Indhold
Dette afsnit handler om bogføringsloven i forhold til regnskab efter skattelovgivningen.
Afsnittet indeholder:
Hovedregel
Hvis den skattepligtige eller den afgiftspligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den skattepligtige eller den afgiftspligtige som udgangspunkt også opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skatte- og afgiftslovgivningen.
Efter ►VSL◄ § 2, stk. 1, 1. pkt., er det en betingelse for beskatning efter VSL afsnit I (virksomhedsordningen), at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Formuleringen udtrykker et generelt krav, der også gælder for en skattepligtig, der som selvstændigt erhvervsdrivende alene beskattes efter ►PSL◄ § 3.
På området for moms er det for tydelighedens skyld fastsat i momsbekendtgørelsens § 72, stk. 3, at selv hvis en afgiftspligtig person, der er registreret for moms, ikke er bogføringspligtig efter bogføringsloven, skal den afgiftspligtige person opfylde bogføringslovens krav.
På området for punktafgifter er der også fastsat enslydende regler i visse punktafgiftslove om, at afgiftsregnskabet skal føres efter bogføringsloven og► ML◄ § 55. Se
Undtagelser
Visse udvalgte regler og udvalgt praksis for bogføring og regnskab på skatte- og afgiftsområdet er skærpende i forhold til bogføringsloven:
Eksterne bilag i forhold til interne bilag
Enhver bogført registrering skal dokumenteres ved bilag, idet der så vidt muligt skal benyttes eksternt bilag. Underforstået kan interne bilag benyttes. Se bogføringslovens § 9, stk. 1, 1.-2. pkt.
Landsskatteretten fandt, at det var en betingelse for fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, at udgiftsbilag forelå som eksterne bilag. Se SKM2003.441.LSR.
Opbevaringsperiode for regnskabsmateriale i forhold til oplysningspligt efter skattekontrolloven
Der er en 5-årig opbevaringsperiode for al bogførings- og regnskabsmateriale. Se bogføringslovens § 10, stk. 1, 1. pkt.
Efter fortolkning af skattekontrolloven kan Skatteforvaltningen kræve at få tilsendt regnskabsmateriale, som den skattepligtige måtte have i behold, uanset om dette regnskabsmateriale er ældre end 5 år. Se► SKL § 53◄ og afsnit A.C.2.1.1.2 om tidsbegrænsning.
Opbevaringsperiode for bogførings- og regnskabsmateriale for fast ejendom mv.
Der er en 5-årig opbevaringsperiode for al bogførings- og regnskabsmateriale. Se bogføringslovens § 10, stk. 1, 1. pkt.
Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller har til- eller ombygningsarbejde på en fast ejendom, og hvor momsfradrag for anskaffelsen af ejendommen eller til- og ombygningsarbejdet som investeringsgode skal reguleres efter► ML◄ §§ 43-44, skal opbevare bogførings- og regnskabsmateriale for anskaffelsen af ejendommen eller til- og ombygningsarbejdet i 10 år. Se momsbekendtgørelsens § 91, stk. 3.
Opbevaringspligt og -periode for detailhandelsvirksomheders kassestrimler
Der er ikke krav om opbevaring af kassestrimler efter bogføringsloven. Se lov nr. 509 af 7. juni 2006, der ophævede de hidtidigt gældende regler i bogføringsloven (§ 11) om pligt til at opbevare kassestrimler.
På områderne for indkomstskat, moms og for visse punktafgifter af varer er det fastsat, at detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag skal opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet. Se
Se også
Afsnit A.B.3.1.3 om opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet.
Momsloven indeholder herudover særlige regler om opbevaring af fakturaer i udlandet. Se afsnit A.B.3.3.1.8.