1. Sammenfatning (resumé)
Styresignalet præciserer, at en afgørelse fra EU-domstolen, der underkender dansk praksis, vil kunne give grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, i samme omfang, som hvis praksis var underkendt af nationale domstole. Der vil derfor kunne ske genoptagelse fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den sag, som EU-domstolen traf afgørelse i. Hvis det ikke er muligt at knytte EU-domstolens afgørelse til en specifik afgiftsperiode, vil adgangen til genoptagelse regnes fra og med den periode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for EU-domstolens dom.
2. Baggrund og regelgrundlaget
Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, kan et afgifttilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelses-berettigede eller efter Skatteforvaltningens bestemmelse, hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn, Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet.
I disse tilfælde kan genoptagelse ske til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.
Det fremgår af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35C (LF175 12/3-2003), at: "Særligt på afgiftsområdet spiller EU-retlige regler en betydelig rolle for retstilstanden. Har EF-domstolen således afsagt dom, hvorved hidtidig praksis underkendes, ville dette kunne give grundlag for genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i samme omfang, som hvis praksis var underkendt af de nationale domstole. Det vil imidlertid i disse tilfælde ofte ikke være muligt at knytte afgørelsen fra EF-domstolen til en specifik afgiftsperiode. Adgangen til genoptagelse vil herefter i disse tilfælde normalt være at regne fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for EF-domstolens dom".
Det fremgår af afsnit A.A.8.3.2.2.2.1.1 i Den juridiske vejledning "Underkendelse i en udenlandsk sag ved EU-Domstolen", at: "Der er således ingen oplysninger om afgiftsperioder og lignende i EU-domme, der kan anvendes til brug for fastlæggelsen af den tidsmæssige udstrækning af genoptagelse efter SFL § 32, stk. 1, nr. 1, 1. led. Adgangen til genoptagelse regnes normalt fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet tre år forud for EU-Domstolens dom. Se lovbemærkningerne til den tidligere bestemmelse i SSL § 35 C (nu SFL § 32)."
3. Skatteforvaltningens opfattelse
Skatteforvaltningen skal præcisere, at en afgørelse fra EU-domstolen, der underkender dansk praksis, vil kunne give grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, i samme omfang, som hvis praksis var underkendt af de nationale domstole.
Genoptagelse kan herefter gives til gunst for den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelses-berettigede fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, eller for så vidt angår godtgørelse det tidspunkt, der var til prøvelse i den sag, som EU-domstolen traf afgørelse i.
Hvis det ikke ud fra EU-domstolens dom kan afgøres, hvilken afgiftsperiode eller hvilket tidspunkt sagen vedrører, gives genoptagelse tilbage til den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for EU-domstolens dom, og for så vidt angår godtgørelse det tidspunkt, der ligger 3 år forud for EU-domstolens dom.
Dette gælder, uanset om det er en dansk eller en anden EU-medlemsstats nationale domstol, der har forelagt spørgsmålet for EU-domstolen.
4. Gyldighed
Den præcisering, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2020-2 i afsnit A.A.8.3.2.2.2.1.1. Efter offentliggørelse af Den juridiske vejledning 2020-2 er styresignalet ophævet.