Indhold

I dette afsnit omtales reglerne om fradrag for ejendomsskatter på fast ejendom.

Afsnittet indeholder:

Regel
Fradragstidspunkt
Ejendomme, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt
Ejendomme, der anvendes delvist erhvervsmæssigt
Andre ejendomme med vurderingsfordeling (ejerboligfordeling) (VUL § 33, stk. 6, 8 og 9)
Ejendomme, der udelukkende benyttes privat til beboelse eller fritidsformål
Private boliger med delvis udlejning til beboelse
Ejendomme i udlandet
Lån til pensionister m.fl.
Andre ydelser, der opkræves med ejendomsskatter
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Ved lov nr. 654 af 8. juni 2017 er der vedtaget en ny Ejendomsvurderingslov. Loven trådte i kraft den 1. januar 2018.

Det fremgår af EVL § 5, stk. 2, 1. pkt., at ejerboliger vurderes i lige år. Andre ejendomme vurderes efter EVL i ulige år. Se EVL § 5, stk. 2, 3. pkt.

Ved lov nr. 1729 af 27. december 2018 (udskydelse af de nye ejendomsvurderinger) er de nye ejendomsvurderinger efter §§ 5 og 6 i EVL udskudt til første gang at blive foretaget per 1. januar 2020 for ejerboliger og per 1. januar 2021 for andre ejendomme. Se ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i EVL § 87 og 88.

Det fremgår af § 87 i EVL, indsat ved lov nr. 1729 af 27. december 2018, at der for ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, foretages en almindelige vurdering i per 1. oktober 2018 og 2019 ved en videreførelse af den seneste ansættelse efter VUL.

Det fremgår desuden af § 88 i EVL indsat ved lov nr. 1729 af 27. december 2018, at der for ejendomme, der skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme efter § 1, 3. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, foretages en almindelige vurdering i per 1. oktober 2018-2020 ved en videreførelse af den seneste ansættelse efter VUL.

Som en følge heraf vil der i teksten i dette afsnit alene blive omtalt reglerne efter den tidligere gældende VUL. Reglerne efter EVL vil blive omtalt i Den juridiske vejledning for 2020, version 1.

Regel

Ejere af fast ejendom, der udelukkende anvender ejendommen til udlejning eller bortforpagtning, eller som på anden måde anvender den udelukkende erhvervsmæssigt, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrække beløb, der i årets løb er anvendt til skatter og afgifter på fast ejendom, til forpagtningsudgifter og lignende byrder. Se LL § 14, stk. 1.

Fysiske personer kan fratrække ejendomsskatter

i kapitalindkomsten, hvis indtægten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten
i den personlige indkomst, hvis indtægten skal beskattes som personlig indkomst.

Fradragstidspunkt

Det er afgørende for fradrag for beløb, der er anvendt til skatter og afgifter mv., at der er tale om en retlig forpligtelse til at afholde udgiften.

Det kræves hverken, at udgiften er forfalden eller faktisk afholdt.

Ved lov nr. 278 af 17. april 2018 om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love er der indført en midlertidig indefrysningsordning for stigninger i grundskylden. Er der ydet et lån til betaling af ejendomsskat på en ejendom efter den midlertidige indefrysningsordning, påvirker det ikke muligheden for fradrag for ejendomsskatterne.

Bemærk

En ejer er ikke forpligtet til at foretage fradrag for ejendomsskatter før sidste rettidige betalingsdag. Dette kan have betydning, hvor den retlige forpligtelse indtræder i et indkomstår, og den sidste rettidige betalingsdag ligger i det følgende indkomstår. I denne situation kan ejeren vælge først at foretage fradrag i det følgende indkomstår, dog under forudsætning af at betalingen først sker i dette år. Se LSRM 1975, 111 LSR.

Ejendomme, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt

Ejere af fast ejendom, som anvender ejendommen udelukkende erhvervsmæssigt, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrække ejendomsskatter. Se LL § 14, stk. 1.

Fradragsretten gælder også ejendomsskatter på en- og tofamilieshuse, ejerlejligheder og fritidsboliger, der udelukkende anvendes eller udlejes erhvervsmæssigt.

Fysiske personer kan fratrække ejendomsskatter ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2.

Bemærk

Erhvervsmæssig anvendelse af et tofamilieshus forudsætter, at begge lejligheder i huset anvendes erhvervsmæssigt.

Lejeværdi efter reglerne i statsskatteloven

Når ejerne af fast ejendom, som har bolig i ejendommen, ikke er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat af ejendommen, skal de i stedet medregne lejeværdien efter reglerne i statsskatteloven ved indkomstopgørelsen. Se SL § 4, litra b.

Sådanne ejendomme anses for erhvervsmæssigt benyttede ejendomme.

Ejendomme, der anvendes delvist erhvervsmæssigt

Hvilke ejendomme?

Ejendomme, der anvendes delvist erhvervsmæssigt, er ejendomme, der foruden den erhvervsmæssige anvendelse også benyttes til bolig for ejeren. Det er forudsat, at boligen er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat.

Bemærk

Hvis boligen ikke er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat, skal ejeren i stedet medregne lejeværdien efter reglerne i SL § 4, litra b. Så anvendes reglerne for ejendomme, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Se i afsnittet ovenfor.

Regel

Ejere af ejendomme, der anvendes delvist erhvervsmæssigt, kan fratrække ejendomsskatter, der vedrører den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen, når den erhvervsmæssige benyttelse ikke er uvæsentlig. Se LL § 14.

Den erhvervsmæssige benyttelse er ikke uvæsentlig, hvis benyttelsen svarer til mindst 10 pct. af ejendommen. Se CIR nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 10.1, og TfS 2000, 275 TS.

Ejendomme, der anvendes delvist erhvervsmæssigt, omfatter:

Ejendomme med erhvervsmæssig vurderingsfordeling (VUL § 33, stk. 4, 5 og 7)
Mindre udlejningsejendomme og boligfællesskaber med fordeling af ejendomsværdien (VUL § 33 A)
Ubebyggede grunde.

Ad a. Ejendomme med erhvervsmæssig vurderingsfordeling (VUL § 33, stk. 4, 5 og 7)

Ved vurderingen af en ejendom, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt, fordeles ejendomsværdien på den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og på den resterende ejendom. Se VUL § 33, stk. 4, 5 og 7.

For disse ejendomme gælder, at der beregnes ejendomsværdiskat af ejerboligdelen. Se EVSL § 4, nr. 3, 4 og 5.

For ejendomme med vurderingsfordeling efter VUL § 33, stk. 4, 5 og 7, er der ved indkomstopgørelsen fradrag for ejendomsskatter vedrørende den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen.

Er der ikke er foretaget en vurderingsfordeling efter VUL § 33, stk. 4, 5 og 7, i de pågældende indkomstår, og ejendommen uomtvisteligt burde have været vurderet med en sådan vurderingsfordeling, og også bliver det ved den efterfølgende vurdering, er der fradrag for den andel af ejendomsskatterne, der kan henføres til den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen. Se SKM2017.95.LSR.

Landbrugsejendomme med videre

Ved vurderingen af landbrugsejendomme, gartnerier, planteskoler og frugtplantager fordeles ejendomsværdien på stuehuset med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom. Se VUL § 33, stk. 4.

For disse ejendomme kan fordelingen af ejendomsskatter på boligdelen og den øvrige del af ejendommen ske med udgangspunkt i vurderingsfordelingerne.

Der er ikke fradragsret for ejendomsskatter, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, hvis stuehuset har tjent til bolig for ejeren i indkomståret. Se LL § 14, stk. 2.

Fradragsbegrænsningen gælder, hvor stuehuset ligger på en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri og planteskole eller frugtplantage. Se LL § 14, stk. 2, 2. og 3. pkt.

For landbrugsejendomme med vurderingsfordeling er der ved indkomstopgørelsen fradrag for ejendomsskatter vedrørende den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen. Se LL § 14, stk. 2.

Bemærk

Selv om der ikke er foretaget en vurderingsfordeling af ejendommen, er der fradrag for de forholdsmæssige ejendomsskatter, hvis den erhvervsmæssige benyttelse ikke er uvæsentlig, dvs. at denne benyttelse skal svare til mindst 10 pct. af ejendommen. Se ovenfor.

Skovejendomme

Ved vurderingen af skovejendomme fordeles ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. Se VUL § 33, stk. 7, 1. og 2. pkt.

Ejendomsskatter vedrørende ejerboligdelen er ikke fradragsberettigede, hvis boligen har tjent til bolig for ejeren i indkomståret. Se LL § 14, stk. 2, 4. pkt.

For skovejendomme med vurderingsfordeling er der ved indkomstopgørelsen fradrag for ejendomsskatter vedrørende den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen. Se LL § 14, stk. 2.

Bemærk

Blandet benyttede ejendomme

Ved blandet benyttede ejendomme forstås ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som uden at være landbrugsejendomme mv., jf. VUL § 33, stk. 4, eller skovejendomme, jf. VUL § 33, stk. 7, både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang.

Vurderingsmyndigheden fordeler ejendomsværdien og grundværdien for ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. Se VUL § 33, stk. 5.

Det vil i praksis normalt være ejendomme, hvoraf mindst 25 pct. anvendes erhvervsmæssigt.

Når der er foretaget en vurderingsfordeling, kan ejeren ved indkomstopgørelsen fratrække de faktiske driftsudgifter vedrørende den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen. Se LL § 15 K, stk. 6.

Der kan derfor også foretages fradrag for ejendomsskatter, der vedrører den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen.

Fysiske personer kan fratrække ejendomsskat ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2.

Hvis der ikke er foretaget en vurderingsfordeling af ejendommen, er der kun fradrag for de forholdsmæssige ejendomsskatter, hvis den erhvervsmæssige benyttelse udgør 10 pct. eller mere. Se LL § 14, stk. 2 og 3. Se ovenfor.

I disse tilfælde skal der skønnes over, hvor stor en del af ejendomsskatterne der vedrører ejerboligen, og hvor stor en del der vedrører erhvervsdelen.

Når der ikke er foretaget vurderingsfordeling af ejendommen, fratrækkes ejendomsskatter ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 6.

Ad b. Mindre udlejningsejendomme og boligfællesskaber med fordeling af ejendomsværdien (VUL § 33 A)

Mindre udlejningsejendomme

Fradragsretten for ejendomsskatter på ejendomme er begrænset for ejere af udlejningsejendomme med tre til seks beboelseslejligheder, hvis ejeren er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat ved beboelse af en af lejlighederne. Se EVSL § 4, nr. 6 og 7, og LL § 14, stk. 2.

Ejerne kan i disse tilfælde kun fratrække ejendomsskatter for de lejligheder, som ejerne ikke selv bebor. Det er dog en betingelse for fradrag, at der er tale om en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse af ejendommen. Se LL § 14, stk. 3.

Efter praksis er der som nævnt ovenfor tale om en uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis benyttelsen svarer til mindre end 10 pct. af ejendommen. Se ovenfor.

Fradraget for ejendomsskatter på den udlejede del af ejendommen foretages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2.

Boligfællesskaber

Fradragsretten for ejendomsskatter på ejendomme er begrænset for deltagere i boligfællesskaber mv. med mere end to lejligheder til beboelse, hvor deltagerne er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat ved beboelsen Se EVSL § 4, nr. 8, og LL § 14, stk. 2.

Deltagerne kan i disse tilfælde ikke fratrække ejendomsskatter på ejendommen, hvis ejendommen udelukkende tjener til bolig for deltagerne.

Hvis en del af ejendommen er udlejet, kan der fratrækkes ejendomsskatter vedrørende den udlejede del af ejendommen. Det er dog en betingelse for fradrag, at der er tale om en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse af ejendommen. Se LL § 14, stk. 3.

Efter praksis er der som nævnt ovenfor tale om en uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis benyttelsen svarer til mindre end 10 pct. af ejendommen. Se ovenfor om benyttelseskravet .

Fradraget for ejendomsskatter på den udlejede del af ejendommen foretages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2.

Ad c. Ubebyggede grunde

Der er ikke fradragsret for ejendomsskatter for ubebyggede grunde, der er erhvervet til privat benyttelse, fx til opførelse af bolig for ejeren, og som ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse. Se LL § 14, stk. 2, og TfS 1987, 321 LSR.

Andre ejendomme med vurderingsfordeling (ejerboligfordeling) (VUL § 33, stk. 6, 8 og 9)

For ejendomme, der benyttes til bolig for ejeren, og som

indeholder to selvstændige lejligheder (tofamilieshuse), eller
ligger i landzone med et større arealtilliggende (nedlagte landbrugsejendomme mv.) eller
er samnoteret med en vindmølleparcel

fordeler vurderingsmyndigheden ejendomsværdien på den del, der knytter sig til boligen og på den øvrige del af ejendommen for at fastsætte grundlaget for ejendomsværdiskatten for boligdelen. Se VUL § 33, stk. 6, 8 og 9.

Det er herved forudsat, at der ikke er tale om ejendomme, der er omfattet af reglerne om stuehusfordeling i VUL § 33, stk. 4, eller anvendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, jf. VUL § 33, stk. 5, eller er omfattet af reglerne om skovejendomme, jf. VUL § 33, stk. 7. For ejendomme, der vurderes per 1. september 2018, forudsættes det tillige, at ejendommene ikke anvendes til erhvervsmæssige formål efter EVL § 35, stk. 1.

Tofamilieshuse med ejerboligfordeling (VUL § 33, stk. 6)

For ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, der tjener til bolig for ejeren, uden at være omfattet af VUL § 33, stk. 4 (landbrugsejendomme mv.) eller stk. 5 (blandet benyttede), fordeler vurderingsmyndigheden ejendomsværdien på de to lejligheder.

Grundværdien fordeles ikke.

Lejligheder i tofamilieshuse, for hvilke der er foretaget ejerboligfordeling, og som bebos af ejeren/ejerne, er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat. Se EVSL § 4, nr. 2.

Der er ikke fradragsret for ejendomsskatter på tofamilieshuse, der ejes i sameje, når begge lejligheder tjener til bolig for ejerne, og reglerne om ejendomsværdiskat i EVSL § 4, nr. 2, finder anvendelse. Se LL § 15 J, stk. 1.

En ejer af et tofamilieshus, der i hele indkomståret udlejer den lejlighed i tofamilieshuset, som ejeren ikke selv bebor, har fradragsret for en forholdsmæssig del af ejendomsskatterne, hvis der er tale om en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse. Denne betingelse vil normalt være opfyldt ved udlejning af den ene lejlighed i tofamilieshuset. Se LL § 14, stk. 2 og 3.

Se oven for om væsentlig erhvervsmæssig benyttelse.

Om udleje af ejerens lejlighed en del af indkomståret eller udlejning af værelser i lejligheden se nedenfor i dette afsnit.

Nedlagte landbrugsejendomme med videre (VUL § 33, stk. 8)

For landbrugsejendomme, der ikke vurderingsmæssigt anses for landbrug mv. men som beboelsesejendomme (kode 01), fordi den erhvervsmæssige benyttelse af ejendommen er af underordnet betydning, fordeler vurderingsmyndigheden ejendomsværdien på boligen og den øvrige del af ejendommen. Ved fordelingen anses et areal på 5.000 m2 for at høre til boligdelen.

Boligdelen på nedlagte landbrugsejendomme er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat. Se EVSL § 4, nr. 9.

Der er ikke fradrag for ejendomsskatter på boligdelen. Se LL § 14, stk. 2.

Der er fradrag for ejendomsskatter på den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen, når der er tale om en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse af ejendommen. Se LL § 14, stk. 2 og 3.

Efter praksis er der som nævnt ovenfor tale om en uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis benyttelsen svarer til mindre end 10 pct. af ejendommen. Se ovenfor.

Ejerbolig med en vindmølleparcel (VUL § 33, stk. 9)

Indtil 1996 var det muligt for ejere af parcelhuse at købe et mindre areal fra en landbrugsejendom, hvor der var tilladelse til at opstille en vindmølle. Samtidig var der stillet krav om, at vindmølleparcellen blev samnoteret med ejerens øvrige ejendom.

Hvis der ikke blev foretaget en ejerboligfordeling på ejendomme med vindmøllerparceller, betød samnoteringen, at der skulle betales ejendomsværdiskat af både ejerboligen og vindmølleparcellen.

For ejerboliger, der er samnoteret med vindmølleparceller, fordeler vurderingsmyndigheden derfor ejendomsværdien på den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del.

Boligdelen er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat. Se EVSL § 4, nr. 10.

Der er ikke fradragsret for ejendomsskatter på boligdelen. Se LL § 14, stk. 2.

Der er fradrag for ejendomsskatter på den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen, når der er tale om en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse af ejendommen. Se LL § 14, stk. 2 og 3.

Efter praksis er der som nævnt ovenfor tale om en uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis benyttelsen svarer til mindre end 10 pct. af ejendommen. Se ovenfor.

Bemærk

Vindmøller anses skatteretligt for driftsmidler. Se nærmere herom i afsnit (C.H.2.1.2) om fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

Ejendomme, der udelukkende benyttes privat til beboelse eller fritidsformål

Der er ikke fradragsret for udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, som udelukkende har tjent til bolig for ejeren i indkomståret. Se LL § 14, stk. 2, 1. pkt.

Det gælder også i tilfælde, hvor en tofamiliesejendom er i sameje mellem to familier, der bor i hver sin lejlighed i ejendommen.

Private boliger med delvis udlejning til beboelse

Udlejning til beboelse anses i relation til spørgsmålet om fradrag for ejendomsskatter - i modsætning til, hvad der ellers gælder - for erhvervsmæssig benyttelse. Se TfS 1991, 403 LSR.

Som følge heraf er der som udgangspunkt fradrag for den del af ejendomsskatterne, der vedrører det udlejede såvel arealmæssigt som tidsmæssigt.

Det er dog en betingelse for fradrag, at der er tale om en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse af ejendommen. Se LL § 14, stk. 3.

Efter praksis er der tale om en uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis benyttelsen svarer til mindre end 10 pct. af ejendommen. Se CIR nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt 10.1.

Det er endvidere en betingelse for fradrag, at resultatet af udlejningen opgøres efter den regnskabsmæssige metode i LL § 15 P, stk. 3, LL § 15 O, stk. 2, eller LL § 15 Q, stk. 3.

Når betingelserne er opfyldte, er der fradrag for ejendomsskatter ved udlejning af

en helårsbolig en del af året til beboelse
værelser til beboelse
fritidsboliger til fritidsformål.

Se nærmere i afsnit (C.H.3.4) om udlejning af privat bolig.

Ejendomme i udlandet

Der er ikke fradragsret for ejendomsskatter på boligdelen på ejendomme, der ligger i udlandet, og som er omfattet af EVSL § 4, nr. 4, 9 og 10. Se LL § 14, stk. 2.

Fradrag for ejendomsskatter på den erhvervsmæssigt benyttede del af en ejendom forudsætter, at den erhvervsmæssige benyttelse ikke er uvæsentlig, dvs. at denne benyttelse mindst skal svare til 10 pct. af ejendommen. Se ovenfor om benyttelseskravet.

Lån til pensionister m.fl.

Se nærmere i afsnit (C.H.3.2.3.3) om renter.

Andre ydelser, der opkræves med ejendomsskatter

En række andre forskellige ydelser, som fx vandafgifter, ydelser på vej- og kloakgæld, renovationsbidrag, brandforsikringspræmie og lign., opkræves ofte sammen med ejendomsskatterne.

Bortset fra afdrag på vej- og kloakgæld er disse ydelser fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen i det omfang, ejendommen anvendes erhvervsmæssigt. Se SL § 6, litra a.

Et erhvervsdrivende selskab kunne fratrække arealbidrag, der blev fastsat og opkrævet af kommunen til driften af det fælleskommunale hovedanlæg for kloakforsyningen, selv om afgiften vedrørte en ubebygget grund. Se LL § 14, stk. 1, og TfS 1988, 317 LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2007.304.ØLR	Landsretten fandt, at en tidligere ejer af en fast ejendom ikke var berettiget til at fratrække betalte ejendomsskatter efter LL § 14, stk. 1. Det skyldtes, at betalingen vedrørte indkomståret 1996, hvor ejendommen var solgt, hvorfor den tidligere ejer ikke havde været forpligtet til at betale skatten. Ikke fradrag.
Landsskatteretskendelser
SKM2019.285.LSR	Landsskatteretten fandt, at en landbrugs- og stutterivirksomhed, hvor der var foretaget en omlægning af driften, og hvor der forelå en syns- og skønserklæring, hverken før eller efter driftsomlægningen var erhvervsmæssigt drevet. Retten fandt på denne baggrund, at fradragsretten for ejendomsskatter vedrørende den del af en landbrugsejendom, der ikke vedrører stuehus med tilhørende grund og have, ikke var afskåret efter lovens § 14, stk. 2. Der indrømmedes fradragsret for ejendomsskatter i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 2, idet landbrugsejendommen ikke anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.
SKM2017.95.LSR	Landsskatteretten fandt, at driften af et feriecenter var erhvervsmæssig virksomhed, og at klageren kunne anvende virksomhedsskatteordningen. Den i vurderingsmæssig henseende anvendte benyttelseskode fandtes herefter ikke at kunne tillægges afgørende betydning, idet den måtte anses for åbenbart forkert. Da ejendommen således burde have været vurderet som en blandet benyttet ejendom efter vurderingslovens § 33, stk. 5, kunne der foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kunne henføres til den del af ejendommen, der benyttedes erhvervsmæssigt efter ligningslovens § 15 K, stk. 6, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5. Klageren kunne således opnå fradrag for de ejendomsudgifterne, som kunne henføres til udlejningen, herunder vedligeholdelse, forsikring og el. Klageren havde dog ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at hestehold havde tilknytning til driften af feriecentret, og udgifterne hertil kunne dermed ikke fratrækkes ved opgørelsen af resultatet af udlejningsvirksomheden. Klageren havde ret til at fradrag for den andel af ejendomsskatterne, der kunne henføres til den erhvervsmæssige anvendte del af ejendommen. Klageren var desuden berettiget til at foretage afskrivninger på driftsmidler og inventar, som blev anvendt i den erhvervsmæssige virksomhed. Fradrag.
SKM2007.898.LSR	Fradrag for ejendomsskatter ved udlejning af værelser.	10 pct.-reglen er forkert gengivet i afgørelsen.
TfS 1994, 216 LSR	Et selskab, som drev erhvervsmæssig virksomhed med bl.a. køb og salg af fast ejendom, erhvervede en byggegrund til videresalg. Da grunden var erhvervet til erhvervsmæssig benyttelse, kunne ejendomsskatterne fratrækkes efter LL § 14, stk. 1. Fradrag.
TfS 1991, 403 LSR	En ejer boede i sit enfamilieshus, hvor der også var udlejet nogle værelser til beboelse. Det udlejede svarede til 24 pct. af boligarealet. Landsskatteretten fandt, at denne udlejning ikke kunne anses for erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed. Egen leje skulle herefter som sket ved ansættelsen reduceres med 24 pct. Der blev godkendt fradrag for 24 pct. af ejendomsskatterne, fordi det af bemærkningerne i betænkningen om LL § 14, stk. 3, fremgik, at udlejning til beboelse i denne forbindelse sidestilledes med erhvervsmæssig anvendelse. Forholdsmæssigt fradrag.
TfS 1990, 249 LSR	En ejer havde i løbet af nogle år købt ejendomme, som han havde til hensigt at istandsætte og udleje. To ejendomme blev dog solgt igen, fordi istandsættelsen ville blive for dyr. Ejendomsskatterne for disse to ejendomme kunne fratrækkes, fordi LL § 14, stk. 8 (dagældende) om begrænsning af fradraget for ejendomsskatter kun omfattede parcelhuse mv., der tjente til bolig for ejeren. Fradrag.
TfS 1988, 317 LSR	Et selskab betalte årlige arealbidrag til drift og vedligeholdelse af fælleskommunale kloak- og rensningsanlæg for en ubebygget erhvervsgrund. Bidragene, der blev fastsat og opkrævet af kommunen, var fradragsberettigede efter LL § 14, stk. 1, om skatter og afgifter på fast ejendom. Fradrag.
TfS 1987, 321 LSR	Erhvervelse af en grund med videresalg for øje, kunne ikke anses for erhvervsmæssig udnyttelse af grunden. Grunden var herefter erhvervet til privat benyttelse, og udgift til ejendomsskatter kunne derfor ikke fratrækkes. Ikke fradrag.
TfS 1986, 470 LSR	På en landbrugsejendom på ca. 13,6 ha med et ubeboet og ubeboeligt stuehus var jorden delvist bortforpagtet og delvist tilplantet med juletræer. Der var for indkomståret 1983 kun givet fradrag for halvdelen af ejendomsskatterne på ejendommen. Forpagtningsafgiften for 1982/83 var først indgået i selvangivelsen for 1984, men for 1983 var der medregnet overskud ved salg af juletræer. Under hensyn til, at ejendommen var ubeboet, men bortforpagtet eller udnyttet til juletræsdyrkning fandt Landsskatteretten, at ejendommen var erhvervsmæssigt benyttet, og at der derfor var fuldt fradrag for ejendomsskatter. Fradrag.
TfS 1986, 355 LSR	Den spanske Plus Valia-afgift er en engangsydelse, der betales ved ejendomssalg, og som beregnes på basis af ejendommens værdistigning. Afgiften kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst. Ikke fradrag.
TfS 1986, 332 LSR	En ejer havde to ubebyggede grunde, som lå i et naturskønt område. Grundene var ikke erhvervet til privat benyttelse, men som en værdisikker investering, der skulle give yderligere mulighed for udnyttelse af skovværdien, der ansloges til 30.000 kr. Den passive anvendelse af grundene som kapitalanbringelse hørte ifølge Landsskatteretten under privatsfæren. Der var derfor ikke fradrag for ejendomsskatter efter de dagældende regler i LL § 14. Ikke fradrag.
LSRM 1982, 120 LSR	En ejer foretog i 1978 fradrag på 1.650 kr. for vandafgift til et lokalt andelsselskab. Selskabet havde måttet pålægge aftagerne forhøjet bidrag på grund af nye boringer mv. Skatterådet reducerede fradraget til 413 kr., fordi man kun anså en fjerdedel for at vedrøre driften. Restbeløbet, 1.237 kr., blev anset for anlægsudgift og kunne afskrives med 10 pct. Landsskatteretten fandt, at det årlige bidrag på 1.650 kr. var en fast varig udgift, så hele beløbet var fradragsberettiget som indgået til driften af den kombinerede forretnings- og beboelsesejendom. Fradrag.
LSRM 1975, 111 LSR	En ejer var ikke pligtig til at foretage fradrag for ejendomsskatter før den sidste rettidige betalingsdag. Dette kunne have betydning, hvor den retlige forpligtelse indtrådte i ét indkomstår, og den sidste rettidige betalingsdag lå i det følgende indkomstår. I denne situation kunne ejeren vælge først at foretage fradrag i det følgende indkomstår, dog under forudsætning af at betalingen først skete i dette år.