Indhold

Afsnittet handler om retten til momsfradrag, selvom aktiviteterne ikke er blevet udført i Danmark.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Regel
  • Momsudvalget
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovgrundlag

ML § 37, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."

Den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivet har følgende ordlyd:

"Artikel 169

Foruden det i artikel 168 omhandlede fradrag har den afgiftspligtige person ret til at fradrage den i nævnte artikel omhandlede moms, såfremt varerne og ydelserne anvendes til følgende:

  • hans transaktioner i forbindelse med de i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, omhandlede former for virksomhed, som udføres uden for den medlemsstat, hvor afgiften skal betales eller er betalt, når de ville give ret til fradrag, såfremt de blev udført inden for denne medlemsstat."

Regel

Det er ikke afgørende for fradragsretten, om virksomheden rent faktisk skal betale moms af sine momspligtige leverancer. Indkøb til brug for eksport eller andre leverancer til 0-sats efter ML §§ 14-21 d og § 34 er derfor fuldt fradragsberettigede.

Det følger heraf, at selvom en dansk virksomhed kun har leverancer i udlandet, er der fradragsret, hvis leverancerne ville give ret til fradrag, hvis de blev udført her i landet.

Om ML §§ 14-21 d, se D.A.6. Om § 34, se D.A.10.1.

Eksempel

En dansk virksomhed køber varer i Japan, som sælges til kunder i USA. Varerne sendes direkte fra Japan til USA.

Virksomheden har fradragsret for moms af udgifter afholdt her i landet, fordi leverancerne ville give ret til fradrag, hvis de blev udført her i landet.

Eksempel

En dansk virksomhed ejer en erhvervsejendom i Tyskland, som udlejes til en momsregistreret lejer. Virksomheden er momsregistreret for udlejningen i Tyskland.

Virksomheden har ikke fradragsret for moms af udgifter afholdt her i landet, da udlejning af fast ejendom er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 8, og virksomheden derfor ikke ville have fradragsret, hvis udlejningen blev udført her i landet.

Hvis virksomheden opfylder betingelserne for at opnå tilladelse til frivillig momsregistrering efter ML § 51, for udlejning af ejendommen i Tyskland, har virksomheden fradragsret for moms af udgifter afholdt her i landet. Dette skyldes, at der er fradragsret for moms af udgifter ved udlejning af fast ejendom beliggende her i landet, når ejendommen er omfattet af en frivillig momsregistrering. Efter Skattestyrelsens opfattelse er det dog en betingelse for fradragsret her i landet, at virksomheden har søgt og opnået en frivillig registrering efter de tilsvarende tyske regler.

Om ML § 13, stk. 1, nr. 8, se D.A.5.8. Om ML § 51, se D.A.14.5.

Momsudvalget

Momsudvalget udtaler i en retningslinje næsten enstemmigt, at ved anvendelsen at momssystemdirektivets artikel 169, litra a), bibeholder en afgiftspligtig person, der er etableret i en medlemsstat, men udfører leveringer uden for denne medlemsstat, der ville give ret til fradrag, såfremt de blev udført inden for etableringsmedlemsstaten, retten til fradrag for moms, der er eller skal betales i denne medlemsstat, selvom udførelsen af tilsvarende ydelser ikke ville give ret til fradrag, hvis den afgiftspligtige havde været etableret i det land, hvor der er leveringssted.

Skattestyrelsen deler udvalgets opfattelse.

xSe retningslinje WP 874, DOK I fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 102. møde.x

Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme
C-507/16, Entertainment Bulgaria System EOOD Momssystemdirektivet skal fortolkes således, at det er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som forhindrer en afgiftspligtig person, der er etableret på denne medlemsstats område, i at fradrage den indgående merværdiafgift, som skal betales eller er betalt i denne medlemsstat for ydelser leveret af afgiftspligtige personer etableret i andre medlemsstater og anvendt til at levere tjenesteydelser i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor denne afgiftspligtige person er etableret, med den begrundelse, at denne er merværdiafgiftsregistreret i henhold til det ene eller det andet af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 214, stk. 1, litra d) og e). Derimod skal artikel 168, litra a), og artikel 169, litra a), i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2009/162, fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som forhindrer en afgiftspligtig person, der er etableret på denne medlemsstats område og dér er omfattet af en afgiftsfritagelsesordning, i at udøve retten til at fradrage den indgående merværdiafgift, som skal betales eller er betalt i denne medlemsstat for ydelser leveret af afgiftspligtige personer etableret i andre medlemsstater og anvendt til at levere tjenesteydelser i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor denne afgiftspligtige person er etableret. Med en afgiftsfritagelsesordning forstås her en afgiftsfritagelsesordning for små virksomheder, der grundet deres størrelse er fritaget for at betale moms. Dvs. virksomheder, der er fritaget fra at betale moms efter ML § 48 eller tilsvarende bestemmelser, og som alene er momsregistreret efter ML §§ 50 b - 50 c eller tilsvarende bestemmelser. Om ML § 48, se D.A.14.1.2 og D.A.14.2.2. Om ML §§ 50 b - 50 c, se D.A.14.4.
C-441/16 SMS Group GmbH

 

SMS Meer, der var et selskab etableret i Tyskland, anmodede i henhold til 8. momsdirektiv om tilbagebetaling af den moms, som var blevet betalt i forbindelse med indførsel af varer til Rumænien. EU-Domstolen fandt, at SMS Meer opfyldte betingelserne for godtgørelse i 8. momssystemdirektivs artikel 1. SMS Meer havde ikke fast forretningssted i Rumænien og havde ikke i den periode, som der blev anmodet om tilbagebetaling af moms for, foretaget leveringer af varer og ydelser i Rumænien.

Om SMS Meer opfyldt de materielle betingelser for momsgodtgørelse skulle efter 8. momssystemdirektivs artikel 5 og Momssystemdirektivets artikel 170 afgøres på baggrund af reglerne om momsfradrag i Momssystemdirektivet. Sammenholdt med Momssystemdirektivets artikel 169 fremgår det af artikel 170, at der er ret til tilbagebetaling af importmoms på varer, når indførslen finder sted med henblik på at foretage en udførsel til tredjeland som omhandlet i Momssystemdirektivets artikel 146.

På den baggrund kunne det antages, at SMS Meer ved indførslen af de omhandlede varer til Rumænien fik ret til tilbagebetaling af den erlagte moms. Denne ret kunne ikke anfægtes under henvisning til, at den påtænkte udførsel ikke senere blev gennemført, og at SMS Meer ikke kunne føre det af skattemyndigheden krævede bevis for varernes efterfølgende omsætning.
C-393/15 Et selskab, som var etableret i en medlemsstat og havde et forretningssted i en anden medlemsstat, som hovedsageligt udførte interne transaktioner for selskabet, som ikke blev pålagt moms, men som også sporadisk udførte transaktioner i den medlemsstat, hvori forretningsstedet var registreret, havde i denne medlemsstat ret til at fradrage indgående moms, der var pålagt goder og ydelser anvendt til brug for selskabets afgiftspligtige transaktioner, som blev gennemført i den medlemsstat, hvor selskabet var etableret.   

Landsretsdomme
SKM2009.441.ØLR Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle i sagen om det sagsøgende rederis adgang til fradrag efter momslovens almindelige regler for rederiets indkøb af "mindre rejseudstyrsgenstande" til videresalg til passagererne omborg på færgerne på rederiets rute fra Danmark til Norge. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, fordi ministeriet vurderede, at Østre Landsret ikke ville kunne tiltræde, at betingelsen om, at en kategori af varer og/eller ydelser skal være tilstrækkelig præcist defineret for at være omfattet af standstill-bestemmelsen i 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6, var opfyldt. Se 2. momsdirektivs artikel 11, stk. 4, og EU-domstolens praksis, som den fx er gengivet i dommen i de forenede sager C-538/08 og sag C-33/09, X-Holding og Oracle. Dommen er omtalt i afsnit D.A.11.5.2 og D.A.11.6.1.

Landsskatteretskendelser
SKM2012.384.LSR Et flyselskab kunne ikke med henvisning til ML § 37, stk. 1 (herunder leverancer udført i udlandet) få godtgørelse for elafgift, jf. ELAL § 11, stk. 6, for personbefordring foretaget i udlandet, da der ikke er momsfradrag for udgifter afholdt i forbindelse med momsfri personbefordring udført her i landet efter ML § 37, stk. 1. Ingen fradragsret.
SKM2008.393.LSR En skoventreprisevirksomhed, der havde aktiviteter i Tyskland, var berettiget til fradragsret for moms af udgifter afholdt i Danmark. Se ML § 37, stk. 1. Aktiviteterne ville have givet ret til fradrag, hvis de var blevet udført i Danmark. Fradragsret.

Skatterådet
SKM2008.1014.SR Et dansk selskab, der opkøbte en træplantage beliggende uden for EU med henblik på at foretage momspligtige leverancer uden for EU, kunne momsregistreres i Danmark. Selskabet var berettiget til momsfradrag for udgifter afholdt her i landet efter ML § 37, stk. 1. Fradragsret.