Spørgsmål

1. Er Skatterådet enig i, at K/S B's investering i solcelleanlæg er to anlæg til fremstilling af el, der hver har en kapacitet under 1 MW, jf. afskrivningslovens § 5C, og at personer og selskaber, som er fuldt skattepligtige i Danmark og kommanditister i K/S B derfor kan afskrive disse anlæg efter reglerne i afskrivningslovens § 5?

Svar

1. Ja

Gebyret er registreret indbetalt d. 5. november 2010

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S har stiftet et dansk kommanditselskab, K/S B, som er udbudt som et traditionelt dansk K/S-projekt.

K/S B har via et helejet tysk KG, C KG anskaffet 2 solcelleanlæg med en nominel kapacitet på henholdsvis 0,95168 MWp med 4.568 solcellemoduler og 0,52718 MWp med 2.380 solcellemoduler, i alt 1,47886 MWp, beliggende i Tyskland.

Den nominelle kapacitet, udtrykt i MWp (MegaWatt peak) er beregnet ud fra standardiserede testbetingelser. Der er tale om et solcelleanlæg, som monteres på stativer på landjorden. De 2 omhandlede solcelleanlæg, som hver især består af et antal solcellemoduler, er fysisk adskilte. Den producerede el måles for hvert af de to anlæg ved en transformerstation, som er fælles for 8 solcelleanlæg og elafregninger foretages for hvert af de pågældende anlægs produktion.

Det er efterfølgende supplerende oplyst, at solcelleanlæggene oprindelig var struktureret i 2 selvstændige tyske KG'er , som i forbindelse med overdragelsen til K/S B blev fusioneret til ét tysk kommanditselskab.

Derudover er det oplyst, at der er tale om to selvstændige "parker" med selvstændige afregninger for produktionen, og at der vil blive udarbejdet en samlet indkomstopgørelse for kommanditisterne i det danske K/S, hvor indtægter og udgifter "vil kunne" opgøres særskilt pr. anlæg.

Der er poster i skatteregnskabet, der er fælles for de to anlæg i K/S´et, herunder finansieringsposter.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgers opfattelse ifølge anmodning:

Repræsentanten har oplyst, at årsagen til at der ønskes svar på spørgsmålet er en tvivl hos spørger om, hvorvidt de konkrete solcelleanlæg kan afskrives efter afskrivningslovens § 5 eller efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1 nr. 4 om faste anlæg til fremstilling af el med en kapacitet på over 1 MW. Eller med andre ord, hvorvidt den i afskrivningslovens § 5C, stk. 1 nr. 4 anførte grænseværdi på en kapacitet på over 1 MW bedømmes ud fra kommanditselskabets samlede anskaffelse eller for hvert solcelleanlæg for sig.

Det er repræsentantens opfattelse, at et solcelleanlæg monteret på stativer på landjorden, hvis produktion afsættes til el-nettet, anses som et driftsmiddel i afskrivningslovens forstand. Repræsentanten henviser i den forbindelse til afgørelsen i SKM2008.926.SR og til ligningsvejledningen E.C.2.4.12 om infrastrukturanlæg og den der anførte oplistning, punkt 71.

Som udgangspunkt kan sådanne anlæg således afskrives som driftsmidler efter afskrivningslovens § 5 med indtil 25% af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Såfremt anlæggets kapacitet overstiger 1 MW, skal anlægget dog i stedet afskrives efter afskrivningslovens § 5C, stk. 1, nr. 4 og stk. 4 med højst 15% af den afskrivningsberettigede saldoværdi, dog for indkomstårene 2010 - 2015 med procenter faldende fra 21% i 2010 og 2011 til 19% i 2012 og 2013 og til 17% i 2014 og 2015.

K/S B anskaffer 2 anlæg med en samlet nominel kapacitet på 1,47886 MWp som beskrevet tidligere, men således at hvert af de 2 anlæg har en kapacitet på under 1 MWp. Måling af produktion og el-afregning sker særskilt pr. anlæg, som tillige er fysisk adskilte med hver en tilknyttet jordlejeaftale.

Det er repræsentantens opfattelse og fortolkning af afskrivningslovens § 5C, stk. 1, nr. 4, at den anførte grænse på en kapacitet på 1 MW skal anses for gældende pr. anlæg. Det er således repræsentantens opfattelse, at selskabets kommanditister kan afskrive skattemæssigt på de 2 solcelleanlæg, som anskaffes af K/S B, som driftsmidler efter afskrivningslovens § 5.

Spørgers bemærkninger til sagsfremstillingen:

Spørger har ingen bemærkninger til sagsfremstillingen.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Generelt:

Lovregler mv.

Afskrivningslovens § 5, stk. 1 og 3 (uddrag)

Stk. 1 Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5B.

Stk.3 Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2

Afskrivningslovens § 5C, stk. 1, nr. 4 og stk. 4

Følgende driftsmidler afskrives på en særskilt saldo:

4)Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW  og anlæg til indvinding af vand i almene vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3.

Stk.4. Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 1 kan højst udgøre 15 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi.

Praksis

SKM2008.926.SR

Skatterådet bekræftede, at et solcelleanlæg monteret på landjorden kan afskrives som et driftsmiddel. Ligeledes bekræftede Skatterådet, at et solcelleanlæg, der monteres på stativer på en bygning, og hvis produktion afsættes til el-nettet, kan afskrives som et driftsmiddel. Skatterådet udtalte i den forbindelse, at anlæg med en kapacitet over 1 MW afskrives på en særskilt saldo efter reglerne i afskrivningslovens § 5 C. Endelig fandt Skatterådet, at et solcelleanlæg, der er integreret i en bygnings bestanddele, og hvor den producerede elektricitet anvendes som strømforsyning for bygningen, må anses for en installation i afskrivningslovens forstand.

Konkret

Det ønskes bekræftet, at K/S B's investering i solcelleanlæg er to anlæg til fremstilling af el, der hver har en kapacitet under 1 MW, jf. afskrivningslovens § 5C, og at personer og selskaber, som er fuldt skattepligtige i Danmark og kommanditister i K/S B derfor kan afskrive disse anlæg efter reglerne i afskrivningslovens § 5.

Solcelleanlæg, der som beskrevet i denne sag, er monteret på landjorden og sammensat af et antal solcellemoduler, anses som driftsmidler i afskrivningslovens forstand, jf. SKM2008.926.SR.

De solcelleanlæg, som K/S B har investeret i, vil således kunne afskrives som driftsmidler forudsat, at de almindelige betingelser for at afskrive er opfyldt.

Det følger af afskrivningslovens § 5C, stk. 1, nr. 4, at driftsmidler, der består af faste anlæg til fremstilling af el med en kapacitet over 1MW, skal afskrives på en særskilt konto med de satser, der er nævnt i afskrivningslovens § 5C, stk. 4.

Det er i sagen oplyst, at kommanditselskabet har anskaffet solcelleanlæg med en samlet kapacitet på ca. 1,47252 MWp. Anlægget består af to enheder, hver beliggende på sit jordstykke. Enhederne har en kapacitet på henholdsvis ca. 0,95928 MWp og ca. 0,51324 MWp.

Den producerede el måles for hvert af de to anlæg ved en transformerstation, som er fælles for hele anlæggets 8 solcelleanlæg, og elafregninger foretages for hvert af de pågældende anlægs produktion.

Det fremgår endvidere af de indsendte oplysninger, at enhederne ikke er forbundet eller ligger op ad hinanden, men er fysisk adskilt af et af de øvrige anlæg.

Det fremgår ikke af afskrivningslovens § 5C, stk. 1, nr. 4 eller af bemærkningerne hertil, hvorledes begrebet "anlæg" nærmere skal defineres.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at afskrivningslovens § 5C, stk. 1, nr. 4 skal forstås således, at det er det enkelte anlæg, som skal have en kapacitet på over 1 MW, for at det skal afskrives på en særskilt konto.

Hvis den skattepligtige således har flere anlæg, der hver for sig har en mindre kapacitet end 1 MW, men som tilsammen har en kapacitet på mere end 1 MW, skal disse anlæg således ikke afskrives på en særskilt konto efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4 men afskrives efter de almindelige regler om saldoafskrivning i § 5 i afskrivningsloven.

Spørgsmålet om hvorvidt der er tale om et eller flere anlæg skal ske efter en konkret vurdering.

Når der i den konkrete sag henses til, at der ved de to anlæg er tale om enheder, som er fysisk adskilt og som også virker adskilt med selvstændige målefunktioner og det for så vidt angår vindmøller i praksis efter personskatteloven er godkendt, at en vindmøllepark kan opdeles i flere selvstændige enheder, er det Skatteministeriets opfattelse, at anlæggene i relation til afskrivningsloven må anses som 2 selvstændige anlæg.

Skatteministeriet finder således, at da anlæggene hver for sig ikke har en kapacitet på mere end 1 MW, er anlæggene ikke omfattet af afskrivningslovens § 5C, stk. 1, nr. 4, men skal afskrives efter afskrivningslovens § 5.

Skatteministeriet indstiller med den begrundelse, at spørgsmålet besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.