Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for anskaffelse af malerier eller afskrivning efter afskrivningslovens § 44B.
Landsskatterettens afgørelse
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for anskaffelse af malerier for 22.720 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Sagens oplysninger
Klageren driver virksomheden B under kapitalafkastordningen. Virksomheden drives fra adressen X. Virksomhedens hovedaktivitet består i afholdelse af lederkurser, kurser inden for personaleudvikling, træning i kommunikation og forhandling m.m. Endvidere beskæftiger virksomheden sig med revision/regnskab og i forlængelse heraf skatterådgivning.
Klageren har i indkomståret 2002 betalt for:
- Bilag 208 bestående af en faktura nr. 04790 af 23. marts 2002 udstedt af Galleri C til B for 1 "xx" nr. 2 af D samt en tilsvarende ramme på i alt 6.200 kr.
- Bilag 273 bestående af en faktura nr. 04791 af 2. april 2002 udstedt af Galleri C til B for 1 "xx" nr. 8 af D samt en tilsvarende ramme på i alt 6.200 kr.
- Bilag 532 består af en dags dato kvittering af 16. oktober 2002 modtaget af B til dækning af billede af D på 10.000 kr., underskrevet af E.
- Bilag 645 består af en dags dato kvittering af 16. oktober 2002 modtaget af B til dækning af billede på 6.000 kr. Dags dato kvitteringen er underskrevet af E og stemplet med Galleri C's stempel.
Repræsentanten har overfor Landsskatteretten oplyst, at dags dato kvitteringer på i alt 16.000 kr. er anvendt til at erhverve billedet "xx" af D.
I kendelse af 17. februar 2005 blev skatteansættelsen for klageren ændret, idet klageren ikke fik godkendt fradrag for køb af malerier som følge af, at malerierne ikke forringes ved brug. Endvidere fik klageren ikke godkendt afskrivning på malerier i henhold til afskrivningslovens § 44 B med den begrundelse, at malerierne ikke var placeret i en 100% erhvervsmæssigt anvendt bygning.
Landsskatteretten har i kendelse af 26. maj 2005 for indkomståret 2001 anset lejligheden X for anvendt 100 % erhvervsmæssigt.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for anskaffelse af malerier.
Det fremgår af afskrivningslovens § 44B, at udgifter til kunstnerisk udsmykning der ophænges/udstilles i erhvervsmæssigt benyttede bygninger kan fradrages. Betingelsen for fradrag er opfyldt, hvis lejligheden ikke anvendes til beboelse. Lejligheden er vurderingsmæssigt kategoriseret som anvendt til beboelse.
Der kan ikke på det foreliggende grundlag tages stilling til, hvorvidt der er tale om begrebet "kunst". Der foreligger ikke faktura for de 2 af 4 køb, men kun dags dato kvitteringer. Moms er fratrukket, selvom der ikke fremgår moms af bilagene. Endvidere er udgifterne ikke afskrevet på en særskilt saldo.
Klageren har ikke godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne til diverse udsmykninger i indkomståret er fradragsberettiget.
Der henvises til afskrivningslovens § 44 B.
Klagerens påstand og argumenter
Der er fremsat påstand om, at klageren i indkomståret 2002 har fradrag for 9.920 kr. ekskl. moms (12.400 - moms på 2.480 kr.) samt afskrivningsret for 12.800 kr. ekskl. moms (16.000 - moms på 3.200 kr.) i relation til anskaffelse af malerier, jf. afskrivningslovens § 44 B.
Bestemmelsen hjemler fradrag og afskrivningsret for udgifter til kunstnerisk udsmykning, der opstilles og ophænges i erhvervsbygninger. Lejligheden, hvori malerierne er ophængt, anvendes 100 % erhvervsmæssigt.
De erhvervede malerier af kunstneren D kan betegnes som kunst i henhold til afskrivningslovens § 44 B. Kunstneren er ikke nærtstående med klageren
Fradrags- og afskrivningsret på udgifterne af de af klageren erhvervede malerier er udelukket efter andre bestemmelser i afskrivningsloven.
Klageren opfylder betingelserne for at få fradrag for anskaffelse af malerier og afskrivning på kunst efter afskrivningslovens § 44 B.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af afskrivningslovens § 44 B, stk. 1, at udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i udelukkende erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra bygninger, jf. § 14, stk. 2, nr. 4, der anvendes til beboelse, kan afskrives efter reglerne i kapitel 2.
Bestemmelsen blev vedtaget ved lov nr. 391 af 6. juni 2002 og gælder for udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der er erhvervet i indkomståret 2002 eller senere.
Af bemærkningerne til forslag om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (2001/02 LSF 188) fremgår følgende:
"Efter denne bestemmelse kan udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning i udelukkende erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives efter reglerne om afskrivning af driftsmidler, jf. afskrivningslovens kapitel 2. Det er således et krav, at den bygning, hvori den kunstneriske udsmykning ophænges eller opstilles bliver anvendt erhvervsmæssigt. Dog omfatter afskrivningsadgangen ikke kunstnerisk udsmykning i bygninger anvendt til beboelse efter afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4. Der kan således ikke afskrives på kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i bygninger, der dels anvendes til erhverv og dels til beboelse. Grunden hertil er, at det vil kunne være mere interessant at hænge en kunstnerisk udsmykning, f.eks. et maleri — op i privatboligen - end at foretage noget tilsvarende for almindelige driftsmidler idet den kunstneriske udsmykning ofte nemt kan flyttes fra den erhvervsmæssigt benyttede del af bygningen til den private del af bygningen".
Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke opfylder betingelserne for fradrag for kunstnerisk udsmykning efter afskrivningslovens § 44B.
Ved afgørelsen er der særligt lagt vægt på, at klageren ikke opfylder betingelsen om, at udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, skal ophænges eller opstilles i en udelukkende erhvervsmæssig benyttet bygning.
Den pågældende ejerlejlighed, der anvendes 100% erhvervsmæssigt, er placeret i en beboelsesejendom, hvorfor der ikke er tale om en udelukkende erhvervsmæssig benyttet bygning. Endvidere står det udtrykkelig nævnt i AL § 44 B, at der ikke kan afskrives på kunstnerisk udsmykning i en beboelsesejendom, da den er omfattet af bestemmelsen i AL § 14, stk. 2. nr. 4.
Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse.