Samlet opgørelse for sambeskattede selskaber

Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter SEL § 31 eller SEL § 31 A, opgør den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet. Se SEL § 11 C, stk. 2.

Grundbeløbet gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Hvis der sker fradragsbeskæring, reduceres selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter forholdsmæssigt, i det omfang det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger 80 pct. af selskabets skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter. Hvis den tildelte fradragsbeskæring overstiger nettofinansieringsudgifterne i enkelte af selskaberne, fordeles den overskydende fradragsbeskæring forholdsmæssigt. Beskårne finansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Se SKM2012.419.SR om fremførsel af beskårne finansieringsudgifter, når sambeskatningskredsen ændres.

Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede finansieringsudgifter forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber.

Beskårne finansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Fremførslen sker før anvendelse af underskud fra tidligere år, herunder eventuelle særunderskud.

Se også 

Se også SKM2008.240.DEP, hvor Skatteministeriet har kommenteret to henvendelser fra FSR om lov nr. 540 af 6. juni 2007 (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.). Skatteministeriet kommenterer FSR's bemærkninger til lovens regler om bl.a. fradragsbeskæring efter EBIT-modellen i SEL § 11 C.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre 

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

 

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2012.419.SR

Beskårne finansieringsudgifter, der fremførtes hos administrationsselskabet efter

SEL § 11 C, stk. 2, 5. pkt., bevaredes hos administrationsselskabet, da sambeskatnings-

kredsen blev ændret.