Skønsmæssige forhøjelse af indkomst og momstilsvar – manglende bogføring


Dato for udgivelse	06 aug 2018 12:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	31 maj 2018 10:49
SKM-nummer	SKM2018.394.BR
Myndighed	Byret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	Retten i Aarhus, BS 72-215/2017 og BS 72-216/2017
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Personlig indkomst
Emneord	Tilsidesætte, enkeltmandsvirksomhed, slag, mad, restaurant, take away, regnskabsmateriale, mangelfuldt, forkert, grundlag, dankorttransaktioner, kontantsalg, fejlregistrering, privatforbrugsberegning
Resumé	Sagerne drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af en skatteyders personlige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 samt af hans momstilsvar for samme indkomstår. Skatteyderen drev i de pågældende indkomstår enkeltmandsvirksomhed med salg af mad i restaurant og som take away. Der var i sagen enighed om, at skatteyderens regnskabsmateriale var mangelfuldt, hvorfor skattemyndighederne havde været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Parternes uenighed bestod således i, hvorledes skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Skattemyndighedernes ansættelse var baseret på de konkrete dankorttransaktioner sammenholdt med det af personalet indtastede kontantsalg. Der var ved skønnets udøvelse taget hensyn til de foreliggende faktiske omstændigheder, idet forhøjelsen blev nedsat med 20 procent, som følge af skatteyderens bemærkning om, at der i nogle tilfælde var sket en fejlregistrering på virksomhedens kasseapparat. Retten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse skulle tilsidesættes. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at den anvendte bruttoavanceprocent var for høj for branchen, eller at den af skattemyndighederne opgjorte omsætning for 2010 og 2011 var urealistisk høj, herunder særligt henset til oplysningerne om omsætningen i virksomheden i de efterfølgende år. Retten erklærede sig også enig med Landsskatteretten i, at det ikke var muligt at opgøre virksomhedens omsætning i 2010 og 2011 mere præcist end således, som SKAT har foretaget opgørelsen. Den omstændighed, at skattemyndighederne ikke havde foretaget en privatforbrugsberegning, kunne i øvrigt ikke føre til et andet resultat. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Reference(r)	Skattekontrollovens § 5, stk. 3 Opkrævningslovens § 5, stk. 3
Henvisning	Den Juridiske Vejledning 2018-2, A.B.5.3.5
Henvisning	Den Juridiske Vejledning 2018-2, A.B.5.4.2
Henvisning	Den juridiske vejledning, afsnit A.C.2.1.4.4.1

Parter

(v/adv Claus Hedegaard Eriksen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv.fm. Nynne Marie Brandt

Afsagt af byretsdommer

Joy Winter

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne er anlagt den 6. februar 2017 og er i medfør af retsplejelovens §254, stk. 1, behandlet i forbindelse med hinanden.

Sagerne angår, om SKAT i medfør af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4, var berettiget til at forhøje omsætningen i virksomheden G1 v/ A med 149.650 kr. i 2010 og 238.352 kr. i 2011, således at sagsøgeren, A’s, personlige indkomst steg med disse beløb, samt om SKAT som følge af forhøjelsen i medfør af opkrævningslovens § 5, stk. 2, var berettiget til at forhøje virksomhedens momstilsvar med 37.412 kr. i 2010 og 59.588 kr. i 2011.

Parterne er enige om, at ansættelserne af indkomsten og momstilsvaret skal ske skønsmæssigt.

Sagsøgeren, A, har i sag BS 72-215/2017 nedlagt påstand om:

Skatteministeriet tilpligtes for indkomståret 2010 at nedsætte A’s personlige indkomst med 149.650 kr.

Skatteministeriet tilpligtes for indkomståret 2011 at nedsætte A’s personlig indkomst med 238.352 kr.

Sagsøgeren, A, har i sag BS 72-216/2017 nedlagt påstand om:

Skatteministeriet tilpligtes for indkomståret 2010 at nedsætte A’s momstilsvar 37.412 kr.

Skatteministeriet tilpligtes for indkomståret 2011 at nedsætte A’s momstilsvar med 59.588 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i begge sager nedlagt påstand om:

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: Hjemvisning.

Oplysningerne i sagerne

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagerne har været behandlet i Landsskatteretten.

Af Landsskatterettens afgørelse af 3. november 2016 vedrørende forhøjelsen af omsætningen i virksomheden for 2010 og 2011 fremgår bl.a.:

"...Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 29. juli 2013

Cpr-nr.: XXX

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Skønsmæssig forhøjelse af omsætning i virksomheden som følge af tilsidesættelse af regnskabsgrundlag for 2010.	149.650 kr.	0 kr.	149.650 kr.
Skønsmæssig forhøjelse af omsætning i virksomheden som følge af tilsidesættelse af regnskabsgrundlag for 2011.	238.352 kr.	0 kr.	238.352 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2010 og 2011 restaurationsvirksomhed med salg af mad i restauranten og som take away. Det fremgår af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2010 og 2011, at virksomheden havde en omsætning til henholdsvis 1.466.070,40 kr. i 2010 og 1.930.283 kr. i 2011. Virksomheden havde i årene et driftsresultat før renter på henholdsvis 207.559,49 kr. i indkomståret 2010 og 408.771 kr. i indkomståret 2011.

SKAT har efter en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale for indkomstårene 2010 og 2011 påpeget, at der alene er udarbejdet kassekladde i første kvartal 2010. For de resterende 7 kvartaler i 2010 og 2011, foreligger der en "Total rapport" for den samlede daglige dankorttransaktion, samt en udskrift fra kasseapparat, som viser det daglige salg, som er indslået i kasseapparatet.

På baggrund af det mangelfulde regnskabsmateriale tilsidesatte SKAT klagerens regnskabsgrundlag for indkomstårene 2010-2011, og SKAT opgjorde klagerens virksomheds omsætning skønsmæssigt med udgangspunkt i differencen mellem dagens samlede dankorttransaktioner og det af personalet indtastede kontantsalg.

Klageren har i den forbindelse gjort indsigelse overfor SKAT ved brev af 11. juni 2013.

SKAT har i forbindelse med udarbejdelse af skønnet foretaget en korrektion af opgørelsen på 100.000 kr. i nedslag på baggrund af klagerens forklaring om forkert indtastning af omsætning.

I forbindelse med klagens behandling ved Landsskatteretten har klageren alene gjort indsigelse overfor opgørelsesmetoden, der er anvendt hos SKAT...

SKATs afgørelse
SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 149.650 kr. i indkomståret 2010 og 238.352 kr. i indkomståret 2011.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(…)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Ovenstående forhold underbygger, at der for mange dage i årene 2010-2011 mangler at blive selvangivet omsætning i større eller mindre omfang. Der foreligger ikke daglige kasseafstemninger, som viser hvorledes salget er opgjort for årene 2010-2011. Det er SKATs opfattelse, at regnskabsgrundlaget tilsidesættes. De beregnede omsætningstal og dermed følgende indkomst- og momsændringer kan herefter opgøres således:

Specifikation af indkomst- og momsforhøjelser 2010-2011:

Indkomstår 2010	Indkomst
Moms Ændring i indkomst	187.063
46.785
Nedslag skøn 20 %	-37.413
-9.353
Ændring i alt 2010, jf. side 1	-149.650
37.412
Indkomstår 2011	Indkomst
Moms Ændring indkomst	282.177
70.544
Nedslag skøn 20 %	-56.436
-14.108
Ændring i varekøb	12.611
1.152
Ændring i alt 2011, jf. side 1	238.352
59.588

(...)"

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

"(…)

Det er SKATs vurdering, at der ikke er kommet nye oplysninger til sagen.

Revisor (…) har vedlagt et eksempel, som skal vise at SKATs opgørelse er forkert. Der foreligger en kassekladde fra den 2. marts 2010.

Inden ovenstående bliver kommenteret, skal det nævnes at disse kassekladder kun er lavet i 1. kvartal 2010. For de resterende 7 kvartaler i 2010 og 2011, foreligger der en "Total rapport" for den samlede daglige dankort-transaktion, samt en udskrift fra kasseapparat, som viser det daglige salg, som er indslået i kasseaparatet. Der er ikke lavet en kassekladde og det fremgår ikke af materialet hvor mange penge, der ligger i kassen om morgenen og om aftenen. Der er dermed ikke lavet en kasseafstemning i denne periode.

Revisor, (…) fremfører, at personalet i visse tilfælde taster kontantsalg i stedet for Dankortsalg og det er skyld i differencen mellem kassekladden og den daglige rapport. Det er ikke muligt for SKAT, at konstatere om denne påstand er sand, da den daglige opgørelse af kassen ikke er tilstrækkelig.

SKAT har på baggrund af de foreliggende oplysninger vurderet, at der er udeholdt omsætning. Størrelsen på den udeholdte omsætning er fremkommet ved differencen mellem dagens samlede dankorttransaktioner og det af personalet indtastede kontantsalg. Såfremt (klagerens revisors) påstand om, at der i visse tilfælde sker forkert indtastning af salg, er korrekt, vil selve forhøjelsen kunne være anderledes.

SKAT har i forbindelse med udarbejdelsen af afgørelsen foretaget en korrektion i forhold til forslaget på ca. 100.000 kr. i nedslag på baggrund af (klagerens revisors) forklaring om forkert indtastning af omsætning.

(…)

Supplerende udtalelse:

1. Rådgivers eksempel 2. marts 2010:

De foreviste "Daglig Rapport" og Total Rapport" viser alene summen for denne dag.

Der er flere dage for 1. kvartal, som ligner dette eksempel.

Konklusion: Rådgivers eksempel kan ikke afvises, men det bør underbygges med dagens kassestrimmel, hvor alle dagens enkelte salg vil fremgå. Denne bør indsendes (dog kun pligt til at opbevare denne 1 år efter underskrivelse af regnskabet).

Der bør eventuelt indhentes kassestrimler for 10 - 20 tilfældige dage.

Den 27. december 2011 viser den "Daglige Rapport" et kontantsalg på 305 kr. og et dankortsalg på 1.975 kr., hvilket ialt er 2.280 kr. i salg denne dag. Men "Transaktionsrapporten" viser et dankort salg på 3.484 kr. denne dag. Dette "antyder", at ikke alle salg er registreret. Dagens kassestrimmel vil sandsynligvis kunne vise, hvad der er årsag til denne difference. Eksempel vedhæftet som fil.

Samme mønster gør sig gældende eksempelvis 30/11 + 14/12 + 20/12 + 21/12.

Disse eksempler viser, at dagens salg ikke engang kan indeholde dankortsalget. "Daglig Rapport" viser typisk "fejl" og "retur" - altså beløb som er slået tilbage på kassen.

2. Regnskabsgrundlag:

Det skal understreges, at SKAT ikke har godkendt det foreliggende regnskabsgrundlag. Dette skal begrundes med, at der ikke er foretaget kasseafstemninger i 2010 og 2011, bortset fra 1. kvartal 2010.

Det er således ikke muligt, at opgøre størrelsen af det kontante salg 100% sikkert. SKAT har derfor taget udgangspunkt i dankortsalg jf. foreliggende bankkontoudskrifter. Hertil er lagt dagens kontante salg jf. de foreliggende "Daglige Rapporter". Summen her af udgør således dagen salg.

3. Begrundet skøn:

Det er SKATs opfattelse, at der ikke bare er foretaget en skønsmæssig opgørelse af varesalget i 2010 og 2011. Der er foretaget et begrundet skøn ud fra bankoplysninger og foreliggende dags rapporter og totalrapporter, som viser summen af de enkelte dages salg.

Det er SKATs opfattelse, at skatteyder ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret, at det af SKAT opgjorte varesalg i 2010 og 2011 er opgjort på et forkert grundlag.

4. 20 % nedslag:

Det skal bemærkes, at de foreliggende regneark for 2010 og 2011, som er udarbejdet af SKAT er lagt til grund for det udsendte forslag til afgørelse af skatte- og momsansættelser.

Efter modtagelse af indsigelse valgte SKAT at nedsætte de påtænkte ændringer med 20% og udsendte afgørelser for 2010 og 2011.

5. Fejlslag på kassen:

Det er SKATs opfattelse, at det ikke i tilstrækkeligt omfang er påvist af skatteyder, at der i flere tilfælde er slået kontantslag i kassen i stedet for dankortsalg.

6. Kontantsalg:

De vedlagte regneark udarbejdet af SKAT, viser at der mange gange i både 2010 og 2011 er et meget lavt angivet kontantsalg jf. de "daglige rapporter".

I disse tilfælde kan der næppe være fejlslag på kassen -altså dankortsalg som fejlagtig er indtastet som kontantsalg.
I stedet viser det lave kontantsalg i disse tilfælde, at der kan være en vis usikkerhed om, alle dagens kontantsalg er registret på kassen.

7. Kontantsalg / dankortsalg:

Fordelingen mellem kontantsalg og dankortsalg inden SKATs korrektioner viser, at ca. 17 % af salget foregår i kontanter. Efter SKATs korrektioner og efterfølgende nedslag på 20 % udgør kontantsalget ca. 25 %, hvilket ikke syntes unormalt højt.

8. Bankindsætninger:

I både 2010 og 2011 er der flere større bankindsætninger på din private bankkonto X1. Se vedhæftede fil.
Disse bankindsætninger er der på nuværende tidspunkt ikke redegjort for. Derfor bør skatteyder dokumentere, hvor fra disse indsætninger kommer.

Afsluttende konklusion:

Det er SKATs opfattelse, at de foretagne skatte- og momsansættelser for 2010 og 2011 bør fastholdes, idet skatteyder på ingen måde opfylder gældende mindstekravsbestemmelser til udarbejdelse af regnskabsgrundlag.

- Der er ikke foretaget kasseafstemninger (bortset fra 1. kvartal 2010).

- Flere gange kan dankortsalget ikke indeholdes i dagens opgjorte salg.

- Flere dage anses det selvangivne kontantsalg for usandsynligt lavt.

- Der er bankindsætninger på privat bankkonto, som der ikke foreligger oplysninger om hvorfra kommer.

- Det er ikke påvist og dokumenteret, at personalet fejlagtigt slår dankortsalg i kassen som kontantsalg.

- Der er allerede givet et nedslag på 20 %, hvilketsvarertil ca. 100.000 kr.

- SKAT har lovhjemmel til at skønne over indkomsten, når regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes.

(…)"

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse i indkomstårene 2010 og 2011 bør nedsættes til det selvangivne.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

"(…)
På vegne af ovenstående klient skal jeg hermed anke SKATs afgørelse om forhøjelse af indkomsten for 2010 og 2011 i henhold til skrivelse af 29. juli 2013.

SKAT har gennemgået min klients regnskabsmateriale for 2010 og 2011, og det er udelukkende måden omsætningen opgøres på, der danner grundlag for uenigheden og dermed forhøjelsen på kr. 149.650 for 2010 og kr. 238.352 for 2011.

Min klient driver en lille restaurant i centrum af Y1-by med plads til max. 30 siddende gæster, og det begrænser selvfølgelig både omsætning- og indtjeningsmulighederne. Der serveres hovedsagelig risretter med tilhørende specialiteter fra Y2-land. Disse retter sælges både i restauranten og ligeledes som "take away''. Omsætningen for "take away'' udgør ca. 47 % af den samlede omsætning. Åbningstid 17-22.

SKAT har valgt at tilsidesætte regnskabsmaterialet, og opgør omsætningen efter en uacceptabel metode, som udmunder i ovennævnte forhøjelser.

Virksomhedens regnskabsmateriale sidder pænt og overskueligt i bilagsmapper, og der foreligger dagligt udskrift fra kasseapparatet med dagens omsætning. Det er korrekt at der i flere kvartaler ikke foreligger en afstemning af kontanterne, men dagens omsætning er nøjagtigt medtaget i henhold til kasseapparatets daglige opgørelse, og bør efter min vurdering ikke kunne tilsidesættes.

Personalet der betjener kasseapparatet indtaster løbende bestillingerne, og når der skal betales skal de enten vælge kontant eller Dankort. Det er denne registrering SKAT ikke er tilfreds med og vil tilsidesætte regnskabsgrundlaget. Idet Dankortmaskinen og kasseapparater ikke er integreret, opstår der ofte en anderledes fordeling mellem Dankort og kontanter, når dagens afleveringsrapport fra Dankortmaskinen udskrives sidst på aftenen og sammenlignes med opgørelsen fra kasseapparatet. Hverken personalet eller indehaveren har betragtet dette som et problem, idet omsætningen er korrekt opgjort.

For at give et eksempel har jeg udtaget en stikprøve på den 2/3 2010 (dokumentation vedlagt). På denne kassebon er dagen omsætningen opgjort til kr. 4.780 inkl. moms, og det fremgår endvidere på kasseapparatets daglige rapport, at der skulle være kr. 1.854 i kontanter og kr. 2.926 på Dankort, samlet kr. 4.780. Når den endelige kassekladde bliver udarbejdet og den samlede nota fra Dankortmaskinen er udskrevet kan man konstatere, at fordelingen mellem kontanter og Dankort er anderledes. Dette er ikke udtryk for at dagens salg er forkert opgjort, men blot en konstatering af, at personalet i visse tilfælde taster "kontantsalg" i stedet for "Dankortsalg" på kasseapparatet.

I ovenstående eksempel er det korrekte kontantbeløb kr. 1.065 og Dankort kr. 3.715. På SKATs opgørelse for 2/3 2010 har SKAT medtaget en meromsætning på kr. 789 i forhold til den daglige opgørelse, hvilket er forskellen på Dankortopgørelsen. Forskellen på dankortopgørelsen bliver konsekvens tillagt dagens salg. Det er denne forhøjelse af dagens salg, vi ikke kan acceptere.

Ovenstående eksempel danner grundlag for SKATs samlede forhøjelse for både 2010 og 2011, jf. vedlagte opgørelse.

På baggrund af ovenstående, er vi af den opfattelse, at SKATs forhøjelse af omsætningen ikke er korrekt dokumenteret og udelukkende beror på en formodning, og fastholder at omsætningen i bogholderiet for begge regnskabsår er korrekt opgjort.

(…)

I tilknytning til ovenstående sag skal jeg hermed fremkomme med bemærkninger til SKATs brev af den 24. maj 2016.

Indledningsvist skal jeg henvise til det af SKAT i brevet anførte, hvor følgende fremgår:

"Konklusion: Rådgivers eksempel kan ikke afvises, men det bør underbygges med dagens kassestrimmel, hvor alle dagens enkelte salg vil fremgå.

Den 27. december 2011 viser den "Daglige Rapport" et kontantsalg på kr. 305,00 og et dankortsalg på kr. 1.975,00, hvilket i alt er kr. 2.280,00 i salg denne dag. Men '''Transaktionsrapporten" viser et dankortsalg på kr. 3.484,00 denne dag. Dette "antyder", at ikke alle salg er registreret."

Hertil skal bemærkes, at differencen mellem transaktionsrapporten og den daglige rapport opstår, når kunder/gæster hæver over beløbet på dankort. Som tidligere fremhævet i sagen, har min klient en daglig kassebeholdning på ca. kr. 1.800,00. Min klient har således en betydelig kontantbeholdning til at efterkomme kundernes/gæsternes ønske om at hæve et større beløb, end regningen for bespisning. En del kunder/gæster hæver et større beløb end regningen for at undgå at betale gebyr ved en tilsvarende hævning i en pengeautomat. Det af SKAT anførte indikerer således ikke, at salg ikke skulle være registreret.

Det af SKAT foretagne skøn er på ingen måde begrundet, idet SKAT blot har taget udgangspunkt i dankorttransaktionsrapporten. SKAT har ikke undersøgt dækningsbidrag for branchen, og inddraget disse undersøgelser i skønnet, ligesom SKAT i skønnet ikke tager højde for, at en del kunder, som ovenfor anført, hæver et større beløb på dankort end regningens pålydende.

I SKATs skrivelser anføres, at der på visse dage et er meget lavt kontantsalg. Hertil bemærkes, at restauranten alene indeholder 24 pladser samt at der løbende afholdes selskaber i lokalet, hvor betalingen typisk sker med dankort. Endvidere er det en generel tendens, at flere kunder betaler med dankort, hvilket er forklaringen på det lave kontantsalg.

(…)"

I forbindelse med at sagen har været sendt til erklæring i SKAT er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger:

"(…)

I tilknytning til ovenstående sag skal jeg hermed fremkomme med bemærkninger til Skatteankestyrelsens vurdering af sagen.

Ved afgørelse af den 29. juli 2013 har SKAT forhøjet min klients skattepligtige indkomst samt moms. Forhøjelsen er sket, idet SKAT finder, at min klients regnskabsgrundlag er mangelfuldt, som følge af at kasseafstemningen er mangelfuld.

Da SKAT har valgt at tilsidesætte min klients regnskab, har SKAT opgjort omsætningen i min klients virksomhed ved at tage udgangspunkt i dankortrapporter, udskrevet fra min klients dankortterminal tillagt kontantsalg, som fremgår af min klients kasseprint. Som tidligere fremhævet, indrømmer den af SKAT valgte fremgangsmåde for udøvelse af skønnet ingen adgang til at kunder/gæster i min klients restaurant hæver over beløbet på dankort. Som tidligere fremhævet i sagen, har min klient en daglig kassebeholdning på ca. kr. 1.800,00. Min klient har således en betydelig kontantbeholdning til at efterkomme kundernes/gæsternes ønske om at hæve et større beløb, end regningen for bespisningen. En del kunder/gæster hæver et større beløb end regningen for at undgå at betale gebyr ved en tilsvarende hævning i en pengeautomat.

Når SKATs forhøjelser af omsætningen indarbejdes i min klients regnskaber for 2010 og 2011 udgør dækningsbidraget følgende:

Indkomståret 2010
Omsætning	Kr. 1.928.937,88
Vareforbrug	Kr. -855.851,08
Dækningsbidrag/bruttoavance (55,63 %)	Kr. 1.073.116,80

Indkomståret 2011
Omsætning	Kr. 2.212.460,00
Vareforbrug	Kr. -735.044,00
Dækningsbidrag/bruttoavance (66,78 %)	Kr. 1.477.416,00

Dækningsbidraget udgør følgende, når der tages højde for SKATs nedslag på 20%.

Indkomståret 2010
Omsætning	Kr. 1.891.524,88
Vareforbrug	Kr. -855.821,08
Dækningsbidrag/bruttoavance (54,75 %)	Kr. 1.035.703,80

Indkomståret 2011
Omsætning	Kr. 2.168.635,00
Vareforbrug	Kr. -735.044,00
Dækningsbidrag/bruttoavance (66,11 %)	Kr. 1.433.591,00

Som det fremgår af ovenstående opgørelser af dækningsbidraget med udgangspunkt i SKATs forhøjelser, virker det opgjorte dækningsbidrag urealistisk højt, henset til den af min klient drevne restaurationsvirksomhed. SKATs skøn er således åbenbart urimeligt.

SKAT har ikke sammenholdt ovenstående dækningsbidrag med gennemsnitlige dækningsbidrag for restaurationsbranchen, således fremgår af udtræk fra Danmarks Statistik vedrørende dækningsbidrag i % for restaurationsbranchen i 2011, jf. bilag 4. Heraf fremgår, at det gennemsnitlige dækningsbidrag udgør 60,6% i 2011. Med SKATs forhøjelser er min klients dækningsbidrag i indkomståret 2011 6,18% højere end gennemsnittet for restaurationsbranchen.

Af SKATs brev af 24. maj 2016 til Skatteankestyrelsen fremgår, at der både i 2010 og 2011 er indsat flere større bankindsætninger på min klients private bankkonto, X1. Der fremhæves i SKATs brev, at der ikke nærmere er redegjort for disse indsætninger. Til dokumentation herfor vedhæftes lånedokumenter, som viser baggrunden for indsætningerne, bilag 5.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006).

I forhold til den løbende nøjagtige indkomstopgørelse som påhviler klageren, fremgår det desuden af praksis, at der bør foreligge opgørelser over den daglige kontante beholdnings sammensætning eller registrering af eventuelle daglige kasseafstemninger for at der er fundet en effektiv kasseafstemning sted. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil klagerens regnskabsmateriale ikke være egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, da de anførte krav i ovennævnte bekendtgørelsen ikke er opfyldt jf. SKM2006.484.ØLR.

Landsskatteretten finder i lighed med SKAT, at kravene til regnskabet som følge af mindstekravsbekendtgørelsen ikke er opfyldt, hvorfor klagerens personlige indkomst bør fastsættes skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Der er i afgørelsen lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at der foreligger daglige udskrifter fra kasseapparatet i form af løbende kasserapporter som sammenholdt med en daglig afleveringsrapport fra dankortmaskinen gør det muligt at opgøre dagens samlede korrekte omsætning.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det ikke på det foreliggende grundlag vil være muligt at opgøre virksomhedens omsætning i indkomstårene 2010-2011 mere præcist, end ved at tage udgangspunkt i de fremlagte Dankortrapporter tillagt det kontantsalg, som fremgår af de af klageren fremlagte kasseprint.

Det bemærkes hertil, at de fremlagte gældsbreve ikke vurderes til at være relevante i forbindelse med udøvelsen af skønnet, da de konkrete indsætninger er sket på klagerens private konto.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse i sin helhed..."

Af Landsskatterettens afgørelse af 3. november 2016 vedrørende forhøjelsen af momstilsvaret for 2010 og 2011 fremgår bl.a.:

"...Klager: G1 v/A

Klage over: SKATs afgørelse af 29. juli 2013

CVR-nr.: ...11

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar som følge af tilsidesættelse af regnskabet i indkomståret 2010.	37.412 kr.	0 kr.	37.412 kr.
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar som følge af tilsidesættelse af regnskabet i indkomståret 2011.	59.588 kr.	0 kr.	59.588 kr.

Faktiske oplysninger
Virksomheden drev i indkomstårene 2010 og 2011 restaurationsvirksomhed med salg af mad i restauranten og som take away.

På baggrund af det mangelfulde regnskabsmateriale tilsidesatte SKAT virksomhedens regnskabsgrundlag for indkomstårene 2010-2011, og SKAT opgjorde virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt.

Virksomheden har i den forbindelse gjort indsigelse overfor SKAT ved brev af 11. juni 2013.

SKAT har ved udarbejdelse af skønnet foretaget en korrektion af grundlaget for momstilsvaret på 100.000 kr.

Virksomheden har i forbindelse med klagens behandling ved Landsskatteretten alene gjort indsigelse overfor opgørelsesmetoden, der er anvendt hos SKAT i forbindelse med grundlaget for beregning af momstilsvaret. ..

SKATs afgørelse
SKAT har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens momstilsvar med henholdsvis 37.412 kr. i indkomståret 2010 og 59.588 kr. i indkomståret 2011.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(…)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse
Ovenstående forhold underbygger, at der for mange dage i årene 2010-2011 mangler at blive selvangivet omsætning i større eller mindre omfang. Der foreligger ikke daglige kasseafstemninger, som viser hvorledes salget er opgjort for årene 2010-2011. Det er SKATs opfattelse, at regnskabsgrundlaget tilsidesættes. De beregnede omsætningstal og dermed følgende indkomstog momsændringer kan herefter opgøres således:

Specifikation af indkomst- og momsforhøjelser 2010-2011:

Indkomståret 2010	Indkomst
Moms
Ændring i moms	187.063
46.765
Nedslag skøn 20 %	-37.413
-9.353
Ændring i alt 2010 jf. side 1	149.650

Indkomstår 2011	Indkomst
Moms
Ændring i indkomst	282.177
70.544
Nedslag skøn 20 %	-56.436
-14.108
Ændring i varekøb	12.611
3.152
Ændring i alt 2010 jf. side 1	238.352
59.588

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

"(…)

Det er SKATs vurdering, at der ikke er kommet nye oplysninger til sagen.

Revisor (…) har vedlagt et eksempel, som skal vise at SKATs opgørelse er forkert. Der foreligger en kassekladde fra den 2. marts 2010.

Inden ovenstående bliver kommenteret, skal det nævnes at disse kassekladder kun er lavet i 1. kvartal 2010. For de resterende 7 kvartaler i 2010 og 2011, foreligger der en "Total rapport" for den samlede daglige dankort-transaktion, samt en udskrift fra kasseapparat, som viser det daglige salg, som er indslået i kasseapparatet. Der er ikke lavet en kassekladde og det fremgår ikke af materialet hvor mange penge, der ligger i kassen om morgenen og om aftenen. Der er dermed ikke lavet en kasseafstemning i denne periode.

(…)

Supplerende udtalelse:

1. Rådgivers eksempel 2. marts 2010:
De foreviste "Daglig Rapport" og Total Rapport" viser alene summen for denne dag.

Der er flere dage for 1. kvartal, som ligner dette eksempel.

Der bør eventuelt indhentes kassestrimler for 10 - 20 tilfældige dage.

Samme mønster gør sig gældende eksempelvis 30/11 + 14/12 + 20/12 + 21/12.
Disse eksempler viser, at dagens salg ikke engang kan indeholde dankortsalget. "Daglig Rapport" viser typisk "fejl" og "retur" - altså beløb som er slået tilbage på kassen.

2. Regnskabsgrundlag:
Det skal understreges, at SKAT ikke har godkendt det foreliggende regnskabsgrundlag. Dette skal begrundes med, at der ikke er foretaget kasseafstemninger i 2010 og 2011, bortset fra 1. kvartal 2010.

Det er således ikke muligt, at opgøre størrelsen af det kontante salg 100% sikkert.
SKAT har derfor taget udgangspunkt i dankortsalg jf. foreliggende bankkontoudskrifter. Hertil er lagt dagens kontante salg jf. de foreliggende "Daglige Rapporter". Summen her af udgør således dagen salg.

3. Begrundet skøn:
Det er SKATs opfattelse, at der ikke bare er foretaget en skønsmæssig opgørelse af varesalget i 2010 og 2011. Der er foretaget et begrundet skøn ud fra bankoplysninger og foreliggende dags rapporter og totalrapporter, som viser summen af de enkelte dages salg.Det er SKATs opfattelse, at skatteyder ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret, at det af SKAT opgjorte varesalg i 2010 og 2011 er opgjort på et forkert grundlag.

4. 20 % nedslag:
Det skal bemærkes, at de foreliggende regneark for 2010 og 2011, som er udarbejdet af SKAT er lagt til grund for det udsendte forslag til afgørelse af skatteog momsansættelser.

Efter modtagelse af indsigelse valgte SKAT at nedsætte de påtænkte ændringer med 20% og udsendte afgørelser for 2010 og 2011.

5. Fejlslag på kassen:
Det er SKATs opfattelse, at det ikke i tilstrækkeligt omfang er påvist af skatteyder, at der i flere tilfælde er slået kontantslag i kassen i stedet for dankortsalg.

6. Kontantsalg:
De vedlagte regneark udarbejdet af SKAT, viser at der mange gange i både 2010 og 2011 er et meget lavt angivet kontantsalg jf. de "daglige rapporter".
I disse tilfælde kan der næppe være fejlslag på kassen - altså dankortsalg som fejlagtig er indtastet som kontantsalg.
I stedet viser det lave kontantsalg i disse tilfælde, at der kan være en vis usikkerhed om, alle dagens kontantsalg er registret på kassen.

7. Kontantsalg / dankortsalg:
Fordelingen mellem kontantsalg og dankortsalg inden SKATs korrektionerviser, at ca. 17 % af salget foregår i kontanter.
Efter SKATs korrektioner og efterfølgende nedslag på 20 % udgør kontantsalget ca. 25 %, hvilket ikke syntes unormalt højt.

8. Bankindsætninger:
I både 2010 og 2011 er der flere større bankindsætninger på din private bankkonto X1. Se vedhæftede fil.
Disse bankindsætninger er der på nuværende tidspunkt ikke redegjort for. Derfor bør skatteyder dokumentere, hvor fra disse indsætninger kommer.

Afsluttende konklusion:

- Der er ikke foretaget kasseafstemninger (bortset fra 1. kvartal 2010).

- Flere gange kan dankortsalget ikke indeholdes i dagens opgjorte salg.

- Flere dage anses det selvangivne kontantsalg for usandsynligt lavt.

- Der er bankindsætninger på privat bankkonto, som der ikke foreligger oplysninger om hvorfra kommer.

- Det er ikke påvist og dokumenteret, at personalet fejlagtigt slår dankortsalg i kassen som kontantsalg.

- Der er allerede givet et nedslag på 20 %, hvilket svarer til ca. 100.000 kr.

- SKAT har lovhjemmel til at skønne over indkomsten, når regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes.

(…)"

Virksomhedens opfattelse
Virksomheden har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret bør nedsættes til det selvangivne.

Virksomheden har anført følgende:

"(…)

På vegne af ovenstående klient skal jeg hermed anke SKATs afgørelse om forhøjelse af indkomsten for 2010 og 2011 i henhold til skrivelse af 29. juli 2013.

SKAT har valgt at tilsidesætte regnskabsmaterialet, og opgør omsætningen efter en uacceptabel metode, som udmunder i ovennævnte forhøjelser.

Ovenstående eksempel danner grundlag for SK.ATs samlede forhøjelse for både 2010 og 2011, jf. vedlagte opgørelse.

(…)

I tilknytning til ovenstående sag skal jeg hermed fremkomme med bemærkninger til SKATs brev af den 24. maj 2016.

Indledningsvist skal jeg henvise til det af SKAT i brevet anførte, hvor følgende fremgår:

"Konklusion: Rådgivers eksempel kan ikke afvises, men det bør underbygges med dagens kassestrimmel, hvor alle dagens enkelte salg vil fremgå.

(…)"

I forbindelse med at sagen har været sendt til erklæring i SKAT er virksomhedens repræsentant kommet med følgende bemærkninger:

"(…)

I tilknytning til ovenstående sag skal jeg hermed fremkomme med bemærkninger til Skatteankestyrelsens vurdering af sagen.

Da SKAT har valgt at tilsidesætte min klients regnskab, har SKAT opgjort omsætningen i min klients virksomhed ved at tage udgangspunkt i dankortrapporter, udskrevet fra min klients dankortterminal tillagt kontantsalg, som fremgår af min klients kasseprint. Som tidligere fremhævet, indrømmer den af SKAT valgte fremgangsmåde for udøvelse af skønnet ingen adgang til at kunder/gæster i min klients restaurant hæver over beløbet på dankort. Som tidligere fremhævet i sagen, har min klient en daglig kassebeholdning på ca. kr. 1.800,00. Min klient har således en betydelig kontantbeholdning til at efterkomme kundernes/gæsternes ønske om at hæve et større beløb, end regningen for bespisningen. En del kunder/gæster hæve ret større beløb end regningen for at undgå at betale gebyr ved en tilsvarende hævning i en pengeautomat.

Når SKATs forhøjelser af omsætningen indarbejdes i min klients regnskaber for 2010 og 2011 udgør dækningsbidraget følgende:

Indkomståret 2010
Omsætning	Kr. 1.928.937,88
Vareforbrug	Kr. -855.821,08
Dækningsbidrag/bruttoavance (55,63 %)	Kr. 1.073.116,80

Indkomståret 2011
Omsætning	Kr. 2.212.460,00
Vareforbrug	Kr. -735.044,00
Dækningsbidrag/bruttoavance (66,78 %)	Kr. 1.477.416,00

Dækningsbidraget udgør følgende, når der tages højde for SKATs nedslag på 20%.

Indkomståret 2010
Omsætning	Kr. 1.891.524,88
Vareforbrug	Kr. -855.821,08
Dækningsbidrag/bruttoavance (54,75 %)	Kr. 1.035.703,80

Indkomståret 2011
Omsætning	Kr. 2.168.635,00
Vareforbrug	Kr. -735.044,00
Dækningsbidrag/bruttoavance (66,11 %)	Kr. 1.433.591,00

(…)"

Landsskatterettens afgørelse
Af momslovens § 3, fremgår det, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

I udgangspunktet skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen efter momslovens § 47. Ifølge momslovens § 48, stk. 1, skal afgiftspligtige personer etableret her i landet, uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Herudover oplistes en række undtagelser til momsregistrering i momslovens § 13, stk. 1.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse jf. momslovens § 55, stk. 1.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende stadfæstet SKATs opgørelse af ikke-beskattet omsætning i virksomheden, som skal danne udgangspunkt for opgørelsen af det skyldige momstilsvar.

Under henvisning hertil finder Landsskatteretten, at virksomheden har været forpligtet til at afregne moms, og at SKAT har været berettiget til at fastsættes momsen med udgangspunkt i de fremlagte kasserapporter.

Landsskatteretten finder ikke, at det på det foreliggende grundlag vil være muligt at foretage et mere præcist skøn af virksomhedens momstilsvar, end ved at tage udgangspunkt i de fremlagte Dankortrapporter tillagt det kontantsalg, som fremgår af de af virksomheden fremlagte kasseprint.

Det bemærkes hertil, at de fremlagte gældsbreve ikke vurderes til at være relevante i forbindelse med udøvelsen af skønnet, da de konkrete indsætninger er sket på klagerens private konto.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse i sin helhed..."

Sagsøgeren har fremlagt virksomhedens regnskaber for 2010 og 2011.

Sagsøgeren har endvidere fremlagt bilag, der viser den daglige omsætning tirsdag den 2. marts 2010 i henhold til virksomhedens kasserapporten og en udskrift fra virksomhedens dankortteminal af samme dato, som et eksempel på den difference i kroner og øre, der løbende fremgik mellem dankortsalget ifølge kasserapporten og dankortsalget ifølge udskriften fra dankortterminalen.

Sagsøgeren har endvidere fremlagt en kassekladde fra den 2. marts 2010, der indeholder en opgørelse af indtægter og udgifter den pågældende dag.

Det er oplyst, at der ikke er udarbejdet kassekladder efter 1. kvartal 2010.

Sagsøgeren har herudover bl.a. fremlagt en samlet oversigt over omsætningen for 2010 og 2011 fordelt på kontanter og dankorttransaktioner.

Forklaring:

Sagsøgeren har forklaret, at han er 43 år gammel. Han er uddannet byggetekniker, men han driver virksomheden G1. Han bor til leje i en lejlighed. Han er far til 2 piger. Kunderne kan bestille maden som take away, men de kan også spise maden i den tilhørende restaurant. Der er 24 siddepladser i restauranten. G1 har åben 6 dage om ugen fra kl 17.00 til 20.30. Der er 4-5 ansatte i virksomheden. De er alle studerende. Omsætningen i virksomheden steg fra 2009 til 2010, fordi han udvidede åbningstiden til 7 dage om ugen, og fordi han satte priserne ned. Virksomhedens vareforbrug steg kraftigt i 2010, fordi hans omsætning steg. Forskydningerne i vareforbruget kan skyldes, at han handler ind til forskellige priser. I 2014 var omsætningen på ca. 2.000.000 kr. I 2017 var omsætningen på ca. 1.900.000 kr. Ved dagens begyndelse er der altid 1.800 kr. i kassen Alt salg tastes ind i kasseapparatet. Når kunden betaler med dankort, tastes salget tillige ind i dankortterminalen. Han har en del unge ansat, som muligvis har tastet forkert ind i kasseapparatet. Differencen mellem kassebonen og udskriften fra dankortterminalen skyldes, at kunderne har trukket over beløbet, således at de har fået udbetalt kontanter. Det er dog sjældent, at der er kunder, som hæver over beløbet. Han udarbejdede kassekladder for første kvartal 2010, men herefter ophørte han med det. Efter SKATs besøg har han på ny udarbejdet kassekladder.

Parternes synspunkter

Parterne har i den væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

A har i sit påstandsdokument af 18. april 2018 vedrørende begge sager bl.a. anført følgende:

"... de af sagsøgte udøvede skøn over sagsøgers personlige indkomst for 2010 og 2011 med henholdsvis kr. 149.650 og kr. 238.352 og af sagsøgers momstilsvar for 2010 og 2011 med henholdsvis kr. 37.412 og kr. 59.588 er åbenbart urimelige.

I forbindelse med SKATs tilsidesættelser af sagsøgers regnskab for indkomstårene 2010 og 2011 har SKAT opgjort omsætningen i sagsøgers virksomhed ved at tage udgangspunkt i dankortrapporter, udskrevet fra sagsøgtes dankortterminal tillagt kontantsalg.

Når sagsøgtes forhøjelser af omsætningen indarbejdes i sagsøgers regnskaber for 2010 og 2011 udgør dækningsbidraget følgende:

Indkomståret 2010
Omsætning	Kr. 1.928.937,88
Vareforbrug	Kr. -855.821,08
Dækningsbidrag/bruttoavance (55,63 %)	Kr. 1.073.116,80

Indkomståret 2011
Omsætning	Kr. 2.212.460,00
Vareforbrug	Kr. -735.044,00
Dækningsbidrag/bruttoavance (66,78 %)	Kr. 1.477.416,00

Dækningsbidraget udgør følgende, når der tages højde for sagsøgers nedslag på 20%.

Indkomståret 2010
Omsætning	Kr. 1.891.524,88
Vareforbrug	Kr. -855.821,08
Dækningsbidrag/bruttoavance (54,75 %)	Kr. 1.035.703,80

Indkomståret 2011
Omsætning	Kr. 2.168.635,00
Vareforbrug	Kr. -735.044,00
Dækningsbidrag/bruttoavance (66,11 %)	Kr. 1.433.591,00

Det gøres gældende, at det opgjorte dækningsbidrag er urealistisk højt, henset til den af sagsøger drevne restaurationsvirksomhed.

Det gøres endvidere gældende, at de opgjorte omsætninger er urealistiske høje, henset til den af sagsøger drevne restaurationsvirksomhed. Det kommer endvidere til udtryk, når omsætningsforhøjelserne sammenlignes årerne 2008 2009, jf. bilag 12:

Indkomståret 2008
Omsætning	Kr. 1.215.098

Indkomståret 2009
Omsætning	Kr. 1.248.999

Sagsøgers (sagsøgtes) skøn er således åbenbart urimeligt..."

Sagsøgeren har yderligere anført, at det skal komme sagsøgte til skade, at der ikke er udarbejdet en privatforbrugsberegning.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 16. april 2018 vedrørende begge sager bl.a. anført:

"...1. Den skønsmæssige forhøjelse af omsætning og momstilsvar

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af A’s personlige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 med henholdsvis 149.650 kr. og 238.352 kr. og af momstilsvaret for 2010 og 2011 med henholdsvis 37.412 kr. og 59.588 kr.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne, jf. skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat, jf. skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4. En virksomheds momstilsvar kan tilsvarende fastsættes skønsmæssigt, såfremt tilsvaret ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det er ubestridt, at A’s regnskabsgrundlag har været mangelfuldt, hvorfor skattemyndighederne har været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Det følger af fast retspraksis, at når SKAT har været berettiget til at ansætte den skattepligtige indkomst skønsmæssigt, kan dette skøn alene tilsidesættes, såfremt det godtgøres, at den skønsmæssige ansættelse medfører et åbenbart urimeligt resultat eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. UfR2005, 3167H (SKM2005.368.HR), UfR 2009,476 H (SKM2009.37.HR), samt UfR 2011, 1458 H (SKM2011.209.HR).

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse baserer sig på differencen mellem konkrete dankorttransaktioner og det af personalet indtastede kontantsalg.

Skattemyndighederne har ved skønnets udøvelse taget hensyn til de foreliggende faktiske omstændigheder. Der er således taget hensyn til, at der i nogle tilfælde kan være sket en fejlregistrering på virksomhedens kasseapparat. Der er dermed udøvet et solidt skøn, som kun kan tilsidesættes, hvis A fører et objektivt og sikkert bevis for, at skønnet er åbenbart urimeligt.

A gør alene gældende, at skønnet er åbenbart urimeligt, og i den forbindelse gør han to forhold gældende:

For det første at dækningsbidraget efter skattemyndighedernes forhøjelser efter hans opfattelse er urealistisk højt.

A har imidlertid ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at dækningsbidraget er for højt for branchen eller hans virksomhed, jf. f.eks. TfS 2003, 782 ØLR (SKM2003.407.ØLR) og TfS 2006, 778 ØLR (SKM2006.484.ØLR). Hans standpunkt er udokumenteret.

For det andet at den af skattemyndighederne opgjorte omsætning for 2010 og 2011 på henholdsvis 1.891.524,88 kr. og 2.168.635,00 kr. er urealistisk høj, når den sammenlignes med indkomstårene 2008 og 2009, hvor omsætningen udgjorde 1.215.098 kr. og 1.248.999 kr. (bilag 12). A har imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at de pågældende indkomstår er sammenlignelige. Det bemærkes herved, at skattemyndighederne ikke har foretaget kontrol af de pågældende år, hvorfor tallene allerede af den grund ikke er sammenlignelige.

Hertil kommer, at A i de efterfølgende år, dvs. 2012, 2013 og 2014, har selvangivet en omsætning på henholdsvis 1.928.959 kr. for 2012 (bilag D, side 1), 1.933.621 kr. for 2013 (bilag E, side 1) og 2.062.496 for 2014 (bilag F, side 1).

Dette understøtter også, at den skønsmæssigt fastsatte omsætning på 1.891.524,88 kr. for 2010 og 2.168.635,00 kr. for 2011 ikke er urealistisk høj - og da slet ikke åbenbart urimelig, som det påhviler A at føre bevis for..."

Sagsøgte har yderligere anført, at den omstændighed, at der ikke er udarbejdet en privatforbrugsberegning, ikke kan føre til et andet resultat.

"2. Hjemvisningspåstanden

Den subsidiære påstand om hjemvisning er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at A har ført bevis for, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af hans personlige indkomst og/eller momstilsvar kan tilsidesættes.

I så fald bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne, der således kan udøve et fornyet skøn efter de retningslinjer, retten udstikker. .."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at det ikke er muligt at foretage en opgørelse af virksomhedens korrekte omsætning i 2010 og 2011, idet der ikke er foretaget løbende bogføring i form af et ført og afstemt kasseregnskab.

Parterne er da også enige om, at sagsøgerens regnskabsgrundlag for 2010 og 2011 ikke opfylder lovgivningens krav hertil, således at sagsøgerens personlige indkomst og momstilsvar for 2010 og 2011 skal fastsættes skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4, og opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Retten finder, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens personlige indkomst og momstilsvar for 2010 og 2011 bør tilsidesættes enten som åbenbart urimelig eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten har herved lagt vægt på, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at den anvendte bruttoavanceprocent generelt er for høj for branchen, eller at den opgjorte omsætning for 2010 og 2011 er urealistisk høj, særligt når henses til oplysningerne om omsætningen i virksomheden for 2012 til 2014. Herefter og idet retten er enig med Landsskatteretten i, at det ikke er muligt at opgøre virksomhedens omsætning i indkomstårene 2010 og 2011 mere præcist end således, som SKAT har foretaget opgørelsen, finder retten, at Skatteministeriets frifindelsespåstande i begge sager skal tages til følge.

Den omstændighed, at skattemyndighederne ikke har foretaget en privatforbrugsberegning, kan ikke føre til et andet resultat.

A skal samlet for begge sager betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 25.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms i begge sager. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der udover sagernes værdi taget hensyn til, at sagerne er behandlet sammen, og til sagernes omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Skatteministeriet frifindes i begge sager.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.