Er skyldneren blevet tilsagt i henhold til RPL § 494, stk. 1, ved en formel tilsigelse, har skyldneren pligt til at give møde under udlægsforretningen.

Fremgangsmåde

Det følger af SKINDL § 7 sammenholdt med retsplejelovens § 494, stk. 2, at skyldneren kun kan politifremstilles, hvis han ikke giver møde, når en tilsigelse om at give personligt møde, er blevet forkyndt for ham.

Politifremstilling af skyldner forudsætter således, at der, på en af de i retsplejelovens kap. 17 anførte måder, er forkyndt en tilsigelse for skyldner til at møde personligt på et bestemt tidspunkt.

Tilsigelser udsendt i medfør af SKINDL § 9 kan ikke danne baggrund for en politifremstilling, men alene medføre, at sagen fortsætter som udkørende forretning.

Dette betyder således at, er en skyldner blevet tilsagt til en udlægsforretning ved en uformel udlægstilsigelse, det vil sige ved at forkyndelse er sket ved bekendtgørelse i de mest almindelige dagblade, jf. SKINDL § 9, stk. 1, kan denne uformelle tilsigelse ikke danne grundlag for en politifremstilling, hvis skyldner ikke møder.

Vurderer pantefogeden således i denne situation, at der skal ske politifremstilling af skyldner, skal pantefogeden herefter forkynde en tilsigelse for skyldner (formel tilsigelse) på en af de måder, der er nævnt i retsplejelovens kap. 17.

Det præciseres dog, at en formel tilsigelse alene skal anvendes, når konsekvenserne af en udeblivelse forventes at blive en politifremstilling.

Lovligt forfald

Udebliver skyldneren uden lovlig forfald, kan pantefogden bestemme, at han skal politifremstilles, jf. RPL § 494, stk. 2.

Begæring om politifremstilling beror på pantefogdens skøn. I det skøn, der skal udøves, skal det indgå, om der ikke forinden bør forsøges med en udgående udlægsforretning.

Lovligt forfald foreligger først og fremmest, hvis skyldneren beviseligt har været syg. Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at han fx skulle på arbejde eller ud at rejse.

Foreligger der ikke lovligt forfald, men dog visse undskyldende omstændigheder kan disse tages i betragtning i relation til skønnet over det rimelige i at lade skyldneren politifremstille.

Har skyldneren på grund af bortrejse ikke personligt været bekendt med tilsigelsen bør han ikke politifremstilles.

Har skyldneren reageret på tilsigelsen ved fx at sende et brev med indsigelser, eller har han betalt et afdrag, bør han ikke politifremstilles, men i stedet tilsiges til et nyt møde eller en ny udlægsforretning.

Kan der altid ske politifremstilling

Anser pantefogden det for overvejende sandsynligt, at der ikke under udlægsforretningen kan opnås hel eller delvis dækning af kravet, bør pantefogden ikke træffe bestemmelse om politifremstilling, jf. RPL § 494, stk. 3, medmindre formålet hermed er at fremskaffe oplysninger til brug for lønindeholdelse, jf. SKINDL § 7 eller i særlige tilfælde, at der skal ske afbrydelse af kravets forældelse, se SKM2008.201.SKAT og afsnit F.9.3.3.2.1.

Er der truffet bestemmelse om politifremstilling, uden at betingelserne herfor er opfyldte kan dette medføre et erstatningskrav fra skyldneren, jf. RPL § 505, stk. 1 og 2. (se afsnit G 1.10).

Krav om erstatning skal fremsættes overfor pantefogden, fogedretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende, jf. RPL § 505, stk. 3.