Spørgsmål:
- Vil individuel kostvejledning, som tilbydes alle, give skattefrihed for medarbejderne, såfremt arbejdsgiver betaler og tilbuddet fremgår af den generelle personalepolitik?
- Vil individuel kostvejledning, som har rod i en lægehenvisning, give skattefrihed for den enkelte medarbejder, såfremt arbejdsgiver betaler og tilbuddet fremgår af den generelle personalepolitik?
- Vil tilskud fra arbejdsgiver til lægehenvist kostbehandling, for eksempel i form af akupunktur, elektroder, piller eller lignende ligeledes give skattefrihed for medarbejderne?
- Hvis spørgsmål 3 ikke besvares bekræftende, vil fuld dækning af udgifter til fx akupunktur, elektroder, piller eller lignende fra arbejdsgiver så kunne udløse fuld skattefrihed for medarbejderne?
Svar:
Ad. Sp. 1: Nej, se dog sagsfremstilling og begrundelse
Ad. Sp. 2: Ja
Ad. Sp. 3: Ja
Ad. Sp. 4: Bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 3.
Beskrivelse af de faktiske forhold
X har nedsat en sundhedsgruppe, der iværksætter forskellige sundhedsfremmende tiltag. I forlængelse af implementering af røgfri virksomhed pr. 1. marts 2011, er medarbejderne blevet tilbudt hjælp til rygestop som led i den generelle personalepolitik, idet virksomheden dækker godkendte tilbud.
Flere har i den forbindelse ytret ønske om et lignende tilbud for kostrådgivning og kostbehandling/vægttab, idet tilbuddene i så fald skal udbydes til alle medarbejdere på frivilligt grundlag. Formalet vil være dels at øge sundheden blandt medarbejderne og dels at fremme trivslen på virksomheden.
Konkret går ønskerne på:
- At få en ernæringsekspert ud på virksomheden i et frivilligt forløb, der består af fælles kursus og efterfølgende individuel kostvejledning og som tilbydes alle medarbejdere.
- At medarbejdere kan få tilskud eller fuld dækning til at omlægge kosten/tabe sig, fx via elektroder, piller, akupunktur eller lignende.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Konkret har spørger forholdt sig til ligningslovens § 30, samt afgørelserne:
Heraf fremgår at kursus tilbudt alle i virksomheden er skattefri under visse forudsætninger, jf. SKM2010.469.SR.
SKATs indstilling og begrundelse
Lovgrundlag:
Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.
Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.
I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.
Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.
Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, fri telefon, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.
Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.
Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.
Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2011-niveau) årligt jf. LL § 16, stk. 3. Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.
Praksis:
I SKM2011.62.SR kan Skatterådet ikke bekræfte, at der er tale om en generel sundhedsordning, såfremt det ikke er samtlige medarbejdere hos spørger, der vil få ordningen tilbudt. Den omstændighed, at der er tale om en kommune, der efter en særlig bestemmelse i den kommunale styrelseslov, har forvaltninger, hvor den daglige ledelse varetages af formændene for de stående udvalg, medfører ikke, at disse forvaltninger kan anses som en selvstændig virksomhed i relation til ligningslovens § 30, stk. 3. Medarbejderne er ansat i hele kommunen, og alene tjenestegørende i de enkelte forvaltninger, hvorved det er hele kommunen, der må anses som den reelle arbejdsgiver for de ansatte.
I SKM2011.58.SR bekræftede Skatterådet, at A A/S kan tilbyde skattefri sundhedsordninger, såfremt disse indeholder: spørgerskema vedr. kost, rygning, alkohol, motion og stress; livsstilssamtale; måling af kolesterol, blodsukker (herunder hæmatologi/priktest) og blodtryk; body composition analyse, risikofaktorskema, resultatskema og urinprøve. Skatterådet fandt derimod, at sundhedsordninger ikke vil blive skattefri for modtageren, såfremt ordningerne indeholder yderligere: måling af blodprocent; lungefunktionsundersøgelse; objektiv undersøgelse, generel undersøgelse af kroppen herunder øje- og øreundersøgelse; konditest; urinprøve for at undersøge tilstedeværelse af sukker og kernestoffer; EKG i hvile; urinprøve; blodprøve - prostata antigen; arbejds-EKG; synstest; høreprøve m.m.
I SKM2010.618.SR kunne Skatterådet bekræfte, at den beskrevne sundhedsforsikring ikke vil få skattemæssige konsekvenser for de forsikrede medarbejdere.
I SKM2010.469.SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det løbe og motionsprogram, som spørger ønsker at tilbyde sine medarbejdere, kan være skattefrit for medarbejderne efter ligningslovens § 30, allerede fordi der ikke skal foreligge en lægeerklæring fra medarbejderne for at kunne deltage i programmet. SKAT bemærker, at løbe og motionsprogrammet heller ikke kan være skattefrit efter statsskattelovens praksis. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at løbe og motionsprogrammet er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, da det ikke kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til medarbejdernes arbejde for revisionsfirmaet. Skatterådet bekræftede, at medarbejdernes deltagelse i foredrag/workshop, som skitseret af spørger, er skattefrit for medarbejderne, da der er tale om personalepleje.
I SKM2010.398.SR har Skatterådet taget stilling til en række spørgsmål om de skattemæssige forhold for såvel ansatte som borgere, der deltager i et satspuljeprojekt om sundhed, der bl.a. består af motion i eksterne motionslokaler og madlavningskurser. En kommune har ansøgt Staten om del af de midler, der er afsat til sundhedsprojekter som led i et sundhedspolitisk forebyggende initiativ.
I SKM2004.371.LR har Ligningsrådet godkendt at ansatte, der deltager i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke skal beskattes i den anledning. Sundhedsundersøgelsen omfatter måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt. Derudover skal de ansatte besvare en række spørgsmål, med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Hvis der viser sig at være behov for yderligere undersøgelser eller egentlig behandling, bliver den ansatte henvist til egen læge. Ligningsrådet har ved afgørelse lagt vægt på, at der er tale om en overordnet generel sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale, bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Den enkelte medarbejder gennemgår hverken en egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling.
I SKM2004.217.LR fandt Ligningsrådet, at de ansatte i en kommune var skattefri af en sundhedsordning, som kommunen påtænkte at etablere i samarbejde med et firma med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger. Ordningen blev anset for omfattet af statsskattelovens praksis om skattefrihed af arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling m.v. af arbejdsrelaterede skader. Derimod afslog Ligningsrådet at godkende en ordning med kostrådgivning til de ansatte i kommunen, som fik målt et BMI større end 25. Kostrådgivningen faldt hverken ind under praksis efter statsskatteloven vedrørende arbejdsgiverbetaling af arbejdsrelaterede skader m.v., ligningslovens § 30 om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter eller ligningslovens § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse. Kostrådgivningen ville derimod være skattefri for de ansatte, hvis der forelå en lægehenvisning i henhold til ligningslovens § 30.
SKM2003.417.LR Et A/S ønskede svar på et antal spørgsmål vedrørende en sundhedsordning, som selskabet påtænkte at tilbyde medarbejderne. Et af spørgsmålene var, om ordningen kunne udbydes i en forsøgsperiode i én af flere divisioner i selskabet og dermed kunne betragtes som en generel ordning omfattet af ligningslovens § 30. Ligningsrådet udtalte, at såfremt der faktisk ville blive indhentet en lægeerklæring, jf. § 30, stk. 4, i forbindelse med de konkrete sundhedstilbud, ville ordningen kunne anses for omfattet af ligningslovens § 30. Ligningsrådet fandt, at selskabets hensigt om at tilbyde ordningen til alle medarbejderne, såfremt ordningen blev en succes i forsøgsperioden, måtte tages som udtryk for, at selskabet opfyldte betingelsen i ligningslovens § 30, stk. 3, om, at udgiften skulle afholdes som led i selskabets generelle personalepolitik. Ligningsrådet fandt, at også den anden betingelse i stk. 3 om, at udgiften afholdes over for alle virksomhedens medarbejdere, var opfyldt i forsøgsperioden, fordi der var tale om et generelt tilbud til samtlige ansatte i en bestemt enhed og ikke om et tilbud til f.eks. kun én personalegruppe i selskabet. Den pågældende division var en selvstændig enhed med forskellige personalegrupper og ca. 325 ansatte. Divisionen havde et selvstændigt forretningsområde med egen produktion, en udviklingsafdeling og en kvalitetsafdeling.
Begrundelse:
Personalegoder omfatter, som udgangspunkt, således også en arbejdsgivers betaling af medarbejdernes private sundhedsudgifter.
I nærværende sag, kan der både være tale om egentlige behandlinger fx i form af piller, elektrodebehandlinger o. lign., samt individuel kostvejledning/kostrådgivning. Spørger oplyser endvidere, at tilbuddene vil blive udbudt til alle medarbejderne i virksomheden.
Statsskattelovens § 4:
En lønmodtager vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelse mv. Betaler arbejdsgiveren således for en helbredsundersøgelse af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig heraf.
Efter statsskattelovens praksis, kan der dog blive tale om skattefrihed, såfremt der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, jf. Skatteministeriets juridiske vejledning, afsnit C.A.5.15.
Det er dog Skatteministeriets opfattelse, at uagtet at medarbejderne ændrer deres kost mv. som følge af vejledningen, kan kurser i omlægning af kost mv. med henblik på at opnå vægttab ligesom behandling af overvægt i form af piller mv. ikke anses for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader omfattet af den nævnte praksis efter statsskattelovens § 4.
LL § 31:
Udgifter til arbejdsgiverbetalt uddannelse og kurser kan være omfattet af ligningslovens § 31. Det gælder dog ikke, hvis uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren. Dette må afgøres konkret, men de kurser, der normalt vil være undtaget fra ligningslovens § 31 er kurser som generelle velfærdsforanstaltninger og kurser om livskvalitetsforbedringer. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at de i nærværende sag omhandlede kurser således ikke vil være omfattet af ligningslovens § 31.
Ligningslovens § 16, stk. 3:
Endvidere bemærkes, at Skatteministeriet ikke finder, at de pågældende kurser er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, om skattefrihed for arbejdsrelaterede goder, da omlægning af kost og vægttabsbehandling ikke kan anses for hovedsageligt at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.
I Skatteministeriets juridiske vejledning 2011-2 er der om sundhedsydelser tillige anført følgende
..."Sundhedsydelser kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder: Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. pr. år. (2011). Hvis den samlede værdi af de personalegoderne overstiger beløbsgrænsen på 1.000 kr., bliver medarbejderen beskattet af værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb. Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt.
Bagatelgrænsen for mindre personalegoder er indført ved lov nr. 554 af 1. juni 2011, med virkning fra og med indkomståret 2011. Der foreligger endnu ingen praksis vedrørende sundhedsydelser omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder..."
Det betyder, at skattepligtige sundhedsydelser alligevel kan være skattefrie, såfremt den samlede værdi af personalegoder ikke overstiger 1.000 kr.
Almindelig personalepleje:
Det fremgår Skatteministeriets cirkulære 72. af 17. april 1996 pkt. 12.4.1 og 12.4.2, at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16. Gratis benyttelse af motionsrum på arbejdspladsen kan efter Skatteministeriets praksis falde herunder.
Et sundhedstjek er omfattet af personaleplejefritagelsen og dermed skattefri, hvis den
- er et led i den generelle personalepleje
- ikke har nogen væsentlig økonomisk værdi
- foregår på arbejdspladsen og
- ikke er så omfattende, at der reelt er tale om en helbredsundersøgelse.
En egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling er derimod ikke omfattet af personaleplejefritagelsen.
I SKM2004.217.LR blev det anført, at ..." kostrådgivning er et tilbud, som især retter sig til privatsfæren og som må høre under betegnelsen generelle velfærdsforanstaltninger eller livskvalitetsforbedringer..."
Allerede fordi der er tale om individuel kostrådgivning, og fordi det dermed ikke vil være vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder, vil omhandlede kostvejledning mv. ikke være omfattet af personaleplejefritagelsesreglen.
LL § 30:
I ligningslovens § 30 er der ved lov nr. 389 af 6. juni 2002 skabt skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, som sker i henhold til lægehenvisning.
I ligningslovens § 30, stk. 3 og 4, er der opstillet en række betingelser, der dog skal være opfyldt for, at de omhandlede sundhedsydelser er skattefrie for medarbejderne.
Det er bl.a. en betingelse for skattefrihed, at udgiften afholdes som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte. Dog er der mulighed for begrænsninger efter to generelle kriterier: Anciennitet og antal arbejdstimer.
Endelig skal der ved hver behandling som udgangspunkt foreligge en lægehenvisning til den pågældende behandling. Ved enkelte sygdomme er det dog tilstrækkeligt, at der alene foreligger en lægeerklæring om at medarbejderen har behov for behandlingen.
Ad. Spørgsmål 1:
Der spørges om, hvorvidt individuel kostvejledning, som tilbydes alle, vil være skattefrit for medarbejderne, såfremt arbejdsgiver betaler og tilbuddet fremgår af den generelle personalepolitik
Efter ligningslovens § 30 skal der, som nævnt, være tale om arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, der tilbydes alle virksomhedens medarbejdere. Endvidere skal der som udgangspunkt foreligge en lægehenvisning til den pågældende behandling.
Allerede fordi der ikke foreligger omhandlede lægehenvisning, vil den individuelle kostvejledning ikke kunne gives skattefrit, jf. i øvrigt tidligere afgørelse fra Ligningsrådet, gengivet som SKM2004.217.LR samt afgørelse fra Skatterådet, gengivet som SKM2010.469.SR.
Kostvejledningen er således et skattepligtigt personalegode, for de medarbejdere, der deltager heri, og som skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3, hvor den skattepligtige værdi er markedsværdien. Det betyder, at godet skal ansættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, hvilket som udgangspunkt vil være den pris, som de ansatte skulle betale for et tilsvarende rådgivning, der bliver udbudt på det private marked. Sundhedsydelser kan imidlertid, jf. ovenfor, være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder og dermed skattefrie, såfremt den samlede værdi af omhandlede mindre personalegoder ikke overstiger 1.000 kr.
Skatteministeriet kan imidlertid ikke ud fra de foreliggende oplysninger vurdere, hvorvidt dette vil være tilfældet.
Indstilling:
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et nej.
Ad. Spørgsmål 2:
Der spørges om, hvorvidt individuel kostvejledning, som har rod i en lægehenvisning, vil være skattefrit for den enkelte medarbejder, såfremt arbejdsgiver betaler og tilbuddet fremgår af den generelle personalepolitik for alle medarbejdere.
Da der i nærværende spørgsmål er tale om en generel sundhedsordning, der tilbydes alle virksomhedens medarbejdere, men at den individuelle kostvejledning herefter gives efter lægehenvisning, vil en sådan kostrådgivning, efter Skatteministeriets opfattelse, opfylde betingelserne i ligningslovens § 30 og dermed være skattefri for medarbejderne, jf. i øvrigt også tidligere afgørelse fra Ligningsrådet, gengivet som SKM2004.217.LR.
Indstilling:
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med et ja.
Ad. Spørgsmål 3:
Der spørges om, hvorvidt tilskud fra arbejdsgiver til lægehenvist kostbehandling, for eksempel i form af akupunktur, elektroder, piller eller lignende ligeledes vil være skattefrit for medarbejderne.
Da der i nærværende spørgsmål er tale om en generel sundhedsordning, der tilbydes alle virksomhedens medarbejdere, men at kostbehandling fx i form af akupunktur, elektroder, piller eller lignende herefter gives efter lægehenvisning, vil sådanne behandlinger, efter Skatteministeriets opfattelse, opfylde betingelserne i ligningslovens § 30 og dermed være skattefri for medarbejderne.
I ligningslovens § 30 stilles der ikke krav om, at arbejdsgiver skal betale for den fulde behandling af medarbejderen. Den omstændighed, at der alene gives et tilskud til behandling, vil således, efter Skatteministeriets opfattelse, ikke medføre nogen ændring i, at arbejdsgiver kan betale en del af en lægehenvist behandling.
Indstilling:
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares med et ja.
Ad. Spørgsmål 4:
Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, vil fuld dækning af udgifter til fx akupunktur, elektroder, piller eller lignende fra arbejdsgiver så kunne udløse fuld skattefrihed for medarbejderen?
Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 3.
Indstilling:
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares med en henvisning til besvarelsen af spørgsmål 3.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.