Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at sælgerfinansiering ved salg af en ejendom til hovedanpartshaverens søn under de angivne omstændigheder ikke skal behandles som en hævning omfattet af ligningslovens § 16 E?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke vil påvirke besvarelsen af spørgsmål 1, om de øvrige købere af rækkehuse vælger at tage imod tilbuddet om sælgerfinansiering?

Svar

1. Nej
2. Ja 

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ejer selskabet H1.

H1 er i gang med at opføre x rækkehuse på selskabets grund beliggende Y i Y1. Husene skal sælges i løbet af byggeperioden, og det forventes, at de er klar til aflevering xx.xx.xxxx.

Rækkehusene er til salg hos G1, Y1 og kan ses her: www.xxx.dk og her: www.xxx.dk.

Rækkehusene er i to forskellige størrelser. De x mindste sælges for x mio. kr., mens de x største sælges for x.x mio. kr.

Salget går dog ikke efter planen, da der endnu ikke har været efterspørgsel på rækkehusene.

H1 overvejer derfor, for at fremme et salg, at tilbyde sælgerfinansiering af op til xx procent af købesummen i de tilfælde, hvor der optages xx procent finansiering i realkreditinstitut. Restkøbesummen betales kontant. Der kan i langt de fleste tilfælde opnås væsentlig bedre vilkår ved belåning i realkreditinstitut, hvis belåningsgraden ikke overstiger xx procent. Det vil her være muligt at optage afdragsfrie lån i realkreditinstituttet.

Man forventer at udstede et sælgerpantebrev, der tinglyses på ejendommen. Pantebrevet forrentes med x procent fast rente i hele lånets løbetid. Lånets løbetid fastsættes til xx år. Lånet henstår uden afdrag i løbetiden, men forfalder til betaling efter xx år eller ved et tidligere kommende ejerskifte.

As ene søn er interesseret i at købe et af rækkehusene på de nævnte vilkår.

Vi ønsker derfor sikkerhed for, at Skattestyrelsen ikke anser denne disposition for en hævning og dermed et ulovligt aktionærlån efter ligningslovens § 16 E.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

H1 ønsker at tilbyde købere af de rækkehuse, selskabet er i gang med at opføre, sælgerfinansiering for at fremme salget af disse rækkehuse.

Uanset hvem køber er, vil alle få tilbudt denne sælgerfinansiering på lige vilkår. Der er desuden ikke tale om rene pengeudlån, men udlån i forbindelse med køb af fast ejendom med selskabet som sælger. Dette bliver mere og mere almindeligt i branchen for at fremme et salg af boligejendomme. Der er derfor tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

I SKM2013.113.SR fik et selskab ikke medhold i, at de ved salg af fast ejendom til selskabets hovedaktionær kunne medfinansiere dette med et sælgerpantebrev, uden det blev omfattet af reglerne om beskatning af ulovligt aktionærlån, uanset at sælgerpantebrevet var udstedt på normale markedsvilkår med hensyn til kontant udbetaling, lånets forrentning, afdrag og opsigelsesvilkår m.v.

Begrundelsen for afslaget var, at "da selskabet efter det oplyste, ikke sædvanligvis opfører og sælger beboelsesejendomme og i den forbindelse yder lån ved salget eller i øvrigt yder lån til køb af fast ejendom, er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition."

Der var i den nævnte sag kun tale om opførelse og salg af en enkelt beboelsesejendom. Selskabet havde derudover erhvervsejendomme til udlejning.

I H1 er der derimod tale om opførelse af x rækkehuse til beboelse med henblik på salg. Selskabet er stiftet med dette formål for øje. Vi mener derfor, at afgørelsen i SKM2013.113.SR kan anvendes modsætningsvist til at slutte, at der her er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Da selskabet er nystiftet, er det stiftet med formål at opføre og sælge ejendomme. I forbindelse med salg af alle ejendomme, der opføres med henblik på salg, ønsker man at kunne tilbyde sælgerfinansiering på ejendommene for at fremme salget. Det bliver derfor en sædvanlig forretningsmæssig disposition for selskabet.

Det er derfor vores opfattelse, at sælgerfinansiering overfor hovedanpartshaverens søn - eller øvrige købere - ikke er omfattet af beskatning efter ligningslovens § 16 E.

Finansieringen er heller ikke ydet i kraft af sønnens tilknytning til hovedanpartshaveren, da den tilbydes alle købere på lige vilkår.

Med henvisning til ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares "Ja".

Spørgsmål 2

Selvom alle købere får tilbudt sælgerfinansiering på lige vilkår, kan det jo ende med, at det kun er hovedanpartshaverens søn, der tager imod dette tilbud, mens de øvrige købere ikke gør.

Det ønskes bekræftet, at dette ikke vil påvirke besvarelsen af spørgsmål 1.

Da alle købere får tilbuddet om sælgerfinansiering, mener vi ikke, at det kan medføre en anden vurdering af denne finansiering i forhold til hovedanpartshaverens søn, selvom han skulle være den eneste, der tager imod tilbuddet.

Dette understøttes også af Den juridiske vejlednings afsnit C.B.3.5.3.3, hvoraf fremgår:

"Hvis et selskab f.eks. sælger en fast ejendom til selskabets hovedaktionær og i den forbindelse yder lån via et sælgerpantebrev, er det ikke en betingelse at selskabet også har solgt fast ejendom til en eller flere uafhængige tredjemænd. Derimod er det en betingelse, at det er sædvanligt med sælgerpantebreve ved den konkrete type handler, at salget må antages at være i selskabets interesse, at det må anses for dokumenteret at et tilsvarende sælgerpantebrev ville indgå i en tilsvarende handel med en uafhængig tredjemand, at selskabet ville indgå tilsvarende handler med en uafhængig tredjemand og at der i givet fald er optaget maksimal ekstern finansiering (realkreditlån eller lignende). Om dette er tilfældet må bero på en konkret vurdering."

Vi mener derfor, at spørgsmål 2 bør besvares "Ja".

Spørgers høringssvar

Vi er uenige i Skattestyrelsens indstilling til afgørelse. Vi har følgende bemærkninger til indstillingen:

Vi mener, der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Skattestyrelsen skriver, at "der må foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen."

Selskabet

Skattestyrelsen anfører videre i sin begrundelse, at "en klar indikator for, om transaktionen er sædvanlig, er, at selskabet har indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter".

Selskabet H1 er stiftet med det formål at opføre og sælge de omhandlede rækkehuse.

Selskabet har ikke tidligere haft aktivitet og har dermed ikke en "historie" for at sælge ejendomme, hvor en del af finansieringen sker ved udstedelse af sælgerpantebreve. De har til gengæld heller ikke en "historie" for at sælge ejendomme uden sælgerfinansiering.

Som beskrevet i anmodningen, bliver sælgerfinansieringen tilbudt alle købere af ejendommene - ikke kun hovedanpartshaverens søn. Denne transaktion vil altså blive indgået også med uafhængige parter. Det vil derfor være en sædvanlig forretningsmæssig disposition for selskabet.

Branchen

Ifølge Skattestyrelsen er det ikke (længere) sædvanligt i branchen at tilbyde sælgerfinansiering ved salg af ejendomme.

Det er dog ikke det billede, vi ser i branchen. Her ses flere og flere eksempler på, at der tilbydes sælgerfinansiering.

A har haft kontakt til AL fra G2, der er et af efterhånden mange firmaer, der formidler salg af sælgerpantebreve og øvrige pantebreve. Han skønner, at der udstedes pantebreve - ud over realkreditfinansieringen - på mere end én milliard kroner om året, og at aktiviteten er stigende.

Dette skyldes bl.a., at banker og realkreditinstitutter hele tiden stiller større og større krav til egenfinansieringen, hvilket øger mængden af pantebrevsudstedelser.

Derudover ser flere selskaber sig om efter alternative investerings- og placeringsmuligheder af deres frie midler for at få et løbende afkast frem for at betale negative renter.

Tendensen er derfor, at pantebrevsmarkedet er i vækst, og at det dermed efterhånden er blevet en mere sædvanlig transaktion i branchen at udstede sælgerpantebreve ved salg af ejendomme.

Skattestyrelsen anfører i øvrigt også selv, at "begrebet »sædvanlige forretningsmæssige dispositioner« er et fleksibelt og dynamisk begreb, der vil kunne ændre sig over tid."

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at sælgerfinansiering ved salg af en ejendom til hovedanpartshaverens søn under de angivne omstændigheder ikke skal behandles som en hævning omfattet af ligningslovens § 16 E.

Begrundelse

H1 er efter det oplyste stiftet med det formål at opføre og sælge x rækkehuse. Da der endnu ikke har været efterspørgsel på rækkehusene, overvejes det for at fremme salget at tilbyde sælgerfinansiering af op til xx procent af købesummen i de tilfælde, hvor der optages xx procent finansiering i realkreditinstitut.

Det forventes, at der vil blive udstedt et sælgerpantebrev, der tinglyses på ejendommen. Pantebrevet forrentes med x procent fast rente i hele lånets løbetid. Lånets løbetid fastsættes til xx år. Lånet henstår uden afdrag i løbetiden, men forfalder til betaling efter xx år eller ved et tidligere kommende ejerskifte.

As søn er interesseret i at købe et af de pågældende rækkehuse.

Alle købere, herunder As søn, vil blive tilbudt den nævnte sælgerfinansiering.

Det ønskes i denne forbindelse bekræftet, at sælgerfinansiering ved salg af et af rækkehusene til As søn under de angivne omstændigheder og på de angivne vilkår ikke skal behandles som en hævning omfattet af ligningslovens § 16 E.

Kredsen omfattet af LL § 16 E

Ligningslovens § 16 E, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed."

Lån fra et selskab til hovedanpartshaveren er således omfattet af bestemmelsens 1. pkt.

H1 påtænker dog ikke at yde et lån til selskabets eneanpartshaver A, men til dennes søn.

Af de specielle bemærkninger i forarbejderne til ligningslovens § 16 E fremgår følgende (L 199, folketingsåret 2011/12):

"Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær.

Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn."

Et lån fra H1 til As søn vil således som udgangspunkt blive anset som et lån omfattet af ligningslovens § 16 E.

Lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition

Det fremgår imidlertid af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 2. pkt., at bestemmelsen ikke finder anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det skal derfor vurderes, om lånet kan anses for at være ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Af de specielle bemærkninger i forarbejderne til ligningslovens § 16 E fremgår følgende (L 199, folketingsåret 2011/12):

"Bestemmelsen finder ikke anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår."

Skatteministeren har i forbindelse med lovbehandlingen af L 199 svaret følgende i en kommentar til henvendelse af 24. august 2012 fra CORIT ADVISORY (L 199, folketingsåret 2011/12, bilag 14):

"Begrebet "lån m.v., der ydes m.v. som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition" er inspireret af selskabslovens § 212. Praksis vedrørende denne bestemmelse vil være vejledende ved fortolkningen af ligningslovens § 16 E. Dette medfører dog ikke nødvendigvis, at fortolkningen af de to lovbestemmelser altid vil være ens. De to lovbestemmelser skal varetage forskellige hensyn, hvorfor fortolkningen i nogle situationer kan være forskellig."

Selskabslovens § 212, der blev indsat ved lov nr. 470 af 12. juni 2009, bestemmer følgende:

"Uanset at betingelserne i § 210, stk. 2, ikke er opfyldt, kan et kapitalselskab som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for personkredsen, der er nævnt i § 210."

Af de specielle bemærkninger i forarbejderne til selskabslovens § 212 fremgår følgende (L 170, folketingsåret 2008/09) (Skattestyrelsens fremhævelser):

"Undtagelsen om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner kodificeres med ordlyden i § 212, således at der opnås klarhed på dette punkt. Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til den hidtidige praksis.

Denne undtagelse med hensyn til sædvanlige forretningsmæssige dispositioner har hidtil ikke været indeholdt i aktie- og anpartsselskabslovene, men har baseret sig på forarbejderne til det generelle låneforbud, som blev indført i 1982. I den sammenhæng blev det slået fast, at økonomisk bistand, der udspringer af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, netop af den grund var acceptable.

Disse sædvanlige forretningsmæssige dispositioner har som hovedregel været kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter. Den mest almindelige disposition er salg af varer og tjenesteydelser på kredit. Der må foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen. En klar indikator for, om transaktionen er sædvanlig, er, at selskabet har indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter. Begrebet »sædvanlige forretningsmæssige dispositioner« er et fleksibelt og dynamisk begreb, der vil kunne ændre sig over tid.

Det er ikke kun transaktionen, som skal være sædvanlig. Dette krav gælder også for vilkårene i transaktionen. Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse mv. skal ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med overfor tredjemand."

Økonomi- og Erhvervsministeren har i forbindelse med lovbehandlingen af L 170 på forespørgsel redegjort for indholdet af den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 212 (L 170, folketingsåret 2008/09, bilag 2)(Skattestyrelsens fremhævelser):

"Spørgsmål:

Ministeren anmodes om nærmere at redegøre for indholdet af § 212 i L 170, herunder om følgende situation er omfattet af § 212: Eneaktionærs selskab sælger en ejendom til eneaktionærens datter. Betalingen sker i form af et anfordringstilgodehavende, der opfylder mindsterenten.

Svar:

Kreditgivning i almindelige forretningsmellemværender er ikke omfattet af de almindelige regler om aktionærlån i lovforslagets § 210.

Dispositioner, som er sædvanlige både for selskabet og inden for branchen i almindelighed, er i stedet omfattet af den foreslåede § 212. Dette gælder i praksis allerede i dag. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er som hovedregel kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager denne type dispositioner med uafhængige parter. En klar indikator for, om transaktionen er sædvanlig, er, at selskabet tidligere har indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter.

Det er ikke kun transaktionen, som skal være sædvanlig. Dette er også et krav for vilkårene i transaktionen. Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres over for tredjemand. Det gælder også den konkrete transaktion, som er beskrevet i spørgsmålet.

Transaktionen er således kun omfattet af § 212, hvis handel med ejendomme og finansiering heraf er sædvanlig for selskabet og inden for branchen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 212 og bemærkningerne hertil."

Det fremgår således af forarbejderne til selskabslovens § 212, at betingelserne om, at dispositionen og vilkårene herfor skal være sædvanlig for selskabet og inden for branchen, er kumulative betingelser.

Da begrebet "lån m.v., der ydes m.v. som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition" i ligningslovens § 16 E ifølge forarbejderne er inspireret af selskabslovens § 212, må der gælde tilsvarende kumulative betingelser i forhold til begrebet i ligningslovens § 16 E.

Det støttes også af Den juridiske vejledning, 2021-2, afsnit C.B.3.5.3.3 Aktionærlån, hvor der blandt andet fremgår følgende om, hvornår der kan siges at foreligge et lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition (Skattestyrelsens fremhævelse):

"Det vil fx være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår. Skattestyrelsen vil derfor som udgangspunkt ikke beskatte lån, der ydes som led i en disposition med f.eks. selskabets eneaktionær, hvis selskabet allerede løbende yder lån som led i tilsvarende dispositioner på tilsvarende vilkår med uafhængige tredjemænd.

Skattestyrelsen vil dog efter en konkret vurdering kunne nå frem til, at lånet alligevel skal beskattes. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis omfanget af dispositionerne med uafhængige tredjemænd er så ringe, at de ikke kan tillægges betydning.

Hvis der omvendt er tale om en enkeltstående disposition, som selskabet ikke tidligere har gennemført med uafhængige tredjemænd, må der foretages en konkret vurdering af, om selskabet ville foretage tilsvarende transaktioner med uafhængige tredjemænd.

Hvis et selskab f.eks. sælger en fast ejendom til selskabets hovedaktionær og i den forbindelse yder lån via et sælgerpantebrev, er det ikke en betingelse at selskabet også har solgt fast ejendom til en eller flere uafhængige tredjemænd. Derimod er det en betingelse, at det er sædvanligt med sælgerpantebreve ved den konkrete type handler, at salget må antages at være i selskabets interesse, at det må anses for dokumenteret at et tilsvarende sælgerpantebrev ville indgå i en tilsvarende handel med en uafhængig tredjemand, at selskabet ville indgå tilsvarende handler med en uafhængig tredjemand og at der i givet fald er optaget maksimal ekstern finansiering (realkreditlån eller lignende). Om dette er tilfældet må bero på en konkret vurdering."

Det fremgår af Selskabsloven med kommentarer, 3. udgave, 2018, Lars Bunch og Søren Corfixsen Whitt, side 934, under selskabslovens § 210, at (Skattestyrelsens fremhævelse):

"Køber en kapitalejer eller et ledelsesmedlem en fast ejendom, der har tilhørt selskabet, har det hidtil været antaget, at et sælgerpantebrev kan indgå i handelen, såfremt denne blev afsluttet på normale vilkår med hensyn til kontant udbetaling, pantebrevets forrentning, afdrag og opsigelsesvilkår m.v. Det var således efter den tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelses opfattelse også en forudsætning, at køber har optaget maksimalt lån i en kreditforening. Der kunne således ikke udstedes ejerpantebrev til berigtigelse af hele købesummen.

(…)

Det skal i denne forbindelse nævnes (…), at det afgørende for vurderingen af lånets overensstemmelse med lånebestemmelsen i § 210 er, om der er tale om en handel på sædvanlige markedsvilkår, og om der dermed er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, der er undtaget fra lånebestemmelse i § 210 i medfør af § 212. I dag er anvendelsen af sælgerpantebreve som en del af finansieringen af et køb af en ejendom langt mindre sædvanligt end tidligere, og i lyset heraf må det anses for tvivlsomt, om Erhvervsstyrelsen vil have den samme opfattelse som den tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i relation til, hvorvidt der som led i et ejendomskøb kan etableres et pantebrev mellem selskabet og den købende kapitalejer eller ledelsesmedlem."

Det kan således ikke anses for sædvanligt med anvendelse af sælgerpantebreve som en del af finansieringen af et køb af en ejendom. Der kan på denne baggrund ikke siges at foreligge "en sædvanlig forretningsmæssig disposition".

Det kan således ikke bekræftes, at sælgerfinansiering ved salg af en ejendom til hovedanpartshaverens søn under de angivne omstændigheder ikke skal behandles som en hævning omfattet af ligningslovens § 16 E.

Spørgers høringssvar giver ikke Skattestyrelsen anledning til at ændre sin indstilling.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at det ikke vil påvirke besvarelsen af spørgsmål 1, om de øvrige købere af rækkehuse vælger at tage imod tilbuddet om sælgerfinansiering.

Begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er uden betydning for vurderingen af spørgsmål 1, om de øvrige købere af rækkehusene vælger at tage imod tilbuddet om sælgerfinansiering, idet det ikke er sædvanligt inden for branchen med den pågældende sælgerfinansiering, hvorfor der allerede af den grund ikke foreligger en "sædvanlig forretningsmæssig disposition" efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, 2. pkt. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 i sin helhed.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 2, stk. 1 og 2

Skattepligtige,

1)                   hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)                   der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)                   der er koncernforbundet med en juridisk person,

4)                   der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5)                   der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6)                   der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser

og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter

i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Ligningslovens § 16 E, stk. 1

Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Selskabslovens § 212

Uanset at betingelserne i § 210, stk. 2, ikke er opfyldt, kan et kapitalselskab som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for personkredsen, der er nævnt i § 210.

Forarbejder

De specielle bemærkninger til ligningslovens § 16 E (L 199, folketingsåret 2011/12)

"Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær.

Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn.

(…)

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår."

L 199, folketingsåret 2011/12, bilag 14

"Begrebet "lån m.v., der ydes m.v. som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition" er inspireret af selskabslovens § 212. Praksis vedrørende denne bestemmelse vil være vejledende ved fortolkningen af ligningslovens § 16 E. Dette medfører dog ikke nødvendigvis, at fortolkningen af de to lovbestemmelser altid vil være ens. De to lovbestemmelser skal varetage forskellige hensyn, hvorfor fortolkningen i nogle situationer kan være forskellig."

De specielle bemærkninger til selskabslovens § 212 (L 170, folketingsåret 2008/09)

"Undtagelsen om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner kodificeres med ordlyden i § 212, således at der opnås klarhed på dette punkt. Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til den hidtidige praksis.

Denne undtagelse med hensyn til sædvanlige forretningsmæssige dispositioner har hidtil ikke været indeholdt i aktie- og anpartsselskabslovene, men har baseret sig på forarbejderne til det generelle låneforbud, som blev indført i 1982. I den sammenhæng blev det slået fast, at økonomisk bistand, der udspringer af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, netop af den grund var acceptable.

Disse sædvanlige forretningsmæssige dispositioner har som hovedregel været kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter. Den mest almindelige disposition er salg af varer og tjenesteydelser på kredit. Der må foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen. En klar indikator for, om transaktionen er sædvanlig, er, at selskabet har indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter. Begrebet »sædvanlige forretningsmæssige dispositioner« er et fleksibelt og dynamisk begreb, der vil kunne ændre sig over tid.

Det er ikke kun transaktionen, som skal være sædvanlig. Dette krav gælder også for vilkårene i transaktionen. Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse mv. skal ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med overfor tredjemand."

L170, folketingsåret 2008/09, bilag 2

"Spørgsmål:

Ministeren anmodes om nærmere at redegøre for indholdet af § 212 i L 170, herunder om følgende situation er omfattet af § 212: Eneaktionærs selskab sælger en ejendom til eneaktionærens datter. Betalingen sker i form af et anfordringstilgodehavende, der opfylder mindsterenten.

Svar:

Kreditgivning i almindelige forretningsmellemværender er ikke omfattet af de almindelige regler om aktionærlån i lovforslagets § 210.

Dispositioner, som er sædvanlige både for selskabet og inden for branchen i almindelighed, er i stedet omfattet af den foreslåede § 212. Dette gælder i praksis allerede i dag. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er som hovedregel kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager denne type dispositioner med uafhængige parter. En klar indikator for, om transaktionen er sædvanlig, er, at selskabet tidligere har indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter.

Det er ikke kun transaktionen, som skal være sædvanlig. Dette er også et krav for vilkårene i transaktionen. Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres over for tredjemand. Det gælder også den konkrete transaktion, som er beskrevet i spørgsmålet.

Transaktionen er således kun omfattet af § 212, hvis handel med ejendomme og finansiering heraf er sædvanlig for selskabet og inden for branchen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 212 og bemærkningerne hertil."

Praksis

SKM2013.113.SR

Et selskab påtænkte at overdrage en nyopført beboelsesejendom til selskabets hovedaktionær. Hovedaktionæren havde indhentet lånetilbud fra realkreditinstitutter samt banker med henblik på delfinansiering af overdragelsen. Selskabet påtænkte at

medfinansiere den resterende del af overdragelsen ved udbetaling på ca. 20 pct. samt udstedelse af et sælgerpantebrev. Skatterådet udtalte, at selskabet ved salg af fast ejendom til selskabets hovedaktionær ikke kunne medfinansiere salget med et sælgerpantebrev, uden at salget ville blive omfattet af reglerne om beskatning af ulovligt anpartshaverlån, uanset om sælgerpantebrevet ville blive ydet på normale markedsvilkår med hensyn til kontant udbetaling, lånets forrentning, afdrag og opsigelsesvilkår m.v. jf. ligningslovens § 16 E. Skatterådet lagde ved vurderingen af, om der var tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition vægt på, at selskabet ikke sædvanligvis opførte og solgte beboelsesejendomme og i den forbindelse ydede lån ved salget eller i øvrigt ydede lån til køb af fast ejendom.

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.B.3.5.3.3 Aktionærlån

"Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær

Reglen finder også anvendelse på lån, der fx opstår ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, fx ægtefæller eller børn

(…)

Undtagelser

1. Lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition
2. Sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller
3. Lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2.

Ad. 1

Det vil fx være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår. Skattestyrelsen vil derfor som udgangspunkt ikke beskatte lån, der ydes som led i en disposition med f.eks. selskabets eneaktionær, hvis selskabet allerede løbende yder lån som led i tilsvarende dispositioner på tilsvarende vilkår med uafhængige tredjemænd.

Skattestyrelsen vil dog efter en konkret vurdering kunne nå frem til, at lånet alligevel skal beskattes. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis omfanget af dispositionerne med uafhængige tredjemænd er så ringe, at de ikke kan tillægges betydning.

Hvis der omvendt er tale om en enkeltstående disposition, som selskabet ikke tidligere har gennemført med uafhængige tredjemænd, må der foretages en konkret vurdering af, om selskabet ville foretage tilsvarende transaktioner med uafhængige tredjemænd.

Hvis et selskab f.eks. sælger en fast ejendom til selskabets hovedaktionær og i den forbindelse yder lån via et sælgerpantebrev, er det ikke en betingelse at selskabet også har solgt fast ejendom til en eller flere uafhængige tredjemænd. Derimod er det en betingelse, at det er sædvanligt med sælgerpantebreve ved den konkrete type handler, at salget må antages at være i selskabets interesse, at det må anses for dokumenteret at et tilsvarende sælgerpantebrev ville indgå i en tilsvarende handel med en uafhængig tredjemand, at selskabet ville indgå tilsvarende handler med en uafhængig tredjemand og at der i givet fald er optaget maksimal ekstern finansiering (realkreditlån eller lignende). Om dette er tilfældet må bero på en konkret vurdering.

Er der tale om, at selskabet sælger driftsaktiver eller omsætningsaktiver til hovedaktionæren mv. og samtidig helt eller delvis låner hovedaktionæren mv. til købet, vil lånet blive beskattet, medmindre selskabet sædvanligvis har tilsvarende transaktioner med uafhængige tredjemænd.

Hverken selskabers formueforhold og forrentningsmuligheder eller låntagers privatøkonomiske forhold er afgørende for, hvorvidt en disposition kan anses for at være en sædvanlig, forretningsmæssig disposition.

Udstedelse af aktier, hvor aktiekapitalen kun er delvist indbetalt, er ikke omfattet af reglerne om beskatning af aktionærlån, hvis den konkrete aktieudstedelse i øvrigt sker på sædvanlige vilkår. Se L199, bilag 13.

Et lån er ikke sædvanligt, blot fordi det f.eks. er bogført på mellemregningskontoen. Der skal foretages en konkret vurdering af hvert enkelt lån. Se L199, bilag 11 og 14.

Lån uden modydelse, dvs. egentlige lån m.m., er kun undtaget fra beskatning efter § 16 E, hvis de er sædvanlige lån ydet fra et pengeinstitut. Det skyldes, at egentlige udlån ikke er omfattet af undtagelsen i § 16 E, 2. pkt., 1. led, om lån, der ydes "som led" i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Se fx SKM2014.15.SR."