Klagen vedrører fastsættelse af afdrag på gæld.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelser ændres.

Sagens oplysninger

Klageren er født i 1954 og bor i Danmark. Klageren indgik ægteskab den 14. juni 2003 og blev separeret den 12. februar 2009. Hans fraseparerede ægtefælle bor i Polen.

Klagerens gæld til det offentlige blev den 24. juni 2009 opgjort til i alt 199.738 kr.

(...)

Ved brev af 16. februar 2009 fremsendte klageren følgende materiale til skattecentret:

1. Arbejdsskema for uge 3-10.
2. Lønsedler for oktober/november 2008, november/december 2008 og december 2008/januar 2009.
3. Dokumentation for udgifter til el og husleje inkl. vand og varme.
4. Budgetskema.
5. Separationsbevilling af 12. februar 2009.
6. Bidragsaftale af 10. februar 2009, hvorefter klageren skal betale et månedligt bidrag til sin fraseparerede ægtefælle på 5.000 kr.

Vedrørende arbejdsskemaet oplyste klageren, at han over 8 uger har 24 vagter á 12 timer til en gennemsnitsløn på 145 kr. Dertil kommer eventuelt overarbejde.

Af den fremlagte separationsbevilling fremgår følgende vilkår:

"I overensstemmelse med ægtefællernes aftale gælder følgende vilkår for separationen:

1. Manden betaler bidrag til hustruens underhold i 10 år fra 1. marts 2009. Ægtefællerne aftaler størrelsen af ægtefællebidraget. Størrelsen af det aftalte ægtefællebidrag kan kun ændres ved dom. Vilkåret gælder også for tiden efter en skilsmisse.
2. Manden fortsætter lejemålet vedrørende lejligheden Y."

Af en den 10. februar 2009 indgået aftale mellem klageren og dennes ægtefælle fremgår:

"Aftale om ægtefællebidrag mellem NM og A

Det er hermed aftalt mellem ovennævnte parter, at A har bidragspligt overfor NM i forbindelse med vores forestående separation.

Vi er enige om, at bidraget pr. måned skal udgøre kr. 5000,- skriver: femtusind 00/100

startende fra d. 1. i måneden efter separationen er meddelt fra Statsforvaltningen.

Vi er enige om, at førnævnte beløb skal betales i 120 måneder, hver d. 1.

Vi er enige om, at denne aftale kun kan ændres af en domstol."

(...)

Af indkomstoplysningerne fra klagerens skattemappe for januar 2009 - juni 2009 fremgår blandt andet følgende:

	Januar	Februar	Marts	April	Maj	Juni
Bruttoindkomst	40.547,00	15.672,00	24.922,00	24.444,00	36.388,00	34.562,00
A-skat	14.011,00	2.941,00	7.512,00	7.306,00	16.684,00	15.449,00
- heraf lønindeholdt			1.809,00	1.066,00	5.827,00	5.395,00
AM-bidrag	3.237,00	1.249,00	1.987,00	1.948,00	2.927,00	2.758,00
ATP-bidrag	243,00	180,00	270,00	270,00	270,00	270,00
Bruttoferieindkomst	4.623,00	1.898,00	2.944,00	2.880,00	4.318,00	4.070,00

Skattecentrets afgørelser

Skattecentret fastsatte den 24. juni 2009 en afdragsordning, hvorefter klageren skal afdrage gælden med 2.700 kr. pr. måned. Skattecentret har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt afgørelsen.

Afdraget er fastsat efter § 5 i bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Ved fastsættelsen af afdraget anvendte skattecentret oplysninger om klagerens indkomst fra indkomstregistret for april 2009. Årsindkomsten blev opgjort til 193.992 kr.

Skattecentret opfordrede klageren til at udfylde og fremsende et vedlagt budgetskema, såfremt klageren mente, at den fastsatte ordning ikke gav hans husstand et rimeligt rådighedsbeløb. Klageren blev bedt om at vedlægge dokumentation for de faste udgifter og kopi af de seneste tre lønsedler, da klageren tidligere har oplyst sine indtægter og udgifter uden at vedlægge dokumentation.

Ved e-mail af 29. juni 2009 til skattecentret fremkom klageren med en række indsigelser vedrørende afgørelsen af 24. juni 2009. Klageren skrev bl.a., at han i sagen om lønindeholdelse har fremlagt dokumentation for sine udgifter, og at udgifterne fortsat er de samme.

Ved brev af 3. juli 2009 meddelte skattecentret klageren, at skattecentret senest den 24. april 2009 havde beregnet klagerens betalingsevne til 3.265 kr. på baggrund af klagerens lønudbetalinger for januar, februar og marts 2009. For at få foretaget en konkret betalingsevnevurdering blev klageren opfordret til at fremsende sine seneste tre måneders lønsedler.

Ved e-mail af 6. juli 2009 til skattecentret henviste klageren til, at skattecentret ved brev af 7. maj 2009 havde foretaget en betalingsevnevurdering for april 2009. Klageren anførte, at betalingsevnevurderingen af 7. maj 2009 skal benyttes som udgangspunkt for fastsættelsen af afdrag.

Ved afgørelse af 30. juli 2009 har skattecentret fastholdt det fastsatte afdrag på gælden med 2.700 kr. pr. måned.

Det fastsatte afdrag er mindre end det afdrag, som kunne have været fastsat efter en betalingsevnevurdering.

På baggrund af oplysninger om klagerens nettoindkomst fra kommunen har skattecentret opgjort klagerens indkomst således:

Måned ultimo	Udbetalt (kr.)	Korrigeret for lønindeholdelse (kr.)	Korrigeret for skatteværdi af underholdsbidrag (kr.)
Januar	20.708	20.708	20.708
Februar	10.389	10.389	8.722
Marts	13.921	14.827	13.160
April	13.721	14.600	12.933
Maj	15.516	20.468	18.801
Juni	14.878	19.449	17.782
Juli	14.238	14.238	12.571
I alt	103.371	114.679	104.677

Der er korrigeret for lønindeholdelse, da de lønindeholdte beløb er genudbetalt. Der er endvidere korrigeret for skatteværdien af underholdsbidraget, som udgør 1/3 af 5.000 kr., da bidraget ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af betalingsevnevurderingen.

Det er ikke rimeligt at foretage betalingsevnevurderingen på baggrund af én måneds indkomst, da klagerens indkomst svinger måned for måned. Klagerens nettoindkomst i årets første 7 måneder udgjorde 104.677 kr., svarende til gennemsnitligt 14.953 kr. pr. måned.

Der er godkendt fradrag for udgifter til husleje inkl. vand og varme med 4.500 kr., el med 401 kr., fagforening med 400 kr., transport med 460 kr., i alt 5.761 kr.

Der er ikke godkendt fradrag for udgift til ægtefællebidrag, da størrelsen af bidraget frivilligt er aftalt og dermed ikke fastsat af statsforvaltningen, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, og 3. Det er ikke muligt at opgøre med hvilket beløb, statsforvaltningen eventuelt ville fastsætte et bidrag. Af statsforvaltningens pjece "Når vi skal skilles" fremgår det, at statsforvaltningen kan nedsætte et bidrag til 0 kr., "når der er betalt bidrag i længere tid, end man har boet sammen". Omvendt kunne dette tyde på, at statsforvaltningen kan fastsætte et bidrag til 0 kr., når man som klageren og hans tidligere ægtefælle ikke har boet sammen.

Det er intentionen med inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 3, at der alene kan ske fradrag for bidrag, når det er fastsat af statsforvaltningen og ikke det bidrag, som frivilligt er aftalt analogt med § 18, stk. 2.

Klagerens betalingsevne er herefter opgjort således:

Gennemsnitlig månedlig nettoindkomst	14.953 kr.
Fradrag for godkendte udgifter	5.761 kr.
Rådighedsbeløb, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 21	5.170 kr.
Betalingsevne	4.022 kr.

Da klagerens betalingsevne er større end det fastsatte afdrag på 2.700 kr. pr. måned, har skattecentret fastholdt afdragsordningen af 24. juni 2009.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at det fastsatte afdrag på gælden nedsættes til betalingsevnen for april måned.

Klageren kan ikke genkende de tal, som skattecentret har anvendt ved fastsættelsen af afdraget. Ifølge klagerens lønseddel for april, havde han en bruttoindkomst på 21.563,50 kr. og en nettoindkomst på 13.721,30 kr.

Klageren er endvidere uenig i, at ægtefællebidraget ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af betalingsevnen. Frivillige bidragsforpligtelser anerkendes overalt, f.eks. følgende steder:

• Familiestyrelsens hjemmeside.
• § 50 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
• Ligningsvejledningen - almindelig del 2009-2.
• Ligningslovens § 10, stk. 1.
• Statsforvaltningens hjemmeside.
• LSRM 1969.174, LSRM 1979.161 og Østre Landsrets dom af 18. februar 1972.

Det fremgår heraf, at en frivillig aftale medfører bidragspligt. Det fremgår endvidere af ligningslovens § 10, stk. 1 og Ligningsvejledningens almindelig del 2009-2, afsnit A.3.6.1.4, at der ifølge den øverste administrative skattemyndighed skal gives fradrag, såfremt der foreligger en klar aftale.

I inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 3 henvises der til, at den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter § 13, stk. 2, ikke kan overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

Det fremgår af § 50 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, at såfremt ægtefællerne ikke selv indgår aftale om bidragspligt, afgør retten spørgsmålet.

Selv inddrivelsesbekendtgørelsen kender således til frivillige aftaler.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen), kan afdragsordninger, der fastsættes af SKAT, fastsættes som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige indkomst. Den årlige indkomst opgøres som den årlige bruttoindkomst inklusiv indtægter omfattet af § 12, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 14, stk. 4, nr. 2 a, ATP-bidrag og skat.

Det beløb, der skal afdrages, fastsættes efter den opførte tabel i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, som efter bekendtgørelsens § 41 reguleres hvert år. Den tabel, der er gældende for 2009, er offentliggjort i SKM2009.5.SKAT.

Det månedlige beløb, som skal afdrages, svarer til det efter stk. 1 fastsatte årlige afdragsbeløb delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, at skyldneren normalt anses for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie, når afdragsordningen er fastsat efter tabellen i § 5, stk. 1.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4, fastsættes den årlige indkomst efter stk. 1, som seneste måneds indkomst ifølge indkomstregistret omregnet til årsindkomst. Hvis seneste måneds indkomst før skat afviger fra den forudgående måneds indkomst før skat, anvendes den måneds indkomst før skat, hvor indkomsten er lavest. Seneste måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus to måneder, og forudgående måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus tre måneder, jf. SKM2009.20.SKAT.

I dette tilfælde er seneste måned april måned 2009 og forudgående måned marts måned 2009. Klagerens indkomst er lavest i april måned 2009, hvorfor oplysninger om denne indkomst anvendes.

Klagerens årlige indkomst efter § 5, stk. 1, kan opgøres således:

Bruttoindkomst	24.444
A-skat	7.306
- heraflønindeholdt	1.066
AM-bidrag	1.948
ATP-bidrag	270
Månedlig nettoindkomst	14.920
- reguleret for lønindeholdelse	15.986
Årlig indkomst	191.832

(...)

Opgørelsen af den årlige indkomst til brug for fastsættelse af en afdragsordning efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal foretages på baggrund af bruttoindkomsten. I klagerens bruttoindkomst indgår der en bruttoferieindkomst, som ikke fremgår af klagerens løn seddel, hvilket er baggrunden for, at klagerens indkomst ifølge lønsedlen for april 2009 er lavere end hans bruttoindkomst ifølge indkomstregistret.

Da klageren ikke har forsørgerpligt, ville en afdragsordning efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og SKM2009.5.SKAT medføre, at der skulle betales et afdrag på 16 % af den årlige indkomst eller 2.550 kr. pr. måned.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6, at afdragsordninger kan fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering, når særlige forhold taler derfor, eller hvis skyldneren anmoder derom. Fastsættelsen sker i så fald efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 om fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevne.

Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, i kapitel 6 fremgår følgende:

"Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 14, med fradrag af følgende udgifter:

1. rimelige udgifter til bolig, jf. § 15,
2. nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 16,
3. udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 16-17,
4. bidragsforpligtelser, jf. § 18,
5. udgifter til særlige behov, jf. § 19,
6. udgifter til ganske særlige behov, jf. § 20,
7. et rådighedsbeløb, jf. § 21,
8. ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 22, og
9. ydelser på anden gæld, jf. § 23."

(...)

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 18 har følgende ordlyd:

"§ 18. Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag.

Stk. 2. Den del af børnebidraget, der kan fradrages efter § 13, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse.

Stk. 3. Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter § 13, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning."

Ifølge § 49 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, træffes der i forbindelse med separation eller skilsmisse bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold.

Der fremgår af § 50, stk. 1, at hvis ægtefællerne ikke selv indgår aftale herom, afgør retten spørgsmålet om bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed, mens Statsforvaltningen fastsætter bidragets størrelse. Af § 50, stk. 2, fremgår det, hvilket hensyn der indgår ved afgørelser efter stk. 1. Justitsministeriet har endvidere ved vejledning nr. 9857 af 11. december 2008 fastsat retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag i 2009.

Der er indgået en bindende aftale om bidragspligt mellem klageren og hans fraseparerede ægtefælle, som er optaget som vilkår for separationen.

Aftalen om, at klageren skal betale ægtefællebidrag, er indgået på et tidspunkt, hvor klageren havde ikke ubetydelige restancer til det offentlige. Under disse omstændigheder må det påhvile klageren at godtgøre, både at han ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, og at et eventuelt bidrag ville være blevet fastsat til de nu aftalte 5.000 kr. pr. måned.

Det har klageren ikke godtgjort.

Ved opgørelsen af klagerens betalingsevne skal der derfor ikke foretages fradrag for det aftalte ægtefællebidrag, og Landsskatteretten kan således tiltræde den af skattecentret opgjorte betalingsevne på 4.022 kr.

Et afdrag fastsat efter klagerens betalingsevne er derfor højere end det afdrag, der kan fastsættes ved anvendelse af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Afdraget på klagerens gæld skal derfor fastsættes til 2.550 kr. pr. måned, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Skattecentrets afgørelser ændres i overensstemmelse hermed.