Parter 

A 

Mod 

Skatteministeriet 

Afsagt af byretsdommer 

Bjarne Bjørnskov Jensen 

Sagens baggrund 

Sagsøger, A, der siden 1999 har været ansat i selskabet G1, stiftede i 2007 selskabet G2, som hun herefter drev sammen med sin samlever, KJ. A var direktør og eneste anpartshaver i selskabet, der drev virksomhed med reparations- og vedligeholdelsesarbejder på erhvervsejendomme i lokalområdet. Selskabet blev opløst i 2013.

Denne sag, der er anlagt den 16. august 2016, angår nogle spørgsmål om A's indkomstansættelse for indkomstårene 2010-2013, navnlig i relation til indtægter, som skattemyndighederne hævder, hun har haft fra selskabet, og som ikke er selvangivet. Landsskatteretten traf ved 3 afgørelser af 18. maj 2016 afgørelse om herom. A indbragte den 16. august 2016 Landsskatterettens afgørelser for retten. Under sagens forberedelse har Skatteministeriet for så vidt angår nogle af de poster, som Landsskatteretten har anset for skattepligtig indkomst for A, anerkendt, at hun ikke skal beskattes af de omhandlede poster. Det gælder således spørgsmål, om A for indkomstårene 2010 og 2011 personligt skulle beskattes af indtægt af arbejde, hun i selskabets regi havde udført for G2. Det gælder endvidere to indsætninger på As bankkonto i 2012 på henholdsvis 40.000 kr. og 57.716 kr.

Uenigheden under sagen angår herefter følgende spørgsmål, 

1) om A for indkomståret 2012 i medfør af statsskattelovens § 4 er skattepligtig af et beløb på 24.000 kr., som er indsat på hendes private bankkonto, 

2) om hun for indkomståret 2012 i medfør af ligningslovens § 16 A, jf. § 2, stk. 1, er skattepligtig af et beløb på 125.000 kr. som følge af hendes overtagelse for et beløb på 175.000 kr. af en Mercedes Benz personbil fra selskabet, 

3) om hun for indkomstårene 2012 og 2013 i medfør af ligningslovens § 16 A og til dels § 16 E, skal beskattes af beløb på henholdsvis 364.251 kr. og 219.639 kr., der i de nævnte år er hævet på G2's bankkonto, eller om hun alene skal beskattes af henholdsvis 111.081 kr. og 155.439 kr., som ifølge A er summen af hendes "private hævninger", det vil sige hævninger, der overstiger beløb, der i de nævnte år hævdes at være indbetalt til selskabet, og 

4) om hun for indkomståret 2013 i medfør af ligningslovens § 16 A skal beskattes af et af skattemyndighederne hævdet tilgodehavende på 94.800 kr. hos G2 ved selskabets ophør.

Parternes påstande 

A har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hendes personlige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 nedsættes med henholdsvis 19.862 kr., 28.125 kr. og 114.716 kr., og at hendes aktieindkomst for indkomstårene 2012 og 2013 nedsættes med henholdsvis 378.170 kr. og 159.000 kr.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hendes indkomstopgørelse for indkomstårene 2012 og 2013 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Skatteministeriet har anerkendt, at A's skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes med henholdsvis 19.862 kr. og 28.125 kr., og at A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 nedsættes med 90.716 kr.

Skatteministeriet har i øvrigt påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen 

Landsskatteretten traf som nævnt den 18. august 2015 afgørelser i sagen. I Landsskatterettens afgørelse i sags nr. 15-3140391, der angår de i denne sag omtvistede spørgsmål, hedder det blandt andet: 

"...

Indsætninger på klagerens private konto 

Faktiske oplysninger 

SKAT har gennemgået bankudtog for klagerens private bankkonto og har konstateret indsætninger, der ikke er beløb, som kommer fra klagerens selskabs bankkonto.

SKAT har den 28. november 2014 bedt om dokumentation for, hvorfra følgende indsætninger kommer: 

Dato	Tekst	Beløb
30.04.2012	Indsat	11.000 kr.
31.05.2012	Indsat	30.000 kr.
28.06.2012	Indsat	40.000 kr.
16.07.2012	Indsat	50.716 kr.
31.07.2012	Indsat	34.000 kr.
05.10.2012	XXX	125.000 kr.
31.10.2012	Indsat	24.000 kr.

Advokaten har den 3. marts 2015 indsendt dokumentation for, at der den 5. oktober 2012 med tekst "XXX" er indsat 125.000 kr., der vedrører en forsikringssum.

Advokaten har fremlagt 2 stk. fotos, der vedrører indsætning den 16. juli 2012 af 50.716 kr., idet han har oplyst, at der er tale om 2 års opsparing af mønter. Det ene foto viser nogle tomme kaffepulverglas, mens det andet viser 2 stk. kaffepulverglas, hvori der ligger nogle mønter ca. kvart fyldt. Mønterne ses at udgøre mindre beløb, som ikke ses at udgøre 50.716 kr.

SKATs afgørelse 

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Indsætning på klagerens bankkonto, som ikke ses at komme fra hendes lønindkomst eller fra andre hævninger fra selskabet, anses for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Der er tale om følgende indsætninger: 

Dato	Tekst	Beløb
30.04.2012	Indsat	11.000 kr.
31.05.2012	Indsat	30.000 kr.
28.06.2012	Indsat	40.000 kr.
16.07.2012	Indsat	50.716 kr.
31.07.2012	Indsat	34.000 kr.
31.10.2012	Indsat	24.000 kr.
I alt		189.716 kr.

SKAT har ikke modtaget dokumentation på, hvorfra beløbene ultimo hver måned kommer, hvorfor beløbene er anset for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Der foreligger derfor ikke dokumentation for, at indsætningerne ikke skulle være skattepligtige for klageren.

Advokaten har trods gentagne anmodninger ikke fremlagt kontoudskrifter.

SKAT har ikke anset mønterne i de 2 stk. kaffepulverglas for at udgøre et beløb svarende til 50.716 kr., hvorfor SKAT ikke anses det for dokumenteret, at indsætningerne den 16. juli 2012 er indsætning af opsparing af mønter.

SKAT har herefter forhøjet klageren i indkomståret 2012 med 189.716 kr.

Klagerens opfattelse 

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af indsætninger på 189.716 kr. på hendes private konto.

Det fremgår af kontoudskrifter for klageren og KJs private konto vedrørende indkomståret 2012, at størstedelen af indsætningerne på klagerens konto er kontante indsætninger fra KJ. KJ har hævet beløbene kontant på sin egen konto og efterfølgende indsat beløbene på klagerens konto. Grunden til, at KJ har foretaget kontanthævninger og indsat beløbene kontant på klagerens konto er, at KJ først den 30. september 2013 fik oprettet netbank og derfor ikke kunne overføre pengene via netbank.

Når kontoudtogene for klageren og KJ's private konti gennemgås, fremgår det, at det primært er klageren, der har indkøbt mad, betalt de faste udgifter vedrørende bolig mv., hvorfor det ikke er unaturligt, at klagerens samlever, KJ, overfører penge til klageren til dækning af disse udgifter. Tilsvarende mønster gør sig i øvrigt gældende for 2013.

De øvrige indsættelser på klagerens konto er henholdsvis en kontantopsparing til ferie, en udbetaling vedrørende opsigelse af klagerens opsparing til efterløn og en udbetaling af en forsikringssum.

Billeddokumentationen for indbetaling af kontantopsparing til ferie er ikke udtryk for, at der i de fotograferede glas er 40.000 kr., men at det alene er opsparingssystemet, der er fremvist. Endvidere er der fremlagt kontantindbetalingskvittering fra F1-bank på 40.000 kr., hvoraf fremgår, at der er indsat 40.000 kr. til ferie. Det er således dokumenteret, at der er indsat 40.000 kr. fra en kontant opsparing til ferie. Under henvisning hertil samt til ovenstående er det således dokumenteret, at kontantindsætningerne på klagerens konto er henholdsvis indsætning fra KJ, kontantopsparing til ferie, en udbetaling vedrørende opsigelse af klagerens opsparing til efterløn og en udbetaling af en forsikringssum.

Der er således ikke tale om anden personlig indkomst, som klageren skal beskattes af, jf. statsskattelovens § 4.

SKATs udtalelse 

SKAT har indledningsvist bemærket, at de bankudtog, som er fremlagt vedrørende KJ, er tildækket, således at store dele af kontoudtoget ikke er læsbart.

Det er således uvist, om der er relevante kontobevægelser, som er udeladt. Herefter har SKAT følgende bemærkninger til de enkelte beløb:

...

31.10.2012 - 24.000 kr. 

Klageren har anført, at indsætning den 31. oktober 2012 på 24.000 kr. kommer fra KJ's bankkonto. Der ses imidlertid ingen hævning den 31. oktober 2012 på 24.000 kr. på KJ's bankkonto.

SKAT er derfor af den opfattelse, at der ikke er redegjort for kontantindsætning den 31. oktober 2012 på 24.000 kr., hvorfor dette beløb fortsat anses for skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Totalt for punktet har SKAT indstillet, at forhøjelsen af klagerens indkomst med skattepligtige indsætninger på hendes bankkonto ændres fra 189.716 kr. til 114.716 kr.

Landsskatterettens afgørelse 

Det fremgår bl.a. af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter.

Klageren anses for skattepligtig af indsætninger, der ikke nærmere er redegjort for eller ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Klageren er anset for skattepligtig af 114.716 kr. i overensstemmelse med SKATs indstilling i sagen. Der er lagt vægt på, at der for så vidt angår de tre beløb på 40.000 kr., 50.716 kr. og 24.000 kr., som SKAT har anset for skattepligtige, ikke er fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at disse beløb vedrører. Den påklagede afgørelse nedsættes derfor fra 189.716 kr. til 114.716 kr. eller med 75.000 kr.

Hævninger i selskab anset for aktieindkomst 

Faktiske oplysninger 

Til brug for behandling af klagerens selvangivelse for indkomståret 2012 vedrørende hendes relation til sit selskab har SKAT gentagne gange anmodet om bilags- og bogføringsmateriale fra selskabet.

SKAT har intet modtaget, hvorfor SKAT har rekvireret bankudtog for G2’s bankkonto.

SKAT har gennemgået bankudtoget og konstateret væsentlige hævninger fra selskabets bankkonto, hvor SKAT ikke har modtaget dokumentation for, at der er tale om afholdelse af udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Mange af posteringerne angiver, at der er tale om udlæg for private udgifter.

Efter SKAT har udsendt forslag af 26. juni 2014 til ændring af klagerens skatteansættelse, har klagerens advokat den 15. september 2014 bekræftet, at klageren har hævet de beløb, som SKAT har opført, bortset fra en advokatregning, således at klageren har hævet 438.551 kr. fra selskabets bankkonto i 2012.

Klageren har ikke selvangivet disse hævninger.

Klagerens advokat har videre anført, at klageren har foretaget indsætninger på selskabets bankkonto. Disse indbetalinger ønsker klageren at modregne i hævningerne.

Klagerens revisor har på en liste angivet de indsætninger på selskabets bankkonto, som skulle komme fra klageren.

Med henblik på at verificere revisors liste har SKAT indhentet bankudskrifter fra klagerens private bankkonto.

SKAT har derved kontrolleret, at en indsætning på selskabets bankkonto kommer fra en tilsvarende hævning fra klagerens bankkonto. Herved er det verificeret, at indsætningen kommer fra klageren.

Efter SKATs gennemgang kunne det konstateres, at er kun var 3 beløb, som fandtes både på listen og på klagerens bankudtog. I alt 32.800 kr.

Dato	Tekst	Beløb
02.01.2012	Overførsel til indskud privat	4.800 kr.
01.03.2012	X1	15.000 kr.
10.12.2012	Overførsel	13.000 kr.
I alt		32.800 kr.

Dvs., at SKAT kunne konstatere, at ud af de indsætninger der ses på selskabets bankudtog, da kommer de 32.800 kr. fra klageren.

Sammenfattende har SKAT herefter konkluderet, at den liste revisor har udarbejdet over hævninger ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, da kun 32.800 kr. er indbetalt af klageren, og ikke de 321.530 kr., som revisors liste angiver.

SKAT har gentagne gange påpeget dette forhold overfor klagerens advokat, uden at denne har fremlagt dokumentation for, at de resterende beløb kommer fra klagerens private bankkonto.

Den 13. marts 2015 har advokaten fremsendt kvitteringer fra kontante indsætninger på selskabets konto i F1-bank med i alt 90.428 kr.

SKAT har sammenholdt disse indsætnings-kvitteringer med klagerens bankudtog og må konstatere, at ingen af disse kontante hævninger på selskabets bankkonto kunne findes som tilsvarende hævede beløb på klagerens private bankkonto.

SKAT har således konstateret, at indsætningerne på selskabets bankkonto ikke kommer fra klagerens private bankkonto.

Advokaten har den 3. marts 2015 fremsendt første side af kontospecifikationerne til regnskabsbalancen for selskabet for perioden 1. oktober 2011 - 30. september 2012, dateret den 2. september 2014.

SKAT er usikker på dette bilag, da revisor i mail af 29. oktober 2014 har bestridt, at der skulle være udarbejdet en regnskabsbalance for selskabet.

SKAT bad derfor den 4. marts 2015 advokaten om at fremsende de resterende sider af regnskabsbalancen med tilhørende kontospecifikationer. Advokaten har trods kontakten til revisor undladt at efterkomme SKATs anmodning.

SKAT har rekvireret bankudtog for G2’s bankkonto for 2013.

SKAT har gennemgået kontoudtoget og konstateret væsentlige hævninger fra selskabets bankkonto, hvor SKAT ikke har modtaget dokumentation for, at der er tale om afholdelse af udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Mange af posteringerne angiver, at der er tale om udlæg for private udgifter.

Hævninger i 2013 udgør 219.639 kr., jf. liste.

SKATs afgørelse 

Indledningsvis har SKAT noteret sig, at klagerens advokat ikke har bestridt SKATs opgørelse af de private hævninger, som klageren har foretaget fra selskabets bankkonto i 2013 med 219.639 kr.

Advokaten har ikke anført, at klageren i 2013 skulle have foretaget indsætninger i selskabet.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er kommet væsentlige beløb fra klagerens bankkonto over til selskabets bankkonto i 2012, hvorfor SKAT ikke kan nå til et andet resultat.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af anparter. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaver, jf. ligningslovens § 16 A.

Når klageren hæver fra selskabets bankkonto, anses det for en udlodning til klageren.

Advokaten har bekræftet, at klageren har hævet 438.551 kr. fra selskabets bankkonto i 2012. Klageren er skattepligtig heraf som udlodning, jf. ligningslovens § 16A.

Efter at have gennemgået klagerens private bankkonto mener SKAT, at det er dokumenteret, at hun har hævet 32.800 kr. fra sin private bankkonto i 2012 og indsat disse på selskabets bankkonto.

Det bemærkes, at SKAT ikke kan konstatere, hvorfra de øvrige poster på den liste, som klagerens revisor har udarbejdet vedrørende indsætninger på selskabets bankkonto, kommer.

SKAT kan blot konstatere, at indsætningerne på selskabets bankkonto ikke kommer fra hævninger fra klagerens private bankkonto.

Det omfatter ligeledes de fremlagte indsætningskvitteringer fra selskabets bankkonto, hvor den modsvarende kontanthævning heller ikke ses på klagerens private bankkonto.

SKAT kan således ikke konstatere, hvorfra pengene kommer, men det kan konstateres, at de ikke kommer fra klageren.

Den 3. marts 2015 har advokaten anført, at "en antagelse om, at andre personer skulle have foretaget indskud på selskabets konto må anses for yderst usandsynligt.

SKAT har antaget, at indbetalingerne kan komme fra kunder, og at der kan være tale om udeholdt omsætning i selskabet.

Advokaten har fremsendt en række bilag med talopstillinger, som alle tager udgangspunkt i selskabets bankkonto. Den afgørende mangel ved advokatens bilag er, at der ikke foretages en sammenholdelse over til bankudtog fra klagerens private bankkonto.

Den afgørende afstemning af, at en indsætning på selskabets bankkonto kommer fra en hævning på klagerens private bankkonto mangler, hvorfor advokatens bilag ikke er relevante for sagsbehandlingen.

SKAT har derfor forhøjet klagerens aktieindkomst for 2012 på dette punkt med 438.551 kr. - 32.800 kr. = 405.751 kr., jf. ligningslovens § 16 A.

Ligeledes har SKAT forhøjet klagerens aktieindkomst for 2013 med de hævninger, som er foretaget på selskabets bankkonto i 2013, svarende til 219.639 kr., jf. ligningslovens § 16 A.

Klagerens opfattelse 

Repræsentanten har om indkomståret 2012 anført, at det kan tiltrædes, at der er foretaget private hævninger på selskabets konto. Beløbet på 405.751 kr. kan dog ikke tiltrædes.

Repræsentanten har gjort gældende, at den private nettohævning på selskabets konto ultimo december 2012 på 111.078,93 kr. beskattes som aktieindkomst forudsat, at KJ ikke anses for rette indkomstmodtager af selskabets indtægter.

Det er korrekt, at samtlige indbetalinger på selskabets konto til dækning af private hævninger ikke er fra klageren. Det er heller ikke klageren, der har foretaget alle privathævningerne på selskabets konto.

Det er KJ, der har foretaget størstedelen af privathævningerne på selskabets konto, hvorfor det også er naturligt, at KJ har foretaget størstedelen af indsætningerne til dækning af private hævninger på selskabets konto.

Det er dokumenteret, at klageren har indbetalt i alt 32.800 kr. til dækning af private hævninger, og at KJ har indbetalt i alt 121.000 kr. til dækning af private hævninger på selskabets konto, idet de tilsvarende beløb er hævet på klagerens og KJ's private konti den samme dato.

Der er fremlagt indbetalingskvitteringer vedrørende kontantindsætninger på selskabets konto fra F1-bank på i alt 80.428 kr., som enten er foretaget af KJ eller klageren.

Det er således sammenlagt dokumenteret, at i alt 234.288 kr. er indsat af klageren og KJ på selskabets konto til dækning af privathævninger.

Der er således et resterende beløb på 93.242,26 kr., der ikke kan dokumenteres indsat af klageren eller af KJ i form af tilsvarende kontanthævninger på deres konti den samme dato eller ved indbetalingskvitteringer fra F1-bank.

Der er et "overskud" af kontanthævninger på i alt 101.895,30 kr. på KJ's private konto, når 121.000 kr. dokumenteret indsat på selskabets konto, og 113.500 kr. dokumenteret indsat på klagerens konto er fratrukket den samlede kontanthævning på 336.395,30 kr.

Det er således overordentligt sandsynligt, at de resterende indsætninger på selskabets konto på i alt 93.242,26 kr. er indsat af KJ, idet dette beløb dækkes af det overskud af kontanthævninger, som KJ i samme periode har på sin private konto på i alt 101.895,30 kr.

Hertil er det bemærket, at KJ bekræfter, at han har foretaget indsætningerne på selskabets konto. Under henvisning til ovenstående er der ikke grundlag for at slutte modsætningsvis og hævde, at det ikke er KJ, der har foretaget indsætningerne på selskabets konto til dækning af private hævninger.

Klageren skal alene for indkomståret 2012 beskattes af en aktieindkomst på 111.078,93 kr.

Repræsentanten har om indkomståret 2013 anført, at det kan tiltrædes, at der er foretaget private hævninger på selskabets konto. Beløbet på 219.639 kr. kan dog ikke tiltrædes.

Den private nettohævning på selskabets konto ultimo september 2013 udgør 155.430,32 kr., hvilket beløb det kan tiltrædes, at klageren bliver beskattet af som aktieindkomst i 2013, forudsat at KJ ikke anses for rette indkomstmodtager af selskabets indtægter.

Som det er tilfældet for indkomståret 2012, er indbetalingerne til dækning af private hævninger ikke fra klageren, men det er heller ikke klageren, der har foretaget private hævninger på selskabets konto. Det er KJ, der har foretaget private hævninger på selskabets konto i 2013, hvorfor det også er naturligt, at det er KJ, der foretager indsætninger på selskabets konto til dækning af private hævninger.

Det er dokumenteret, at KJ i samme periode har foretaget kontante hævninger på sin private konto på i alt 120.300 kr., når de beløb, der er overført til klageren, er fratrukket.

Enkelte af de kontante hævninger på KJ's private konto er foretaget samme dato og med samme beløb, som er indsat på selskabets konto. Der er indsat 64.200 kr. til dækning af private hævninger. Dette sammenholdt med, at KJ i samme periode har foretaget kontanthævninger på sin private konto på i alt 120.300 kr., og dermed har et "overskud" i kontanthævninger på 56.100 kr., medfører, at det er overordentligt sandsynligt og dermed dokumenteret, at indsætninger til dækning af private hævninger på selskabets konto er foretaget af KJ. Hertil skal igen bemærkes, at KJ bekræfter, at han har foretaget indsætningerne på selskabets konto, og at han ofte hæver store kontante beløb på sin private konto og ikke nødvendigvis har indsat beløbene på selskabets konto den samme dato, som han har hævet beløbene på sin private konto.

Under henvisning til ovenstående er der ikke grundlag for at slutte modsætningsvis og hævde, at det ikke er KJ, der har foretaget indsætningerne på selskabets konto til dækning af private hævninger.

SKATs udtalelse i forbindelse med klagesagen 

SKAT har bemærket, at de fremlagte bankudtog for KJ er tildækket, således at store dele af kontoudtoget ikke er læsbart. Det er således uvist, om der er relevante kontobevægelser, som er udeladt.

SKAT kan derfor ikke afvise, at nærværende klagebehandling vil ske på et ufuldstændigt grundlag.

Klageren har udarbejdet bilag og dertil knyttet bemærkninger og forklaringer, som står i modstrid med tidligere forklaringer.

Klagerens generelle argument er nu, at indbetalinger på selskabets bankkonto må komme fra KJ, da klageren ikke finder anledning til at slutte modsætningsvis. Klageren mener, at ikke dokumenterede indsætninger må anses at komme fra KJ, idet det er anført, at hvis man oplister alle hans hævninger og fratrækker dem, som er indsat i selskabet, så er der "overskydende hævninger", som næsten svarer til de ikke dokumenterede indsætninger i selskabet.

SKAT er uenig i, at det er sandsynligt, at ikke dokumenterede indsætninger på selskabets bankkonto kommer fra KJ.

SKAT har henset til, at det er konstateret, at selskabet har udeholdt omsætning for 2012 og 2013. SKAT anses det derfor for overvejende sandsynligt, at indbetalinger på selskabets bankkonto (som ikke kommer fra klageren og KJ's bankkonto) kommer fra kunder.

Klagerens argument om, at KJ har overskydende hævninger, som kunne være indsat i selskabet, må SKAT afvise.

For det første fordi det med klagerens antagelse om, at indsætningerne kunne komme fra KJ ikke er dokumenteret, at de faktisk kommer fra KJ. SKAT har anset det for mere sandsynligt, at indbetalingerne kommer fra kunder.

For det andet fordi klagerens antagelse er direkte i modstrid med hendes egen tidligere afgivne forklaring om, hvordan transaktionerne er foregået. Den 3. marts 2015 blev af advokaten således anført: "... KJ har hævet sin udbetalte løn på sin bankkonto og indsat et tilsvarende beløb på A's konto. Indbetalingerne er foregået sådan, at KJ har hævet beløbet kontant på sin egen bankkonto i banken og samtidig indsat beløbene kontant på A's bankkonto." 

SKAT har ikke grundlag for at fastslå, at indbetalinger på selskabets bankkonto, som ikke ses at komme fra klagerens eller KJ's bankkonto, skulle komme fra KJ's bankkonto.

For det tredje viser en kontrolberegning, at klagerens bilag (bilag 6 og 7) er fejlagtige. Hvis man blot rettede de åbenbare fejl og ellers fulgte klagerens antagelse (som SKAT i øvrigt er uenig i) ses, at klagerens tal og dermed argument ikke hænger sammen.

I det ene bilag (bilag 7) mangler indregning af "Indsat via kontantkvitteringer". Efter klagerens egen argumentation må pengene på kontantkvitteringerne være hævet fra KJ's konto som kontanthævning og indsat i selskabets bank. Derved bliver "overskud" i kontanthævninger meget mindre: 

Kontant hævning	Indsat selskab	Indsat klageren	Indsat kontantkvit.	Overskud i kontant
336.395,30 kr.	121.000 kr.	113.500 kr.	80.428 kr.	21.467,30 kr.

I det andet bilag (bilag 6) er der åbenbare fejl.

Der er 15.000 kr., der den 1. marts 2012 overføres til egen budgetkonto, hvorfor dette beløb ikke skal tælles med.

Klageren indregner endvidere de samme beløb flere gange. Vedrørende indsætningen den 13. januar 2012 tælles 9.500 kr. med dels som kommende fra en kontantkvittering fra KJ, dels som en hævning på KJ's bank.

De pågældende 9.500 kr. tælles således med to gange, når klageren til sidst lægger kolonnerne sammen.

Denne type fejl ses f.eks. også den 30. april 2012 med 10.000 kr.

De to ovennævnte beløb medfører en rettelse på 19.500 kr., da beløbet er talt både som en indbetaling og en hævning.

Kontantkvitteringerne har således ikke nogen selvstændig bevismæssig værdi, medmindre beløbene kan genfindes som faktiske hævninger på personens bankkonto.

Bilag 6 ser herefter således ud: 

	Indsætning	Note 1	Note 2	Note 3
Oprindelig	327.470 kr.	80.428 kr.	121.000 kr.	32.800 kr.
Rettelse			-19.500 kr.	-15.000 kr.
	327.470 kr.	80.428 kr.	101.500 kr.	17.800 kr.
				199.728 kr.*
Ikke dokumenterede indsætninger			127.742 kr.

*Note 1, 2 og 3 tilsammen 

Da der antageligt er adskillige fejl med tal, der indregnes flere gange, er tallet for "ikke dokumenterede indsætninger" givetvis meget større end de 127.742 kr.

Hvis opgørelsen foretages ud fra klagerens antagelse, kommer man frem til, at KJ's "overskud af kontanthævning" ikke kan dække de ikke dokumenterede indsætninger. Der henstår et stort beløb, som personerne ikke kan gøre rede for.

Da KJ's "overskud" i kontanthævninger, jf. bilag 7, er	21.467 kr.
og de ikke dokumenterede indsætninger, jf. bilag 6, er	127.742 kr.
er der ukendte indsætninger for	106.275 kr.

Konklusionen på klagerens bilag er, at der mangler indre sammenhæng i klagerens tal, og selvom klageren har en urealistisk antagelse om, at alt hævet hos KJ indsættes hos selskabet, da er der stadig mindst 106.275 kr., som kommer fra en ukendt.

SKAT ser det som endnu et bevis for kunders indbetaling fra udeholdt omsætning.

SKAT kan konstatere, at klageren med sine opgørelser ikke har formået at sikre den indre sammenhæng i tallene, således at der flere steder foretages fejl i opgørelsen.

SKAT har hermed påvist, at klagerens bilag ikke kan lægges til grund ved bedømmelsen af sagen.

Klagerens argument om, at det er sandsynligt, at de ikke dokumenterede indsætninger på selskabets bankkonto kommer fra KJ, er hermed også tilbagevist.

SKAT har gennem hele sagen forgæves forsøgt at afstemme indsætninger på selskabets bankkonto med tilsvarende hævninger hos klageren og KJ, men klageren har nægtet at fremsende bankudtog for KJ.

Da klageren nu har fremlagt uddrag af bankudtog for KJ, har SKAT gennemgået disse og kan anerkende de indsætninger på selskabets bankkonto, der ses som hævet fra KJ's bankkonto.

De indsætninger, som anerkendes, er herefter: 

Vedrørende kontantkvitteringer 

13.01.2012	9.500 kr.
30.04.2012	10.000 kr.
I alt	19.500 kr.

Disse kontantkvitteringer for indsætning på selskabets bankkonto godkendes, da beløbet på kvitteringen ses hævet på personens bankkonto. Dvs., det er dokumenteret, at beløbet kommer fra personen.

Vedrørende KJ ses følgende hævninger på bankkonto og indsætninger i selskabet: 

01.03.2012	15.000 kr.
06.06.2012	5.000 kr.
15.06.2012	10.000 kr.
29.06.2012	20.000 kr.
24.09.2012	15.000 kr.
01.10.2012	20.000 kr.
10.10.2012	6.000 kr.
12.12.2012	2.500 kr.
02.12.2012	8.000 kr.
I alt	101.500 kr.

Vedrørende klageren ses på følgende hævninger på hendes bankkonto og indsætninger i selskabet: 

02.01.2012	4.800 kr.
10.12.2012	13.000 kr.
I alt	17.800 kr.

De 15.000 kr. er en overførsel til egen budgetkonto og kan derfor ikke tælles med. Beløbet den 1. marts 2012 tælles med overfor KJ.

SKAT fastholder herefter, at de indbetalinger på selskabets bankkonto, som ikke kan genfindes på klagerens bankkonto eller KJ's bankkonto, anses at komme fra kundeindbetalinger. Dette gælder således også kontantkvitteringerne, som anses at være penge fra kunder.

Vedrørende opgørelse af beløbet til beskatning efter SKATs gennemgang af materiale i klagen 

SKAT skal bemærke, at i forhold til SKATs opgørelse af aktieindkomsten i afgørelsen af 15. august 2015, er der nu kommet dokumentation for nogle indbetalinger, som er foretaget af klageren og KJ.

Disse indbetalinger har imidlertid kun betydning for så vidt angår de indbetalinger, som er foretaget i perioden 1. januar - 14. august 2012.

Ifølge de skærpede regler i ligningslovens § 16 E skal hævninger, som er foretaget i perioden 14. august - 31. december 2012 beskattes som aktieindkomst, uafhængigt af om der efterfølgende sker tilbagebetaling. Dvs., at personernes tilbagebetaling i perioden 15. august - 31. december 2012 nedsætter ikke beskatningen af hævningerne.

Det fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3 "Tilbagebetaling", at "Tilbagebetaling af lån, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, ophæver ikke beskatningen af lånet".

Klageren har som hovedanpartshaver foretaget private hævninger på selskabets bankkonto med 438.551 kr., hvorfor der er tale om hævning omfattet af ligningslovens § 16 E.

Det forhold, at hun har overladt til KJ at foretage hævninger på hendes vegne, ændrer ikke på beskatningssituationen, hvor hun beskattes i egenskab af selskabets hovedanpartshaver og ansvarlig direktør for selskabet.

Hævningerne udgør		438.551 kr.
Indbetalt i perioden 1.1. - 14.8.2012:
Klageren	4.800 kr.
KJ	50.000 kr.
Kontantkvitteringer	19.500 kr.	-74.300 kr.
Hævninger i 2012 til beskatning		364.251 kr.

SKAT skal hermed indstille, at beskatningen af hævning fra selskabets bankkonto for 2012 ændres fra 405.751 kr. til 364.251 kr., jf. ligningslovens § 16 A og § 16 E.

Klageren har oplyst, at der er fremlagt bankkontoudtog for 2013 for KJ som dokumentation.

SKAT må konstatere, at der er tale om netbankudskrifter, hvor navn og kontonummer ikke er anført på de enkelte sider. Store dele af kontoudtogene er tildækkede og således ikke læsbare, og der ses store datospring mellem siderne.

SKAT har derfor ikke mulighed for at kontrollere, om det er korrekt, at det på klagerens bilag 8 er oplistning af indsætninger, som kommer fra KJ's bankkonto.

På trods heraf har SKAT sammenholdt selskabets bankkontoudskrifter med de udskrifter for 2013, som oplyses at være for KJ's bankkonto.

Dvs., at SKAT har set på, om der er indsætninger på selskabets bankkonto, hvor der er en tilsvarende hævning på KJ's bankkonto.

Konklusionen er, at følgende indsætninger på selskabets bankkonto er anset at komme fra KJ's bankkonto: 

18.04.2013	12.000 kr. indsat i selskab, der ses hævet 12.000 kr.
01.05.2013	15.000 kr. indsat i selskab, der ses hævet 15.000 kr.

Klageren har afsluttende oplyst, at KJ ofte hæver store kontante beløb fra sin private konto og ikke nødvendigvis indsætter beløbene på selskabets konto samme dag.

SKAT kan konstatere, at der her er tale om afgivelse af ændret forklaring, idet der henvises til advokatens brev af 3. marts 2015, hvori transaktionen er beskrevet.

Klagerens oplysning kan SKAT derfor ikke tillægge afgørende betydning.

Som anført under private hævninger på selskabets bank for 2012 medfører ligningslovens § 16 E, at der sker beskatning af hævningerne foretaget efter 14. august 2012, uanset om der efterfølgende er sket tilbagebetaling.

Klageren har som hovedanpartshaver foretaget hævninger på selskabets bankkonto med 219.639 kr., hvorfor der er tale om hævning omfattet af ligningslovens § 16 E.

Det forhold, at hun har overladt til KJ at foretage hævninger på hendes vegne, ændrer ikke på beskatningssituationen, hvor hun beskattes i egenskab af selskabets hovedanpartshaver og ansvarlig direktør for selskabet.

Indsætningerne på selskabets bankkonto i 2013, som kommer fra hævninger fra KJ's bankkonto (27.000 kr.) medfører således ikke, at beskatningen nedsættes.

SKAT skal derfor fastholde, at klageren beskattes af hævningerne i 2013, jf. ligningslovens § 16 A og § 16 E, med 219.639 kr.

Landsskatterettens afgørelse 

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier mv. Af stk. 2, nr. 1, fremgår, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer mv.

Klageren er skattepligtig af private hævninger i selskabet, hvilke hævninger i overensstemmelse med SKATs afgørelse og indstilling i indkomstårene 2012 og 2013 kan opgøres til henholdsvis 364.251 kr. og 219.639 kr. Der er lagt vægt på, at klageren er skattepligtig i sin egenskab af hovedanpartshaver, og at skattepligten udløses, såfremt hævningerne i selskabet har passeret hovedanpartshaverens økonomi. Da det ikke er dokumenteret, at hævningerne i større omfang end antaget af SKAT modsvares af indsætninger, ændres den påklagede afgørelse for indkomståret 2012 fra 405.751 kr. til 364.251 kr., eller med 41.500 kr., og den påklagede afgørelse for indkomståret 2013 stadfæstes.

Salg af selskabets bil til klageren 

Faktiske oplysninger 

Klagerens selskab, G2, har ejet en Mercedes-Benz, registreringsnummer …Q, indregistreret 1. gang den 24. marts 2000.

Klageren har udtaget bilen fra selskabet, jf. omregistrering af ejerskab fra G2 til klageren pr. 29. februar 2012. Klageren har betalt 175.000 kr. for bilen.

Bilens bogførte værdi udgør 313.333 kr., jf. selskabets årsregnskab pr. 30. september 2011.

Markedsværdien af en Mercedes-Benz, årgang 2000, er 299.800 kr., jf. nettet i 2012.

Til brug for behandling af klagerens selvangivelse for indkomståret 2012 vedrørende forhold med relation til hendes selskab, har SKAT gentagne gange anmodet om bilags- og bogføringsmateriale fra klagerens selskab.

SKAT har intet modtaget.

Advokaten har til SKAT bl.a. svaret, at "Min klient har ikke noget selskab, så måske skulle du sætte dig ind i, hvad der er sket. " 

Da SKAT intet materiale har modtaget, er bankudtog for selskabet blevet rekvireret fra banken.

Selskabets billån hos F2-bank er indfriet den 1. marts 2012. Indfrielsesbeløbet på 202.100,52 kr. blev tilvejebragt via hævning på selskabets konto i F1-bank med 27.100 kr. og via et lån i F2-bank på 175.000 kr., som klageren optog.

Efter udsendelse af SKATs forslag til afgørelse af 26. juni 2014 har advokaten den 15. september 2014 fremsendt 3 købstilbud imellem 140.000 og 170.000 kr.

SKAT har herefter indhentet en vurdering fra specialafdelingen for værdiansættelse af motorkøretøjer i SKAT, som har værdisat bilen til 300.000 kr. på overdragelsestidspunktet.

SKATs afgørelse 

SKAT har værdiansat den omhandlede bil til 300.000 kr.

Advokaten har ikke haft bemærkninger til den fremsendte vurdering fra specialafdelingen for værdiansættelse af motorkøretøjer.

Når klageren udtager bilen fra selskabet, skal prisen sættes til samme beløb, som hun skulle have betalt, såfremt hun havde købt bilen fra en uafhængig tredjemand, jf. ligningslovens § 2.

Ifølge selskabets regnskab har bilen en bogført værdi pr. 30. september 2011 på 313.333 kr. Markedsprisen på nettet var i 2012 på 299.800 kr.

De købstilbud, som advokaten har fremsendt, er efter SKATs opfattelse ikke udtryk for markedsværdien. De pågældende har tilbudt at købe bilen til en meget lav pris, hvilket mange forhandlere antages at ville gøre. Klageren har da heller ikke gjort brug af disse lave tilbud.

SKAT har indhentet en vurdering fra specialafdelingen for værdiansættelse af motorkøretøjer, som har værdiansat bilen til 300.000 kr.

Bilens markedsværdi på tidspunktet fra klagerens overtagelse af bilen, dvs. pr. 29. februar 2012, ses derfor at udgøre 300.000 kr.

Under hensyntagen til klagerens optagne billån i F2-bank ses klageren at have betalt 175.000 kr. for bilen. Bilen er således overdraget til underpris til klageren, jf. ligningslovens § 2.

Forskellen mellem bilens markedsværdi og klagerens betaling anses for en udlodning fra selskabet til klageren.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af anparter. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaver, jf. ligningslovens § 16 A.

SKAT har derfor forhøjet klagerens aktieindkomst med maskeret udlodning i form af den manglende betaling for bilen (300.000 kr. - 175.000 kr. = 125.000 kr.).

Klagerens oplysninger 

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klageren ikke beskattes af maskeret udlodning i forbindelse med køb af en bil fra hendes selskab, da bilen er købt på markedsvilkår.

Klageren har den 29. februar 2012 købt bilen for 175.000 kr.

Det fremgår af selskabets regnskab pr. 30. september 2011, at selskabets materielle anlægsaktiver er bogført til en kostpris på 313.333 kr. Den bogførte værdi afspejler ikke en værdiansættelse af bilen på markedsvilkår. Der er tale om en bogført kostpris på bilen, der beregnes på baggrund af bilens anskaffelsesværdi fratrukket foretagne afskrivninger på bilen i løbet af regnskabsårene. Såfremt den bogførte kostværdi ikke svarer til markedsværdien på salgstidspunktet, vil værdien af bilen blive nedskrevet i det regnskabsår, hvor bilen bliver solgt til markedsværdien, dvs. et tab for selskabet. Dette vil også være tilfældet, hvis bilen blev solgt til tredjemand. SKATs bemærkninger vedrørende bilens bogføring pr. 30. september 2011 til 313.333 kr. er således uden betydning for værdiansættelsen af bilen til markedsværdien, idet den bogførte kostværdi og markedsværdien er to forskellige værdiansættelser, der ikke kan sammenlignes.

Til dokumentation for, at bilen er solgt af selskabet til klageren på markedsvilkår, er bilen inden salget blevet vurderet af forskellige bilhandlere.

Klageren har inden købet af bilen indhentet tre tilbud fra tre forskellige bilforhandlere, hvor den tilbudte pris varierer fra 140.000 kr. til 170.000 kr.

SKAT har anført, at markedsværdien på bilen er 299.800 kr. ud fra en enkelt salgsannonce på nettet. Markedsværdien på den konkrete bil kan ikke vurderes ud fra en enkelt salgsannonce for en anden brugt bil, hvor det ikke er muligt at sammenligne bilerne med hensyn til stand, udstyr, kilometertal mv. Tillige er en salgsannonce alene et tilbud og ikke en faktisk salgspris.

Bilen er ifølge specialafdelingen for værdiansættelse af motorkøretøjer vurderet til 300.000 kr. uden, at der er foretaget en konkret besigtigelse af den aktuelle bil. Vurderingen er alene baseret på salgsannoncer fra 2013, der ikke er vedlagt afgørelsen. Vurderingen er alene vedlagt en tidligere vurdering af bilen fra 2009, som tillige er foretaget af SKAT, uden at der er vedlagt noget grundlag for vurderingen. Hertil skal tilføjes, at denne vurdering alene er foretaget til brug for beregning af registreringsafgift.

SKATs afgørelse om værdiansættelse af handelsprisen for bilen må således anses for udokumenteret i denne sag.

Bilen er handlet på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, og klageren skal derfor ikke beskattes af 125.000 kr. i henhold til ligningslovens § 16 A.

SKATs udtalelse i forbindelse med klagesagen 

Det grundlag som SKAT har lagt til grund for fastsættelse af handelsprisen pr. 28. februar 2012, dokumenterer til fulde værdiansættelsen. Dette fremgår af den til vurderingen hørende side "Gennemsnitsberegning", hvor der er tale om hele 4 stk. tilsvarende biler, hvor handelsværdien i 2013 var 299.900 kr.

Handelsværdien fra februar 2012 til oktober 2013 er næppe steget, hvorefter værdien pr. 28. februar 2012 ses ansat på et veldokumenteret grundlag.

Hertil kan bemærkes, at da SKAT havde møde med klageren den 30. november 2011, kom hun kørende hjem samtidig med SKATs medarbejder. Klageren ankom i den pågældende bil, som fremstod i meget velholdt stand, hvorfor der ikke er grundlag for en antagelse om, at bilen skulle være mindre værd end de 4 stk. sammenlignelige biler, som SKAT-Motor har inddraget i sin værdiansættelse.

De af klageren fremlagte vurderinger på ca. halvdelen af SKATs vurdering, anser SKAT ikke for at være udtryk for handelsværdien. Disse vurderinger kan derfor ikke lægges til grund.

Landsskatterettens afgørelse 

Retten finder, at klageren er skattepligtig af forskellen på den pris, som hun har købt bilen mrk. Mercedes-Benz til, og den pris som udgør bilens værdi, jf. ligningslovens § 16 A, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. SKAT har ved vurderingen af bilen på tidspunktet for dennes overdragelse til klageren henvist til afgørelse om værdifastsættelse af bilen pr. 28. februar 2012, hvor bilen er værdiansat til 300.000 kr. SKAT har endvidere henvist til annoncerede salgspriser for 4 stk. lignende biler, hvor salgspriserne er fastsat til ca. 300.000 kr. Da der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af bilens værdi til 300.000 kr. på overdragelsestidspunktet, ansættes værdien til 300.000 kr., hvorfor klageren er skattepligtig af 125.000 kr., der udgør forskellen på anskaffelsessummen på 175.000 kr. og bilens værdi på 300.000 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Selskabets tilgodehavende hos klageren 

Faktiske oplysninger 

G2 har et tilgodehavende hos klageren som hovedanpartshaver.

Tilgodehavendet har fejlagtigt været bogført i selskabets regnskab som varebeholdning pr. 30. september 2011 med 94.800 kr. (seneste aflagte selskabsregnskab). Selskabet er opløst den 12. august 2013 på grund af manglende indsendelse af årsregnskab til Erhvervsstyrelsen.

Selskabets tilgodehavende vedrører en bil, mrk. Citroen, som selskabet købte den 18. december 2011 af IF. Den 21. februar 2011 skiftede bilen ejer fra IF til ST.

Salget den 21. februar 2011 fremgår ikke af selskabets omsætning af brugte biler for 2011, hvorfor bilen anses for udtaget af klageren og herefter solgt til ST.

Når klageren udtager en bil fra selskabet, får selskabet et tilgodehavende hos klageren. Udlånet til klageren er lig med bilens anskaffelsessum.

Teksten i selskabsregnskabet har været forkert. Teksten på regnskabsposten skulle ikke have været "Varebeholdning" men derimod "Tilgodehavende hos anpartshaver".

SKATs afgørelse 

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af anparter. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaver, jf. ligningslovens § 16 A.

De tilgodehavender, som selskabet har hos anpartshaveren på tidspunktet for selskabets opløsning, anses for udloddet til anpartshaveren.

Uanset, at beløbet i regnskabet fejlagtigt har været betegnet "varebeholdning" i stedet for "udlån til hovedanpartshaver" anses beløbet for udtaget af klageren ved selskabets opløsning i 2013 og er derfor skattepligtig aktieindkomst i 2013.

SKAT har derfor forhøjet klagerens aktieindkomst med 94.800 kr., som er en skattepligtig udtagning fra selskabet (udlån til anpartshaver udtaget ved selskabsopløsning), jf. ligningslovens § 16 A.

Klagerens oplysninger 

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af 94.800 kr.

SKAT er af den opfattelse, at selskabets køb af en bil af mrk. Citroen fra IF, hvilken bil senere blev solgt til ST for 94.800 kr., medfører, at selskabet har et tilgodehavende hos klageren, idet bilen blev bogført som varebeholdning i selskabets regnskab for regnskabsåret 2010/11.

Selskabets regnskab for 1. oktober 2010 - 30. september 2011 er det sidste offentliggjorte regnskab for selskabet.

Repræsentanten er ikke i besiddelse af bogføringsbilag for 2010/11.

SKAT må derfor fremlægge dokumentation for, at den anførte bogføring af bilen som varelager har været forkert.

SKATs udtalelse i forbindelse med klagesagen 

Retten finder, at klageren har ikke bestridt, at ST har købt en bil mrk. Citroen den 21. februar 2011.

Ifølge Motorregisteret står ST også som ejer den 30. september 2011 (selskabets statusdag).

Klageren hævder ikke, at bilen er solgt fra selskabet.

Herefter kan konkluderes, at da bilen ikke er i selskabet pr. 30. september 2011, og den ikke er solgt fra selskabet, er det dokumenteret, at den er udtaget fra selskabet.

Klageren er som eneanpartshaver den eneste, som kan udtage aktiver fra selskabet. Ved udtagningen den 21. februar 2011 skifter bilens bogførte værdi status fra varelager til tilgodehavende. Teksten i regnskabet pr. 30. september 2011 er derfor forkert.

Vedrørende klagerens ønske om dokumentation for, at det var forkert, at teksten i regnskabet pr. 30. september 2011 var "varelager" kan SKAT bemærke: 

Dokumentationen fremgår af udskrift fra Motorregisteret pr. 30. september 2011, hvoraf ses, at ST er ejer af bilen. Dvs., at selskabet ikke har købt bilen tilbage fra ST på statusdagen den 30. september 2011. Hermed er det dokumenteret, at teksten i regnskabet den 30. september 2011 var forkert.

Når selskabet opløses, bliver tilgodehavendet automatisk aktieindkomst hos hovedanpartshaveren.

SKAT fastholder derfor, at der i forbindelse med selskabets opløsning i 2013 skal ske beskatning af det tilgodehavende, som opstod hos hovedanpartshaveren den 21. februar 2011.

Landsskatterettens afgørelse 

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af 94.800 kr., jf. ligningslovens § 16 A. Der er lagt vægt på, at selskabet den 18. februar 2011 erhvervede en bil mrk. Citroen, hvilken bil den 21. februar 2011 blev omregistreret til ST. Da bilen ikke ejes af selskabet den 30. september 2011, på hvilket tidspunkt selskabets regnskab blev afsluttet for perioden 1. oktober 2010 - 30. september 2011, må bilen anses for udtaget af selskabet af klageren i hendes egenskab af hovedanpartshaver. Da bilen har været bogført i selskabets regnskab som varebeholdning med 94.800 kr., må selskabet anses for at have et tilgodehavende hos klageren på dette beløb. Selskabet er tvangsopløst den 12. august 2013, og klageren bliver på dette tidspunkt skattepligtig af 94.800 kr. som aktieindkomst.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

..." 

Særligt om de omtvistede poster i sagen 

1) Beløbet på 24.000 kr. indsat på A's bankkonto 

Der er til sagen fremlagt udskrift af A's bankkonto og mastercardkonto. Det fremgår heraf blandt andet, at der den 31. oktober 2014 er indsat 24.000 kr. på hendes bankkonto. Det fremgår videre, at der den 22. oktober 2012 fra mastercardkontoen er overført et beløb på 23.292 kr. til G3 og den 2. november 2012 et beløb på 1.085,04 kr. til G4, og at der den 3. december 2012 er overført et beløb på 24.377,04 kr., svarende til de to nævnte overførsler, fra A's bankkonto til hendes mastercardkonto. Der er endvidere fremlagt udskrifter af KJ's bankkonto.

2) A's køb af Pro Facility Services Mercedes Benz 500 

Skat foretog den 27. oktober 2014 værdiansættelse af den omhandlede Mercedes Benz. Bilen blev herved værdiansat til 300.000 kr., og det fremgår af afgørelsen, at man ved værdiansættelsen havde indhentet annoncerede priser på 4 lignende biler, der var udbudt til salg i oktober 2013.

Udbudsprisen var for disse biler 299.900 kr., dog 299.800 kr. for den ene af bilerne. Der er er i afgørelsen endvidere henvist til, at bilen den 25. juli 2009 i forbindelse med berigtigelse af registreringsafgift var blevet værdiansat til 392.000 kr.

A indhentede i forbindelse med sin overtagelse af bilen i begyndelsen af 2012 udtalelse fra 3 forskellige autoforhandlere, der oplyste, at deres købspris for bilen ville udgøre henholdsvis 140.000 kr., 150.000 - 160.000 kr. og 165.000 - 170.000 kr. Der er endvidere fremlagt en annonce fra nettet vedrørende en lignende bil, der i januar 2012 var udbudt til salg for 229.800 kr.

3) Hævninger i selskabet 

Der er mellem parterne enighed om, at A i 2012 har hævet i alt 438.519,19 kr. på G2's konto, og at hun i 2013 har hævet i alt 219.639 kr. på kontoen.

A har til støtte for synspunktet om, at de private hævninger det vil sige de beløb, som hævningerne samlet overstiger foretagne indbetalinger til selskabet alene udgør henholdsvis 111.081,04 kr. og 155.439,32 kr. fremlagt (som bilag 54 57) oversigter over hævninger og indsættelser på selskabets bankkonto med tilhørende udskrift af kontoen, og hun har endvidere fremlagt udskrifter af sin egen og KJ's bankkonti.

4) Hævdet tilgodehavende hos G2 

Ifølge købsaftale dateret den 18. februar 2011 erhvervede G2 en brugt Citroen af IF for 94.800 kr., og ved slutseddel dateret den 15. februar 2011 solgte G2 bilen videre til en person ved navn ST, ligeledes for 94.800 kr.

Købesummen ifølge selskabets køb af bilen skulle ifølge købsaftalen betales med 80.000 kr. kontant og herefter med 5.000 kr. 1. marts og 1. april og med 4.800 kr. 1. maj, mens salgsprisen ifølge salgsslutsedlen skulle indbetales med 10.000 kr. ved bankoverførsel den 16. februar 2011 og med 84.800 kr. ved noteret check den 18. februar 2011. Det fremgår af sagen blandt andet, at der den 18. februar 2011 fra G2's kassebeholdning blev overført 80.000 kr. til selskabets bankkonto, og at der den 24. februar 2011 fra bankkontoen blev udstedt en check til IF på 80.000 kr. Det fremgår endelig af status i selskabets årsrapport for periode 1. oktober 2010 til 30. september 2011, at der pr. 30. september 2011 var registret et varelager på 94.800 kr. i selskabet.

Forklaringer 

A har blandt andet forklaret, at hun bor sammen med KJ. Hun er uddannet som teknisk assistent og har været ansat i G1 siden 1999. G2 blev stiftet, fordi de blev bekymrede for deres jobs i forbindelse med et salg af G1. Hun og KJ indrettede deres økonomi i den periode, sagen angår, sådan, at hun havde en budgetkonto, hvorfra de faste udgifter blev afholdt. KJ betalte til gengæld "månedspenge" til hende til husholdningsudgifter og andre ikke-faste udgifter. Hun fik pengene både som kontante beløb og ved bankoverførsler. De 24.000 kr., der er indsat på hendes konto den 31. oktober 2012, er en indbetaling fra KJ til dækning af en udgift til flybilletter til en rejse til USA, som den 22. oktober 2012 er betalt fra hendes mastercardkonto med 23.292 kr. Beløbet dækker muligvis også den billetudgift på 1.085,04 kr., som den 2. november 2012 er afholdt over mastercardkontoen.

Baggrunden for salget af bilen, Mercedes Benz, fra selskabet til hende, var et ønske om at reducere udgifterne i selskabet. Ved fastsættelsen af prisen på bilen indhentede de efter råd fra deres daværende advokat vurderinger fra 3 forskellige autoforhandlere og satte for en sikkerheds skyld prisen lidt i overkanten i forhold til vurderingerne.

Det var KJ, der administrerede selskabets forhold og stod for hævninger og indsættelser på selskabet konto. Hun kan derfor ikke sige noget nærmere konkret om, hvordan hævningerne skete, eller hvad de hævede penge blev anvendt til. Hun kender ikke noget til omstændighederne ved køb og salg af bilen af mærket Citroen.

KJ har blandt andet forklaret, at han bor sammen med A. I den periode, sagen angår, betalte han et fast beløb om måneden til A til dækning af faste udgifter. Herudover betalte han også efter behov penge til A. Betalingerne skete enten med kontante beløb eller ved bankoverførsler.

Beløbet på 23.292 kr. der er afholdt fra A's mastercard-konto den 22. oktober 2012, angår køb af flybilletter til en rejse til USA. Han betalte et stort set tilsvarende beløb til A kort forinden. Betalingen skete ved, at han hævede 20.000 kr. på sin bankkonto og indsatte beløbet på A's konto, mens han betalte resten af et kontantbeløb, han havde "i lommen".

I forbindelse med salget af selskabets Mercedes Benz sørgede han for efter råd fra deres daværende advokat at få bilen vurderet. Prisen blev herefter fastsat med udgangspunkt i vurderingerne og under hensyn til, at man havde modtaget et købstilbud på bilen på 175.000 kr. Han var ikke overrasket over vurderingspriserne, da bilen var meget dyr at køre i efter det daværende prisniveau på brændstof. Bilen blev i øvrigt siden solgt til en pris nogenlunde svarende til den aftalte salgspris. Bilen var ikke udstyret med command navigation, hvilket udstyr han vil skønne har en værdi af 75.000 - 100.000 kr.

Det er ham, der har foretaget de hævninger fra og indsætninger på selskabets konto, som fremgår af de fremlagte oversigter (sagens bilag 54). Han hævede penge i selskabet dels til dækning af advokatudgifter, dels til betaling af hans og As løbende private udgifter. Der er ikke udfærdiget dokumenter af nogen art i forbindelse med hævningerne. De indsættelser, som er foretaget på selskabets konto, hidrører for hans vedkommende fra hans lønindkomst i G1.

Salget af bilen af mærket Citroen kom i stand ved, at en bekendt af ham, IF, henvendte sig og spurgte, om han kunne være behjælpelig med at sælge hans bil. Aftalen blev, at han skulle forsøge at sælge bilen bedst muligt, og IF skulle så havde det, som salget indbragte. Bilen blev nok formelt først solgt og så på baggrund af salgsaftalen købt af selskabet. Det er ham, der den 18. februar 2011 har indsat de 80.000 kr. i banken. Det er købesummen for bilen. Det er også ham, der har udstedt checken på 80.000 kr., som er betaling af den kontante del af købesummen til IF. Foreholdt at salgsprisen ifølge salgsslutsedlen skulle afvikles ved betaling af 10.000 kr. ved bankoverførsel og 84.800 kr. ved noteret check har KJ forklaret, at ST nok har valgt af betale med kontanter i stedet. Han kan ikke forklare, hvorfor beløbet er ændret fra 84.800 kr. til 80.000 kr. han husker det ikke nærmere. De 10.000 kr., som blev indbetalt den 16. februar 2011, var en slags sikkerhed, som blev tilbagebetalt igen den 1. marts. Den resterende købesum blev betalt i overensstemmelse med den ordning, der var aftalt i købsaftalen. Det var rent praktiske forhold, som førte til en konstruktion, hvorefter bilen blev solgt gennem G2, idet IF ikke havde tid til at være til stede i forbindelse med selve salget.

IF har forklaret, at han kender KJ fra et tidligere ansættelsesforhold i G1. Da han i et nyt job havde fået firmabil, henvendte han sig til KJ, der tilbød at forsøge at sælge hans private bil, og det blev aftalt, at han blot skulle sælge bilen bedst muligt. Han tænkte ikke nærmere over, at salget skete via G2.

Parternes synspunkter 

A har i sit påstandsdokument gjort følgende synspunkter gældende: 

"Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det således for det første helt overordnet gældende, at sagsøger ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af kr. 24.000, der i indkomståret 2012 er indsat på sagsøgers private bankkonto, idet beløbet udgør ikke skattepligtig opsparing.

For det andet gøres det helt overordnet gældende, at sagsøger ikke i henhold til ligningslovens § 16 A, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, skal beskattes af kr. 125.000 som følge af sagsøgers køb af G2’s MercedesBenz (reg.nr. ...Q) for kr. 175.000 i indkomståret 2012, idet bilens markedsværdi ikke udgjorde kr. 300.000, men derimod et væsentligt mindre beløb i størrelsesordenen kr. 175.000.

For det tredje gøres det helt overordnet gældende, at sagsøger ikke i henhold til ligningslovens § 16 A - eller ligningslovens § 16 E - skal beskattes af beløb på henholdsvis i alt kr. 364.251 og kr. 219.639, der i indkomstårene 2012 og 2013 er hævet på G2’s bankkonto, idet hævningerne modsvares af en række indsætninger fra sagsøger og dennes samlever.

For det fjerde gøres det helt overordnet gældende, at sagsøger ikke i henhold til ligningslovens § 16 A er skattepligtig af et - ifølge SKAT - eksisterende tilgodehavende på kr. 94.800 ved G2’s ophør i indkomståret 2013, idet der ikke ved selskabets ophør 12. august 2013 bestod et sådan tilgodehavende mellem sagsøger og G2.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det helt overordnet gældende, at såfremt retten måtte lægge til grund, at sagsøgers skatteansættelser skal nedsættes med andre beløb end de i den principale påstand anførte, da skal sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Nedenfor uddybes ovennævnte hovedanbringender.

1                Beløb indsat på sagsøgers bankkonto

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes - med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger - alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Omvendt følger det af bestemmelsen i statsskattelovens § 5, at formueforøgelser, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi, eller at indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, ikke henregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til statsskatteloven § 4, jf. således eksempelvis også Landsskatterettens utrykte afgørelse af den 7. november 2011 (LSR’s j.nr. 08-02704).

... ...

SKAT har med henvisning til i alt seks indsætninger på sagsøgers bankkonto i henhold til statsskattelovens § 4 forhøjet sagsøgers personlige skatteansættelse for indkomståret 2012 med i alt kr. 189.716.

Som det fremgår af side 7 i Landsskatterettens afgørelse af den 18. maj 2016, har Landsskatteretten alene anset tre ud af de i alt seks indsætninger for at være skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, idet Landsskatteretten ikke har fundet det godtgjort, at indsætningerne den 28. juni 2012, 16. juli 2012 og 31. oktober 2012 på henholdsvis kr. 40.000, kr. 50.716 og kr. 24.000 ikke udgør skattepligtig indkomst.

Ved processkrift B af den 20. april 2017 har sagsøgte efterfølgende taget bekræftende til genmæle i relation til indsætningerne den 28. juni 2012 og 16. juli 2012 på henholdsvis kr. 40.000 og kr. 50.716.

Herefter gøres det nærmere gældende, at indsætningen på kr. 24.000 den 31. oktober 2012 hidrørte fra sagsøgers samlever, der løbende, herunder den 31. oktober 2012, indsatte et kontant beløb til sagsøger på hendes konto til dækning af deres fælles fornødenheder, idet sagsøger betalte for deres husholdning, herunder mad, faste udgifter til bolig m.v.

Konkret medgik de kr. 24.000 indsat den 31. oktober 2012 til at dække indkøb af flybilletter hos G3 og køb af billetter hos G4 henholdsvis den 22. oktober 2012 og den 2. november 2012, hvortil der henvises til kontoudskrift af den 15. november 2012 vedrørende sagsøgers MasterCard, jf. bilag 80.

Af det pågældende kontoudskrift fremgår det således nærmere, at der den 22. oktober 2012 og den 2. november 2012 blev betalt kr. 23.292 og kr. 1.085,04, dvs. i alt (kr. 23.292 + kr. 1.085,04) = kr. 24.377,04.

Dette beløb ses hævet den 3. december 2012 på den konto tilhørende sagsøger, hvor ovennævnte beløb på kr. 24.000 er indsat den 31. oktober 2012, jf. bilag 39.

På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens §§ 4 og 5 er grundlag for at forhøje sagsøgers personlige indkomst med kr. 24.000 i indkomståret 2012, idet indsætningen ikke udgør skattepligtig indkomst for sagsøger.

2                G2’s salg af Mercedes-Benz (reg.nr. ...Q) til sagsøger

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Videre følger det af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer.

Dette udbyttebegreb skal forstås bredt og omfatter således udover deklareret udbytte tillige udbytteoverførsler i en anden retlig form, hvorved der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, herunder såkaldt maskeret udbytte/udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Ifølge praksis kan maskeret udbytte/udlodning opstå, hvis der er enkeltstående transaktioner mellem aktionæren/andelshaveren og selskabet, hvor der handles til under- eller overpris, og der som følge heraf opstår en udlodning, jf. Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.B.3.5.

For at gennemføre en beskatning i henhold til ligningslovens § 16 A for en transaktion mellem aktionæren/andelshaveren og selskabet, hvor der handles til under- eller overpris, er det således ifølge praksis en betingelse, at handlen ikke gennemføres på markedsvilkår, og at der tilgår aktionæren/andelshaveren en økonomisk fordel.

Det er således nærmere en betingelse, at aftalen er indgået til andre priser og på andre vilkår, end en tilsvarende handel ville være indgået mellem uafhængige parter.

Er transaktionen derimod indgået på markedsvilkår, er der ikke grundlag for en beskatning i henhold til ligningslovens § 16 A.

Til støtte herfor skal der eksempelvis henvises Landsskatterettens utrykte afgørelser af henholdsvis den 13. februar 2009 og 8. februar 2010 (LSR’s j.nr. 08-02703 og 09-00105).

... ...

Med henvisning til 1) den bogførte værdi pr. 30. september 2011 på kr. 313.333, 2) SKAT Motorcenters vurdering på kr. 300.000 og 3) en udateret salgsannonce har SKAT forhøjet sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2012 med (kr. 300.000 - kr. 175.000) = kr. 125.000. Dette svarede til forskellen mellem SKAT Motorcenters vurdering og sagsøgers købspris, hvilket fremgår af side 6 i SKATs afgørelse af den 13. august 2015, jf. bilag 27.

Som det fremgår af side 20 i Landsskatterettens afgørelse af den 18. maj 2016, har Landsskatretten stadfæstet denne forhøjelse med henvisning til, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af bilens værdi til kr. 300.000 på overdragelsestidspunktet, jf. bilag 2.

Heroverfor gøres det gældende, at kr. 300.000 imidlertid ikke var udtryk for bilens værdi på overdragelsestidspunktet, idet der henvises til de af sagsøgte fremlagte vurderinger fra tre professionelle bilforhandlere, jf. bilag 46, 47 og 48.

De tre professionelle bilforhandlere, der alle har foretaget en vurdering på overdragelsestidspunktet, har vurderet den i nærværende sag omhandlede bil til at have en markedsværdi i størrelsesordenen kr. 140.000-170.000.

Således fremgår det også af udskrift fra nettet dateret den 13. januar 2012, at en næsten tilsvarende bil af en forhandler var annonceret til salg til kr. 229.800, jf. bilag 49.

At den pågældende bil, der var annonceret til salg af en forhandler, havde en højere markedsværdi, skal i sagens natur ses i sammenhæng med, at der ved køb fra en forhandler medfulgte en garanti.

Dette var ikke tilfældet ved sagsøgers køb af den i sagen omhandlede bil fra G2.

Ovennævnte forhold støtter utvivlsomt, at sagsøger således også har betalt markedsværdien for den i sagen omhandlede bil ved køb af denne til kr. 175.000 af G2 den 29. februar 2012.

En vurdering på kr. 300.000 har alene støtte i én køretøjsvurdering fremlagt som bilag 51, side 4 og ét udateret dokument fremlagt af SKAT, jf. bilag 50.

Af sidstnævnte dokument fremgår det, at en tilsvarende bil har været annonceret til salg til kr. 299.800. Det fremgår imidlertid ikke, hvornår bilen har været annonceret til salg til denne pris, ligeledes som det ikke fremgår, hvorvidt bilen de facto blev solgt til den pågældende pris.

Videre er det væsentligt at fremhæve, at den i nærværende sag omhandlede bil ikke havde et eksklusivt Command-navigation som bilen i den pågældende annonce. Bilerne er således ikke sammenlignelige i relation til pris, idet et Command-navigation har en markedsværdi i størrelsesordenen kr. 100.000.

Denne salgsannonce støtter således på ingen måde, at den i nærværende sag omhandlede bil havde en markedsværdi på kr. 300.000 på det tidspunkt, hvor sagsøger købte bilen ud af G2.

Tilsvarende gør sig gældende for køretøjsvurderingen fremlagt som bilag 51, side 4, der ifølge sagsøgtes oplysninger er baseret på fire salgsannoncer fra bilforhandlere gengivet i bilag 51, side 3.

Som det fremgår af de fire salgsannoncer, havde den ene bil en liggetid på 549 dage, hvorfor den annoncerede pris i sagens natur heller ikke var udtryk for markedsværdien, idet bilen således ville have været solgt tidligere. Den de facto realiserede salgspris for den pågældende bil fremgår heller ikke.

Det gøres således sammenfattende gældende, at sagsøger ikke har købt den i sagen omhandlede bil til underpris, hvorved der ikke i henhold til ligningslovens § 16 A er grundlag for den gennemførte forhøjelse på i alt kr. 125.000 i indkomståret 2012.

3                Hævninger på G2’s bankkonto

Som fremhævet ovenfor, fremgår det af ligningslovs § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, og at dette udbyttebegreb skal forstås bredt.

Videre følger det af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at lån fra et selskab, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Dette forudsat, at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2.

Ligningslovens § 16 E finder anvendelse for aktionærlån ydet fra og med den 14. august 2012, jf. § 5, stk. 5, i lov nr. 926 af den 18. september 2012 om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, at der foreligger et lån.

Foreligger der ikke et lån med en tilbagebetalingsforpligtigelse, er bestemmelsen i ligningslovens § 16 E således ikke relevant, hvorimod bestemmelsen i ligningslovens § 16 A kan være relevant - dette forudsat, at der tilgår aktionæren/andelshaveren en økonomisk fordel.

... ...

Ved afgørelsen af den 13. august 2015 har SKAT med henvisning til ligningslovens § 16 A forhøjet sagsøgers aktieindkomst for indkomstårene 2012 og 2013 med henholdsvis kr. 405.751 og kr. 219.639, jf. bilag 3, side 7. Ved en senere udtalelse til Landsskatteretten har SKAT videre anført, at beskatningen også har hjemmel i ligningslovens § 16 E.

Som det fremgår af side 17 i Landsskatterettens afgørelse af den 18. maj 2016, har Landsskatteretten stadfæstet SKATs forhøjelser med henvisning til, at det af ligningslovens § 16 A fremgår, at der til aktuelle aktionærer m.v. skal henregnes alt, hvad der udloddes fra selskabet, og at sagsøger ikke har dokumenteret, at hævningerne i større omfang end anset af SKAT modsvares af indsætninger, jf. bilag 3.

Landsskatteretten ændrede herefter SKATs afgørelse af den 13. august 2015 således, at forhøjelsen af sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2012 blev nedsat med (kr. 405.751 - kr. 364.251) = kr. 41.500. Forhøjelsen af aktieindkomsten for indkomståret 2013 blev stadfæstet.

Heroverfor gøres det gældende, at sagsøger ikke i henhold til ligningslovens § 16 A er skattepligtig af hævninger på selskabets konto i en størrelsesorden svarende til de gennemførte forhøjelser.

Til støtte herfor henvises der til de af sagsøger udarbejdede opgørelser over såvel hævninger som indsætninger på selskabets konto i de i sagen omhandlede perioder, jf. bilag 54 og 56.

3.1                Hævninger og indsætninger i 2012

Det fremgår af opgørelsen fremlagt som bilag 54 og SKATs opgørelse i bilag 27, side 19-22, at der på selskabets bankkonto er hævet i alt kr. 438.551,30, og at der er indsat i alt kr. 327.470,26 på samme bankkonto.

Den private hævning udgør således i alt (kr. 438.551,30 - kr. 327.470,26)   = kr. 111.081,04 og ikke i alt kr. 364.251.

At indsættelserne på G2’s konto hidrører fra sagsøger og KJ støttes af "Oversigt over kontanthævninger på KJs private konto i 2012", jf. bilag 55.

Denne opgørelse støtter sagsøgers forklaring om, at de i alt kr. 327.470,70, som er blevet indsat på bankkontoen, hidrørte fra hævninger på sagsøgers og dennes samlevers private bankkonto, idet der bl.a. fra sagsøgers samlevers konto i 2012 er kontanthævninger for i alt kr. 336.395,30. 

3.2                Hævninger og indsætninger i 2013

Det fremgår af opgørelsen fremlagt som bilag 56 og SKATs opgørelse i bilag 27, side 23, at der på selskabets bankkonto er hævet i alt kr. 219.639,32, og at der er indsat i alt kr. 64.200,00 på samme bankkonto.

Den private hævning udgør således i alt (kr. 219.639,32 - kr. 64.200,00) = kr. 155.439,32 og ikke i alt kr. 219.639,32.

At indsættelserne på G2’s konto skulle hidrøre fra sagsøger og KJ støttes af "Oversigt over kontanthævninger på KJ's private konto i 2013", jf. bilag 57.

Denne opgørelse støtter sagsøgers forklaring om, at de i alt kr. 64.200,00, som er blevet indsat på bankkontoen, hidrørte fra hævninger på sagsøgers og dennes samlevers private bankkonto, idet der bl.a. fra sagsøgers samlevers konto i 2013 er kontanthævninger for i alt kr. 262.300.

... ...

Med afsæt i ovennævnte opgørelser gøres det sammenfattende gældende, at der for så vidt angår indkomstårene 2012 og 2013 alene er grundlag for at beskatte sagsøger af henholdsvis kr. 111.081 og kr. 155.439, hvorfor der ikke i henhold til ligningslovens § 16 A er grundlag for at beskatte sagsøger af kr. 364.251 i indkomståret 2012 og kr. 219.639 i indkomståret 2013.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at det i øvrigt bestrides, at der påhviler sagsøger en skærpet bevisbyrde.

4                G2’s salg af en Citroën og selskabets ophør i 2013

Der er enighed om, at G2 har købt den i sagen omhandlede Citroën (reg.nr. …Q1) for kr. 94.800, jf. bilag 58.

Der er videre enighed om, at bilen efterfølgende er solgt og omregistreret til ST, jf. 60 og F.

Da bilen på intet tidspunkt har været handlet mellem G2 og sagsøger, er der ikke grundlag for nogen betragtning om, at der skulle bestå et tilgodehavende mellem G2 og sagsøger med den konsekvens, at der er grundlag for en beskatning i henhold til ligningslovens § 16 A ved selskabets ophør i indkomståret 2013.

På den baggrund gøres det gældende, at der ikke eksisterede et tilgodehavende på kr. 94.800 ved G2’s ophør i indkomståret 2013, hvorfor der ikke i henhold til ligningslovens § 16 A er grundlag for den gennemførte forhøjelse på kr. 94.800 i indkomståret 2013." 

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument gjort følgende synspunkter gældende: 

"1.                INDSÆTNING PÅ A's BANKKONTO

Det gøres overordnet gældende, at A er skattepligtig af kr. 24.000, som blev indsat på A's bankkonto i F1-bank med kontonr. X2 den 31. oktober 2012, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at der til den skattepligtiges indkomst henregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter. A har i strid med skattekontrollovens § 1, stk. 1, undladt at selvangive indtægten ved indsættelsen på sin konto.

Det påhviler på denne baggrund A at fremlægge fyldestgørende dokumentation for, hvorfra indsætningen hidrører, og desuden godtgøre, at der er tale om beløb, som ikke skal henregnes til A's skattepligtige indkomst, jf. bl.a. TfS 2006,174 Ø (SKM2006.56.ØLR), UfR 2009.163 H, UfR 2010.415/2H (SKM2010.70.HR), UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR), SKM2013.613.ØLR og SKM2016.425.ØLR.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

A oplyste til skattemyndighederne og i stævning af 12. august 2016, at beløbet på kr. 24.000, angiveligt skulle være indsat af A's samlever, KJ, som et tilskud til husholdningen, jf. stævningens side 12. Dette er imidlertid udokumenteret.

A har i påstandsdokumentet af 25. april 2017 ændret forklaring vedrørende baggrunden for indsætningen og påstår nu, at indsætningen vedrører KJ's betaling af As køb af flybilletter og billetter på G4. Det fremlagte bilag 80 dokumenterer imidlertid ikke, at der skulle være nogen sammenhæng mellem indsætningen af kr. 24.000, og A's køb af de nævnte billetter.

Der er desuden ikke angivet en plausibel forklaring på, hvorfor et tilskud til husholdningen/en betaling af fly- og koncertbilletter skulle indsættes som kontante midler i stedet for ved en bankoverførsel. Uanset om KJ først måtte være blevet oprettet som bruger af netbanken i 2013 - hvilket i øvrigt også må anses for udokumenteret var det også inden det tidspunkt muligt at foretage kontooverførsler.

Det er således ikke bevist, at indsætningen på kr. 24.000, ikke udgør skattepligtig indkomst for A.

2.                A's KØB AF SELSKABETS MERCEDES BENZ

Det gøres overordnet gældende, at A er skattepligtig af et beløb på kr. 125.000, svarende til differencen mellem markedsværdien (kr. 300.000,-) og købsprisen (kr. 175.000,-) på den Mercedes Benz, som A udtog af den 29. februar 2012, jf. ligningslovens § 16 A, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst skal anvende priser for handelsmæssige og økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Videre fremgår det af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Dette udbytteretlige begreb er bredt og omfatter alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2. Udbyttet omfatter også maskeret udbytte.

Det fremgår af praksis, at der foreligger maskeret udlodning, hvis et selskab sælger aktiver til hovedaktionæren til underpris, jf. eksempelvis UfR 2005.1176/ 2 (SKM2005.65.HR), UfR 2007.2335 (SKM2007.465.HR) og SKM2008.211.HR. Det er således afgørende, hvad handelsværdien af den udtagne Mercedes-Benz var.

Reglerne om fastsættelse af køretøjers registreringspligtige værdi indeholder også principperne for fastsættelse af køretøjers handelsværdi. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer fastsættes til "køretøjets almindelige pris" indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift. Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at den "almindelige pris" fastsættes "efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres".

Af bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer (værdi-ansættelsesbekendtgørelsen) fremgår uddybende, at prisen fastsættes efter den stand, køretøjet er i på tidspunktet for registrering, jf. § 1, stk. 2, og at prisen er den pris, som en bruger generelt ved køb fra en forhandler må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller for et tilsvarende køretøj, jf. § 1, stk. 3.

For et brugt køretøj, som der er tale om i nærværende sag, fastsættes den afgiftspligtige værdi med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normal vedligeholdt stand, jf. værdiansættelses-bekendtgørelsens § 8, stk. 1.

Derudover foretages der fradrag eller tillæg i den afgiftspligtige værdi på grundlag af en "samlet vurdering" af køretøjets kilometerstand, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrige beskaffenhed, jf. værdiansættelsesbekendtgørelsens § 9.

For at tilsidesætte afgiftsmyndighedens vurdering af køretøjers værdi kræves der et "sikkert grundlag", jf. SKM2003.12.V, SKM2003.736.V og landsrettens dom i UfR 2009.1026 H. Dette kriterium ses tilsvarende anvendt i den senere byretsdom SKM2013.477.BR. I en anden dom fra samme år fandt byretten tilsvarende ikke grundlag for at tilsidesætte afgiftsmyndighedens værdiansættelse med henvisning til, at værdiansættelsen var sket på et "sagligt og tilstrækkeligt grundlag", og at den skønnede værdi ikke var "åbenbart urigtig", jf. SKM2013.420.BR.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige fastsættelse af bilens handelspris i afgørelse af 27. oktober 2014 (bilag 51).

SKAT har baseret værdiansættelsen i afgørelsen af 27. oktober 2014 på oplysninger om annoncepriser for sammenlignelige biler, der var udbudt til salg, jf. bilag 51, side 3.

Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med værdiansættelsesbekendtgørelsen m.v. beskrevet ovenfor, jf. også Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit E.A.8.1.5.3.1.2.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at de sammenlignelige biler alle var udbudt til salg for knap kr. 300.000,-. Uanset at annoncepriserne er fra 2013, og A købte bilen den 29. februar 2012, har SKAT ikke tillagt handelsprisen en årgang, hvilket alt andet lige ville have forhøjet handelsprisen.

SKAT har i øvrigt inddraget og taget højde for oplysninger om bilens kilometerstand, udstyr og vedligeholdelsesstand, jf. bilag 51, side 4.

SKAT har i øvrigt henvist til, at bilen den 25. juli 2009 blev værdisat til kr. 392.000,-, jf. bilag 51, side 1 og side 5.

A har ikke fremlagt materiale eller oplysninger, som giver grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering, og det bemærkes, at de tre ensidigt indhentede erklæringer fra de tre bilforhandlere (bilagene 46-48) ikke dokumenterer eller i øvrigt tilvejebringer et "sikkert grundlag", jf. SKM 2003.12.VLR og SKM2003.736.VLR, for, at den skønsmæssige fastsættelse af handelsprisen er forkert eller i øvrigt fastsat på et forkert grundlag. A har i øvrigt ikke under sagen tilvejebragt bevis ved gennemførelse af syn og skøn.

Dette medfører, at A i strid med ligningslovens § 2, stk. 1, har købt bilen til en pris, der er kr. 125.000, lavere end handelsprisen. Det gøres på den baggrund gældende, at der er sket en maskeret udlodning, som A er skattepligtig af i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1-2.

3.             HÆVNINGER I SELSKABET

Det gøres overordnet gældende, at A i indkomstårene 20122013 er skattepligtig af de foretagne hævninger i G2 opgjort til henholdsvis kr. 364.251, og kr. 219.639,-, jf. ligningslovens 16 A og subsidiært § 16 E for så vidt angår hævningerne foretaget fra og med den 14. august 2012.

Af ligningslovens § 16 A, stk. 1, nr. 1, fremgår det, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier m.v., og at der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere. Kontante hævninger er utvivlsomt omfattet af dette udbyttebegreb.

I indkomstårene 2012-2013 hævede A i alt henholdsvis kr. 438.519,19 og kr. 219.639, på G2’s konto til privat forbrug, jf. bilag 27, side 22-23.

Dette er der mellem parterne enighed om.

I forbindelse med skattemyndighedernes behandling af sagen anerkendtes det, at der vedrørende indkomståret 2012 skete en nedbringelse med kr. 74.300,-. Den skattepligtige forhøjelse for indkomståret 2012 udgør herefter kr. 364.251,-.

A har for retten anerkendt, at kr. 111.081, af hævningerne foretaget i indkomståret 2012 og kr. 155.439, af hævningerne foretaget i indkomståret 2013 udgør skattepligtige private hævninger. For så vidt angår de resterende beløb på kr. 253.170, i indkomståret 2012 og kr. 64.200, i indkomståret 2013 gør A gældende, at der er sket tilbagebetaling af de hævede beløb.

Skatteministeriets gør gældende, at samtlige hævninger opgjort til henholdsvis kr. 364.251, i indkomståret 2012 og kr. 219.639, i indkomståret 2013 er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16 A.

Dette støttes for det første på, at beskatningstidspunktet i henhold til ligningslovens § 16 A er retserhvervelsestidspunktet, hvilket vil sige tidspunktet for hævningerne i selskabet.

Da det ikke er bevist, at der er tale om hævninger med tilbagebetalingspligt (lån), vil en eventuel tilbagebetaling ikke nedbringe det skattepligtige beløb. Det bemærkes i øvrigt, at der efter retspraksis stilles strenge krav til eksistensen af et sådant lån, og det kræves både, at der foreligger et sædvanligt lånedokument samt dokumentation for tilbagebetaling, jf. bl.a. UfR 2005.250 H (SKM2004.441.HR), UfR 2009.2325 H (SKM2009.487.HR), UfR 2011.1285 H (SKM2011.97.HR), UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR), SKM2010.509.BR, SKM2017.182.BR samt Byrettens dom af 24. april 2017 i sag BS 42B-1546/2016.

Såfremt A ønskede at omgøre de private hævninger i selskabet ved at foretage indbetalinger til nedbringelse, skulle A have søgt om omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29. Dette har A ikke gjort, og det er i øvrigt tvivlsomt, om hun ville have opfyldt betingelserne for en omgørelse.

Der bør således ikke ske fradrag for eventuelle senere indsætninger på selskabets konto.

Skatteministeriet har dog ikke nedlagt skærpende påstand i forhold til Landsskatterettens afgørelse, som anerkender en nedbringelse på kr. 74.300,-.

Skatteministeriets anbringende støttes for det andet på, at det er udokumenteret, at de påståede indsætninger på kontoen i det af A anførte omfang hidrører fra A eller KJ og i øvrigt har nogen forbindelse til de hævede beløb.

Sammenholdes oversigterne med indsætninger og de fremlagte indsættelseskvitteringer med både A's og KJ's private kontoudtog fremgår det, at alene beskedne beløb stammer fra A's og KJ's konti, jf. bilagene 54-57. Det er disse beløb, som SKAT og Landsskatteretten (for så vidt angår beløbene indsat frem til den 14. august 2012, hvor Ligningslovens § 16 E trådte i kraft) har anerkendt som nedbringelse af de skattepligtige hævninger, i alt kr. 74.300,-.

Det er udokumenteret, at de øvrige indsættelser på G2’s konto, som fremgår af oversigterne i bilagene 54-57, skulle hidrøre fra A eller KJ. Det bemærkes i den forbindelse, at de i bilagene fremlagte indbetalingskvitteringer ikke dokumenterer, at indbetalingerne skulle være sket med midler tilhørende A eller KJ.

I betragtning af A's nære tilknytning til G2 og de betydelige uregelmæssigheder, der bestod ved driften af G2, er A's bevisbyrde for, at der de facto skete tilbagebetaling, skærpet, jf. bl.a. UfR 2002.2633 H (SKM2002.487.HR). A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Det gøres subsidiært gældende, at hævningerne foretaget fra og med den 14. august 2012 er skattepligtige i medfør af ligningslovens § 16 E, ifølge hvilken et selskabs lån til en fysisk person behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt.

Ligningslovens § 16 E blev indført ved lov nr. 926 af 18. september 2012 om ændring af ligningsloven m.fl., og bestemmelsen finder alene anvendelse på lån stiftet fra og med den 14. august 2012.

Eventuelle indsætninger med henblik på nedbringelse af lånet foretaget på eller efter den 14. august 2012 er irrelevante og vil ikke ophæve beskatningen af lånet, jf. bl.a. Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.B.3.5.3.3.

4.                VIDERESALGET AF G2’s CITROEN

Det gøres overordnet gældende, at A er skattepligtig af kr. 94.800, svarende til salgssummen modtaget af A ved G2’s videresalg af selskabets Citroen, jf. ligningslovens § 16 A.

Bilen blev erhvervet af G2 den 18. februar 2011 fra IF for kr. 94.800, jf. bilag D.

G2 betalte bl.a. IF med en check på kr. 80.000, udstedt den 24. februar 2011, jf. bilag C. Forud for udstedelsen af denne check var der den 18. februar 2011 blevet indsat kr. 80.000, på G2’s konto, jf. bilag B. Denne indsætning hidrørte fra G2’s kassebeholdning, jf. bilag E (postering af 20. februar 2011).

Imidlertid havde G2 allerede den 15. februar 2011, dvs. tre dage inden G2’s køb af bilen, solgt bilen til ST, jf. bilag F.

Det fremgår af slutsedlen vedrørende salget til ST (bilag F), at købesummen på i alt kr. 94.800, - nøjagtigt samme beløb, som bilen blev købt for af IF tre dage senere, jf. bilag D - skulle betales i to rater á henholdsvis kr. 10.000,- ved bankoverførsel den 16. februar 2011 og kr. 84.800,- ved noteret check den 18. februar 2011.

Den første rate på kr. 10.000, kan genfindes på G2’s kontoudtog (bilag B) ved postering af 16. februar 2011 med teksten "…Q2/ ST". Beløbet ses dog overført igen den 1. marts 2011 med posteringen "Bankoverf. tilbageført indskud". På trods af Skatteministeriets opfordring hertil har A ikke oplyst eller dokumenteret, hvor dette beløb er blevet overført til.

Checken på kr. 84.800, ses ikke at være blevet indsat på G2’s konto. På trods af Skatteministeriets opfordring hertil har A ikke oplyst eller dokumenteret, på hvilken konto checken da blev indsat på.

Salget af bilen til ST fremgår ikke af G2’s bogføring, jf. bilag E. Bilen fremgik desuden fortsat af G2’s årsrapport for perioden 1. oktober 2010 til 30. september 2011 som et varelager på kr. 94.800, (bilag 18, side 12), om end bilen ikke længere ejedes af G2 på det tidspunkt.

A har ikke oplyst nogen driftsmæssig begrundelse for G2 at købe en bil til præcis samme pris, som den allerede var videresolgt til, særligt når G2 ikke i øvrigt beskæftigede sig med køb og salg af biler.

På baggrund af disse betydelige uregelmæssigheder påhviler der A en skærpet bevisbyrde for, at det reelt var G2, som modtog overdragelsessummen ved salget til ST og ikke hende selv, jf. bl.a. UfR 2002.2633 H (SKM2002.487.HR).

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Tværtimod har A - som anført ovenfor ikke opfyldt Skatteministeriets opfordringer vedrørende salgssummen for salget til ST, og det gøres gældende, at dette skal tillægges A processuel skadevirkning med den konsekvens, at det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at A har fået købsprisen på kr. 94.800, indsat på sin konto.

Det gøres på denne baggrund sammenfattende gældende, at A - i stedet for G2 - modtog salgssummen ved G2’s videresalg af selskabets Citroen, og at G2 dermed fik et tilgodehavende hos A. A's skattepligt i henhold til ligningslovens § 16 A indtrådte ved tvangsopløsningen af G2 i indkomståret 2013." 

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med de synspunkter, de har anført i påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Indsætningen af 24.000 kr. på A's konto 

Det fremgår af A's bankkonto, at der den 31. oktober 2012 blev indsat et beløb på 24.000 kr. på kontoen. A hævder, at beløbet hidrører fra KJ, og at det, sådan som KJ har forklaret, udgøres af dels et beløb på 20.000 kr., som han hævede på sin bankkonto, dels et kontantbeløb, han var i besiddelse af. Beløbet skulle ifølge A's og KJ's forklaringer anvendes til betaling af en rejse til USA, som den 22. oktober 2012 blev trukket på As mastercardkonto med et beløb på 23.292 kr. Forklaringerne om, at beløbet hidrørte fra KJ, støttes ikke af andre oplysninger i sagen, herunder kontoudskrifter, og forklaringerne om anvendelsen af beløbet der i øvrigt ikke stemmer overens med tidligere givne oplysninger er, selv hvis de lægges til grund, ikke uforenelige med, at beløbet kan hidrøre fra G2's midler. Retten finder herefter ikke, at det kan anses for bevist eller sandsynliggjort, at det omhandlede beløb ikke hidrører fra G2. Det tiltrædes derfor, at A i medfør af statsskattelovens § 4 er anset for skattepligtig af beløbet på de 24.000 kr.

Overtagelsen af G2 Mercedes Benz 

Efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal der ved handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne parter anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Overdragelse af bilen skete til A, som var eneanpartshaver i selskabet, og skattemyndighederne har derfor været berettiget til at udøve et skøn over bilens handelsværdi.

Efter de oplysninger, der er indgået ved Skats ansættelse af bilens værdi, herunder om annoncerede udbudspriser på tilsvarende biler og fastsættelsen af bilens værdi i 2009, er der ikke godtgjort, at Skats værdiansættelse hviler på et ufuldstændigt eller fejlagtigt grundlag, og der er endvidere ikke grundlag for at fastslå, at skønnet over værdien har ført til et åbenbart urigtigt resultat. Det bemærkes herved, at bilens markedværdi ikke kan ansættes på grundlag af priser ved salg til forhandlere. De af A indhentede købstilbud fra forhandlere kan derfor ikke tillægges vægt ved afgørelsen af, om den foretagne værdiansættelse kan tilsidesættes. Det tiltrædes herefter, at A i medfør af ligningslovens § 16 A er anset for indkomstskattepligtig af forskellen mellem den ansatte værdi og den aftalte købesum, svarende til 125.000 kr.

Hævninger på G2's konto 

Det er ubestridt, at A i 2012 hævede 438.551,30 kr. og i 2013 219.639,32 kr. på G2's konto. Det er Skatteministeriets synspunkt, at hævningerne med fradrag af et beløb på 74.300 kr. i 2012, der anerkendes som indsat af A på selskabets konto, i medfør af ligningslovens § 16 A og for så vidt angår beløb, der er hævet efter 14. august 2013, tillige § 16 E skal anses for skattepligtig indkomst for A, mens det er As opfattelse, at alene netto hævninger, det vil sige hævninger, der ikke er modsvares af indsætninger foretaget af hende eller KJ, skal anses for skattepligtig indkomst. Da A hævder, at der er sket indbetalinger til selskabet med 253.170 kr. i 2012 og 64.200 kr. i 2013, er det hendes synspunkt, at hun alene skal beskattes af et beløb på 111.081,04 kr. i 2012 og 155.439,32 kr. i 2013.

A har (som sagens bilag 54 57) fremlagt oversigter og kontoudskrifter til understøtning af synspunktet om, at der i væsentlig større omfang end anerkendt af skattemyndighederne er sket indbetalinger fra hende og KJ til selskabet.

Det er ikke gjort gældende, at hævningerne og dermed udbetalingerne til A af selskabets midler skal anses for lån, og det er derfor efter ligningslovens § 16 A i en situation som den foreliggende det klare udgangspunkt, at hævningerne skal anses for skattepligtige for A, uanset om der senere indbetales beløb til selskabet. Der er ikke oprettet bilag eller foretaget bogføring i forbindelse med de enkelte hævninger, og der foreligger ikke i øvrigt oplysninger, der giver grundlag for at fastslå, at der ud over det af skattemyndighederne anerkendte kan ske yderligere fradrag i de beløb, som i medfør af ligningslovens § 16 A skal beskattes hos A. Det tiltrædes derfor, at A er anses for skattepligtig af hævninger i selskabet som sket ved Landsskatterettens afgørelse.

Hævdet tilgodehavende hos G2 

Det lægges til grund, at G2 ved slutseddel af 18. februar 2011 af IF købte en Citroen for 94.800 kr., der skulle betales med 80.000 kr. kontant og resten i 3 månedlige afdrag. Det lægges videre til grund, at G2 ved slutseddel af 15. februar 2011 solgte bilen for samme pris, der ifølge slutsedlen skulle betales med 10.000 kr. ved bankoverførsel dagen efter slutsedlen og en noteret check den 18. februar 2011. Det lægges yderligere til grund, at der den 18. februar 2011 blev overført 80.000 kr. fra selskabets kassebeholdning til selskabets bankkonto, og at der på bankkontoen den 24. februar 2011 blev trukket en check på 80.000 kr. udstedt til IF. Det lægges endelig til grund, at der i selskabets status pr. 30. september 2011 er registreret en varebeholdning på 94.800 kr., svarende til købesummen for den omhandlede bil.

Der er ikke uanset opfordringer hertil fra Skatteministeriet ud over KJ's forklaring forelagt retten nærmere oplysninger om salget af bilen, herunder om betalingen af købesummen for bilen. Der fremgår således ikke indbetalinger til G2's bankkonto, som svarer til de ifølge slutsedlen aftalte salgsvilkår. På denne baggrund og under hensyn til, at der ikke givet en rimelig forklaring på den særegne konstruktion med køb og salg af bilen gennem selskabet, og til, at bilen var bogført som varelaget i selskabets status pr. 30. september 2011, tiltrædes det, at det ikke kan lægges til grund, at købesummen er kommet selskabet til gode, og at den derfor er anset for tilgået A som eneaktionær i selskabet. Det tiltrædes på den baggrund, at selskabet havde et tilgodehavende hos A, som hun derfor i medfør af ligningslovens § 16 A skal beskattes af som følge af selskabets tvangsopløsning. Herefter og idet et synspunkt om forkert indkomstår, som A først har anført under proceduren, ikke tillades fremsat, tiltrædes Landsskatterettens afgørelse også på dette punkt.

Retten tager herefter i det hele Skatteministeriets påstand til følge.

Ved fastsættelsen af sagens omkostninger må der på den ene side tages hensyn til, at Skatteministeriet kort tid før hovedforhandlingen tog bekræftende til genmæle over for dels spørgsmål om rette indkomstmodtager vedrørende indkomstårene 2010 og 2011, dels om beskatning af to 2 indsætninger på A's bankkonto i 2012. På den anden side må der tages hensyn til, at de oplysninger og dokumenter, som Skatteministeriet havde opfordret A til at fremkomme med, og som i ikke uvæsentligt omfang var baggrunden for, at Skatteministeriet har anerkendt de omhandledes poster, først fremkom på et meget sent tidspunkt. Der må endvidere lægges vægt på, at de omtvistede spørgsmål i sagen samlet har udgjort et væsentligt større beløb end de øvrige spørgsmål. Sagen må derfor overvejende anses for vundet af Skatteministeriet. Herefter og under hensyn til værdien af de omtvistede spørgsmål og til sagens karakter og omfang i øvrigt skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af advokatbistand med 40.000 kr.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t: 

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgers, A's, skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes med henholdsvis 19.862 kr. og 28.125 kr., og at A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 nedsættes med 90.716 kr.

I øvrigt frifindes Skatteministeriet.

A skal inden 14 dage betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.