Dato for udgivelse
26 Jan 2006 11:18
SKM-nummer
SKM2006.40.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
06-002149
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
EF-voldgiftskonvention, rådgivende udvalg, eksperter, udpegning
Resumé
I henhold til EF-voldgiftskonventionen skal hver medlemsstat udpege 5 eksperter til et rådgivende udvalg, og disse personer skal opføres på en liste. Foranlediget af EF-voldgiftskonventionens revitalisering er der fra dansk side sket en ajourføring af denne liste.
Reference(r)
EF-voldgiftskonventionen art. 7 og 9
Henvisning
Ligningsvejledningen 2006-1 S.I.2.12.2

I henhold til art. 9, stk. 4, i EF´s voldgiftskonvention skal der opstilles en liste over de uafhængige personer, som medlemsstaterne har udpeget til varetagelse af de opgaver, som er beskrevet i konventionens art. 7 om et rådgivende udvalg.

I forbindelse med EF-voldgiftskonventionens revitalisering er der fra dansk side sket en ajourføring af denne liste.

Følgende personer er nu udpeget til optagelse på listen:

Professor, dr. jur. Jan Pedersen
Professor Aage Michelsen
Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen
Advokat Søren Lehmann Nielsen
Statsautoriseret revisor John Bygholm

For professor, dr. Jur. Pedersens og for professor Aage Michelsens vedkommende er der tale om genudpegninger.

Det fremgår af EF-voldgiftskonventionens art. 9, stk. 5, at formanden for det rådgivende udvalg skal opfylde de betingelser, der kræves for at indtage de højeste dommerembeder i det pågældende land. Det kan i den forbindelse oplyses, at professor, dr. jur.  Jan Pedersen, professor Aage Michelsen, højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og advokat Søren Lehmann Nielsen opfylder disse betingelser.