-
Adgang til Motorregistret.
Skatteministeren kan som noget nyt fastsætte regler for terminaladgang til Motorregistret for virksomheder, der varigt og ikke i uvæsentlig omfang har brug for ejer- og brugeroplysninger fra Motorregistret for at kunne udføre deres hverv. Skatteministeren har allerede i dag bemyndigelse til at fastsætte regler om terminaladgang til Motorregistret for en række virksomheder, herunder forsikringsvirksomheder, advokater og inkassovirksomheder m.v.
Ved ”varigt” forstås, at virksomheden skal have et behov, som hverken er forbigående eller midlertidigt.
Ved ”ikke uvæsentligt omfang” forstås, at virksomhedens behov for adgang til oplysningerne skal være nødvendig for, at virksomheden kan varetage sine opgaver.
En virksomhed, som ønsker terminaladgang til Motorregistret, og som ikke er opregnet direkte i loven, skal godtgøre sit behov for at få tildelt terminaladgangen.
Det er således en forudsætning for at få terminaladgang, at behandlingen af personoplysningerne er nødvendig for, at virksomheden kan opfylde sin retlige forpligtelse og opgaver, som påhviler virksomheden som led i dens virksomhedsudøvelse.
Det er også en forudsætning for tildeling af adgangen til oplysninger i Motorregistret, at adgangen overholder de til enhver tid gældende persondataretlige regler.
Send ansøgning om adgang til Motorregistret til Motorstyrelsen via dette link (anden erhvervsmæssig adgang). Ændringen har virkning fra 1. januar 2019.
-
Afgiftsfritagelse for køretøjer, der anvendes til afprøvning af udstyr.
Virksomheder, der fremstiller udstyr til køretøjer, herunder lydudstyr, kan anskaffe køretøjer fritaget for registreringsafgift.
Tidligere kunne kun virksomheder, der fremstiller komponenter til køretøjer, anskaffe et afgiftsfritaget køretøj, når det skulle anvendes til afprøvning af de fremstillede komponenter.
Det er en forudsætning, at køretøjet udelukkende anvendes til afprøvning af udstyr eller komponenter. Afgiftsfritagelsen forudsætter en tilladelse fra Motorstyrelsen
Ved ”udstyr” forstås dele, som er fremstillet til brug i køretøjer, og som integreres heri, fx lydudstyr og sikkerhedsudstyr, og som det er nødvendigt at afprøve og tilrette i det anskaffede køretøj.
Fremstillere af udstyr vil ikke kunne anskaffe afgiftsfritagne køretøjer, hvis udstyret har karakter af at være en løsdel, som ikke integreres i køretøjet, eller hvis det ikke er nødvendigt at afprøve udstyret i et køretøj.
Ændringen har virkning fra 1. januar 2019.
-
Undtagelse for genopbyggede biler fra nye regler om brændstoftillæg.
Der skal betales registreringsafgift på ny af et køretøj, som genopbygges efter at have været ødelagt ved fx færdselsskade, såfremt køretøjet er ”totalskadet” efter registreringsafgiftslovens § 7. På tilsvarende vis skal der – under visse betingelser – betales registreringsafgifts på ny af et køretøj, som repareres og genopbygges som følge af slitage og lignende, og hvor reparationen ikke kan anses som løbende vedligeholdelse efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 7 a.
Køretøjer, der genopbygges efter at være ødelagt ved fx færdselsskade eller som følge af slitage m.v., og derfor skal afgiftsberigtiges på ny, fritages for de skærpede regler for tillæg og fradrag i registreringsafgiften for brændstofforbrug, som med virkning fra 3. oktober 2017 blev indført ved lov nr. 1195 af 14. november 2017. I stedet skal tillægget og fradraget i registreringsafgiften gives efter satser m.v. som gjaldt før 3. oktober 2017.
Der gives efter de lempeligere regler et fradrag i afgiften på 4.000 kr./km, køretøjet tilbagelægger ud over 16 km/l brændstof for benzindrevne person- og varebiler, og 18 km/l brændstof for dieseldrevne person- og varebiler. Der gives et tillæg på 1.000 kr./km, køretøjet tilbagelægger under 16 km/l brændstof for benzindrevne person- og varebiler og 18 km/l brændstof for dieseldrevne person- og varebiler. Bemærk, at satserne er for nye køretøjer.
Ændringen gælder for køretøjer, som er registreret i Danmark første gang senest 2. oktober 2017. Køretøjer, som er registreret første gang i Danmark fra 3. oktober 2017, skal fortsat anvende de gældende regler ved beregning af brændstofstillæg/-fradrag i forbindelse med en genopbygning.
Ændringen har virkning fra og med 3. oktober 2017.
Køretøjer, der som følge af genopbygning efter registreringsafgiftslovens § 7 eller 7a har betalt afgift efter de gældende reglerne for beregning af brændstofstillæg og –fradrag i perioden fra og med 3. oktober 2017 til og med 31. december 2018 omfattes af en overgangsordning. Efter gældende regler udgør fradraget 4.000 kr. pr. km, køretøjet tilbagelægger over 20 km pr. liter for benzindrevne køretøjer og over 22 km pr. liter for dieseldrevne køretøjer. Tillægget udgør 6.000 kr. pr. km, som køretøjet tilbagelægger mindre end de nævnte grænser.
Overgangsordningen medfører, at køretøjer, der fra og med 3. oktober 2017 til og med 31. december 2018 er genopbygget, og hvor afgiften er betalt efter gældende regler for beregning af brændstofstillæg/- fradrag, også omfattes af de lempeligere regler.
Motorstyrelsen udsøger disse køretøjer og tilbagebetaler forskelsbeløbet til den, der har betalt afgiften ved genopbygningen.
-
Afvisning af anmodning om eksportgodtgørelse ved tinglyste rettigheder over køretøjer.
Motorstyrelsen kan afslå en anmodning om eksportgodtgørelse, hvis der i Bilbogen er tinglyst pant, udlæg eller ejendomsforbehold over køretøjet. Når rettigheden efterfølgende aflyses, skal der anmodes om godtgørelse på ny. Synsrapporten må ikke være ældre end fire uger på tidspunktet for anmodningens indgivelse, og det betyder også, at der skal indhentes en ny synsrapport, såfremt denne i mellemtiden er blevet forældet.
Ændringen har virkning fra 1. januar 2019.
-
Skærpet vurdering ved anmodning om registrering efter registreringsafgiftsloven.
Motorstyrelsen eller Skattestyrelsen kan nægte registrering som selvanmelder eller bringe en registrering til ophør, hvis en virksomheds ejer, bestyrelse, direktion eller anden ledelse har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende af antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen.
Ved en ejer forstås en fysisk eller juridisk person, som har bestemmende indflydelse over virksomheden ved enten at have direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 pct. af aktiekapitalen, eller ved direkte eller indirekte at have rådighed over mere end 50 pct. af stemmerettighederne.
Ved bestyrelse skal forstås den bestyrelse, der er valgt på en generalforsamling, og som vælger en direktion, og som varetager den overordnede strategiske ledelse.
Ved direktion skal forstås den selskabsretlige definition af en direktion, der er valgt af bestyrelsen, og som varetager den daglige ledelse af en virksomhed.
Ved anden ledelse skal forstås én eller flere personer, som hverken deltager i bestyrelsen eller direktionen, men som har væsentlig indflydelse over virksomhedens dispositioner.
Som eksempel kan nævnes en virksomhed, som flere gange inden for de seneste år har angivet skatter og afgifter urigtigt eller undladt at betale skatter og afgifter rettidigt. Herudover vil gæld fra drift af andre virksomheder, konkurser, der har påført staten et tab, samt tidligere manglende overholdelse af registreringsordningen også kunne indgå som elementer ved vurdering af, om virksomheden må formodes ikke at ville overholde vilkårene for registreringsordningen.
Det vil bero på et skøn fra sag til sag, om forholdet indebærer, at det er nærliggende at antage, at vilkårene for registreringsordningen ikke vil blive overholdt.
Ændringen har virkning fra 1. januar 2019.
-
Undtagelse for køb af dagsbeviser inden kørsel – deltidsbrandmænd m.fl.
Med ændringen kan deltidsbrandmænd m.v., der tilkaldes til udrykning, mens de udfører deres normale hverv, hvor de kører i en gulpladebil, købe et dagsbevis efter kørslen er foretaget. Andre skal fortsat købe dagsbeviset inden, at den private kørsel foretages.
Betalingen for denne kørsel skal ske inden syv dage efter udrykningskørslen, og føreren skal efter anmodning kunne dokumentere, at der var tale om tilkald til udrykningskørsel.
Deltidsbrandmænd m.v., som i akutte tilfælde tilkaldes til en brandstation eller lignende i tilfælde af udrykning, skal ikke købe et dagsbevis, før den private kørsel foretages. Ordningen omfatter også andre personer, der tilkaldes til akut udrykningskørsel på samme vis som deltidsbrandmænd. Dagsbeviset kan i disse tilfælde købes efter den private kørsel, inden syv dage efter udrykningskørslen.
Det skal efter anmodning kunne dokumenteres, at der var tale om kørsel i forbindelse med en udrykning. Det er fortsat kun muligt at købe indtil 20 dagsbeviser pr. køretøj pr. kalenderår.
Et dagsbevis giver lov til at køre privat i en bil, som er registreret til godstransport (erhverv) og med en totalvægt på op til 4 tons. For andre end deltidsbrandmænd mv. skal dagsbeviserne fortsat indløses før kørslen påbegyndes.
Ændringen har virkning fra 1. januar 2019. Det bliver muligt at købe dagsbeviser efter kørslen har fundet sted via Motorregistret.
Ændring af reglerne for udligningsafgift for visse påhængskøretøjer.
Udligningsafgiften betales i dag bl.a. for påhængsvogne, sættevogne og påhængsredskaber, hvis det trækkende køretøj anvender et andet drivmiddel end elektricitet eller benzin.
Påhængsvogne- og sættevogne til personbefordring med en egenvægt på over 2.000 kg undtages fra krav om betaling af udligningsafgift efter vægtafgiftsloven.
Påhængsvogne til godstransport med en totalvægt fra og med 3.001 kg til og med 3.500 kg og påhængsredskaber med en tilladt totalvægt fra og med 3.001 kg til og med 4.000 kg undtages også fra kravet om betaling udligningsafgiften efter vægtafgiftsloven.
Der sker ingen ændringer i betalingen af vægtafgift.
Samme påhængskøretøjer, som undtages fra krav om betaling af udligningsafgift, skal ikke længere ved registrering angive oplysninger om drivkraft for det trækkende køretøj.
Ændringen har virkning fra 1. januar 2019. Der sker ikke efterregulering eller tilbagebetaling af udligningsafgift for resterende afgiftsperioder, selvom afgiftsperioden for nogle påhængsvogne først afsluttes efter 1. januar 2019.
-
Flytning af regler om kombineret transport til lov om vægtafgift motorkøretøjer mv.
Refusion af vægtafgift i forbindelse med kombineret transport flyttes fra Dansk Transport & Logistik til Motorstyrelsen, og flyttes i den forbindelse til vægtafgiftsloven. Det er samtidigt præciseret, hvilke virksomheder, der er berettigede til refusion, og hvilke betingelser en transport skal opfylde for at være omfattet af reglerne.
Der gives refusion af en del af vægtafgiften for lastvogne, påhængsvogne og sættevogne, som i løbet af et år er blevet anvendt til kombineret transport.
Ved kombineret transport forstås transport af varer mellem medlemsstater i EU, når transporten af varerne sker ad vej på den indledende eller afsluttende strækning, og der på den resterende strækning anvendes jernbane, indre vandveje eller søvejen, når denne strækning er over 100 km i lige linje. Herudover skal transporten ad vej
Refusionen kan ydes til de virksomheder, der har foretaget transport af varer, som omfattes af definitionen af kombineret transport. For at få refunderet afgift forudsættes det, at køretøjerne, der anmodes om afgiftsrefusion for, ejes eller benyttes af virksomheden, og at virksomheden derved har betalt vægtafgiften for disse køretøjer.
Der ydes afgiftsrefusion for hvert påbegyndt døgn, som et køretøj har været anvendt til kombineret transport. Selv om flere kombinerede transporter foretages med ét køretøj inden for samme døgn, ydes der kun refusion for ét døgn. Ved opgørelse af hvor mange døgn, der er foretaget kombineret transport, henses til sædvanlige køre- og sejlplaner.
Afgiften refunderes pr. døgn med 20 kr. for lastvogne, med 10 kr. for påhængsvogne og med 30 kr. for en bil til sættevogn. Det vil dog ikke være muligt at få refunderet mere i afgift inden for et kvartal, end der faktisk er indbetalt i afgift for det pågældende køretøj for perioden.
Opgørelse af refusionsbeløbet sker årligt ved kalenderårets udløb.
Virksomhederne skal inden 30 dage efter kalenderårets udløb indsende dokumentation for de gennemførte kombinerede transporter og dokumentation for betaling af vægtafgift til Motorstyrelsen. Motorstyrelsen foretager opgørelse af, hvilket refusionsbeløb virksomhederne er berettigede til, hvorefter beløbet udbetales.
Ændringen har virkning fra 1. januar 2019.
Lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler ophæves, da der ikke længere bliver registreret lastbiler efter den fastsatte tilskudsperiode. Loven berettigede et tilskud til anskaffelse af miljøvenlige EURO 3 lastbiler, som blev registreret fra 15. november 2000 til 30. september 2001.