En forsikringsvirksomhed skal betale skadesforsikringsafgift, hvis

virksomheden indgår eller har indgået aftaler om skadesforsikring og
præmien er afgiftspligtig.

Begge betingelser skal være opfyldt. Se SKADL §§ 5 og 1.

Bestemmelserne indebærer, at forsikringsvirksomheder, der indgår aftaler om skadesforsikring, skal betale skadesforsikringsafgift medmindre forsikringen er omfattet af en af undtagelserne i SKADL § 4.

Se også afsnit

E.A.6.1.2.1 om hvornår skadesforsikringer er omfattet af afgiften
E.A.6.1.2.2 om begrebet skadesforsikring
E.A.6.1.3 om forsikringer, hvor præmierne er fritaget for afgift.

Som det fremgår af afsnit E.A.6.1.2.3 anses enhver form for betaling eller modydelse for en skadesforsikring for afgiftspligtig, uanset om den benævnes forsikringspræmie.

Forsikringsagenter

En virksomhed, der fungerer som agent for et forsikringsselskab, er ikke en afgiftspligtig forsikringsvirksomhed efter skadesforsikringsafgiftsloven. Efter lov om forsikringsformidling er forsikringsagentvirksomhed den aktivitet, der består i efter aftale med et eller flere forsikringsselskaber at formidle forsikringsselskabets forsikringsprodukter.

Dette fremgår i sagen SKM2014.237.SR, hvor Skatterådet har taget stilling til afgiftspligten for en leasingvirksomhed, der tilbød at tegne forsikring af leasinggenstande til dækning af leasingtagers risiko for skader på genstandene. Leasingvirksomheden optrådte i aftaleforholdet mellem parterne som agent for forsikringsselskabet.

Skatterådet tog stilling til en avance, som leasingvirksomheden opkrævede hos leasingtager. Avancen var opkrævet på virksomhedens eget initiativ, uafhængigt af forsikringsselskabet, og blev ikke anset for en afgiftspligtig forsikringspræmie.

Skatterådet svarede endvidere, under henvisning til SKADL § 1, stk. 1 og forarbejderne hertil, at da leasingvirksomheden optrådte som agent, og ikke påtog sig en forsikringsrisiko, kunne virksomheden ikke anses som en afgiftspligtig forsikringsvirksomhed efter lovens § 5, og skulle dermed heller ikke registreres for og indbetale afgift, jf. SKADL § 6, stk. 1.

Se nærmere om SKM2014.237.SR i afsnit E.A.6.1.2.3 om begrebet forsikringspræmie. Afgørelsen er også omtalt i afsnit E.A.6.1.4.2 om registreringspligt.

Udbydere af vejhjælpsabonnementer

Der skal betales afgift af vejhjælpsabonnementer, som leveres af andre end egentlige forsikringsselskaber, fra 1. juli 2015. Det følger af lov nr. 1533 af 27. december 2014. Disse abonnementer anses dermed i alle tilfælde som afgiftspligtige skadesforsikringer. For en nærmere omtale af ændringen se afsnit E.A.6.1.2.2 om begrebet skadesforsikring.

I forbindelse med lovændringen har Skatteforvaltningen med styresignalet SKM2015.457.SKAT udtalt sig om, hvem der skal indbetale afgiften i visse situationer, idet det forekommer i praksis, at vejhjælpsabonnementer bliver udbudt på forskellige måder, herunder af bilforhandlere, autoværksteder og leasingselskaber, sammen med andre varer og ydelser.

Det fremgår af styresignalet, at det er Skatteforvaltningens opfattelse, at virksomheder skal betale afgift, hvis de yder vejhjælp til kunder som en del af en samlet pakke, som kunden ikke betaler særskilt for. Det kan f.eks. være i forbindelse med levering af en bil. Afgiftsgrundlaget opgøres i den forbindelse som mindst den pris, som uafhængige parter ville fastsætte for et tilsvarende vejhjælpsabonnement. Se SKADL § 3, stk. 2.

Virksomheder er dog ikke afgiftspligtige, hvis de ikke selv påtager sig en direkte forsikringsrisiko, dvs. den økonomiske risiko for, at der indtræffer et uheld, der medfører behov for vejhjælp/assistance. Det kan være tilfældet, hvis virksomheden køber vejhjælpsabonnementer til deres kunder (bilejere eller -lejere) hos en vejhjælpsvirksomhed, og bilejeren/-lejeren har ret til at kræve vejhjælpen direkte hos vejhjælpsvirksomheden i dækningsperioden. Afgiften skal i disse tilfælde betales af vejhjælpsvirksomheden og beregnes af den præmie, vejhjælpsvirksomheden opkræver for abonnementerne. Der henvises til SKADL § 1, stk. 1 og 3, og § 3, stk. 1, samt SKM2014.237.SR.

I tilfælde, hvor en virksomhed påtager sig den direkte forpligtelse overfor den sikrede bilist til at yde vejhjælpen (forsikringsrisiko), men hvor denne risiko afdækkes ved at tegne abonnement hos en vejhjælpsvirksomhed, skal afgiften betales af den virksomhed, der har påtaget sig den direkte forsikringsrisiko. Præmien som virksomheden betaler til vejhjælpsfirmaet vil være afgiftsfritaget som genforsikring. Se SKADL § 4, stk. 1, nr. 5.

Det er i den forbindelse uden betydning, om der anvendes en tredjepart som call-center ved bilistens faktiske rekvirering af vejhjælp. Prisfastsættelsen for abonnementet er endvidere i sig selv uden betydning for afgørelsen af, hvem der skal betale afgiften.

Vejhjælpsvirksomheders salg af vejhjælpsydelser mod betaling pr. ydelse er ikke omfattet af afgiften, idet der ikke er tale om et abonnement.

Eksempler

Situation	Hvem er afgiftspligtig ?
Situation	Vejhjælps- virksomhed	Forhandler/autoværksted/ leasingselskab mv.
Et autoværksted eller et leasingselskab sælger eller tilbyder gratis et vejhjælpsabonnement i eget navn til bilejeren/-lejeren, og tegner samtidig et abonnement hos en vejhjælpsvirksomhed til afdækning af ydelsen.		x
Et autoværksted eller et leasingselskab sælger eller tilbyder vederlagsfrit sammen med andre ydelser et vejhjælpsabonnement, hvor det fremgår, at vejhjælpen ydes direkte overfor bilejer/-lejeren, af en vejhjælpsvirksomhed. Der foreligger en kontraktslig forpligtelse direkte mellem vejhjælpsfirmaet og bilejeren/-lejeren til ydelse af vejhjælp i abonnementsperioden.	x
En autoforhandler tilbyder en gratis vejhjælpsdækning ved køb af ny bil. Bilimportøren har tegnet et abonnement hos en vejhjælpsvirksomhed til afdækning heraf. Bilkunden har alene en aftale med forhandleren om køb af bilen og medfølgende gratis vejhjælpsdækning.		x
En vejhjælpsvirksomhed sælger vejhjælpsydelser, som betales pr. ydelse. Der er ikke tale om et abonnement.	Ikke afgiftspligtig

Se også

E.A.6.1.2.3 om beregningsgrundlaget for afgiften efter SKADL § 3, stk. 2, når skadesforsikringen udbydes sammen med andre varer eller ydelser.
E.A.6.1.2.2 og begrebet skadesforsikring.
E.A.6.1.3.2 om afgiftsfritagelse for genforsikring efter SKADL § 4, stk. 1, nr. 5.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Skatterådet
SKM2014.237.SR	Skatterådet bekræfter, at en virksomhed, som er forsikringsagent og leasinggiver, ikke skal betale skadesforsikringsafgift af den samlede betaling, som virksomheden opkræver hos leasingtagere, når virksomheden efter aftale inddrager de leasede genstande under en gruppepolice, hvor virksomheden samtidig er forsikringstager. Skadesforsikringsafgiften skal derimod beregnes af den præmie for skadesforsikring, som virksomheden betaler til forsikringsselskabet for forsikringen, jf. skadesforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1. Afgiften omfatter således ikke den avance/vederlag, som virksomheden uafhængigt af forsikringsselskabet tillægger forsikringspræmien ved opkrævning hos leasingtagere, og som tilfalder virksomheden (agenten). Skatterådet bekræfter videre, at virksomheden som forsikringsagent ikke er en forsikringsvirksomhed, der er pligtig til at lade sig registrere for og indbetale afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer, jf. lovens § 1, stk. 1, § 5, og § 6, stk. 1.
SKM2015.457.SKAT	Fra 1. juli 2015 skal virksomheder, der udbyder vejhjælps-abonnementer, betale skadesforsikringsafgift. Virksomheder, som udbyder abonnementer på vejhjælp sammen med f.eks. levering af en bil, en reparationsydelse eller en leasingydelse bliver dog ikke afgiftspligtige i situationer, hvor de ikke påtager sig en forsikringsrisiko, men køber abonnementerne til deres kunder hos en vejhjælpsvirksomhed, som derefter har forsikringsrisikoen direkte overfor den sikrede bilejer/-lejer. Afgiften betales af vejhjælpsvirksomheden, og beregnes af præmien for det/de pågældende abonnementer. Virksomhederne bliver afgiftspligtige, hvis de selv påtager sig forsikringsrisikoen, og afdækker deres risiko ved at tegne abonnement hos den virksomhed, som faktisk udøver vejhjælpen, eller betaler vejhjælpsvirksomheden efter regning for den leverede vejhjælp. Vejhjælpsvirksomheder skal tilsvarende ikke betale afgift af abonnementer som udgør genforsikring, dvs. afdækning af den risiko, som en anden virksomhed påtager sig direkte over for den sikrede bilejer/-lejer. Vejhjælpsvirksomheder er endvidere ikke afgiftspligtige af ydelser af vejhjælp efter regning, idet dette ikke er omfattet af afgiftsloven.