Den stedlige kompetence beskriver pantefogedens geografiske kompetence i forhold til skyldnerens værneting (se afsnit G.1.3.3) og i forhold til udlægseffekternes geografiske placering.

INDL § 10, fastsætter, at pantefogden kan tilsige skyldneren til udlægsforretning, såfremt denne foretages ved det skattecenter, hvor skyldneren har bopæl eller opholdssted, eller hvorfra han driver erhvervsmæssig virksomhed.

Hovedreglen er, at en pantefoged alene foretager udlæg i eget skattesamarbejdes område. En påbegyndt udlægsforretning kan, jf RPL § 491, stk. 3, kontinueres ind i et andet område, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx hvis der er påviselig fare for, at skyldneren vil skjule eller afhænde aktiver, som befinder sig der, eller hvis en nøjagtig registrering af udlagte effekter gør det nødvendigt.

Som en undtagelse til hovedreglen, jf. ovenfor, kan en udlægsforretning efter samme bestemmelse påbegyndes i et andet skattesamarbejdes område, hvis det kan antages, at dette ikke vil være mere byrdefuld for skyldneren. Pantefogeden bør dog forud for udlægsforretningens foretagelse meddele det pågældende skattesamarbejde at der foretages udlæg i dettes distrikt.

Hvis en sådan sag er hastende, kan tilladelsen hertil indhentes telefonisk og dokumenteres ved et telefonnotat på sagen.I andre tilfælde end de ovenfor anførte oversendes sagen til vedkommende skattesamarbejdes område med anmodning om bistand til inddrivelse. Det oversendende skattecenters pantefoged kan i givet fald medvirke under den efterfølgende udlægsforretning som vidne på den bemyndigede pantefogeds initiativ, jf. afsnit G.3.9 Vidner, hvis der er behov herfor.