I dette afsnit er der indarbejdet følgende faglige nyheder:
Vejledningen er ajourført med seneste vedtagne lovgivning og praksis.
xBemærk om forholdet til vurderingslovgivningen:x
Ved lov nr. 654 af 8. juni 2017 er der vedtaget en ny ejendomsvurderingslov, der indeholder nye regler om ejendomsvurdering. Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018. Vurderingsloven (lov om vurdering af landets faste ejendomme) er samtidig blevet ophævet. Vurderinger foretaget i medfør af vurderingsloven gælder dog, indtil vurdering efter ejendomsvurderingsloven er foretaget, og der vil i et vist omfang blive foretaget vurderinger efter reglerne i vurderingsloven, uanset ophævelsen. Der henvises til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i ejendomsvurderingslovens kapitel 15.
Der er efterfølgende ved lov nr. 278 af 17. april 2018 vedtaget enkelte justeringer af ejendomsvurderingsloven, der også har virkning fra den 1. januar 2018.
Ved lov nr. 1729 af 27. december 2018 er der vedtaget flere justeringer i forhold til ejendomsvurderingsloven, der har virkning fra 1. januar 2018. Loven viderefører samtidig de hidtidige vurderinger i 1 år mere end hidtil forudsat, dvs. med i alt 2 år, så de første nye ejerboligvurderinger vil skulle foretages pr. 1. januar 2020, mens vurderinger af erhvervsejendomme mv. foretages pr. 1. januar 2021. Dette skyldes, at it-systemet, som skal understøtte de nye vurderinger, endnu ikke er helt færdigudviklet.
Der er endnu ikke indarbejdet en beskrivelse af reglerne i ejendomsvurderingsloven i nærværende udgave af Den juridiske vejledning. Juridisk vejledning om ejendomsvurderingsloven er dog under udarbejdelse. Der henvises indtil videre til bemærkningerne til ejendomsvurderingsloven. Se lovforslag nr. 211 af 3. maj 2017. Der kan rettes henvendelse til Vurderingsstyrelsen om emnet.
For beskrivelse af reglerne efter den tidligere gældende vurderingslov henvises til Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit H.A.
Som følge af den nye ejendomsvurderingslov er der foretaget ændringer i en række andre love. Se lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.) og lovforslag nr. 212 af 3. maj 2017. Se også Lov nr. 278 af 17. april 2018, hvorefter ændringerne i lov nr. 688 af 8. juni 2017 først får virkning, når den nye ejendomsvurderingslov foreligger. Se lov nr. 1729 af 27. december 2018, som ændret i ikrafttrædelsesbestemmelserne i lov nr. 688 af 8. juni 2017.
xDisse lovændringer har derfor i tidligere udgaver medført ændringer på en række punkter i dette afsnit, C.H Fast ejendom. x
Ved lov nr. 278 af 17. april 2018 xblevx der bl.a. indført et forsigtighedsprincip ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for bl.a. ejendomsværdiskat. Formålet ved forsigtighedsprincippet er, at den usikkerhed, der altid vil være ved en vurdering, skal komme ejendomsejere til gode, ved at beskatningsgrundlaget fastsættes lavere end selve vurderingen. Forsigtighedsprincippet er indarbejdet i afsnit C.H.3.5 om ejendomsværdiskat. Princippet gælder for ejendomme, der er vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Det er alene ejerboliger, som vurderes i 2020, jf. lov nr. 1729 af 27. december 2018. For reglerne omkring ejendomsværdiskat af andre ejendomme i 2019, henvises til Den juridiske vejledning 2017-2.
|