Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Afsnit A.B Angivelse og afregning beskriver formelle regler, som i vidt omfang gælder på tværs af skatteforvaltningens område. Afsnit A.B.7 Told gælder dog kun for Toldstyrelsen.  

Skattestyrelsen er derfor ansvarlig for afsnit A.B, bortset fra Afsnit A.B.7 Told.

Toldstyrelsen er ansvarlig for Afsnit A.B.7 Told.

Se også

Se også

• Det fælles afsnit Om den juridiske vejledning
• Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver
• Afsnit A.C Kontrol og straf
• Afsnit A.D Opkrævning.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

• lovforkortelser
• forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
• forkortelser for selskabsformer. 

Afsnit A.B Angivelse og afregning handler om:

• Indberetningspligt (A.B.1)
• Registreringspligt (A.B.2)
• Bogføring og regnskab (A.B.3)
• Angivelse og betaling af skatter og afgifter (A.B.4)
• Efterbetaling, skønsmæssige ansættelse og revisorpålæg efter OPKL (A.B.5)
• Administrative krav ved omdannelse og ophør af virksomhed (A.B.6)
• Told (A.B.7)

Faglige nyheder

Som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven er der foretaget ændringer i en række andre love. Den juridiske vejledning er som følge heraf fra og med version 1-2019 ændret på en række punkter.

Skatteindberetningsloven viderefører indberetningsreglerne i den tidligere skattekontrollovs afsnit II. Loven indeholder kun enkelte nye indberetningspligter som led i en modernisering og med henblik på at skabe større ensartethed. Enkelte indberetningspligter er ikke videreføres.

Skatteindberetningslovens struktur er systematiseres efter pligtsubjektet – altså hvem der er indberetningspligtig. De første 7 kapitler indeholder lovens indberetningsbestemmelser fordelt efter pligtsubjekt:

• Kapitel 1 - Arbejds- og hvervgivere m.v.
• Kapitel 2 - Finansielle virksomheder m.v.
• Kapitel 3 - Fonde og foreninger m.v.
• Kapitel 4 - Selskaber m.v.
• Kapitel 5 - Fagforeninger og A-kasser
• Kapitel 6 - Offentlige myndigheder
• Kapitel 7 - Andre indberetninger

Kapitel 8 indeholder fælles bestemmelser om bl.a. territorial afgrænsning af indberetningspligten, registrering af indberetningspligtige, visse fælles undtagelser, indhentelse af identifikationsoplysninger til brug for indberetningen, indberetningsfrister, opbevaring af grundlaget for indberetningen og tvangsbøder. Kapitel 9 indeholder lovens straffebestemmelser. Kapitel 10 indeholder bestemmelserne om ikrafttrædelse og territorial gyldighed.

Skatteindberetningsloven er indarbejdet i Den juridiske vejledning i afsnit A.B.1. De enkelte bestemmelser i skatteindberetningsloven er omtalt med udgangspunkt i forarbejderne til loven, samt med udgangspunkt i foreliggende praksis, hvor der er tale om en videreførelse af gældende ret. Der er i forbindelse med omtalen af den enkelte bestemmelse angivet, dels i et oversigtsskema, dels i teksten, hvorvidt der er tale om videreførelse af gældende ret, eller om der er sket en ændring.

Overgangsbestemmelserne i loven er omtalt i afsnit A.B.1.1.

Vejledningen er opdateret med følgende love:

Der er vedtaget følgende ændringer af skatteindberetningsloven, der har virkning fra og med indkomståret 2020:

• Lov nr. 84 af 30. januar 2019 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

Der er vedtaget følgende ændringer af skatteindberetningsloven, og hvor loven træder i kraft den 1. januar 2020:

• Lov nr. 1574 af 27. december 2019 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er vedtaget følgende ændringer af skatteindberetningsloven, og hvor loven træder i kraft den 1. juli 2020:

• Lov nr. 1573 af 27. december 2019 om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven. 

Øvrige love:

• Lov nr. 1682 af 26/12 2017, Lov om  ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (der ophæver KSL § 49D, stk. 5)
• Lov nr. 1310 af 06/12 2019, Lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. (om digitale salgsregistreringssystemer og udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere)

Om ændringen af momsloven fsv. angår digitale salgsregistreringssystemer er der i afsnit A.B.3.3.1.6 redegjort for lovændringen. Loven har virkning fra 1. januar 2020, men træder først i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse.

Kommende ændringer:

Der er vedtaget følgende ændringer af skatteindberetningsloven, der har virkning fra og med indkomståret 2021:

• Lov nr. 1727 af 27. december 2018 om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om et indkomstregister, personskatteloven og skatteindberetningsloven (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien).
• Lov nr. 1575 af 27. december 2019 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteindberetningsloven.

 Ændringerne er ikke indarbejdet i omtalen af skatteindberetningsloven, da ændringerne først træder i kraft 1. januar 2021.

Øvrige ændringer

NYT afsnit A.B.1.2.3.15 Årlige indberetninger af pengeinstitutters mv. videregivelse af beløb vedrørende gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser fra et pengeinstitut.

NYT afsnit A.B.4.1.1.2.6 Nedrunding ved beregning af A-skat og AM-bidrag

I afsnit A.B.5.2 er der sket en præcisering af reglerne vedrørende skønsmæssige ansættelser efter OPKL.

Oversigt over indarbejdede afgørelser med mere.