I afsnit D.5 omtales et forebyggende restancemiddel, som kan bruges til at forhindre, at en borger eller virksomhed oparbejder yderligere restancer, og restanceinstrumentet retter sig for virksomheders vedkommende alene mod de igangværende.
Midlet består i, at RIM kan indberette en restant til RKI Kreditinformation A/S (RKI), når den pågældende skylder penge, som RIM varetager inddrivelsen af. RKI er det kreditoplysningsbureau, som RIM abonnerer på. Det er således muligt for en virksomheds eller borgers eksterne samarbejdspartnere, som eksempelvis de vareleverandører, pengeinstitutter og andre potentielle kreditgivere mv., der også abonnerer på RKI, at forespørge, om den pågældende er registreret hos RKI som en dårlig betaler, før de beslutter sig for, om de vil yde den pågældende kredit.
Forinden RIM indberetter en borger eller en virksomhed som dårlig betaler til RKI, skal skyldneren advares om det påtænkte skridt, således at den pågældende får mulighed for at agere for på den måde at undgå sanktionen.
Hjemlen for offentlige myndigheder til at indberette skyldnere til kreditoplysningsbureauer som RKI findes i persondatalovens kapitel 5, §§ 15 - 18. Endvidere har Datatilsynet udarbejdet vejledning nr. 17 fra 19. januar 2001 om offentlige myndigheders indberetning af skyldnere til kreditoplysningsbureauer.
De nævnte bestemmelser omfatter gæld til det offentlige, dvs. gæld, som RIM varetager inddrivelsen af.
Formålet med at foretage indberetning til et kreditoplysningsbureau, aktuelt RKI, vil typisk være at tilskynde restanter til at betale deres gæld til det offentlige, herunder også afdragsvist.
Indberetningsadgangen er således primært et inddrivelsesinstrument, og gennemgangen i afsnit D.5 vil således fokusere på RIMs anvendelse heraf.
Hertil kommer, at en notering i RKI hæmmer virksomheden i at optage yderligere lån hos private til skade for øvrige, herunder offentlige, kreditorer. I den forbindelse skal RIM dog være opmærksom på, at en eventuel indberetning vil kunne afskære en skyldner fra at låne penge, fx i et pengeinstitut, også til at afvikle gælden til det offentlige.
RIM kan videregive oplysninger til RKI, hvad enten de er it-behandlede eller stammer fra et manuelt register. Videregivelsen kan foretages både skriftligt og via it, eventuelt gennem et online-system. Videregivelsen kan af dokumentationsmæssige årsager derimod ikke foretages mundtligt og således ikke eksempelvis telefonisk.
Oplysningerne må angå skyldnerens identitet og gældens størrelse, men derimod ikke gældens art, se nedenfor under afsnit D.5.5.
Det er, som nævnt, restanceoplysninger vedrørende såvel virksomheder mv. som privatpersoner, der må videregives. Reglerne gælder således alle former for erhvervsvirksomheder, erhvervsdrivende institutioner, foreninger o.lign. Hertil kommer fysiske personer, der ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed, men eksempelvis er lønmodtagere.
Myndigheden er ifølge persondataloven ikke forpligtet til at videregive oplysninger om skyldnere til et kreditoplysningsbureau, men har mulighed for det, hvis en række betingelser, som beskrives i det følgende, er opfyldt.
Den enkelte myndighed har dog pligt til at behandle borgerne lige. En eventuel forskelsbehandling af skyldnere skal derfor kunne begrundes sagligt af myndigheden.
RIM er ansvarlig for korrekt registrering og kan blive erstatningsansvarlig for tab, som restanten måtte lide ved fejlagtig registrering eller manglende afmeldelse.