Dato for udgivelse
13 mar 2008 11:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28 jan 2008 15:28
SKM-nummer
SKM2008.237.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 63-214/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Genvundne, afskrivninger, særlige, installationer, pensionsindbetalinger, maskeret, udlodning, direktør, hovedaktionær
Resumé

Sagen vedrører spørgsmålet om beskatning af genvundne afskrivninger for særlige installationer samt spørgsmålet om fradrag for pensionsindbetalinger til selskabets direktør og hovedanpartshaver.

For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af genvundne afskrivninger, var der under sagens behandling for Landsskatteretten på sagsøgerens initiativ udmeldt syn og skøn vedrørende værdien af de særlige installationer, og Landsskatteretten lagde ved opgørelsen af sagsøgerens fortjeneste på de særlige installationer, skønsmandens vurderinger til grund.

Byretten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skønnet over anlæggets levetid på 20 år.

Byretten fandt imidlertid, at der skulle tages udgangspunkt i den i sagsøgerens regnskaber anvendte anskaffelsessum, og dermed ikke i den af skønsmanden vurderede værdi af anlægget ved leveringen, og henviste i den forbindelse bl.a. til, at det af sagsøgerens regnskabsmateriale fremgik, at sagsøgeren i hele perioden fra anlæggets anskaffelse i 1990 til afhændelsen af ejendommen i 1996 havde afskrevet på anlægget på grundlag af denne anskaffelsessum. Retten fandt, at det var uden betydning, at sagsøgeren ikke under sagen havde kunnet fremvise en kvittering som dokumentation for anskaffelsessummen.

Byretten hjemviste derfor sagen for så vidt angår dette spørgsmål til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

For så vidt angår spørgsmålet om yderligere fradrag for pensionsindbetalinger til hovedaktionæren gav byretten Skatteministeriet medhold i, at de i indkomstårene 1996 og 1997 udbetalte pensionsbidrag sammenholdt med direktørens øvrige vederlæggelse oversteg hvad der var en rimelig aflønning for hans indsats, hvorfor selskabet ikke havde fradragsret for indbetalingerne.

Byretten lagde til grund, at selskabet, i årene omkring de omhandlede indkomstår, havde været i en økonomisk dårlig udvikling, og retten fandt det ikke godtgjort, at de store pensionsindbetalinger levnede plads til selskabets kapitalinteresser, eller at direktøren og hovedaktionæren havde udvist en sådan løntilbageholdenhed, at pensionsindbetalingerne indhentede et lønefterslæb.

Reference(r)

Afskrivningsloven § 21
Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Statsskatteloven § 6, litra a
Pensionsbeskatningsloven § 23

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-1 E.C.4.6

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-1 E.B.3.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-1 S.F.2.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 S.F.2.1.4

Parter

H1 A/S
(Advokat Niels Schiersing)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Anne Broberg Rasmussen

Afsagt af byretsdommerne

Lis Hævdholm, Peder Johs. Christensen og Marianne Øllgaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt ved Østre Landsret den 20. september 2006 og ved kendelse af den 18. januar 2007 henvist til behandling ved byretten, har sagsøgeren, H1 A/S, nedlagt følgende påstande:

Principialt

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 1996 og 1997 nedsættes til det selvangivne.

Subsidiært

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 1996 og 1997 hjemvises til fornyet behandling ved Ligningsmyndighederne.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen drejer sig dels om beskatning af genvundne afskrivninger, herunder nærmere om værdien af et flisfyringsanlæg ved afståelsen heraf sammen med en ejendom i 1996, dels om hvorvidt det sagsøgende selskab er berettiget til fradrag for pensionsindbetalinger vedrørende selskabets direktør og hovedaktionær i videre omfang end anerkendt af skattemyndighederne.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 6. juli 2006 sålydende kendelse om blandt andet de i denne sag foreliggende spørgsmål:

"...

Klagen skyldes, at der er ansat avance på genvundne afskrivninger ved afståelse af særlige installationer, at der ikke er godkendt fradrag for pensionsindbetaling til hovedaktionær ...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1996

 

Skatteforvaltningen har ansat genvundne afskrivninger

ved afståelse af særlige installationer til

414.306 kr.

 

Landsskatteretten ansætter genvundne afskrivninger til

356.164 kr.

 

Skatteforvaltningen har alene godkendt fradrag for

pensionsindbetaling til hovedaktionær med

60.000 kr.

selvangivet med

750.000 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

 
 

Indkomståret 1997

 

Skatteforvaltningen har alene godkendt fradrag for

pensionsindbetaling til hovedaktionær med

60.000 kr.

selvangivet med

250.000 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

...

Møde mv.

Repræsentanten for H1 A/S (herefter selskabet) har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). Han har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Generelle oplysninger

Selskabet ejes 100 % af det sambeskattede selskab, H2 ApS. A ejer 60 % af anpartskapitalen i moderselskabet, og hans to døtre ejer hver 20 %. Selskabet drev i de omhandlede år virksomhed med udlejning af fast ejendom og driftsmidler.

Genvundne afskrivninger og tab ved salg af ejendom

Sagens oplysninger

Pr. 1. april 1996 solgte selskabet ejendommen ...1 til G1 Systembyg A/S, som led i en samlet handel, hvor G1 Systembyg A/S samtidig erhvervede aktierne i H3 Industri A/S, der drev virksomhed fra ejendommen. Ejendommen blev solgt ved betinget skøde af 11. juni 1996 for en købesum af i alt 11.900.000 kr. Ejendommen blev solgt med det til virksomheden hørende driftsinventar og driftsmateriel samt ledninger, installationer, varmeanlæg m.v. Der er ikke i skødet aftalt en fordeling af salgssummen på henholdsvis ejendom, installationer og driftsmidler.

Selskabet afholdt i 1990 udgifter til særlige installationer med i alt 863.000 kr., idet selskabet efter en brand opførte et nyt varmeanlæg. Saldoen herfor var ved salget af ejendommen nedskrevet til 448.836 kr. I 1991 foretog selskabet en straksafskrivning på 65.565 kr. på særlige installationer.

Det er oplyst, at køberen af ejendommen har vurderet de særlige installationer til 1.000.000 kr. ved udfærdigelsen af sit regnskab.

Der er fremlagt en erklæring af 23. maj 2002 fra A, hvoraf fremgår:

"Den 8. maj havde jeg møde med produktionschefen på H3, JT.

På forespørgsel kunne JT oplyse at der ikke er sket udskiftning af særlige installationer siden 1996."

Skatteforvaltningens afgørelse

Skatteforvaltningen har ansat genvundne afskrivninger ved afståelse af særlige installationer til 414.306 kr.

Den skattemæssigt nedskrevne værdi af de særlige installationer er ikke anset at være udtryk for handelsværdien af de samlede installationer på salgstidspunktet den 1. april 1996. Der er herved henset til, at bygningerne indtil salget har været anvendt til produktionsvirksomhed. Det er anset som naturligt, at der i produktionsbygninger forefindes installationer, som f.eks. elinstallationer til maskinparken, udsugningsanlæg, varmeanlæg m.m., der gennem hele ejerperioden har været vedligeholdt og tilpasset selskabets produktionsudvikling og afskrevet efter de dagældende regler i afskrivningsloven. På denne baggrund er det lagt til grund, at der findes yderligere installationer udover dem, der blev opført i 1990, idet der videre bl.a. henvises til, at der i 1991 er straksafskrevet 65.565 kr. på særlige installationer. Der henvises videre til oplysningen om køberens værdiansættelse af de særlige installationer. Handelsværdien af de særlige installationer ved salget anses at udgøre 1.000.000 kr.

Selskabets fortjeneste ved overdragelse af særlige installationer er ansat således:

Salgssum

 

1.000.000 kr.

Afskrivningsgrundlag

863.142 kr.

 

Skattemæssige afskrivninger

414.306 kr.

 

Nedskrevet værdi

448.836 kr.

448.836 kr.

Fortjeneste

 

551.164 kr.

Fortjeneste ved salg af særlige installationer skal herefter beskattes med 414.306 kr., svarende til summen af de skattemæssige afskrivninger på de opførte særlige installationer, jf. afskrivningslovens § 29. Som følge heraf er der samtidig beregnet et fremførbart tab ved salget af ejendommen til 3.781.982 kr., idet salgssummen med ejendommen er nedsat med 551.164 kr. i forhold til det selvangivne.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at skatteforvaltningens afgørelse er ugyldig på grund af manglende begrundelse samt subsidiær påstand om, at den selvangivne salgssum for særlige installationer og den selvangivne salgssum for ejendommen godkendes.

Der er tale om en overdragelse mellem ikke interesseforbundne parter. Den foretagne ansættelse indebærer en regnskabsmæssig opskrivning af de særlige installationer. Skatteforvaltningen har til støtte herfor fremført det argument, at køberen har ansat værdien af installationerne til 1.000.000 kr. Dette synspunkt har skatteforvaltningen uden videre fundet bestyrket af en ikke nærmere begrundet antagelse om, at der forefindes yderligere installationer, og at installationerne gennem hele ejerperioden har været vedligeholdt m.v. Der er herudover intet anført om, hvorfor skattemyndigheden er af den opfattelse, at den af køber fastsatte værdi svarer til handelsværdien. Allerede derfor er ansættelsen ugyldig som følge af manglende begrundelse.

Dernæst har det unægtelig formodningen imod sig at særlige installationer stiger i værdi, og der er ikke af selskabsbeskatningen anført omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt. Der er redegjort for de foretagne driftsøkonomiske afskrivninger, der har indebåret en regnskabsmæssigt nedskrevet værdi på 431.000 kr. på overtagelsestidspunktet baseret på en lineær afskrivning på 10 % p.a. hertil kommer, at ejendommen er afhændet til en væsentligt lavere værdi end den offentliggjorte ejendomsvurdering, og en del af den reducerede værdi må naturligt henføres til installationerne. Det af skatteforvaltningen udøvede skøn over værdien af de særlige installationer må derfor tilsidesættes som værende foretaget på et fejlagtigt grundlag (nemlig købers uprøvede angivelse heraf) og som værende åbenbart urimeligt (egentlig opskrivning af de særlige installationer).

Under sagens behandling for Landsskatteretten har repræsentanten begæret syn og skøn vedrørende de særlige installationer.

Den af byretten udmeldte syns- og skønsmand, NK, har ved syns- og skønsrapport af 13. september besvaret spørgsmål på følgende måde:

"...

Referat af syn og skøn (...) afholdt fredag den 8. august 2003 (...)

3. Parterne var enige om, at det syns- og skønsmand NK skulle værdiansætte, var de særlige installationer som fremgår af syns- og skønstemaets sagsfremstilling punkt 4. I den anledning forespurgte syns- og skønsmand NK, om der forelå nogen beskrivelser af hvad den nævnte installationer omhandlede eller om der eventuelt var et projekt på dette. Advokat Niels Schiersing oplyste, at der ikke forefandtes nogen beskrivelse eller projekt på disse særlige installationer, men at dette omhandlede installation af et fyringsanlæg i en separat bygning. Efter en gennemgang af virksomheden var parterne enige om, at de i syns- og skønstemaet nævnte særlige installationer alene omhandler nævnte fyringsanlæg opført i separat bygning.

4. Det nævnte fyringsanlæg blev herefter besigtiget og ved gennemgang af dette blev det oplyst fra direktør A.

  1. at den separate bygning er opført i 1990 og fyringsanlægget er i den anledning installeret. 
  2. Fyringsanlægget har bl.a. et opvarmningsareal på ca. 15.000 m2

5. Under syns- og skønsforretningen foresatte diskussionen, om der eventuelt kunne være yderligere installationer som skulle henhøres under de i syns- og skønstemaet nævnte, men direktør A kunne oplyse, at det øvrige udstyr i virksomheden er fra ca. 1965, hvilket bl.a. er gældende for de øvrige bygninger, ventilationsanlæg, øvrige varmeanlæg, olietanke, kabler til edb-anlæg m.m., og parterne bekræftede derfor endnu en gang at det var alene det udstyr, der var i den separate bygning, der skulle værdiansættes.

...

7. Ved en gennemgang af udenomsarealerne blev det endvidere aftalt, at der under de særlige installationer endvidere hørte en flishugger model ..., som er leveret fra firma G2 og som ifølge direktør A var blevet leveret samtidig med fyringsanlægget.

...

Spørgsmål 1

Skønsmanden bedes foretage en beskrivelse af de på ejendommen værende særlige installationer og i den forbindelse fastslå installationernes alder.

Besvarelse af spørgsmål 1

Under henvisning, blandt andet, til referatet fra syns- og skønsrapporten har jeg skønnet de særlige installationer til et komplet flisfyringsanlæg af typen / producent G3, leveret af G4. Anlægget består af flishugger, fremføring af lagerbygning, kedel, røgfilter samt el (bl.a. styreskabe og vvs-installationer ). Som dokumentation herfor vedlægges diverse fotos.

Alle komponenter med mærkeplade, er påstemplet 1990 som produktionsår.

...

Spørgsmål 2

Skønsmanden bedes anslå værdien af de under (1) beskrevne særlige installationer pr. 1. april 1996.

Besvarelse af spørgsmål 2

Af referatet fra syns- og skønsforretningen punkt 6 fremgår det, at parterne ønsker en rimelig specificeret vurdering af det omhandlede udstyr og dette har jeg skønnet således:

Flishugger

kr.

100.000,-

Fremføring fra magasin

kr.

150.000,-

Kedel m/procesdamp og blødgøringsanlæg

kr.

450.000,-

Cyklon enhed i forbindelse med aske

kr.

100.000,-

Diverse styringer og rørføringer

kr.

 350.000,-

Skønnet samlet installationspris i 1990

kr.

1.150.000,-

Jeg har forudsat at anlægget er blevet installeret i 1990 og således har fungeret i 6 år den 1. april 1996.

Jeg har skønnet at anlægget har en forventet levetid på 20 år og med en lineær afskrivning/værdiforringelse på 5% pr. år. Skønner jeg værdien pr. 1. april 1996 til kr. 805.000,-.

Bemærkninger til besvarelse af spørgsmål 2

Med udgangspunkt i referatet fra syns- og skønsforretningen punkt 3, 5 og 7 og forløbet af selve syns- og skønsforretningen er det min opfattelse, at det ikke 100 % blev afklaret, hvorvidt "særlige installationer" omfatter hele anlægget som forsyner bygningerne med varme samt forsyner dele af produktionen med energi eller "særlige installationer" alene omfatter den del der forsyner bygningerne med varme. Jeg har derfor valg også at skønne værdien af sidstnævnte.

Såfremt man havde valgt at projekterer anlægget kun med hensigt på opvarmning af fa- briksbygninger og kontor, ville en ... ( 850 - 900 KW/15000 m2) være tilstrækkelig. Eftersom dette anlæg ikke indeholder procesdamp, ville blødgøringsanlægget udgå og den elektriske styring samt rørføring og mekaniske installationer reduceres. Ud fra disse forudsætninger har jeg skønnet følgende:

Skønnet samlet installationspris i 1990

kr. 650.000,-

Skønnet værdi pr. 1 april 1996

kr. 455.000,-

De anførte værdier er alle ekskl. moms og er derfor afstemt med LN fra G3 A/S og firma G4.

..."

Ved supplerende syns- og skønsrapport af 12. april 2005 har syns- og skønsmand, NK, besvaret spørgsmål på følgende måde:

"...

Spørgsmål 1

Der ønskes en begrundet redegørelse for valg af afskrivningsprocent på 5. Herunder ønskes oplyst, om den af firmaet benyttede regnskabsmæssige afskrivningsprocent ikke kan anses som værende i overensstemmelse med det faktiske fald i installationernes værdi.

Besvarelse af spørgsmål 1

Den af mig skønnede afskrivningsperiode på 20 år, er afstemt med anlæggets leverandør og underbygges vel mere eller mindre af, at anlægget ved besigtigelsen den 8. august 2003, efter ca. 13 år, stadig fungerede. Om hvorvidt firmaets benyttede regnskabsmæssige afskrivningsprocent kan anses som værende i overensstemmelse med det faktiske fald i installationernes værdi, er det ikke muligt at svare på, da jeg på intet tidspunkt har modtaget en specifikation over firmaets afskrivninger.

..."

Ved supplerende syns- og skønsrapport af 10. november 2005 har syns- og skønsmand, NK, besvaret spørgsmål på følgende måde:

"...

Spørgsmål 1

Under henvisning til skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 i tillægserklæring af 12. april 2005 samt det vedlagte regnskabsmæssige materiale vedrørende årene 1992 - 1996 ( vedlagt som bilag 1 - 9 ) bedes skønsmanden vurdere om den af selskabet anvendte regnskabsmæssige nedskrivningsprocent, kan anses som værende udtryk for installationernes værditab i perioden.

Besvarelse af spørgsmål 1

Af det i bilag 1, 2 og 3 fremsendte materiale fremgår det ikke, over hvilken periode "Særlige installationer" afskrives og jeg har ikke regnskabsmæssig baggrund til at beregne denne, ud fra nævnte 3 bilag.

Af bilag 2 "Årsregnskab for H1 A/S for 1994" fremgår det af side 4, at særlige installationer afskrives over 10 år. Kopi af nævnte side vedlægges som side 5 i denne rapport.

Af bilag 7 "Internt årsregnskab for H3 Industri A/S 1995" fremgår det af side 5, at Tekniske Anlæg afskrives med 10 - 20 % og jeg forudsætter således at særlige installationer stadig afskrives over 10 år. Kopi af nævnte side vedlægges som side 6 i denne rapport.

Af bilag 9 "Internt årsregnskab for H3 Industri A/S 1996" fremgår det af side 4, at Driftsmateriel afskrives med 10 - 20 % og jeg forudsætter således at særlige installationer stadig af skrives over 10 år. Kopi af nævnte side vedlægges som side 7 i denne rapport.

Den af mig skønnede afskrivningsperiode på 20 år, der er afstemt med anlæggets leverandør og som underbygges ved, at anlægget ved besigtigelsen den 8. august 2003, efter ca. 13 år, stadig fungerede, må jeg stadig fastholde. Jeg må således konstatere, at såfremt selskabets regnskabsmæssige nedskrivningsprocent har været 10 % - svarende til 10 år, er dette efter min opfattelse ikke et udtryk for de særlige installationers driftsøkonomiske værditab i perioden."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Realitet

Fortjeneste ved salg af bygninger samt særlige installationer i bygninger, hvorpå der kan afskrives efter den tidligere gældende afskrivningslovs § 18, medregnes i den skattepligtige indkomst, dog højst med et beløb svarende til summen af samtlige skattemæssige afskrivninger på det solgte formuegode, jf. dagældende afskrivningslovs § 29. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer mv. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger.

Ved skøde af 11. juni 1996, hvorved selskabet solgte ejendommen, blev der ikke aftalt en fordeling af salgssummen på henholdsvis ejendom, installationer og driftsmidler. Fordelingen må derfor foretages skønsmæssigt.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder - under hensyn til syns- og skønsmandens vurdering af fyringsanlægget samt det forhold, at det på baggrund af besigtigelses rapporten må lægges til grund, at øvrige installationer var værdiløse, at 805.000 kr. af overdragelsessummen må henføres som vederlag for installationer. Fortjenesten i henhold til den dagældende afskrivningslovens § 29, kan herefter opgøres til 356.164 kr.

To retsmedlemmer finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte selskabets værdiansættelse af installationerne, idet henses til anskaffelsessummen for fyringsanlægget og nedskrivninger heraf samt det forhold, at der ikke er noget, der tyder på, at der var andre installationer af værdi.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1, er retsformandens stemme afgørende ved stemmelighed. Der afsiges kendelse i overensstemmelse retsformandens votering. Skatteforvaltningens ansættelse ændres i overensstemmelse hermed. Under hensyn hertil godtgøres udgifter til syn og skøn fuldt ud, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.

Fradrag for indbetaling til pensionsordning

Sagens oplysninger

A har i en årrække været administrerende direktør i selskabet, og der er den 20. juni 1997 udarbejdet direktørkontrakter vedrørende henholdsvis hans ansættelse som sådan og hans hustru Bs ansættelse som økonomidirektør i selskabet. Kontrakterne har efter deres ordlyd virkning fra januar 1996. A og B var i de omhandlede år de eneste ansatte i selskabet.

For perioden 1994 -1998 blev der udbetalt følgende beløb, inkl. bonus, til A og B:

 

A

B

Indkomstår

Gager

Pensionsordning

       Gager

Pensionsordning

1994

158.940 kr.

60.000 kr.

      0 kr.

0

1995

120.000 kr.

60.000 kr.

         0 kr.

0

1996

360.000 kr.

750.000 kr.

411.400 kr.

100.000 kr.

1997

260.000 kr.

250.000 kr.

359.600 kr.

50.000 kr.

1998

352.175 kr.

62.587 kr.

288.025 kr.

50.000 kr.

Videre fremgår følgende af selskabets regnskaber

År

Lejeindtægter

 Bruttoresultat

 Personale- udgifter

 Årets res.
 før skat

Udbetalt udbytte

Egenkapital

1994

3.423.193

2.031.382

249.940

99.871

250.000

7.749.616

1995

3.496.000

1.636.772

210.000

-371.233

3.250.000

4.140.803

1996

2.649.592

1.179.472

1.645.400

-1.409.163

500.000

2.768.121

1997

859.435

203.198

943.600

-980.400

0

1.149.629

1998

815.793

373.665

787.787

-152.211

0

1.267.510

A hævede i 1995 i alt 401.238 kr. som løn fra H3 Industri A/S, i 1996 i alt 383.571 kr. og i 1997 i alt 167.883 kr. B har ikke modtaget løn fra H3 Industri A/S.

Efter salget af ejendommen ...1, ejede selskabet 5 ejendomme, der blev udlejet. I 1998 solgte selskabet en del af disse ejendomme og købte en ejendom, der udlejes til B og A som disses privatbolig, samt en ejerlejlighed.

Skatteforvaltningens afgørelse

Fradrag for pensionsindbetalinger til direktør er nedsat med 690.000 kr. i indkomståret 1996 og med 190.000 kr. i indkomståret 1997.

Selskabets driftsindtægter har været faldende gennem en periode på 5 år, hvilket bl.a. skyldes salget af udlejningsejendommen ...1, og selskabets aktivitet har ikke været stigende gennem perioden, hvilket afspejles ved, at selskabets driftsresultat har udviklet sig negativt fra 1995 til 1998. Der har efter salget af ...1, kun været få ændringer af lejemålene til erhverv og en lille tilgang af lejemål. Set i forhold til selskabets negative udvikling i egenkapitalen og størrelsen af de udbetalte udbytter for årene 1994, 1995 og 1996 er det skatteforvaltningens opfattelse, at der ikke har været ydet en større arbejdsindsats, som berettiger til, at selskabet har øget den samlede lønudgift.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at fradrag for pensionsindbetaling til hovedaktionæren i overensstemmelse med det selvangivne godkendes med 750.000 kr. i indkomståret 1996 og med 250.000 kr. i indkomståret 1997.

Der skal tages hensyn til den beskedne løn, som direktør A har oppebåret sammenholdt med den særdeles omfattende arbejdsindsats, som han præsterede i 1996 i forbindelse med de meget omfattende forhandlinger med G1-koncernen om salg af H3 Industri A/S. Der henvises til TfS 1988.250 LSR, der lægger op til en konkret samlet bedømmelse af forholdene. En sådan bedømmelse må uden videre føre til en anerkendelse af fradragsretten for udgifterne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder ud fra en konkret vurdering, hvorved der blandt andet er henset til de samlede udbetalte beløb (løn og pension) i de pågældende og tidligere indkomstår, det oplyste om hovedaktionærens arbejde for selskabet og selskabets aktivitet og økonomi - herunder de udbetalte udbytter, at selskabets indbetalinger af pensionsindskud til hovedaktionæren overstiger, hvad selskabet ville have betalt til en tredjemand. Skatteforvaltningens skønsmæssige ansættelse, hvorefter der er godkendt fradrag for pensionsindbetaling til hovedaktionæren med 60.000 kr. for hvert af indkomstårene 1996 og 1997, kan herefter tiltrædes. Der kan ikke herudover godkendes fradrag for pensionsindbetalinger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. De af selskabet yderligere indbetalte pensionsindskud (henholdsvis 690.000 kr. og 190.000 kr.) anses for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 A. To retsmedlemmer finder, at der må godkendes fradrag for de pågældende pensionsindbetalinger, idet udbetalt løn og pensionsindbetalinger over en 5 års periode har udgjort i alt ca. 2,4 mio. kr., hvilket ikke kan anses for urimeligt for en direktør med det pågældende arbejde.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1, er retsformandens stemme afgørende ved stemmelighed. Der afsiges kendelse i overensstemmelse retsformandens votering. Skatteforvaltningens ansættelse stadfæstes derfor.

..."

Selskabet H3 Industri af 1983 A/S blev stiftet i 1983 og producerede limtræskonstruktioner. A blev i 1988 direktør i selskabet. C - As far - var og er bestyrelsesformand i det sagsøgende selskab. I 1992 blev driften udskilt til et nyt selskab, H3 Industri A/S, mens H3 Industri af 1983 A/S blev navneændret til H1 A/S og herefter beskæftigede sig med bygningsadministration og -udlejning samt leasingaktiviteter. I perioden fra 1992 til 1996 var H3 Industri A/S ejet af H1 A/S og af norske G5 med 50 % hver. Pr. 1. januar 1996 blev As ægtefælle, B, ansat som økonomidirektør. I løbet af 1996 erhvervede H1 A/S de resterende 50 %, således at H1 A/S herefter var eneejer af H3 Industri A/S.

Efter en brand blev det i sagen omhandlede flisfyringsanlæg etableret i 1990. Der foreligger ingen kvitteringer som dokumentation for anskaffelsesudgifterne. I regnskabet for 1990 er på særlige installationer afskrevet på grundlag af en anskaffelsessum på 863.142 kr. med 8 % årligt eller med 69.051 kr. Det samme gør sig gældende for 1992, hvor der herudover under "Særlige installationer 1991" er straksafskrevet 5 % af 2.371.726 kr. eller 65.565 kr. svarende til forbedringens fulde beløb. For 1995 er tillige afskrevet med 8 % af 863.142 kr., og det fremgår af regnskabet, at de akkumulerede afskrivninger pr. 31. december 1995 udgjorde 48 % eller 414.306 kr.

I H3 Industri A/S' interne årsregnskab for 1995 fremgår det af ledelsens årsberetning, at

"...

Resultatet af selskabets aktiviteter udviste således i regnskabsåret et fald i indtjeningen i forhold til sidste år og har derfor ikke indfriet de forventninger, der var stillet til året.

Hændelser efter regnskabsårets udløb og den forventede udvikling:

En usædvanlig streng vinter både i Danmark og Tyskland har betydet, at årets start har været mere tabsgivende end sædvanligt. For 1996 som helhed må der regnes med et utilfredsstillende resultat.

Som konsekvens heraf har selskabet indgået aftale med kreditgiver om udvidet finansiel ramme for regnskabsåret 1996.

..."

I det interne årsregnskab for 1996 for H1 A/S hedder det i ledelsens beretning blandt andet:

"...

Den ordinære indtjening før renter udviser et resultat på kr. -970.723, og har således ikke indfriet de forventninger, der var stillet til året.

..."

I det interne årsregnskab for 1997 for H1 A/S hedder det i ledelsens beretning blandt andet:

"...

Resultatet af selskabets aktiviteter har ikke indfriet de forventninger, der var stillet til året.

..."

I juni 1997 blev underskrevet direktørkontrakter for både A og B. Der har ikke forud herfor været ansættelseskontrakter for disses ansættelsesforhold. I As direktørkontrakt hedder det blandt andet:

"...

6.0 Gage

6.1 A aflønnes med kr. 120.000,- årligt, der betales månedsvis bagud med 1/12 hver den 1., første gang for januarmåned 1996 at regne. Hvert års 1. januar, første gang den 1. januar 1997, tages spørgsmålet om regulering af gagen op til drøftelse med bestyrelsens formand. Regulering sker i lyset af selskabets drift i det forløbne år samt forventningerne til det kommende år.

...

7.0 Bonus

7.1 Udover den i punkt 6.1. nævnte gage er A berettiget til en bonus, hvis størrelse drøftes mellem A og bestyrelsens formand i lyset af selskabets drift i det forløbne år.

...

10.0 Pension Og Forsikring

10.1 Ud over den i punkt 6.1. nævnte gage yder selskabet, så længe A's ansættelse varer, efter nærmere aftale et beløb til pensionsformål. Beløbet fastsættes efter tilsvarende retningslinjer som den i punkt 7 nævnte bonus.

..."

Forklaringer

Direktør A i det sagsøgende selskab har forklaret blandt andet, at han som led i et generationsskifte i 1988 blev ansat som direktør i H3 Industri A/S, som ejedes af hans far og to andre aktionærer. I 1990 blev H2 ApS eneejer af H3 Industri A/S. Markedet var præget af tre store producenter - herunder H3 Industri A/S og norske G1. Da H3 Industri A/S ikke var tilstrækkeligt kapitalstærkt, søgte man en partner, og i 1992 indledtes et samarbejde med norske G5. Da G5 ikke ville involveres i den tidligere drift, stiftedes et nyt driftselskab, benævnt H3 Industri A/S, og H3 Industri A/S blev navneændret til H1 A/S. H3 Industri A/S ejedes herefter ligeligt af G5 og H1 A/S og producerede limtræskonstruktioner.

Flisfyringsanlægget blev indkøbt i 1990 og placeret i en særskilt bygning. Anlægget virker således, at flis fra produktionen blæses til en silo og derfra føres ned i en snegl, der fører flisen til bunden af fyret. Herudover består anlægget af en kedel, en skorsten, et røgrensningsanlæg, et styringssystem, og et askeanlæg. Fyringsanlægget er købt hos det nu ophørte G6 Fyr, der var totalleverandør. G6 Fyr købte elementerne hos sine underleverandører, blandt andet hos G4. Selskabet købte totalsystemet hos G6 Fyr. Produkterne og leverandørerne nævnt i skønserklæringen er rigtige nok - som underleverandører til G6 Fyr. Selskabet indhentede 2-3 tilbud, hvoraf G6 Fyrs tilbud var det billigste. Så vidt han husker, lød tilbuddet på 750.000 kr. Dette beløb dannede udgangspunkt for deres forhandlinger, hvorunder der nok kom lidt oveni, således at den endelige pris landede på ca. 863.000 kr. Han var overrasket over, at anlægget ikke var dyrere. G6 Fyr ønskede måske at levere til selskabet for at have et udstillingsvindue for sit anlæg, idet der løbende kom udenlandske delegationer for at se anlægget. Flishuggeren er ikke som angivet i skønserklæringen en del af flisfyringsanlægget, som det blev indkøbt hos leverandøren, men er efterfølgende indkøbt af selskabet. Han er enig i, at man ved skønsforretningen var enige om, at flishuggeren indgik i anlægget. Han må have sovet i timen og er efterfølgende blevet opmærksom på fejlen. Flishuggeren er ikke placeret i bygningen med flisfyringsanlægget - men udenfor denne. Flishuggeren bruges til at hugge større affaldsdele i stykker, således at de herefter kan anvendes i flisfyringsanlægget. Flishuggeren er ikke købt hos G6 Fyr. Flishuggeren blev set på en udstilling og herefter købt vist nok hos G2. Han husker ikke udgiften hertil. Udgiften til flishuggeren er af skønsmanden ansat til 100.000 kr. Han vil umiddelbart tro, at udgiften var højere, men han ved det ikke. Flishuggeren indgår ikke i afskrivningsgrundlaget på ca. 863.000 kr. og er ikke afskrevet som en særlig installation - men over maskinkontoen med 20% årligt.

Under sin ansættelse i H3 Industri A/S som direktør fra 1988 udførte han almindeligt direktørarbejde med ansvar overfor bestyrelsen. Der var 50-60 ansatte i H3 Industri A/S. Hans aflønning på ca. 400.000 kr. årligt blev fastsat i samråd med bestyrelsen og de tre aktionærer. Der blev ikke indbetalt pension.

Efter udskillelsen af driften udgjorde aktiviteterne i H1 A/S fra perioden fra 1992 og frem udlejningsaktiviteter, idet der var indgået en lejeaftale mellem driftselskabet H3 Industri A/S og H1 A/S vedrørende 10.000 m2, ligesom der herudover foregik udlejning til fem andre erhvervsdrivende af de resterende lagerhaller og kontorer på i alt 5.000 m2. Herudover bestod hans daglige arbejde i at skaffe og pleje lejerne, reparation og vedligehold, pleje af adgangsvej og daglige runderinger. Alene hans hustru B og han selv var ansat i H1 A/S fra dette tidspunkt. Det samme gør sig gældende efter salget af H3 Industri A/S i 1996.

Han fortsatte efter udskillelsen tillige som direktør i H3 Industri A/S, hvor han udførte samme direktørarbejde som før udskillelsen. Da H3 Industri A/S blev solgt til G1, fortsatte han som direktør.

Salgsarbejdet vedrørende H3 Industri A/S påbegyndtes i efteråret 1995, hvor G5 ønskede at komme ud af engagementet i Danmark. Selskabet fik samtidig en henvendelse fra G1, som ifølge en koncernbeslutning ville være markedsledende i Europa i limtræsbranchen, og derfor ønskede at købe H3 Industri A/S. Han indsamlede alle oplysninger til brug for G1s overvejelser, hvilket var et stort arbejde. Det drejede sig om oplysninger om markedet i Danmark, England, Tyskland, Holland og Schweiz, om omsætning, priser, distributionskanaler, produktionstyper, produktionsomkostninger og -faciliteter, tidsforbrug ved produktion mv. Selv om mange af oplysningerne forelå i forvejen, ville G1 have tingene tilpasset deres ønsker. Arbejdet foregik udenfor almindelig arbejdstid, da G1 er en børsnoteret virksomhed, hvorfor han ikke kunne involvere nogen af de ansatte i arbejdet. Processen varede frem til maj 1996, hvor den endelige aftale blev underskrevet. Han arbejdede som nævnt meget på projektet, og i 1996 gik stort set al hans tid med projektet. Han blev først et stykke hen i forløbet bistået af revisor og advokat i projektet, men meget af arbejdet kunne de ikke hjælpe med. Han tænker ikke tilbage på forløbet med glæde. Det var mentalt hårdt, og han var under et kolossalt psykisk pres. Der blev indgået en god aftale, hvor der blev udbetalt ca. 7 mio. kr. Da G1 ikke ville drive udlejningsvirksomhed, aftalte de, at H1 A/S for 100.000 kr. i årlig leje fik stillet ca. 5.000 m2 til rådighed til fremleje, hvilket udgjorde netto 5,5 mio. kr. i fremtidig indtjening. Den samlede avance udgjorde således 12 mio. kr.

Ideen til pensionsindbetalingerne opstod ved drøftelser mellem hans far, hans søster, som driver selvstændig advokatvirksomhed, og han selv. Revisor var også involveret i det. Alle var enige om, at det i forhold til hans arbejdsindsats, resultatet osv. var en fornuftig måde at gøre det på. Det indgik ikke i overvejelserne, at selskabets egenkapital var faldet. De så på den samlede egenkapital. Det interessante er helheden, dvs. H2 ApS, hvor egenkapitalen i 1994 udgjorde godt 7 mio. kr. og 6 mio. kr. i 1996-1997. Udbyttet er gået i moderselskabet. I H1 A/S skal alene være den for driften nødvendige kapital - resten skal være i moderselskabet.

Skønsmand NK, har forklaret blandt andet, at han kan vedstå skønserklæringen og tillægsskønserklæringerne. Han er direktør i eget firma, som arbejder indenfor energisektoren. Anskaffelsessummen på 1.150.000 kr. er fastsat efter telefonisk forelæggelse for leverandøren. Han har overfor leverandøren fremlagt sine prisforslag, baseret på sit skøn på baggrund af sin besigtigelse, og leverandøren mente, at det lød meget rimeligt og passede for 1990-1991. Leverandøren har ikke kigget på sine priser fra 1990. Leverandøren måtte huske 13 år tilbage, så der er en vis usikkerhed forbundet hermed. En listepris på udstyret findes vist ikke. Dette anlæg er i øvrigt atypisk.

Flishuggeren kan fungere uden fyringsanlægget. Han mener, at den er en integreret del af fyringsanlægget. Flishuggeren stod til højre for bygningen og havde en selvstændig funktion.

Han har vurderet anlæggets fysiske levetid til at generere varme. Nye anlæg har bedre virkningsgrad end anlæg fra 1990; det drejer sig om 5-10 % - ikke mere. Der er endvidere nu andre miljøkrav. Det er muligt at sondre mellem den fysiske levetid og den forretningsmæssige teknisk-økonomiske værdi, idet nyt apparatur vil have bedre virkningsgrad og derigennem bedre økonomi. Anlægget er i dag ikke noget særligt værd. Teknologien er løbet så stærkt og er løbet fra anlægget. Han vedstår, at han har skønnet anlæggets oprindelige anskaffelsesværdi til 1.150.000 kr. og dets levetid til 20 år, således at anlæggets værdi i 1996 udgjorde 805.000 kr. Hvis anlægget fungerer og er vedligeholdt, har det stadig en værdi for virksomheden. Anlægget var ikke i drift ved skønsforretningen, men han er sikker på, at der ikke ville være problemer med at sætte det i gang.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender, der under hovedforhandlingen er gentaget og uddybet:

1.0 Beskatning af genvundne afskrivninger

Til støtte for de nedlagte påstande gør sagsøger som hovedanbringende gældende,

at

det udøvede skøn, hvor værdien af de særlige installationer pr. 1. april 1996 er fastsat til kr. 805.000, har ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøger, som ved afståelsen af ejendommen er blevet beskattet af genvundne afskrivninger med kr. 356.164,

1.1 Den særlige installations oprindelige anskaffelsessum

Det gøres gældende,

at     

den særlige installation ved leveringen i 1990 havde en anskaffelsessum på kr. 863.142,

 
 

idet  

sagsøger bl.a. har optaget anskaffelsessummen på kr. 863.142 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1990-1996,

 
 

idet

sagsøger naturligvis, såfremt den oprindelige anskaffelsessum udgjorde den af syns- og skønsmanden skønnede installationspris på kr. 1.150.000, ville have lagt denne anskaffelsessum til grund, idet de årlige afskrivninger herved ville blive højere,

 
 

idet

sagsøger ved at optage anskaffelsessummen til kr. 863.142 således har tilkendegivet, at dette defacto udgør den reelle anskaffelsessum,

 
 

idet

de øvrige installationer på ejendommen var værdiløse, hvilket der var enighed om mellem sagsøger og Ligningsmyndighederne,

 
 

idet

der er en væsentlig usikkerhed forbundet med skønsmandens værdifastsættelse af den oprindelige anskaffelsessum, da syns- og skønsforretningen blev afholdt 13 år efter installationens anskaffelse, og at der ikke er formodning for, at producenten af installationen har været i besiddelse af 13 år gamle fakturaer eller listepriser,

 

at

den i 1993 foretagne straksafskrevne udgift på kr. 65.565 ikke skal anses for et tillæg til den oprindelige anskaffelsessum,

 
 

idet

den afholdte udgift vedrører en efterfølgende ombygning af den særlige installation,

 

at

der således ikke er grundlag for at antage, at den af syns- og skønsmanden vurderede samlede installationspris i 1990 på kr. 1.150,000 er et udtryk for den særlige installations oprindelige anskaffelsessum.

1.2 Værdiansættelsen af den særlige installation ved afståelse af ejendommen

Det gøres gældende,

at     

den oprindelige anskaffelsessum på kr. 863.142 skal danne udgangspunkt for værdiansættelsen af den særlige installation i 1996,

 

at

det er ubestridt, at sagsøger har været berettiget til at foretage afskrivninger på den særlige installation med 8 % årligt, jf. den dagældende afskrivningslovs § 23, jf. § 19,

 

at

sagsøger i overensstemmelse hermed har foretaget årlige afskrivninger med 8 % af kr. 863.142 svarende til kr. 69.051 pr. år. Der er således over i seks år foretaget afskrivninger med, i alt kr. 414.306,

 

at

det ved indførelsen af den dagældende afskrivningslovs § 23 er anerkendt, at særlige installationer har en kortere levetid end bygninger, hvorfor der indførtes en forhøjet afskrivningssats, således at årets driftsøkonomiske værditab blev afspejlet i de årlige afskrivningsprocentsatser,

 
 

idet  

det f.eks. følger af betænkning nr. 478 af 5. marts 1968, side 21 om skattefri afskrivninger (udarbejdet i forbindelse med indførelse af en forhøjet afskrivningssats for særlige installationer):

 
   

"Særlige installationer i bygninger bør afskrives hver for sig, medmindre installationerne anskaffes samtidigt og hører hjemme i samme afskrivningsgruppe, og det samme bør gælde for udgifter til installationer. Dette svarer til de nugældende regler. Det vil efter udvalgets opfattelse være hensigtsmæssigt at opstille en afskrivningsgruppe III for installationer, da disse i reglen har en væsentligt kortere levetid end selve bygningen"

 

at

Landsskatterettens værdifastsættelse af den særlige installations værdi til kr. 805.000 svarende til en lineær afskrivning på 5 % om året derfor ikke har støtte i den bag afskrivningslovens § 23 liggende betænkning,

 

at

det forhold, at syns- og skønsmanden har skønnet, at den særlige installation har en forventet levetid på 20 år, svarende til en årlig driftsøkonomisk værdiforringelse på 5 %, ikke i sig selv udelukker, at den nedskrevne værdi på kr. 448.836 er et udtryk for installationens markedsværdi i 1996,

 
 

idet

der ved vurderingen af installationernes levetid skal sondres mellem den fysiske levetid og den tekniske og økonomiske levetid.

 
   

Den fysiske levetid relaterer sig til, hvor lang tid den særlige installation er i stand til at fungere, mens den tekniske og økonomiske levetid vedrører levetiden for en særlig installation, førend den skal udfases f.eks. på grund af, at der kommer forbedrede og billigere modeller på markedet, at installationen skal ændres for at leve op til nye standarder eller som følge af, at der stilles nye miljømæssige krav til sådanne installationer.

 
   

Som eksempel herpå kan nævnes en computer, der principielt set vil have en fysisk levetid på ca. 10 år, men på grund af den teknologiske udvikling har en teknisk og økonomisk levetid på ca. 2 år,

 

at

installationens tekniske og økonomiske levetid i denne sag er væsentlig kortere end installationens fysiske levetid,

 

at

de foretagne årlige afskrivninger med 8 % derfor utvivlsomt afspejler det årlige driftsøkonomiske værditab, som den særlige installation har haft,

 

at

ejendommen er afhændet til en væsentlig lavere værdi end den offentlige ejendomsvurdering,

 

at

det i øvrigt strides, at det skal tillægges betydning ved vurderingen af den særlige installations værdi i 1996, at køber af ejendommen ved indlevering af årsregnskabet har selvangivet værdien af de særlige installationer til kr. 1.000.000,-

 
 

idet

køber har en klar interesse i at maksimere afskrivningsgrundlaget så meget som muligt, da de årlige afskrivninger derved øges, hvilket understøttes af, at den af køber selvangivne anskaffelsessum er væsentlig højere end den værdi på kr. 805.000, som skønsmanden har skønnet,

 

at

den nedskrevne værdi på kr. 448.836 derfor svarer til den handelsværdi den særlige installation havde ved salget af ejendommen i 1996.

1.3 Sammenfatning

Sammenfattende gøres det gældende,

at

den særlige installation ved leveringen i 1990 havde en anskaffelsessum på kr. 863.142,

 

at

de foretagne årlige afskrivninger med 8 % utvivlsomt afspejler det årlige driftsøkonomiske værditab, som installationen har haft,

 

at

den nedskrevne værdi på kr. 448.836 derfor svarer til den handelsværdi den særlige installation havde i 1996,

 

at

det udøvede skøn, hvor værdien af de særlige installationer pr. 1. april 1996 er fastsat til kr. 805.000, derfor har ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøger,

 

at

den af Landsskatteretten ansatte forhøjelse vedrørende beskatning af genvundne afskrivninger med kr. 356.164 under disse omstændigheder skal nedsættes til det selvangivne.

2.0 Fradrag for pensionsindbetalinger

Til støtte for de nedlagte påstande gør sagsøger som hovedanbringende gældende,

at

den af sagsøger til A udbetalte løn inklusiv bonus og pension ikke afviger fra, hvad sagsøger ville have betalt en uafhængig tredjemand, hvorfor sagsøger kan foretage fradrag for de foretagne pensionsindbetalinger,

2.1 Den leverede arbejdsindsats

Det gøres gældende,

at     

det af A udførte arbejde danner udgangspunkt for bedømmelsen af, hvorvidt pensionsindbetalingerne er fradragsberettigede,

 

at

A i forbindelse med den daglige drift af sagsøger forestod arbejde med optimering af selskabets ca. 10 lejemål, forhandling af lejekontrakter, udarbejdelse af lejekontrakter, huslejebetaling, kontakt med lejerne, tilsyn med og vedligeholdelse af bygninger og pladser,

 

at

A herudover udførte et særdeles omfattende arbejde for sagsøger i forbindelse med sagsøgers salg af ejendommen samt aktierne i H3 Industri A/S til G1-koncernen,

 
 

idet  

A i forbindelse med forhandlingerne med G1-koncernen, der fandt sted i 1995 og 1996 2-3 gange om måneden i Oslo eller København, skulle fremfinde og klargøre alt materiale, der skulle indgå i vurderingen af, om G1-koncernen ville købe H3 Industri A/S. Dette materiale var bl.a. kundekartoteker, salgspriser på produktgrupper i Danmark og eksportmarkederne, råvarekontrakter, leverandører, ansættelseskontrakter, nøgletal fra produktionsprocessor m.v.,

 
 

idet

der herudover var flere besigtigelser i februar 1996 fra flere af G1s ledende medarbejdere, hvor A tillige deltog,

 
 

idet

As arbejde med andre ord bestod i at frembringe alt materiale, der var nødvendigt til brug for en dybdegående due diligence,

 
 

idet

arbejdet efter at G1-koncernen havde tilkendegivet, at de ville købe H3 Industri A/S blev yderligere intensiveret, da køber nu fik bistand fra både advokater og revisorer. Således var der fra købers side 10-12 personer involveret. A var imidlertid den eneste involverede på sælgers side, hvilket selvsagt gav et voldsomt arbejdspres frem til den endelige købsaftale, der blev indgået i slutningen af april 1996,

 

at

dette arbejde i perioden 1995 - 1996 androg 20 - 25 timer ugen og i øvrigt skete uden for normal arbejdstid,

 
 

idet

det norske moderselskab G1 ASA var børsnoteret, hvorfor forhandlingerne vedrørende salg af H3 Industri A/S samt ejendommen skulle foregå i dyb hemmelighed, og A var derfor også den eneste i H3 Industri A/S, der kendte til sagen,

 

at

det bestrides, at der er grundlag for at tillægge sagsøgers - efter sagsøgtes opfattelse angivelige manglende besvarelse af opfordring (22) processuel skadevirkning,

 
 

idet

det arbejde, som sagsøger opfordres til at dokumentere ligger 12-15 år tilbage,

 
 

idet

sagsøger i processkrifterne detaljeret har redegjort for det udførte arbejde,

 
 

idet

A vil redegøre yderligere for arbejdets art og omfang under hovedforhandlingen,

 

at

den omfattende arbejdsindsats, som A har leveret til fulde understøtter rimeligheden i de af sagsøger foretagne pensionsindbetalinger.

2.2 Udbetalt vederlag

Det gøres gældende,

at     

udgangspunktet er, at en aftale mellem en aktionær og et selskab om udbetaling af et vederlag for aktionærens arbejde for selskabet skal respekteres af skattemyndighederne,

 

at

det i teorien er anerkendt, at en pensionsopfyldning et eller to år før et salg af en virksomhed kan anerkendes, hvilket selvsagt skyldes, at større pensionsudbetalinger er blevet så almindelige i erhvervslivet - eksempelvis gyldne håndtryk, at der ikke længere er grundlag for at hævde, at pensionsopfyldningen kun er et udslag af hovedaktionærens bestemmende indflydelse i selskabet,

 

at

det i såvel praksis som teorien er anerkendt, at der i de tilfælde, hvor hovedaktionæren/ direktøren - trods en betydelig arbejdsindsats - har været tilbageholdende med lønnen, og derfor har et lønefterslæb, er mulighed for at udligne dette igennem en engangsudbetaling af en pension,

 

at

A gennem en årrække har udvist tilbageholdenhed med lønnen, hvorved der er opnået et betydeligt lønefterslæb,

 
 

idet  

A i indkomstårene, 1993, 1994 og 1995 maksimalt modtog henholdsvis kr. 120.000 kr. 158.940 og kr. 120.000 i løn fra sagsøgte,

 

at

det selvsagt bestrides, at det kan tillægges processuel skadevirkning, at sagsøger ikke har fremlagt oplysninger om omfanget af As aflønning for 16-17 år siden,

 
 

idet

sagsøgte selv er i besiddelse af de pågældende lønoplysninger, og således selv kan frembringe disse,

 

at

det i endvidere bestrides, at det skal tillægges betydning for sagen, at A tillige har oppebåret aflønning som direktør for H3 Industri A/S,

 
 

idet

der er tale om to forskellige og selvstændige juridiske enheder, der udøver hver deres erhvervsmæssige aktiviteter,

 
 

idet

det forhold, at A har modtaget løn fra H3 Industri A/S, da heller ikke er tillagt betydning i Landsskatterettens kendelse,

 

at

det videre bestrides, at det har betydning for sagens vurdering, at As kone, B, fra 1996 og frem har været ansat som økonomidirektør i sagsøger,

 
 

idet

Bs aflønning ikke afviger fra de dagældende markedsvilkår, hvilket selvsagt giver sig udslag i, at skattemyndighederne ikke har fundet anledning til at nægte sagsøger fradrag for hverken løn eller pension,

 

at

det derfor må lægges til grund, at der er rigelig med plads til at foretage en regulering af lønnen i form af de udbetalte pensionsydelser,

 

at

den direkte løn og pensionsindbetalinger skal bedømmes under et, mens fordelingen mellem løn og indbetalinger til pensionsordningen ikke har afgørende betydning,

 

at

det derfor ved indbetaling af større engangsbeløb skal vurderes, om As samlede aflønning over årene har levnet plads til de foretagne pensionsudbetalinger,

 

at

sagsøger i perioden har 1994-1997 har udbetalt en samlet gage, inklusiv bonus og pension, til A på kr. 2.018.940, svarende til kr. 504.735 om året eller kr. 42.061,25 om måneden,

 

at

det under disse omstændigheder må lægges til grund, at den løn A inklusiv bonus og pension har modtaget i perioden 1994-1997 samlet ikke overstiger en rimelig aflønning i forhold til den leverede arbejdsindsats,

 

at

SKATs repræsentant i øvrigt efter at have fået forelagt sagen i sin fulde og rette sammenhæng under retsmødet i Landsskatteretten erklærede sig enig i, at As vederlag i de omtvistede indkomstår, det vil sige løn, bonus samt pension alt i alt var rimelig.

2.3 Selskabets kapitalinteresser

Det gøres gældende,

at     

der er sket en rimelig forrentning af selskabets egenkapital,

 

at

det i denne sammenhæng er uden betydning, hvorvidt kapitalinteresserne har valgt at lade afkastet blive udbetalt som udbytte, eller valgt at lade afkastet indestå i selskabet og udløse en stigning i egenkapitalen,

 

at

der i perioden 1994-1996 er udbetalt henholdsvis kr. 250.000, kr. 3.250.000 og kr. 500.000, hvilket svarer til en årlig udbytteudbetaling på kr. 800.000 i perioden 1994-1998,

 

at

det vil forekomme urimeligt formalistisk, hvis det tillægges betydning, at der alene er udbetalt udbytte i et af det påklagede indkomstår,

 
 

idet    

det skal bemærkes, at der i 1995 er udbetalt kr. 3.250.000 i udbytte, hvilken udbyttebetaling er så omfattende, at den efter sagsøgers opfattelse bør opveje de i de følgende indkomst lavere foretagne udbytteudbetalinger,

 

at

det bestrides, at det har betydning for sagens vurdering, at egenkapitalen er faldet,

 
 

idet

årsagen hertil selvsagt primært skal findes i de foretagne udbytteudlodninger,

 

at

det bestrides, at det er uden betydning for sagens vurdering, at sagsøgers omsætning og resultat i de omtvistede indkomstår er dårligere end de forudgående,

 
 

idet

dette alene er udtryk for, at der har været en nedgang i markedet,

 
 

idet

sagsøgers aktiviteter i forhold til de forudgående indkomstår er uforandrede,

 
 

idet

en lavere omsætning og resultat vel er ensbetydende med, at direktøren ikke skal have løn,

 

at

selskabets kapitalinteresser samtidig med pensionsindbetalingerne under disse omstændigheder er blevet tilstrækkelig tilgodeset.

3.4 Sammenfatning

Det gøres sammenfattende gældende,

at

den omfattende arbejdsindsats, som A har leveret, til fulde understøtter rimeligheden i de af sagsøger foretagne pensionsudbetalinger,

 

at

den løn, som A inklusiv bonus og pension har modtaget i perioden 1994-1997 samlet ikke overstiger en rimelig aflønning i forhold til den leverede arbejdsindsats,

 

at

selskabets kapitalinteresser samtidig med pensionsindbetalingerne er blevet tilstrækkelig tilgodeset,

 

at

den af sagsøger til A udbetalte løn inklusiv bonus og pension ikke afviger fra, hvad sagsøger ville have betalt en uafhængig tredjemand,

 

at

der derfor skal godkendes fradrag for de foretagne pensionsindbetalinger.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender, der under hovedforhandlingen er gentaget og uddybet:

1. Ad genvundne afskrivninger i indkomståret 1996

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens opgørelse af sagsøgerens fortjeneste (genvundne afskrivninger) på de særlige installationer ved salget den 1. april 1996 af ejendommen ...1, til kr. 356.164,-, jf. den dagældende afskrivningslovs §29.

Sagsøgeren og køberen af ejendommen, herunder de i ejendommen værende særlige installationer, har ikke foretaget en fordeling af salgssummen på ejendommen, særlige installationer osv., og der er derfor mellem parterne enighed om, at SKAT har været berettiget til at foretage fordelingen ved et skøn.

Det udøvede skøn kan alene tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at det er udøvet på et klart forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, hvilket sagsøgeren ikke har godtgjort.

Skønnet er udøvet på baggrund af et - på sagsøgerens initiativ - udmeldt syn og skøn. Der er mellem parterne enighed om, at de særlige installationer udgjorde hele anlægget, det vil sige både varme- og energidelen, og syns- og skønsmanden har vurderet værdien heraf til kr. 1.150.000,- ved leveringen i 1990.

Skønsmanden har endvidere skønnet, at anlægget har en forventet levetid på 20 år, og med en lineær afskrivning/værdiforringelse på 5% pr. år, har skønsmanden herefter opgjort værdien pr. 1. april 1996 til kr. 805.000,- (bilag 2, faneblad 7).

Det fremgår udtrykkeligt af skønsmandens besvarelse, jf. besvarelsen af spørgsmål 2 (bilag 2, faneblad 7 og bilag 1, side 7, 1. afsnit) og besvarelserne i de supplerende skønsrapporter (bilag 1, side 7, 4. afsnit og side 8, 2. afsnit), at værdierne og levetiden er afstemt med producenten af anlægget.

Når sagsøgeren gør gældende, at anlæggets værdi var en anden, end hvad der fremgår af den med producenten afstemte skønserklæring, må sagsøgeren fremlægge bevis herfor. Et sådant bevis foreligger ikke.

Sagsøgeren har således ikke (jf. sagsøgtes opfordring 1) dokumentation vedrørende købet af varmeanlægget, og sagsøgeren har dermed ingen dokumentation for den med leverandøren aftalte pris, samt for hvordan prisen var fastsat. Dette skal komme sagsøgeren bevismæssigt til skade.

Det forhold, at sagsøgeren i skatteregnskaberne for 1992-1996, jf. f.eks. bilag B, side 7, har benyttet et beløb på kr. 863.142,- som afskrivningsgrundlag, udgør ikke dokumentation for den faktiske anskaffelsespris, endsige værdien af det leverede.

Det bemærkes herved også, at der i forbindelse med branden i 1990, jf. sagsøgerens processkrift af 19. februar 2007, side 2, sidste afsnit, tillige blev opført en bygning, og som det fremgår af opgørelsen af den skattepligtige indkomst pr. 31. december 1990 (bilag 15, side 5), er der afskrevet på en anskaffelsessum på kr. 2.371.726,-, ligesom der er afskrevet på nogle i 1990 afholdte ombygningsudgifter på kr. 337.298,- . Fordelingen af de afskrivningsberettigede udgifter er ikke dokumenteret, og har - undertegnede bekendt - ikke været genstand for prøvelse af skattemyndighederne.

Sagsøgeren kan endvidere ikke redegøre for, hvad det i 1991 straksafskrevne beløb på kr. 65.565,- var betaling for. Det fremgår dog, at der var tale om en "... efterfølgende ombygning af den særlige installation", jf. sagsøgerens processkrift, side 3, 5. afsnit.

Det gøres på baggrund heraf gældende, at det ved sagens afgørelse skal lægges til grund, at varmeanlægget (den særlige installation) ved leveringen i 1990 havde en værdi på kr. 1.150.000,-.

Særligt for så vidt angår sagsøgerens bemærkninger i processkriftet, side 3-4, om sondringen mellem fysisk og teknisk/økonomisk levetid bemærkes, at skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål 2 (bilag 2, faneblad 7) klart har udtalt, at anlægget har en forventet levetid på 20 år svarende til en lineær afskrivning/værdiforringelse på 5 % pr. år. Skønsmanden har i to efterfølgende syns- og skønsrapporter fastholdt dette, og det er i den forbindelse oplyst, at afskrivningsperioden på 20 år var afstemt med anlæggets leverandør (bilag 1, side 7, 4. og 5. afsnit samt side 8, 2. afsnit). Endvidere bekræftes afskrivningsperiodens længde af, at anlægget ved besigtigelsen den 8. august 2003 - det vil sige ca. 13 år efter købet - stadigvæk fungerede (bilag 1, side 8, 2. afsnit), og det er ubestridt, jf. duplikken, side 3, 4. afsnit, at anlægget fortsat i dag - efter 16-17 år - stadigvæk fungerer.

Det bestrides, at det i forarbejderne til afskrivningslovens § 23, jf. § 19, anførte kan tages til indtægt for, at den årlige værdiforringelse er større end anført af skønsmanden.

Det bemærkes i øvrigt, at det, der fremgår af forarbejderne, er, at de særlige installationer "... i reglen har en væsentlig kortere levetid end selve bygningen", hvilket også forekommer at være tilfældet i nærværende sag, idet sagsøgerens afskrivninger på ejendommen er sket på grundlag af en forventet levetid på 50 år, jf. f.eks. bilag 14, side 4. Skønsmanden har som nævnt fastsat den særlige installations levetid til 20 år. I øvrigt bemærkes, at det af ordlyden af afskrivningslovens § 23, jf. § 19, fremgår, at der kan foretages afskrivninger med "... indtil 8 %".

Sammenfattende gøres det gældende, at kr. 805.000,- af salgssummen på kr. 11.900.000,- var betaling for de særlige installationer, hvorfor den skattepligtige fortjeneste, jf. dagældende afskrivningslovs § 29, kan opgøres til kr. 356.164,-.

Dette understøttes også af, at køberen af ejendommen ubestridt, jf. stævningen, side 3, 2. afsnit, ved indlevering af sit regnskab for 1996, har værdiansat de særlige installationer til kr. 1.000.000,-.

At Landsskatteretten - i øvrigt i modsætning til skatteankenævnet, jf. bilag 1, side 3, sidste afsnit - har værdiansat de særlige installationer til kr. 805.000,-, viser blot, at Landsskatteretten har foretaget et for sagsøgeren lempeligt skøn.

Det bestrides endvidere, at det forhold, at ejendommen er solgt til en lavere værdi end den offentlige ejendomsvurdering, har betydning for værdien af de særlige installationer, hvilket det i alle tilfælde påhviler sagsøgeren at godtgøre.

Sammenfattende bestrides det således, at det udøvede skøn er udøvet på et klart forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

2.

Ad ikke godkendt fradrag for pensionsindbetaling til hovedaktionæren i indkomst årene 1996 og 1997

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at de til A i indkomstårene 1996 og 1997 udbetalte pensionsbidrag sammenholdt med hans øvrige vederlæggelse overstiger, hvad der er en rimelig aflønning for hans indsats. Det gøres derfor gældende, at pensionsindbetalingerne skal anses for maskeret udlodning til A, jf. ligningslovens § 16 A, hvorfor sagsøgeren ikke har fradragsret for indbetalingerne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a/pensionsbeskatningslovens § 23.

A er hovedanpartshaver i H2 ApS, som er eneaktionær i sagsøgeren. Bestyrelsesformanden i sagsøgeren i 1996 og 1997 var As far, C. A har således i realiteten selv kunnet fastsætte sin løn.

A har i indkomstårene 1996 og 1997 i alt fået udbetalt gage, bonus og pension med henholdsvis kr. 1.110.000,- og kr. 510.000,- og sammenholdt med, at han i samme periode har modtaget løn fra H3 Industri A/S med henholdsvis kr. 383.571,- og kr. 167.883,-, gøres det gældende, at direktørgagen er så høj, der i sig selv er en forhåndsformodning for, at der heri er indeholdt udbytte, svarende til "pensionsbidraget".

Det fremgår af sagsøgerens årsregnskaber (bilag D og E), sammenholdt med oversigten fremlagt som bilag F, at sagsøgeren, uanset at såvel sagsøgerens omsætning som resultat i indkomstårene 1996 og 1997 er væsentlig dårligere end i de forudgående år, har udbetalt et pensionsbidrag til A (1996: kr. 750.000,- og 1997: kr. 250.000,-), som er væsentligt større end pensionsbidraget i såvel de forudgående som efterfølgende år på ca. kr. 60.000,- pr. år.

Hertil kommer, at As ægtefælle fra og med 1996 blev ansat hos sagsøgeren, og at hun ligeledes modtog en betydelig aflønning.

I hvert fald under disse omstændigheder gøres det gældende, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at pensionsbidragene ikke overstiger, hvad sagsøgeren ville have betalt til en uafhængig tredjemand. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det bestrides således som udokumenteret, at A har udført et så "... omfattende arbejde for selskabet i forbindelse med salg af H3 Industri A/S til G1 Koncernen", at dette har kunnet begrunde en pensionsudbetaling til A på kr. 750.000,- (1996) og kr. 250.000,- (1997). Særligt gøres det gældende, at As eventuelle merarbejde allerede er honoreret ved den udbetalte bonus på henholdsvis kr. 240.000,- og kr. 140.000,-, som skattemyndighederne ikke har anfægtet.

Endvidere bestrides det som udokumenteret, at A igennem en årrække skulle have udvist tilbageholdenhed med lønnen, og at der dermed skulle være opnået et væsentligt lønefterslæb. Særligt bemærkes, at A har modtaget særskilt honorering fra H3 Industri A/S, og at det arbejde, som A har modtaget honorering for af sagsøgeren, dermed alene har bestået i administration af en beskeden portefølje af ejendomme.

Trods opfordring (opfordring 7 og 18) har sagsøgeren ikke fremlagt oplysninger om aflønning i de forudgående år, og sagsøgeren har heller ikke opfyldt sagsøgtes opfordring (22) til at dokumentere, hvilke arbejdsopgaver A har udført for sagsøgeren i de år, hvor sagsøgeren påstår, at der er udvist løntilbageholdenhed samt det med arbejdet forbundne tidsforbrug. Den manglende opfyldelse af opfordringerne påstås tillagt processuel skadesvirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

Af de lønoplysninger som SKAT er i besiddelse af (bilag Ja) fremgår det, at A ikke har udvist løntilbageholdenhed i de forudgående år, men at han derimod i de omtvistede indkomstår har opnået en usædvanlig stor aflønning, hvortil kommer de betydelige pensionsindbetalinger på henholdsvis kr. 750.000,- og kr. 250.000,-. Oversigten understøtter således, at vederlæggelsen af A i indkomstårene 1996 og 1997 overstiger, hvad der er rimelig aflønning for hans indsats.

Sagsøgeren har desuden ikke (jf. sagsøgtes opfordring 17) kunne redegøre for, på hvilket grundlag størrelsen af bonus og pension er blevet fastsat. Også dette understøtter, at der er tale om maskeret udlodning.

Endelig bestrides det, "... at aktionærernes kapitalinteresser ... er blevet tilstrækkeligt tilgodeset i hvert af de påklagede indkomstår". Særligt bemærkes, at der alene har fundet en minimal udlodning sted i de omtvistede år, ligesom egenkapitalen er faldet.

Sammenfattende gøres det gældende, at sagsøgerens indbetalinger af pensionsindskud til A overstiger, hvad sagsøgeren ville have betalt til en tredjemand, og at betalingen dermed alene er sket på grund af As bestemmende indflydelse i sagsøgeren. Pensionsindbetalingerne kan dermed ikke begrundes med den udøvede arbejdsindsats.

Dette understøttes også af, at det af oversigten fremlagt som bilag F fremgår, at personaleudgifterne fra og med indkomståret 1997 har oversteget sagsøgerens indtægter.

Sagsøgte er ikke bundet af, hvad en medarbejder hos en underordnet myndighed måtte have udtalt i forbindelse med sagens behandling hos en anden forvaltningsmyndighed. Det bestrides således, at der skulle foreligge en "proceserklæring".

Ex tuto bestrides det, på baggrund af oplysninger indhentet fra SKAT om det på retsmødet i Landsskatteretten passerede, at SKATs repræsentant skulle have erklæret sig enig i, at As vederlag var rimeligt. Det bestrides derfor, at repræsentanten skulle have udtalt sig, som påstået af sagsøgeren.

Rettens begrundelse og afgørelse

Genvundne afskrivninger

Landsskatterettens afgørelse er baseret på en skønsmæssig fordeling af købesummen på i alt 11.900.000 kr. ved sagsøgerens salg af ejendommen, ...1, til G1 Systembyg A/S i 1996. Fordelingen er foretaget under hensyn til, at der ikke i forbindelse med salget blev aftalt en fordeling på henholdsvis ejendom, installationer og driftsmidler, og det er lagt til grund, at 805.000 kr. af overdragelsessummen kan henføres som vederlag for installationer. Fortjenesten er herefter opgjort til 356.164 kr. i henhold til dagældende afskrivningslovs § 29, og de genvundne afskrivninger er derfor ansat til dette beløb.

Dommerne Lis Hævdholm og Marianne Øllgaard udtaler:

Det fremgår af sagens regnskabsmateriale, at sagsøgeren i hele perioden fra flisfyringsanlæggets anskaffelse i 1990 til afhændelsen af ejendommen i 1996 har afskrevet på anlægget på grundlag af en anskaffelsessum på 863.142 kr. Efter skønsmandens forklaring om den anvendte fremgangsmåde ved fastsættelsen af den skønnede anskaffelsessum er der ikke grundlag for at tilsidesætte den af sagsøgeren anvendte anskaffelsessum, idet bemærkes at det er uden betydning, at sagsøgeren ikke under sagen har kunnet fremvise en kvittering som dokumentation for anskaffelsessummen, ligesom det er uden betydning, at den efterfølgende køber af ejendommen har afskrevet på anlægget på grundlag af en anskaffelsessum på 1 mio. kr.

Uanset at skønsmanden under sin afhjemling i retten udtalte, at anlægget d.d. er uden værdi, er det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over anlæggets levetid. Som følge heraf skal der ved fastsættelsen af de genvundne afskrivninger tages udgangspunkt i en anskaffelsessum på 863.142 kr. og en levetid for anlægget på 20 år.

Som følge heraf stemmer vi for at tage sagsøgerens subsidiære påstand vedrørende dette punkt til følge.

Dommer Peder Johs. Christensen udtaler:

Landsskatterettens skøn for så vidt angør beløbet på 805.000 kr. fremstår velbegrundet og er blandt andet foretaget i overensstemmelse med skønsmandens vurdering af flisfyringsanlægget, der efter enighed mellem parterne under skønsforretningen, omfattede den tilknyttede Flishugger. Skønsmanden har under hovedforhandlingen vedstået de erklæringer, som han har udarbejdet i forbindelse med skønsforretningens gennemførelse, og der er ikke efter bevisførelsen for retten fremkommet oplysninger, der kan danne et sikkert grundlag for at tilsidesætte den sagkyndige vurdering af fyringsanlægget, herunder de oplysninger om anlæggets værdi og levetid, der er indeholdt i skønserklæringerne.

Herefter kan Landsskatterettens skøn ikke anses for at være tilvejebragt på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, og da sagsøgeren med henvisning til de i øvrigt foreliggende oplysninger heller ikke har godtgjort, at skønnet er åbenbart urimeligt, bør dette ikke tilsidesættes af retten.

Jeg stemmer således for at tage sagsøgtes frifindelsespåstand vedrørende dette punkt til følge.

Pensionsindbetalingerne

Det lægges til grund, at selskabet i årene omkring de omhandlede indkomstår har været i en økonomisk dårlig udvikling, og at pensionsindbetalinger i henhold til As forklaring og direktørkontrakten skulle ske i lyset af driftsresultatet efter forudgående aftale med bestyrelsesformanden, uden at det er dokumenteret, at sådanne aftaler er indgået. På baggrund heraf og på baggrund af oplysningerne om As arbejdsopgaver i samme periode, er det ikke godtgjort, at de store pensionsindbetalinger levnede plads til selskabets kapitalinteresser, eller at A havde udvist en sådan løntilbageholdenhed, at pensionsindbetalingerne indhentede et lønefterslæb. Det er uden betydning, om sagsøgtes repræsentant på mødet i Landsskatteretten måtte have udtalt sig som hævdet af sagsøgeren. Som følge heraf var sagsøgeren ikke berettiget til at fradrage pensionsindbetalingerne for A i den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996 og 1997 i videre omfang end anerkendt af skattemyndighederne, hvorfor sagsøgte frifindes vedrørende dette punkt.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Efter sagens udfald skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til modparten, jf. retsplejelovens § 313, med den følge, at udgifterne til bevisførelse, udarbejdelse af ekstrakt og materialesamling skal ligedeles mellem parterne. Sagsøgeren har afholdt udgifter til skønsmandens afhjemling i retten med 5.400 kr. og udgifter til ekstrakt med 2.250 kr., eller i alt 7.650 kr. Sagsøgte har afholdt udgifter til materialesamling med 1.521 kr. Herefter skal sagsøgte betale 3.064,50 kr. til sagsøgeren i delvis refusion af dennes udgifter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren, H1 A/S' skatteansættelse for indkomstårene 1996 og 1997 hjemvises til fornyet behandling ved Ligningsmyndighederne.

Sagsøgte skal inden 14 dage betale 3.064,50 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren.