Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-410/17, A Oy

1) Artikel 2, stk. 1, litra a) og c), i Rådets direktiv 2006/112/EF sammenholdt med artikel 14, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, skal fortolkes således, at når en nedrivningsvirksomhed, i henhold til en nedrivningskontrakt, er forpligtet til at udføre nedrivningsarbejder og kan videresælge metalskrot, der er indeholdt i nedrivningsaffaldet, da omfatter nedrivningskontrakten en levering af ydelser mod vederlag, dvs. udførelsen af nedrivningsarbejderne, og desuden en levering af varer mod vederlag, dvs. leveringen af metalskrot, hvis nedrivningsvirksomheden ansætter leveringen af metalskrot til en værdi, som virksomheden tager i betragtning ved fastsættelsen af den tilbudte pris for udførelse af nedrivningsarbejderne.

 2) Artikel 2, stk. 1, litra a) og c), i direktiv 2006/112, sammenholdt med artikel 14, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, skal fortolkes således, at når en nedrivningsvirksomhed, i medfør af en nedrivningskontrakt, køber en vare til demontering og forpligter sig til at demontere og bortskaffe denne vare samt at bortskaffe det heraf fremkomne affald, da omfatter kontrakten en levering af varer mod vederlag, dvs. leveringen af en vare til demontering. Såfremt nedrivningsvirksomheden er forpligtet til at demontere og bortskaffe denne vare samt at bortskaffe det heraf fremkomne affald, da omfatter kontrakten desuden en levering af ydelser mod vederlag, dvs. udførelsen af nedrivnings- eller demonterings- og bortskaffelsesarbejderne, hvis nedrivningsvirksomheden ansætter denne levering af ydelser til en værdi, som virksomheden tager i betragtning ved fastsættelsen af den tilbudte pris som en faktor, der reducerer købsprisen for varen til demontering.

C-153/12, Sani Treyd EOOD

Leveringstidspunktet for byggeydelser, som skal udføres til gengæld for en bygge- og brugsret, kan indtræde på det tidspunkt, hvor bygge- og brugsretten stiftes, dvs. inden byggeydelserne udføres. Det er en forudsætning, at alle relevante enkeltheder vedrørende de fremtidige ydelser allerede er kendt på tidspunktet for stiftelsen af bygge- og brugsretten, at ydelserne er specifikt angivet, og at værdien kan opgøres i penge.

Det fremgår også af sagen, at når der ikke er tale om forbundne parter, som angivet i momssystemdirektivets artikel 80, kan afgiftsgrundlaget ved byttehandel ikke fastsættes til normalværdien i en national bestemmelse.

C-19/12, Efir OOD

C-549/11, Orfey Balgaria EOOD

Dommen vedrører tilsvarende problemstilling som C-153/12, Sani Treyd EOOD.

C-380/99, Bertelsmann AG.

Bertelsmann koncernen uddelte gaver, såsom bøger, grammofonplader og cykler, til personer, der allerede var medlemmer af klubberne, for at hverve nye medlemmer. Selskaberne købte gaverne hos leverandører, der ikke tilhørte koncernen. Beskatningsgrundlaget fandtes at omfatte ikke blot indkøbsprisen for gaverne, men også de forsendelsesomkostninger, som selskaberne havde afholdt.

C-33/93, Empire Stores Ltd.

Empire Stores overdrog varer til personer, der over for selskabet introducerede sig selv eller andre personer som nye potentielle kunder. Der spørges til hvad beskatningsgrundlaget er for ikke-katalog varer, dvs. varer der ikke findes i Empire Stores katalog. Beskatningsgrundlaget fandtes at være lig med indkøbsprisen.

C-230/87, Naturally Yours Cosmetics Ltd

Naturally Yours er en engrosvirksomhed, der sælger kosmetik, som er bestemt til at blive videresolgt af detailhandlere ("skønhedseksperter"), som retter henvendelse til venner og bekendte ("værtinder") med henblik på, at disser afholder private sammenkomster, hvor Naturally Yours' produkter udbydes til salg.

Som belønning for at afholde de pågældende sammenkomster giver skønhedseksperten værtinderne et af de produkter, der sælges under sammenkomsten som "værtindegave". I den foreliggende sag har de kontraherende parter nedsat engrosprisen for krukken med creme med et bestemt beløb til gengæld for skønhedsekspertens tjenesteydelse, som består i at finde værtinder til at afholde salgssammenkomster ved at forære dem krukkerne som gave.

Værdien af tjenesteydelsen (at finde en værtinde) er lig med forskellen mellem den pris, der faktisk betales for varen, og den normale engrospris.

C-154/80, Coöperatieve Aardappelen-
bewaarplaats GA

Modværdien for en tjenesteydelse skal kunne opgøres i penge. Modværdien skal have en konkret værdi, idet beskatningsgrundlaget for tjenesteydelser er den faktisk modtagne modydelse og ikke en værdi ansat efter objektive kriterier.

Der kan ikke være tale om en modværdi, i det tilfælde, hvor et andelsselskab, som driver et varelager, ikke opkræver nogen lagerafgift af sine medlemmer for den erlagte ydelse. Selskabet har ikke beregnet en modydelse fra sine medlemmer, ved at værdien af deres andelsbeviser som følge af den undladte opkrævning af lagerafgift er faldet. Der skal altså foreligge en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og den modtagne modværdi. Det er ikke er tilfældet, når modydelsen består i et - ikke nærmere bestemt - fald i værdien af medlemmernes andelsbeviser, idet et sådant værditab ikke kan anses for et vederlag, som andelsselskabet har modtaget for sine tjenesteydelser.

Højesteretsdomme

SKM2014.98.HR

EU-Domstolen har i sin praksis vedrørende sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a, fastslået, at beskatningsgrundlaget ved levering af goder eller tjenesteydelser, som foretages mod vederlag, er den modværdi, som den afgiftspligtige faktisk herved har modtaget. Modydelsen udgør den subjektive værdi, det vil sige den faktisk modtagne værdi og ikke en værdi ansat efter objektive kriterier.

Afgiftsmyndigheden skal fastsætte modværdien opgjort i penge (kontantværdien). Højesteret fandt, at modværdien for de afgiftspligtige ydelser ikke var pantebrevenes pålydende værdi men deres kursværdi.

Højesteret tiltrådte, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte afgiftsmyndighedernes skøn over modværdien af de pantebreve, der udgjorde betalingen for de i sagen omhandlede afgiftspligtige beplantnings- og vedligeholdelsesydelser og dermed nedsættelsen af momsfradraget for indgående afgift af disse ydelser for de i sagskomplekset omfattede 20 HH-kommanditselskaber.

Stadfæstelse af SKM2012.202.VLR

Landsretsdomme

SKM2005.39.VLR

Et selskab leverede en række it-ydelser til almennyttige organisationer og modtog som vederlag herfor adgang til at anbringe selskabets logo mv. samt links til egne hjemmesider på disse organisationers sider på internettet. Momsgrundlaget skal i medfør af ML § 28, stk. 2, 1. pkt., jf. § 27, stk. 1, 1. pkt., sammenholdt med 6. momsdirektiv, art. 11, pkt. A, stk. 1, litra a, og den praksis vedrørende den nævnte artikel, der kan udledes af EF-domstolens afgørelser herom, fastsættes til modydelsernes subjektive værdi for sælger. Når en virksomhed, som det var tilfældet for sælger i denne sag, i sit årsregnskab angiver værdien af modydelsen for en leverance, må det i almindelighed antages, at denne angivelse udgør den subjektive værdi for virksomheden af modydelsen og dermed momsgrundlaget for leverancen.

Byretsdomme

SKM2015.247.BR

Sagen vedrørte opgørelsen af afgiftsgrundlaget i en situation, hvor sagsøgeren havde modtaget brugte mobiltelefoner som delvis betaling for levering af nye mobiltelefoner (såkaldt byt-til-nyt). SKAT havde ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget fastsat værdien af de brugte mobiltelefoner til det beløb, som sagsøgeren havde modtaget ved videresalget af mobiltelefonerne, dels til G4 A/S, dels til butikskunder.

G4 A/S forestod markedsføring, indkøb m.v. i G4-samarbejdet. Aktierne i G4 A/S var ejet af selskaberne (forhandlerne) i G4-samarbejdet, herunder af sagsøgeren. G4 A/S havde videresolgt de brugte mobiltelefoner fra samtlige selskaber i G4-samarbejdet i større partier primært til udenlandske aftagere.  Sagsøgeren gjorde gældende, at den subjektive værdi af de indbyttede brugte telefoner skulle fastsættes i overensstemmelse med de priser, som var opnået ved G4 A/S' salg til tredjemand.

Retten fastslog, at afgiftsgrundlaget skulle fastsættes som værdien af de indbyttede brugte telefoner for sagsøgeren (den subjektive værdi). Den objektive værdi af mobiltelefonerne eller værdien for andre selvstændige juridiske personer kunne ikke tillægges betydning. Efter de fremkomne oplysninger lægger retten til grund, at G4 A/S købte de indbyttede telefoner til et på forhånd fastsat beløb, der svarede til den rabat, som sagsøgeren gav kunderne, og retten fastsætter herefter værdien af de indbyttede telefoner på samme måde som Landsskatteretten (kendelse af 27. november 2009)

Landsskatteretskendelser

SKM2011.219.LSR

Leverancer til skovejere i form af "skovning af træer på rod, herunder bortskaffelse af det fældede træ" udgjorde ikke en samlet ydelse i den forstand, at selskabet kunne undlade at betale moms af den fulde værdi af sine leverancer og alene betale moms af et nettobeløb, dvs. af værdien af selskabets leverancer fratrukket værdien af det træ, som selskabet måtte modtage fra sine kunder. Hvis selskabet var berettiget til kun at anvende nettobeløbet som momsgrundlag, ville selskabet ikke komme til at betale moms af den fulde værdi af sine leverancer, hvilket ville være i strid med ML § 27, stk. 1. Der skulle derfor beregnes moms af værdien af leverance før fradrag af værdien af det træ, som leverandøren aftog fra sine kunder.

SKM2007.790.LSR

Levering af respondentgaver eller muligheden for at vinde sådanne mod at de pågældende respondenter leverer data, var levering af varer og ydelser mod vederlag, der er momspligtige i henhold til ML § 4. Der var som udgangspunkt ikke grundlag for at antage, at reglerne om byttehandel alene finder anvendelse i forbindelse med byttehandler mellem to selvstændige økonomiske virksomheder. Det afgørende var dermed, at selskabet drev selvstændig økonomisk virksomhed og foretog levering mod vederlag som omfattet af ML § 4. Når der er tale om levering af varer, som ikke normalt sælges af selskabet mod et vederlag i penge, kan indkøbsprisen med tillæg af eventuelle forsendelsesomkostninger indgå ved opgørelsen af momsgrundlaget. Der henvises til EF-domstolens domme i sagerne C-33/93, Empire Stores Ltd. og C-380/99, Bertelsmann AG

SKM2007.391.LSR

En mobiltelefonforhandler ydede rabat på nye mobiltelefoner ved samtidig indlevering af brugte telefoner. Rabatten udgjorde fra 200 kr. til 450 kr. afhængig af, hvilken brugt mobiltelefon der blev indleveret, men den kunne ikke overstige prisen på en ny telefon.

Konceptet byt til nyt findes at være omfattet af ML § 28, stk. 2, 1. pkt. Der blev indleveret en funktionsduelig, brugt mobiltelefon, der samtidig i mange tilfælde udgjorde den væsentligste del af betalingen for leveringen af en ny mobiltelefon. Endvidere blev der lagt vægt på, at langt størstedelen af de indleverede mobiltelefoner rent faktisk havde haft en værdi, idet disse var blevet videresolgt. De indleverede brugte mobiltelefoner udgjorde derfor delvise betalinger for leveringen af nye mobiltelefoner. Det bemærkes hertil, at sælger selv i sine annoncekampagner havde anført den subjektive værdi som bestående af et kontantbeløb samt en værdi, der gives mod indlevering af en brugt mobiltelefon. Den samlede værdi blev af sælgeren betegnet som normalprisen. Det bemærkes dog samtidig, at såfremt der over for det lokale skattecenter kan fremlægges mere tilstrækkelig sikker dokumentation for, at modværdien reelt har været en anden, end det som klageren har betegnet som normalprisen, vil denne værdi kunne lægges til grund.

MNA1970, 294

I tilfælde, hvor mosterier ved levering af æblemost modtog æbler som hel eller delvis betaling for mosten (såkaldt "lønmost"), skulle momsbetalingen ske efter reglerne for byttehandel. Den momspligtige værdi af leverancerne var herefter virksomhedens almindelige pris ved salg af æblemost. Denne pris kunne ansættes som virksomhedens prislistepris uden rabatfradrag ved salg til detailhandlere, dvs. den pris, som enhver detailhandler ville kunne købe varen for til videresalg.

Skatterådet

Et ejendomsselskabs (der var 100 % ejet af en koncern) eneste aktiv var en byggegrund, der tidligere havde været en landbrugsejendom. Selskabets hensigt med erhvervelsen var at opføre et nyt domicil til koncernen på ejendommen, men ændrede siden hensigt, og ønsker nu at opdele grunden i tre og apportindskyde disse i nystiftede P/S'er. 

Skatterådet fandt, at opdelingen af byggegrundene og indskydelsen af disse i P/S'erne er momspligtigt.

Momsgrundlaget skal udgøres af den subjektive værdi for ejendomsselskabet. Momsgrundlaget ved aportindskydelse af grundstykker i nystiftede P/S'er mod at erhverve anparterne i samme P/S'er, svarer til den værdi, hvormed grundstykkerne er anført i ejendomsselskabets årsrapport, fordi dette må være ejendomsselskabets subjektive værdi - det ejendomsselskabet er villig til at betale i bytte for anparterne.

SKM2007.760.SR

Indskud af patenter og rettigheder som apportindskud i innovationsselskaber, som blev foretaget af Danmarks Tekniske Universitet, og for hvilke universitetet modtog aktier, optioner eller warrants, var momspligtig, som salg af rettigheder. Momsgrundlaget kunne opgøres svarende til den subjektive værdi af de modtagne aktier, og vil normalt kunne fastsættes til den værdi, som innovationsselskabet og universitetets medinvestorer kan acceptere, at værdien af apportindskuddet er fastsat til, såfremt der er tale om uafhængige tredjemænd.