Dato for udgivelse | 23 Mar 2006 12:53 |
SKM-nummer | SKM2006.158.SKAT |
Myndighed | SKAT |
Sagsnummer | 06-014677 |
Dokument type | SKAT-meddelelse |
Overordnede emner | Inddrivelse |
Overemner-emner | Inddrivelse + Lønindeholdelse + Afdragsordninger og henstand |
Emneord | Inddrivelse, afdragsordning, lønindeholdelse |
Resumé | Hvis skyldner beder om en afdragsordning i stedet for lønindeholdelse kan dette ske efter en konkret vurdering. Hvis skyldner beder om at få en lønindeholdelse tilbagekaldt kan dette ske i visse situationer. |
Reference(r) | Kildeskatteloven Opkrævningsloven Bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige |
Henvisning | Inddrivelsesvejledningen 2006-2 I.2.5.7 |
Henvisning | Inddrivelsesvejledningen 2006-2 I.3.6.2.4 |
Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4, og § 8, stk. 9 og 10 kan den af restanceinddrivelsesmyndigheden oprindelige fastsatte afdragsordning eller restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om lønindeholdelse ændres, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig efterfølgende.
Skyldnere, der beder om en afdragsordning i stedet for en lønindeholdelse, kan få tilladelse hertil, såfremt de almindelige betingelser for en afdragsordning er opfyldt. En afdragsordning i stedet for lønindeholdelse skal ske efter en konkret vurdering, jf. nærmere nedenfor.
Hvis skyldnere beder om at få en lønindeholdelse tilbagekaldt skal dette ske:
- hvis betingelserne for lønindeholdelse ikke var til stede ved afgørelsen
- hvis betingelserne ikke længere er til stede (fx forringede økonomiske forhold).
Hvis skyldnere beder om en afdragsordning i stedet for lønindeholdelse, kan dette ske efter en konkret vurdering. I vurderingen kan bl.a. indgå:
- skyldnerens ændrede økonomiske/sociale forhold
- skyldnerens risiko for at miste sit arbejde, hvis lønindeholdelse fastholdes.