Dato for udgivelse
03 mar 2008 10:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 feb 2008 12:28
SKM-nummer
SKM2008.209.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
2. afdeling, 137/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Anparter, kommanditister, 10-mandsprojekt, ejerantal
Resumé

Skatteyderen var i indkomstårene 1994 og 1995 kommanditist i et kommanditselskab, der havde til formål at erhverve fast ejendom og tilplante ejendommen i julegraner.

Spørgsmålet var, om der i de to indkomstår var 10 eller 11 ejere i henhold til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, således at kommanditselskabets indkomst var kapitalindkomst og omfattet af underskudsbegrænsningsreglen i personskattelovens § 13, stk. 6.

Efter bevisførelsen fandt landsretten, at der i de to indkomstår havde været 11 kommanditister i kommanditselskabet og frifandt derfor Skatteministeriet.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom.

Reference(r)

Personbeskatningsloven § 4, stk. 1, nr. 10 (dagældende)
Personbeskatningsloven § 13, stk. 6

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-1, E.F.1.3.1

Parter

A
(advokat Lars Henriksen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Sørensen, Peter Blok, Børge Dahl, Thomas Rørdam og Vibeke Rønne.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 8. afdeling den 14. marts 2007.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

A har for Højesteret erklæret sig enig i, at VR var deltager i kommanditselskabet i indkomstårene 1994 og 1995. Han har herefter alene gjort gældende, at BC først indtrådte som kommanditist i 1996. Han har i denne forbindelse anført, at der ikke er grundlag for at anse BC for skatteretlig deltager i indkomstårene 1994 og 1995 henset til, at hans påståede deltagelse på intet tidspunkt inden for selvangivelsesfristerne blev tilkendegivet over for skattemyndighederne. Da det samtidig må lægges til grund, at indtræden og udtræden skattemæssigt må behandles ens, og da hverken indtræden eller udtræden af en erhvervsvirksomhed kan ske med tilbagevirkende kraft - medmindre der er særlig hjemmel til dette - må det konkluderes, at BC ikke kan anses for skattemæssig deltager i kommanditselskabet i indkomstårene 1994 og 1995.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at BC skal anses for ejer af 6 kommanditanparter i K/S H1 fra december 1994.

Højesteret stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.