Bestemmelsen i SFL § 32, stk. 1, nr. 1 sikrer alle afgiftspligtige, der er blevet afgiftsbehandlet efter en praksis, der er underkendt af Landsskatteretten og domstolene, en genoptagelsesmulighed.

Administrativ praksis vedrørende afgifter offentliggøres normalt i Momsvejledningen, Lønsumafgiftsvejledningen og Punktafgiftsvejledningen. Begrebet administrativ praksis forudsætter dog ikke en offentliggørelse, idet praksis kan vedrøre en afgrænset kreds af afgiftspligtige virksomheder og personer.

Bestemmelsen kan ikke anvendes på underkendelse af afgørelser, der ikke hviler på administrativ praksis.

Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at praksis er endeligt underkendt. Det vil sige:

• Ved Landsskatterettens underkendelse, skal søgsmålsfristen for Skatteministeriets adgang til at få landsskatteretssager prøvet ved domstolene således være udløbet, det vil sige tre måneder efter afgørelsen er truffet. Se SFL § 49.
• Hvor underkendelsen af praksis sker ved Landsretten, skal ankefristen til Højesteret være udløbet, dvs. otte uger fra landsretsdommens afsigelse. Se RPL § 372.
• Ved retsforlig i domstolssager, når der foreligger en accept fra Skatteministeriet af, at hidtidig praksis er forkert.