Er din virksomhed sponsor - fx for forlystelsesparker, kulturelle institutioner og virksomheder (såsom festivaler, koncerthuse, museer, teatre, zoologiske haver), lokale organisationer, sportsklubber, uddannelsesinstitutioner og lignende - er det vigtigt, at du kender reglerne for, hvordan udgifterne skal opgøres og fradrages.
Mange sponsorater indeholder, udover selve reklameydelsen, også nogle tilllægsydelser. Det kan være gratis billetter eller frit medlemsskab. Denne vejledning beskriver, hvordan du skal behandle sponsorudgifter og de modtagne tillægsydelser både skatte- og momsmæssigt.
Vejledningen beskriver praksis, hvilket i øvrigt står mere udførligt beskrevet i Den juridiske vejledning.