Parter

H1 ApS
(Advokat Karsten Duch Lynggaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Marianne Trojahn Kølle)

Afsagt af byretsdommer

Jacob Scherfig

Sagens baggrund og parternes pigtande

Under denne sag, der er anlagt den 25. august 2009, har sagsøgeren, H1 ApS, nedlagt principal påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøger ikke er skattepligtig af et beløb på 256.000 kr. for indkomståret 2005, subsidiært at sagsøgte skal anerkende, at sagsøger kun skal beskattes af et beløb på 21.000 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har den 27. maj 2009 afsagt kendelse (j.nr. 08-01533) vedrørende blandt andet et beløb på 256.000 kr. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"...

Sagen drejer sig om regulering så vidt angår ikke godkendt overdragelse af rettighed over lejemål fra direktøren - hovedanpartshaverens far - til selskabet og udokumenterede indsatte beløb på selskabets bankkonto.

Landsskatterettens afgørelse

...

Beløb indsat af direktøren på selskabets konto er anset som skattepligtigt tilskud

256.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde (forhandling) med selskabets repræsentant, der ligeledes har udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Generelle oplysninger

H1 ApS' (herefter benævnt selskabet) aktivitet består i at drive handel, produktion og servicevirksomhed samt udlejning af fast ejendom.

Selskabet er stiftet kontant ved indbetaling af 125.000 kr. den 1. januar 2004.

Selskabets direktør er A. Selskabet er ejet 100% af B, der er datter af A.

Ifølge selskabets vedtægter § 15 tegnes selskabet af en direktør.

Selskabets første regnskabsår omfatter perioden: 1. januar 2004 - 30. juni 2005.

...

Skattepligtig tilskud på 256.000 kr.

Sagens oplysninger

Der er den 1. april 2005 indbetalt 256.000 kr. på selskabets erhvervskonto med kontonr. ...

Den 3. maj 2005 er der en udbetaling på 60.000 kr., og den 23. maj 2005 er der en udbetaling på 196.000 kr.

Pengene er ifølge 2 bankbilag hævet af selskabets direktør, A.

Repræsentanten har oplyst, at der var tale om en ejendomsformidling, hvor PP, der var bosiddende i Frankrig, ønskede at anskaffe en lejlighed i ..., Danmark, i samme ejendom, hvor direktøren boede. PP betalte således 256.000 kr. i ejendomsformidling til direktøren. Men ejendomshandlen blev aldrig til noget, da ejeren af den lejlighed, som man troede var til salg, ikke ønskede at sælge. Pengene for ejendomsformidlingen skulle efter det oplyste, været tilbagebetalt til PP kontant.

PP døde kort tid efter af sygdom i Frankrig.

Der er fremsendt en erklæring på, at LM har fået fortalt, at PP ønskede at anskaffe en lejlighed i ..., Danmark, og at han havde betalt ca. 250.000 kr, til direktøren, men at handlen aldrig blev til noget, hvorefter pengene blev tilbagebetalt.

Selskabet har i indkomståret 2005 indtægtsført 102.000 kr. vedr. ejendomsformidling.

SKATs afgørelse

SKAT har anset selskabet for at være skattepligtig af 256.000 kr. som et tilskud, jf. statsskattelovens § 4.

Det er oplyst, at indbetalingen af 256.000 kr. den 1. april 2005 omfatter deponering på en ejendomshandel, som var kommet i stand med PP, og med selskabet som mellemkomst, men som derudover var selskabet uvedkommende, da beløbene var således fejlagtig indsat på selskabets erhvervskonto. Fejlen er berigtigede ved henholdsvis udbetalinger den 3. og 23. maj 2005 på henholdsvis 60.000 kr. og 196.000 kr.

Det er oplyst, at handlen ikke blev gennemført, hvorefter pengene blev tilbagebetalt til PP kontant. Der er fremsendt en erklæring dateret den 8. maj 2008 fra et vidne LM, der bekræfter, at have hørt om aftalen og annulleringen af købet af ejendommen.

Selskabet har efterfølgende ændret forklaring, idet pengene nu er modtaget indenfor selskabets erhvervsformål og interesse, idet der skulle gennemføres en handel.

Selskabet er skattepligtigt af beløbet som et tilskud, jf. statsskattelovens § 4.

Henset til beløbets størrelse og at pengene ifølge 2 bankbilag er hævet af direktøren, anses beløbet for at være maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshaver efter Ligningslovens § 16 A. Hævningerne må anses for enkeltstående og ikke begrundet i selskabets drift. Direktøren kan således kun hæve pengene på selskabets bankkonto i kraft af hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse. Indirekte har selskabets hovedanpartshaver realiseret en udlodning svarende til det hævede beløb, og videreoverdraget beløbet til sin fader og direktør i selskabet.

Selskabets påstand og argumenter

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er ubestridt, at pengene er indsat på selskabets bankkonti og halvanden måned senere hævet ad 2 omgange af direktøren.

Selskabet og repræsentanten har ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at det af direktøren indsatte beløb på selskabets konto ikke vedrører selskabets indkomst, eller at de senere hævninger skyldtes, at handlen ikke blev til noget.

Det er derfor med rette, at SKAT har anset selskabet for at være skattepligtig af beløbet på 256.000 kr., jf. statsskattelovens § 4.

..."

Den 14. august 2009 traf Landsskatteretten afgørelse om, at en anmodning fra H1 ApS om genoptagelse af sagen ikke blev imødekommet. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse er sålydende:

"...

Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 og 2. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

"Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er afgjort eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor."

Deres anmodning om genoptagelse og anmodning om møde med sagsbehandleren kan ikke imødekommes.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nye oplysninger, der medfører et andet udfald af afgørelsen. Det forhold, at der er fremsendt oplysninger om, at A og B har overtaget andelen i ..., Danmark, fremgår allerede af kendelse af 27. maj 2009, da det er oplyst, at PP ønskede at anskaffe en lejlighed i ..., Danmark i den ejendom, hvor direktøren boede, ligesom der allerede var fremlagt en udateret erklæring fra LM om hans kendskab til ejendomsformidlingen, som ikke blev til noget, hvorefter det udbetalte beløb blev tilbagebetalt til PP.

Der er derfor ikke fremlagt Retten nye oplysninger, der kunne medfører et andet udfald af afgørelsen.

..."

Af en udateret erklæring, underskrevet af LM, fremgår

"Erklæring om ejendomskøbsdispositioner.

Undertegnede afgiver herved erklæring om handlen mellem A, Danmark, og PP, Frankrig, om en lejlighed i ..., Danmark.

Undertegnede, der kendte PP personligt, har fra denne under besøg i Frankrig i foråret 2005 fået fortalt af PP at han ønskede at anskaffe en lejlighed i ..., Danmark af A,

PP havde betalt ca. 250.000,- kr. til A som udbetaling. Dog gennemførtes handlen ikke på grund af sælgers forhold, og pengene blev af A betalt tilbage til PP.

PP døde kort tid efter pludseligt af sygdom i Frankrig

Undertegnede er bekendt med, at undertegnede kan blive indkaldt som vidne i en eventuel retssag om det ovenstående forhold."

Af en erklæring af 12. juli 2009, underskrevet af LM, fremgår

"Som supplement til min tidligere erklæring vedrørende PPs køb af andelslejligheden, ..., Danmark kan jeg oplyse, at jeg som advokat for PP er vidende om, at han har betalt kr. 256.000 for andelslejligheden. Beløbet blev betalt d. 1.4.2005.

Beløbet blev betalt direkte til A, da det var ham, der havde formidlet handlen.

Jeg kan også bekræfte, at PP fik de deponerede kr. 256.000 tilbagebetalt, da handlen ikke blev gennemført."

Det er under sagen oplyst, at LM afgik ved døden i august 2009.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han er direktør i det sagsøgende selskab, som blandt andet udlejer lejligheder. Han traf PP, som han havde kendt i nogle år, under en ferie i Nice. PP var i selskab med LM. De drak en kop kaffe, og PP fortalte, at han boede i Frankrig. Vidnet fortalte PP, at han beskæftigede sig med udlejning af lejligheder, og PP spurgte, om han kunne være behjælpelig med at skaffe en lejlighed til en af PPs døtre. Senere afgik en person i ejendommen i ..., Danmark ved døden, og han kontaktede derfor PP på mobiltelefon og spurgte, om han ville være interesseret i andelslejligheden, der i 2005 havde en værdi af 240.642 kr. Da der var tale om et dødsbo, kunne lejligheden erhverves for 234.000 kr. med tillæg af omkostninger på ca. 10.000 kr. PP var interesseret. De indgik ingen skriftlig aftale, men aftalte, at vidnet skulle købe lejligheden og derefter videresælge den til PP, hvilket betød, at der skulle betales to gange omkostninger. En beboer i ejendommen gjorde imidlertid indsigelse mod, at vidnet erhvervede ejendommen. I 2005 kunne man ikke engang komme på venteliste til en lejlighed i ..., Danmark. PP og vidnet mødtes i ..., Danmark, hvor PP medbragte de 256.000 kr, i kontanter. PP var ca. 60 år gammel, og internationale pengeoverførsler var ikke lige ham. Vidnet gik i banken for at sætte pengene ind, hvilket han desværre kom til at gøre på H1 ApS' konto. De 256.000 kr. er ikke bogført i selskabet, da der var tale om en deponering, Selskabet har ikke klientkonto eller deponeringskonto. Han drøftede ikke med selskabets revisor, om de 256.000 kr. skulle indtægtsføres i selskabet. Han hævede pengene ad to omgange, da banken den 3. maj 2005 ikke lå inde med mere end 60.000 kr. Han afleverede de 60.000 kr. til PP i dennes Mercedes sportsvogn. Han havde aftalt med banken, at han kunne hæve de resterende 196.000 kr. den 23. maj 2005, hvilket han gjorde. Da pengene er blevet returneret til PP har hverken selskabet eller vidnets datter, der tidligere ejede anparterne i selskabet, tjent noget, men såvel selskabet som vidnets datter er af SKAT blevet opkrævet skat af beløbet. Sagen har betydet meget i hans forhold til sin datter.

Parternes synspunkter

H1 Aps har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det principalt gældende

at	beløbet på kr. 256.000 ikke vedrører selskabets indkomst jf. Statsskattelovens § 4, men derimod er et deponeret beløb, der reelt tilkom PP
at	beløbet på kr. 256.000 ikke er betalt som formidling.
at	beløbet på kr. 256.000 blot ved en simpel fejl eller uhensigstmæssighed, som A ikke tænkte over, blev indsat på sagsøgers bankkonto i stedet for sagsøgers eller As deponeringskonto.
at	sagsøger har dokumenteret, at beløbet på kr. 256.000 er indbetalt som depositum til brug for erhvervelse af en andelslejlighed og at beløbet ikke udgør betaling for formidling af en andelsbolig i As ejendom.
at	sagsøger har dokumenteret, så godt som det nu er praktiske muligt i denne sag, at beløbet på kr. 256.000 er et deponeret beløb, der reelt tilkom PP og ikke sagsøger.
at	det har formodningen for sig, at et beløb på kr. 256.000 ikke er betalt som formidlingshonorar, men som deponering af købesum til erhvervelse af en fast ejendom.
at	LM's erklæringer som advokat for PP kan tillægges endog særdeles stor betydning som dokumentation for, at der var tale om et deponeret beløb til brug for erhvervelse at en fast ejendom.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det subsidiært gældende, hvis Retten måtte finde, at der var tale om et skattepligtigt formidlingshonorar for sagsøger:

at	sagsøger kun skal beskattes af et beløb svarende til forskellen mellem købesummen for andelslejligheden på stor kr. 235.000 og det deponerede beløb på kr. 256.000, altså et beløb svarende til kr. 21.000.

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at det påhviler det sagsøgende selskab at dokumentere, at det omstridte beløb på kr. 256.000,- ikke er erhvervet af sagsøgeren som indkomst, der er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, og det bestrides, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde. Det bestrides, at sagsøgeren har dokumenteret sin påstand om, at A har deponeret beløbet for PP i en for sagsøgeren uvedkommende forbindelse, og at beløbet således tilhører PP.

Sagsøgeren har hverken fremlagt deponeringsaftale, fuldmagt, kvitteringer eller lignende, som viser, at der skulle være overført et beløb mellem direktør A og PP. Det har formodningen imod sig, at der skulle deponeres et kontantbeløb på kr. 256.000,- til brug for en ejendomshandel, uden at der blev udarbejdet dokumentation i denne forbindelse.

Der foreligger heller ingen dokumentation for den påståede tilbagebetaling til PP.

Det gøres gældende, at de to fremlagte erklæringer fra advokat LM (bilag 4 og 5) ikke kan tillægges afgørende bevismæssig værdi, da der ikke foreligger objektiv dokumentation for, at det omstridte beløb ikke er oppebåret af sagsøgeren som skattepligtig indkomst.

Sagsøgerens subsidiære anbringende kan ikke føre til et andet resultat. Det afgørende er, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at det omstridte beløb ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at der den 1. april 2005 blev indsat 256.000 kr. på H1 ApS' konto, og at A den 3. maj 2005 hævede 60.000 kr. og den 23. maj 2005 hævede 196.000 kr.

Efter bevisførelsen for retten har H1 ApS ikke dokumenteret, at det omstridte beløb på 256.000 kr. ikke er erhvervet af sagsøgeren som indkomst. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er udarbejdet deponeringsaftale, fuldmagt, kvitteringer eller lignende, ligesom der ikke foreligger dokumentation for tilbagebetaling til PP. As forklaring for retten og de af LM underskrevne erklæringer udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der skulle være tale om et deponeret beløb.

Herefter, og da det af H1 ApS i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, er der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse, hvorefter H1 ApS er anset for at være skattepligtig af beløbet på 256.000 kr., og Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Efter sagens karakter, forløb og udfald skal H1 ApS i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 15.000 kr. til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 ApS, skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet inden 14 dage betale 15.000 kr.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.