Formidling i eget eller anden navn

Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg anses for en levering af en vare. Se ML § 4, stk. 3, nr. 1, og D.A.4.2.1.

Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren selv for at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. Se ML § 4, stk. 4, og D.A.4.2.3.

Det følger af ML § 4, stk. 3, nr. 1, og § 4, stk. 4, at formidlingsvirksomheden anses for selv at foretage leverancen til aftageren af den formidlede vare eller ydelse. Samtidig anses formidlingsvirksomheden for selv at have aftaget den formidlede vare eller ydelse. Med andre ord anses formidleren for at have købt og solgt den formidlede vare eller ydelse. Se D.A.4.2.1 og D.A.4.2.3.

Formidleren kan i forbindelse med formidling i eget navn, men for fremmed regning, derfor ikke anses for at have leveret en formidlingsydelse til den person, for hvis regning formidleren handler i forbindelse med formidlingen (formidlingskunden). Se D.A.4.2.1 og D.A.4.2.3.

►Der er i dansk praksis taget stilling til, om udstedelse og distribution af vouchere mv. kunne anses for formidling i eget navn eller andens navn. Denne praksis finder stadig anvendelse på værdikuponer mv., der ikke er omfattet af voucherdefinitionen i de fælles EU-regler. Denne praksis finder ligeledes anvendelse på vouchere, der er omfattet voucherdefinition i de fælles EU-regler, men som er udstedt før den 1. juli 2019. Se D.A.4.10.3.1.◄

Formidling eller salg af rettigheder

Skatterådet har i et konkret tilfælde bekræftet, at køb og salg af gavekort var momspligtigt. Spørger var ikke udsteder af gavekortene og havde ingen forpligtigelser overfor udsteder. Udover at sikre, at gavekortene stadigvæk var valide, havde spørger heller ingen forpligtelser over for køberne af gavekortene. Spørger var heller ikke forpligtiget til, at betale et vederlag til den butik mv., hvori gavekortihændehaveren valgte, at anvende sit gavekort. Det var Skatterådets opfattelse, at spørger i eget navn og for egen regning købte og solgte rettigheder (til eksempelvis udlevering af xy-produkter af en vis værdi) som var omfattet af momspligten i ML § 4, stk.1. Se SKM2015.553.SR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-520/10, Lebara Ltd.	Telefonioperatør udbød teletjenester til en distributør i form af telefonkort. Telefonkortene indeholdt alle nødvendige oplysninger til at foretage internationale telefonopkald ved hjælp af en infrastruktur, der var stillet til rådighed af operatøren. Telefonkortene blev af distributørerne videresolgt i eget navn og for egen regning til slutbrugere. Enten direkte eller gennem andre afgiftspligtige personer, såsom grossister og detailhandlere. Domstolen fandt, at telefonioperatøren leverede en teletjeneste mod vederlag til distributøren. Operatøren leverede derimod ikke en anden tjenesteydelse mod vederlag til slutbrugeren, når denne efter at have erhvervet telefonkortet udøver retten til at foretage telefonopkald ved at anvende de på kortet påførte oplysninger.	Bemærk, at i forbindelse med det konkrete markedsføringssystem havde telefonkortene en enkelt anvendelse. Kortene gjorde det kun muligt at foretage internationale telefonopkald til destinationer og i henhold til takster, der var fastsatte på forhånd. De gav således kun ret til én slags tjenesteydelser, hvis art og antal var fastsat på forhånd, og som kun var underlagt en enkelt momssats. Bemærk yderligere, at distributørerne videresolgte telefonkortene i eget navn og for egen regning. Sammenhold med SKM2013.598.SR og SKM2013.607.SR. Bemærk, at leveringsstedet for teleydelser leveret til ikkeafgiftspligtige personer blev ændret 1. januar 2015. Om de nye regler, se D.A.6.2.8.12.
Landsretsdomme
SKM2016.324.ØLR	En dansk virksomheds salg af telekort til danske kunder var momspligtigt, jf. ML § 4, stk. 1. Telekortene blev anset for såkaldte singlefunktionelle telekort og blev solgt i eget navn og for egen regning. Der var ikke tale om levering af formidlingsydelser.	Stadfæstelse af SKM2015.174.BR. Bemærk, at leveringsstedet for teleydelser leveret til ikkeafgiftspligtige personer blev ændret 1. januar 2015. Om de nye regler, se D.A.6.2.8.12.
Skatterådet
SKM2018.108.SR	Skatterådet kan ikke bekræfte, at den samlede pris for værdikuponen til behandling hos en autoriseret behandler, der i sin forretning opfylder kriterierne for momsfritagelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Skatterådet kan ikke bekræfte, at den del af værdikuponens pris, der tilfalder apoteket, er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Skatterådet kan ikke bekræfte, at den del af værdikuponens pris, der tilfalder spørger, er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.
SKM2015.553.SR	Skatterådet har i et konkret tilfælde bekræftet, at køb og salg af gavekort var momspligtigt. Spørger var ikke udsteder af gavekortene og havde ingen forpligtigelser overfor udsteder. Udover at sikre, at gavekortene stadigvæk var valide havde spørger heller ingen forpligtelser over for køberne af gavekortene. Spørger var heller ikke forpligtiget til, at betale et vederlag til den butik mv., hvori gavekortihændehaveren valgte, at anvende sit gavekort. Det var Skatterådets opfattelse, at spørger i eget navn og for egen regning købte og solgte rettigheder (til eksempelvis udlevering af xy-produkter af en vis værdi) som var omfattet af momspligten i momslovens § 4, stk.1. I sagen har Skatterådet endvidere bekræftet, at der skal betales moms af det fulde vederlag, som spørger modtager i forbindelse med salg af gavekort.
SKM2014.843.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle opkræves moms af de i sagen aktuelle gavekortprodukter på udstedelsestidspunktet. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at den provision som en række forhandlere modtog ved salg af gavekortprodukterne, var momsfri. Ligeledes var den provision som Spørger modtog for håndteringen af gavekortprodukterne momspligtig. Spørger havde derimod fradragsret for moms af forhandlerprovisionen. Skatterådet afviste, at svare på et spørgsmål om et markedsføringsbidrag, da dispositionen ikke var konkretiseret. Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle opkræves moms ved ind- og udbetaling af point i henhold til et konkret bonusprogram. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at den provision som spørger modtog i forbindelse med driften af bonusprogrammet var momsfri. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger havde fradragsret for moms af indkøb til bonusprogrammet.
SKM2013.607.SR	Spørger (en virksomhed i et andet EU-land) foretog en momspligtig leverance af teleydelser direkte til forbrugerne i Danmark. Teleydelserne blev leveret i eget navn til forbrugerne. Dette uanset om optankning af mobilkontoen blev solgt til forbrugerne direkte af et dansk koncernforbundet selskab eller via spørgers distributører i Danmark. Kortet/kreditkoden kunne også anvendes til køb af ydelser fra eksterne leverandører. Først på det tidspunkt, hvor forbrugeren anvendte kortet/kreditkoden, kunne det afgøres, hvilken leverance der var tale om.	Bemærk, at leveringsstedet for teleydelser leveret til ikkeafgiftspligtige personer blev ændret 1. januar 2015. Om de nye regler, se D.A.6.2.8.12.
SKM2013.598.SR	Spørger blev anset for - i andens navn - at foretage formidlingsydelser af leverancer af teleydelser. Spørger solgte produkterne i andens navn og blev derfor ikke anset for at have købt produkterne af Y. Salgsprisen på teleydelsen var fastlagt af teleselskabet. Formidleren fik en fast pct.-del af denne salgspris som vederlag for formidlingen. Formidleren kunne dog vælge at opkræve et mindre beløb af kunden end den salgspris, som teleselskabet havde fastlagt.	Bemærk, at leveringsstedet for teleydelser leveret til ikkeafgiftspligtige personer blev ændret 1. januar 2015. Om de nye regler, se D.A.6.2.8.12.
SKM2011.354.SR	Skatterådet fandt, at spørger, der sælger værdikuponer over internettet, som giver ret til køb af en vare eller ydelse fra eksterne selvstændige leverandører, handler i leverandørens navn og for leverandørens regning. Sørger modtager betalingen fra kunderne, men videreafregner beløbet med fradrag af 30 % til leverandørerne. Skatterådet fandt, at det er de eksterne leverandører og ikke spørger, der er momspligtig af betalingen fra kunderne, idet betalingen er vederlag for leverandørernes varer eller ydelser til kunderne. Skatterådet bekræftede, at spørger er momspligtig af de 30 % af vederlaget, som leverandører betaler til spørger, idet beløbet må anses for at være vederlag for ydelser i form af reklame mv. som spørger leverer til de eksterne leverandører. Skatterådet kan endvidere bekræfte, at spørger har fradrag for indkøb til den momspligtige virksomhed.
Skattestyrelsen
SKM2008.284.SKAT	SKAT udtaler, at mellemhandlere af flerfunktionelle telefonkort som udgangspunkt må anses for at formidle telefonkort i teleselskabernes navn, og ikke i eget navn. Formidlingsydelsen er derfor momspligtig. Ikke momsfri formidlingsydelse.	I meddelelsen har SKAT har fastsat en overgangsordning for den tekniske gennemførelse af Skatterådets bindende svar (SKM2007.294.SR) om teleselskabernes modtagelse af forudbetaling for flerfunktionelle telekort. Bemærk, at leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser, teleydelser samt radio- og tv-spredningstjenester leveret til ikkeafgiftspligtige personer blev ændret 1. januar 2015. Om de nye regler, se D.A.6.2.8.12.