ændring …".

Erhvervsstyrelsens konklusion om, at der ikke er tale om en realitetsændring bekræfter fuldt ud, at anmodningen om boafgiftsfritagelse bør imødekommes, da realiteten er den samme."

Klagerens repræsentant er den 20. januar 2022 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"1. YDERLIGERE SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER:
Skatteankestyrelsen støtter sit forslag til afgørelse dels på dom af 26. marts 2010, offentliggjort som SKM2010.276.BR, og dels på dom af 22. december 2021, offentliggjort som SKM2022.8.ØLR.

Retten anførte i domspræmisserne i SKM2010.276.BR, at der ikke kunne bevilges boafgiftsfritagelse for en arv til en fond, idet fonden også skulle "… foretage gravstedsvedligeholdelse for familien S [min fremhævning]".

Argumentet var, at der herved ikke skete en uddeling til almennyttige formål.

På denne baggrund konkluderede Retten, at Fondens formål ikke kunne "… anses for udelukkende at komme en videre kreds til gode …".

I afgørelsen af dom af 22. december 2021, offentliggjort som SKM2022.8.ØLR, var situationen tilsvarende, at en fond i sin "… fundats [havde, min tilføjelse] flere formål, herunder bl.a. et formål om vedligeholdelse og fornyelse af et gravsted tilhørende arveladers familie …".

Argumentet i den ovennævnte dom var tilsvarende, at der heller ikke derved skete en uddeling til almennyttige formål.

Ovennævnte uddelingsbestemmelser genfindes ikke i H1 Fondens vedtægter.

Det fremgår af H1 Fondens vedtægters pkt. 2.1, bilag 5, at:

" Fondens formål er:

a.       at eje aktier i:
"H2", reg.nr. A/S […].
ethvert andet selskab der hører til "H2 Koncernen", det være sig datterselskaber eller søsterselskaber eller på anden måde.
b.       gennem den ovenfor i a nævnte aktiebesiddelse at sikre opretholdelse i videst muligt omfang af den samlede virksomhed, der drives af "H2 Koncernen", således at den samlede virksomhed bevares, i det omfang dette findes økonomisk forsvarlig.
c.        at støtte ethvert efter fondsbestyrelsens skøn almennyttigt formål/aktivitet, det være sig ved lån, gave eller på anden måde. Som eksemplifikation på almennyttigt formål/aktivitet - uden at eksemplifikationen må betragtes som udtømmende - kan nævnes lokale aktiviteter, uafhængig presse, forskning, kunst, videnskab, sport, humanitære formål, støtte til unge under uddannelse, herunder til videreuddannelse i udlandet, fortrinsvis for unge, der stammer fra [egn]. Støtten kan udover almindeligt lån og gave også ydes ved, at der mod eller uden vederlag stilles bygninger eller andre aktiviteter til disposition for den/de pågældende støttemodtagere i kortere eller længere tidsrum efter fondsbestyrelsens skøn. Støtten skal fortrinsvis ydes til formål/-aktiviteter i det område, der tidligere udgjorde […]s Amt [min fremhævning]".

Skatteankestyrelsen støtter sit forslag til afgørelse på, at H1 Fondens vedtægters punkt 2.1 litra a og punkt 2.1 litra b ikke anses som almennyttige.

Det fastholdes;

at             det "formål" der, jf. BAL § 3, stk. 2, skal være "almenvelgørende eller andet almennyttigt", skal forstås som Fondens uddelingsformål, litra c, og

at             det forhold at Fonden har en del af sine midler anbragt i værdipapirer, litra a og b, ikke ændrer på, at arven er fritaget for boafgift, da det forhold at en fond tjener sine penge ved afkast fra erhvervsmæssig virksomhed ikke er til hinder for boafgiftsfritagelse, når uddelingsformålet utvivlsomt er almennyttigt.

Det, der er styrende for resultatet i SKM2010.276.BR og SKM2022.8.ØLR er netop, at der er uddelt midler til gravstedsvedligeholdelse, som ikke kan ses som almennyttigt.

Det samme er ikke tilfældet i den foreliggende klagesag.

Det fremgår således af sagsfremstillingerne i både SKM2010.276.BR og SKM2022.8.ØLR, at der i de nævnte sager var sket udbetaling (udlodning) til et formål, der ikke er almenvelgørende - i form af "gravstedsvedligeholdelse".

Konsekvensen af en sådan udbetaling, som omtales i både SKM2010.276.BR og SKM2022.8.ØLR, er således, at der rent faktisk uddeles et beløb, som anvendes til ikke almenvelgørende formål.

Ved en sådan uddeling varetages de i afgørelserne nævnte fondes kapitalinteresser (formue) dermed ikke.

H1 Fonden har ikke en tilsvarende bestemmelse i sine vedtægter.

Derudover har H1 Fonden, som er stiftet den [dato] 19xx, jf. bilag 1, heller aldrig foretaget udlodninger til H2.

Sådanne uddelinger/udlodninger ville også være ulogiske, idet uddelinger/udlodninger ville blive beskattet hos H2, mens udbetaling af udbytte til H1 Fonden vil være udbetalinger efter skat.

Der er således ingen logik i, at H1 Fondens pkt. 2, litra a og litra b skal anses for andet end anbringelsesbestemmelser, der lige så vel kunne have været placeret i sit eget selvstændige afsnit i H1 Fondens vedtægter - uden for formålsbestemmelsen.

Hvis det var meningen, at H1 Fonden skulle udbetale udbytte/udlodde til H2, så ville konsekvensen deraf være:

at             H1 Fonden af sit udbytte (afkastet af sin anbringelse) skulle foretage en betaling til H2, og
at             H2 dermed ville blive beskattet af udlodningen og udbetale udbytte (til senere uddeling) til H1 Fonden af et overskud, der er beskattet.

En sådan sammenhæng, som beskrevet lige ovenfor, savner mening.

Der kan alene være tale om udbyttebetaling/støtte, hvis der udbetales midler, som ikke "kommer igen", hvilket netop ikke er tilfældet i den foreliggende sag."

Klagerens repræsentant har den 9. marts 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 31. januar 2022:

"1. YDERLIGERE SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER: 

1.1 AD. SKATTESTYRELSENS FORTOLKNING AF FONDSVEDTÆGTENS 2.1A OG 2.1B:
Skattestyrelsen skriver i sit indlæg øverst på side 3, med min fremhævning, at:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse at punkt a og b i 2.1 i vedtægten ikke skal anses som en anbringelsesbestemmelse, men en formålsbestemmelse, hvor det er hensigten, at der uddeles til aktieselskabet men henblik på at bevare selskabet ud fra et økonomisk forsvarligt perspektiv"

Skattestyrelsens ovenstående argument synes at bero på en helt generel misforståelse, og fejlfortolkning, af vedtægtens ordlyd, herunder Fondens formålsbestemmelse.

Det savner i den grad logik, at Fonden skulle foretage uddelinger til H2, og at H2 så skulle betale samme udbytte tilbage til Fonden igen for at opfylde Fondens uddelingsformål i pkt. 2.1c.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det er sædvanligt, at en kapitalejer (her: H1 Fonden) følger sine interesser og varetager sine interesser ved at følge og være engageret i det selskab (her: H2), der er investeret i eller, hvor man er hovedkapitalejer.

Aktiebesiddelsen indebærer alene, at H1 Fonden varetager sine formueinteresser med det formål at sikre størst muligt udbetaling til almennyttige formål, jf. vedtægternes pkt. 2.1c.

Det er således ikke hensigten med vedtægternes 2.1a og 2.1b, at der "… uddeles til aktieselskabet …", og argumentet derom understøtter, at Skattestyrelsen fejlfortolker Fondens formålsbestemmelse i pkt. 2.

Skattestyrelsens argumenter ovenfor bestrides af samme grund, da det fastholdes, at vedtægternes 2.1a og 2.1b er at anse for anbringelsesformål, og at hensigten med denne anbringelse er, at H1 Fonden kan opfylde sit uddelingsformål, pkt. 2.1c.

Det fremgår således ikke af hverken vedtægternes 2.1a og 2.1b, eller at vedtægten i øvrigt, at Fonden skal foretage uddelinger til "H2". Det fremgår derimod alene af 2.1a og 2.1b, at formålet i henhold til disse bestemmelser er "… at eje aktier i …" og "… at sikre opretholdelse[n]" af den nævnte virksomhed.

Sætningen "… at sikre opretholdelsen …" indebærer ikke, at der sker eller tidligere er sket uddelinger fra Fonden til H2, jf. nærmere derom nedenfor i afsnit 1.2.

Det bestrides i samme forbindelse, at Erhvervsstyrelsen i det som bilag 14 fremlagte telefonnotat af 14. april 2021 "… ikke anser punkt a og b som en anbringelsesbestemmelse".

1.2 AD. UDDELINGER FRA H1 FONDEN:
Det fremgår af H1 Fondens forretningsorden, der fremlægges som bilag 17, punkt 9.1, at der skal udarbejdes en legatarfortegnelse.

Der er således hvert år af H1 Fonden udarbejdet en legatarfortegnelse, det vil sige en fortegnelse over de modtagere, der har fået udbetalt midler.

Disse er rekvireret og fremlægges for overskuelighedens skyld for regnskabsårene 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020 som bilag 18.

Det fremgår heraf, at der ikke er sket en eneste uddeling til H2, hvilket heller ikke tidligere er sket.

Det fremgår også af legatarfortegnelserne, bilag 18, at uddelinger som nævnt er sket til almennyttige/almenvelgørende formål, jf. fondsvedtægternes pkt. 2.1c.

H1 Fonden har derudover, i forlængelse af denne sag, udarbejdet en uddelingspolitik, som fremlægges som bilag 19.

Denne uddelingspolitik er ikke udtryk for nogen ændring af Fondens hidtidige praksis, men er en kodificering af denne.

Dette understøttes eksempelvis af de som bilag 18 fremlagte legatarfortegnelser.

Det er i uddelingspolitikken klart præciseret, hvad der skal ske uddelinger til og, at formålenes prioritering er anbringelse og uddeling.

Det bemærkes i den forbindelse fortsat, at det skattemæssigt afgørende for, at en overførsel kan kvalificeres som en "uddeling", er, at der faktisk overføres og frigøres midler, der ikke kommer tilbage.

Det kan således eksempelvis ikke betragtes som en "uddeling", hvis der deltages i kapitaludvidelse, udlån, afgives kautioner eller andet, hvis dette måtte være tilfældet.

Det er, som anført ovenfor, naturligt, at H1 Fonden gennem sin aktiebesiddelse, som forudsat i vedtægtens punkt 2.1a. og 2.1b., udøver kapitalejerindflydelse.

Det er netop gennem aktiebesiddelsen, at H1 Fonden skal sikre og opretholde virksomheden H2.

Dette sker i praksis ved at kunne udøve sine stemmerettigheder og indflydelse på generalforsamlingens beslutninger ved stemmeafgivelse (ligesom på alle andre aktier).

I praksis og siden H1 Fondens stiftelse har indflydelsen på H2, og dermed varetagelse af de i punkt 2.1a og 2.1b nævnte interesser, sket ved, at H1 Fonden udpeger bestyrelsen til H2 og derigennem, herunder de realiserede resultater i virksomheden (afkast) og driftsmæssige tiltag og investeringer (i aktieselskabet), fører kontrol med, at der er tale om en forsvarlig drift, der kan give et afkast.

Konklusionen på det ovennævnte er, at denne kapitalejerindflydelse ikke medfører eller har medført, at der uddeles midler til H2."

Retsmøde
Repræsentanten fastholdt sin principale påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at bevilge fritagelse for betaling af boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, i relation til den arv, der tilfalder H1 Fonden fra dødsboet efter A. Repræsentanten fastholdt endvidere sin subsidiære påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Herefter gennemgik repræsentanten sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra g, at arv, legat og forsikring mv., der tilfalder fonde, foreninger, stiftelser mv. og religiøse samfund, der er godkendt efter § 3, stk. 2, til at modtage arv, legat og forsikring mv. afgiftsfrit, eller er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A eller § 12, er fritaget for afgiftspligt.

I medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2, er Skatteministeren bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, legat og forsikring mv., som ikke er omfattet af stk. 1, litra g, og som tilfalder offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.

I medfør af § 3, stk. 2, i boafgiftsloven har Skatteministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 928 af 4. oktober 2005 om boafgifter og gaveafgift mv. (boafgiftsbekendtgørelsen).

Det fremgår af § 14 i boafgiftsbekendtgørelsen, at afgørelser om fritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, for offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, som ikke er omfattet af boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra f, træffes af told- og skatteforvaltningen.

I dom af 26. marts 2010, offentliggjort som SKM2010.276.BR, fandt byretten, at en fonds formål ikke udelukkende var almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt, idet fonden bl.a. havde til formål at støtte selvstændige tømrermestre, der er medlemmer af […] Tømrerlaug, samt at foretage gravstedsvedligeholdelse for den familie, som havde stiftet fonden. Retten bemærkede, at det efter ordlyden af boafgiftslovens § 3, stk. 2, må antages, at afgiftsfritagelsen hviler på en forudsætning om, at fondens formål udelukkende er almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt. Fonden kunne derfor ikke opnå afgiftsfritagelse i medfør af bestemmelsen.

I dom af 22. december 2021, offentliggjort som SKM2022.8.ØLR, fandt landsretten, at en fonds formål om gravstedvedligeholdelse og uddeling af flidspræmie ikke var almenvelgørende eller almennyttigt, da det ikke kom en videre kreds til gode. Da fonden ikke udelukkende varetog formål, der var almenvelgørende og almennyttige, kunne fonden ikke fritages for boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Det fremgår af H1 Fondens vedtægter punkt 2.1 litra a, at fondens formål er at eje aktier i H2 og ethvert andet selskab, der hører til H2 Koncernen. Fondens formål er endvidere gennem den nævnte aktiebesiddelse at sikre opretholdelse i videst muligt omfang af den samlede virksomhed, der drives af "H2 Koncernen, således at den samlede virksomhed bevares, i det omfang dette findes økonomisk forsvarligt, jf. vedtægternes punkt 2.1 litra b.

Det fremgår desuden af vedtægternes punkt 3.3, at bestyrelsen kan yde usikrede lån til virksomhederne i H2 koncernen.

Fondens formål anses herefter ikke udelukkende for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at det er uddelingsformålet, der er styrende for, om der kan opnås boafgiftsfritagelse.

Landsskatteretten finder imidlertid ikke, at dette kan udledes af Højesterets dom i TfS 1998, 777, som påstået af repræsentanten. Hertil bemærkes, at sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for skattemyndighedernes krav om konkretisering af formålsbestemmelsen i en fonds fundats. Den pågældende fond havde alene ét formål, og der var således ikke tale om, at den havde et anbringelsesformål såvel som et uddelingsformål.

Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at et krav om, at formålet udelukkende må være almennyttigt eller almenvelgørende, vil have den konsekvens, at selskaber og erhvervsdrivende fonde reelt aldrig burde kunne opnå boafgiftsfritagelse, idet de per definition altid har et erhvervsmæssigt formål.

Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til § 2 i forslag til lov om erhvervsdrivende fonde (LFF 2014-03-12 nr. 154 Erhvervsdrivende fonde), at:

"Afgørende for, om en fond kan karakteriseres som erhvervsdrivende i lovens forstand, er således ikke alene vedtægtens formålsangivelse, men den virksomhed der faktisk drives eller udøves indflydelse på. Det er således muligt, at en fond i vedtægten har angivet et almennyttigt eller velgørende formål, men at fonden har en sådan tilknytning til en erhvervsvirksomhed, at den betragtes som erhvervsdrivende i lovens forstand. Skal fonden ifølge formålet alene varetage et alment ikke-erhvervsmæssigt formål, betragtes fonden således som erhvervsdrivende, dersom formålet skal fremmes gennem overskuddet fra f.eks. en produktionsvirksomhed eller udlejning af en ejendom, som fonden ejer." 

En erhvervsdrivende fond kan således udmærket have et rent almenvelgørende og almennyttigt formål.

Hertil bemærker Landsskatteretten, at den erhvervsdrivende fond, Skattestyrelsen bevilgede afgiftsfritagelse i 19-0546254, netop udelukkende havde til formål at yde støtte til almennyttige formål, og at den derfor ikke er sammenlignelig med nærværende sag. X Fondens formål ses heller ikke at være sammenligneligt med H1 Fondens formål.

Herefter og da H1 Fondens formål ikke udelukkende er almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt, kan der ikke opnås afgiftsfritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Erhvervsstyrelsens afgørelse og den dertil hørende korrespondance kan ikke føre et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.