Skatterådet har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:
"Kan det bekræftes, at Spørger personligt skal anses for at være næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta med virkning fra indkomståret 2017?"
Skatterådet har besvaret spørgsmålet med "nej".
Landsskatteretten stadfæster Skatterådets bindende svar.
Faktiske oplysninger
Følgende oplysninger er forelagt Skatterådet:
"Spørger erhvervede for første gang kryptovaluta tilbage i 2014. Denne oprindelige erhvervelse bestod alene af kryptovalutaen bitcoin ("BTC"). Spørger har siden delt sin oprindelige erhvervelse op i to - en del (ca. en tredjedel af den oprindelige erhvervelse), der ikke har været genstand for salg og nyerhvervelser (herefter "den Passive Beholdning") og en anden del (ca. to tredjedele af den oprindelige erhvervelse), der fra indkomståret 2017 har været genstand for salg og nyerhvervelser (herefter "den Aktive Portefølje").
Anmodningen om bindende svar vedrører spørgsmålet om, hvorvidt den Aktive Portefølje kan udgøre en selvstændig erhvervsvirksomhed, hvorved Spørger skal anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta med virkning fra indkomståret 2017.
Den Passive Beholdning skal ikke omfattes af denne anmodning, idet det bemærkes, at anskaffelsestidspunktet for den Passive Beholdning ligger før begyndelsen af Spørgers næringsvirksomhed.
Spørger er uddannet IT-programmør […] og erhvervede oprindeligt BTC på grund af sin interesse for BTC-blockchain-teknologien og fordi Spørger vurderede, at BTC kunne blive fremtidens valuta og betalingsmiddel. Udgangspunktet var således, at de oprindeligt erhvervede BTC aldrig skulle veksles tilbage til almindeligt anerkendt valuta eller videresælges.
Spørger har i den Aktive Portefølje solgt BTC og erhvervet øvrige kryptovalutaer (samlet benævnt "Altcoins"). Spørger har anvendt avancer fra realiserede BTC fra den Aktive Portefølje til at geninvestere i både utility tokens og kryptovalutaer, der bredt kan betragtes som kryptovaluta eller Altcoins. Spørger har primært investeret i kryptovalutaerne Dash ("DASH"), Ethereum ("ETH"), Bitcoin Cash ("BCH"), Ripple ("XRP"), Lisk ("LSK"), NEO ("NEO") og Vertcoin ("VTC").
Spørgers Aktive Portefølje er (og bliver) aktivt handlet på daglig basis, men beholdningen består primært af ovennævnte kryptovaluta.
Utility tokens er ifølge BitcoinWiki et omsætteligt, digitalt aktiv, der bl.a. anvendes til finansiering af netværket/nystiftede enheder, og som giver indehaveren nærmere bestemte rettigheder til benyttelse af det udstedende selskabs produkter. Utility tokens er ikke det samme som Bitcoins og kan fx hverken mines, ligesom de ej heller er baseret på blockchains. Ultility tokens er ikke udtryk for en ejerandel i et selskab. Utility tokens anvendes ofte til såkaldte Initial Coin Offerings (ICO), dvs. en form for crowdfunding af nyopstartede digitale enheder. I visse tilfælde kan tokens konverteres til en fordring i selskabet. Det er oplyst, at de af Spørgeren anskaffede ultility tokens ikke giver rettigheder eller kan konverteres til fx en fordring.
Fra indkomståret 2017 er Spørger begyndt at handle den Aktive Portefølje. Fra indkomstårets begyndelse og frem til den 19. december 2017, har Spørger foretaget 4.646 transaktioner med en samlet handelsvolumen på ca. 160.171.460 kr. (omvekslet fra amerikanske dollars til danske kroner pr. 19. december 2017).
Spørger opsagde med udgangen af august 2017 sit job for alene at kunne koncentrere sig om at forvalte sin Aktive Portefølje af kryptovaluta. Uanset dette har Spørger dog arbejdet fuld tid med sin Aktive Portefølje i hele indkomståret 2017.
Spørger har i stadigt stigende omfang handlet med kryptovaluta efter en handelsstrategi kaldet "day-trading", hvor de daglige ændringer i kurserne udnyttes for at få gevinst. Day-trading udøves typisk af professionelle handlere, og de købte kryptovalutaer omsættes ofte indenfor få dage.
På baggrund af sin interesse for området, sine mange handler og sin uddannelsesmæssige baggrund, arbejder Spørger desuden på at udvikle software, der kan handle med kryptovaluta (såkaldt algorithmic trading). Tidligere var Spørger - igennem de seneste fire år - ansat i F1-Bank, hvor Spørger udviklede bankens porteføljeforvaltningssoftware. Dette indebar blandt andet kodeudvikling, der håndterede og automatisk oprettede bankens handler, udregning af nøgletal med videre.
Om Spørgerens ansættelse i F1-Bank er det til sagen nærmere forklaret, at:
"[…]
Min klients specialviden vedrørte programmering, som under ansættelsen blev suppleret af en række kurser vedrørende det finansielle marked, som skulle implementeres i porteføljeforvaltningssoftwaren. […] Min klient er autodidakt indenfor teknisk analyse, idet det bemærkes, at viden omkring teknisk analyse bedst muligt tilegnes igennem selvlæring via online medier, bøger og lignende. Der er dermed ikke hverken noget kursuscenter eller nogen uddannelsesinstitution, viden omkring teknisk analyse kan tilegnes i højere grad end ved selvlæring.
Min klient har under sin ansættelse i F1-Bank deltaget på følgende relevante kurser. […]
• Introduktion til de finansielle markeder (kursus hos G1 A/S)
• Introduktion til derivater (kursus hos G1 A/S)
• Pricing and Trading Swaps (kursus hos G1 A/S)
• Det danske obligationsmarked (kursus hos G1 A/S)
• Certified Online Ethereum Developer Course (9 ugers online kursus hos G2)
Udover disse kurser har min klient deltaget i flere interne kurser i F1-Bank. Et som også var en introduktion til de finansielle markeder og to som var kurser vedrørende SWIFT betalingsnetværket."
Spørgers omfattende handelsaktivitet har medført en markant højere indtjening end Spørgers tidligere beskæftigelse, og det er Spørgers klare opfattelse, at hans handelsaktivitet samt store tekniske viden for teknologien bag de enkelte kryptovalutaer, der alle bygger på deres egen version af blockchain-teknologien, er den primære årsag til den høje indtjening. Det bemærkes, at Spørger kun forvalter sine egne positioner.
Fra og med indkomståret 2017 ønsker Spørgeren at anvende reglerne i virksomhedsordningen på virksomheden, hvori aktiviteten primært skal bestå af køb og salg af kryptovaluta. Spørger vil dermed i regi af virksomhedsordningen handle med kryptovaluta med henblik på både investering i og videresalg af de pågældende kryptovalutaer.
Nedenfor er indsat en oversigt, der beskriver Spørgers omsætning med kryptovaluta i indkomståret 2017 (frem til indsendelsen af nærværende anmodning).
Indkomståret 2017, alle tal er i kroner pr. 19. december 2017 |
Samlet omsætning med køb og salg af kryptovaluta (handelsvolumen) | 160.171.460,00 |
Samlet antal transaktioner | 4.646,00 |
Samlede gevinst (realiseret) | 5.628.747,25 |
Samlet månedlig gevinst (realiseret) | 469.062,27 |
Der er indsendt et bilag, der indeholder en fuldstændig og nøjagtig gennemgang af Spørgers respektive beholdninger af kryptovaluta i relation til den Aktive Beholdning. Der er en komplet kronologisk gennemgang af Spørgers transaktioner, wallet-id, anvendt exchange, aggregerede beholdning af hver enkelt kryptovaluta, transaction hash, realiseringer til statsanerkendt valuta samt hard forks, herunder bitcoin cash.
Der er som bilag vedlagt en forsimplet opgørelse over de samlede avancer/tab for indkomstårene 2014 til 2017.
Navne, adresser og selskabsoplysninger, aftalegrundlag, standardvilkår og handelsbetingelser for hver exchange og wallet-provider fremlægges i den mappe, der er vedlagt som bilag. Det skal bemærkes, at MyEtherWallet Spørger bekendt ikke har udarbejdet handelsbetingelser/standardvilkår på tidspunktet for udarbejdelsen af dette svar til SKAT.
Der er ydermere vedlagt en mappe over dokumentation for de realiseringer, spørgeren har foretaget til valutaer udstedt af en nationalbank til sine bankkonti, der alle er danske.
Følgende tal kan udledes af regnskaberne for 2017 til 2019 vedrørende handler med kryptovaluta:
Indkomstår | 2017 | 2018 | 2019 |
Omsætning (salg) | 168.960.341 kr. | 120.481.789 kr. | 53.372.193 kr. |
Omkostninger (køb) | 163.563.408 kr. | 120.305.994 kr. | 53.549.964 kr. |
Andre indtægter | 55.096 kr. | 19.427 kr. | 3.504 kr. |
Bruttoresultat af årets samlede handler | 5.452.029 kr. | 195.222 kr. | -174.26 kr. |
VSO-regnskab | | | |
Virksomhedsresultat | 5.414.276 kr. | 100.251 kr. | - 233.732 kr. |
Hævet opsparet overskud | | 349.749 kr. | 1.452.137 kr. |
Personlig indkomst | 5.414.276 kr. | 450.000 kr. | 1.218.405 kr. |
På forespørgsel fra Skattestyrelsen har repræsentanten den 8. november 2019 indsendt følgende besvarelse:
Der er refereret til spørgsmålene ved at kopiere disse direkte ind efterfulgt af Spørgers besvarelser.
Om spørger fortsat er fuldtidsbeskæftiget med sine kryptohandler og i hvilket omfang, dvs. omsætningsmæssigt og antalsmæssigt.
Svar: Spørger er fortsat fuldtidsbeskæftiget med handel med kryptovaluta og har ikke været ansat andre steder siden opsigelsen hos H1 A/S, som der er nærmere uddybet i sagsfremstillingen.
I 2018 var antallet af handler 2.975, og omsætningen var 111.843.739 DKK.
Om spørger oppebærer anden indkomst end ved sine kryptohandler i 2018 og 2019 og i givet fald i hvilket omfang.
Svar: Spørger havde tidligere en hjemmeside med nogle reklameindtægter, hvorfra Spørger stadig modtager en mindre symbolsk indtægt. Spørger anvender ikke tid på dette. Bruttoindkomsten herfra er opgivet herunder.
Indkomst hjemmeside 2018: 19.427 DKK
Indkomst hjemmeside 2019 (Q1-Q2): 1.185 DKK
Om spørger har oppebåret lønindkomst frem til udgangen af 31. oktober 2017 og for juni måned 2018 og ikke som anført i anmodningen til udgangen af august 2017.
Svar: Spørger har ikke oppebåret lønindkomst efter udgangen af august 2017. Spørger har modtaget diverse feriegodtgørelser, udbetaling af feriedage og en stay-on bonus i forbindelse med outsourcing til H1 A/S. Alle disse udbetalinger er optjent før spørgers opsigelse hos H1 A/S, og udbetalingerne har således ikke været nogen, som Spørger har ydet nogen tidsmæssig indsats for at opnå efter udgangen af 2017.
Om spørger har handlet kryptovaluta ved gældsoptagelse eller for egne midler - og i hvilket omfang.
Svar: Spørger har både handlet ved gældsoptagelse (gearede handler) og for egne midler. Gearede handler er markeret med "MT" i kolonne D i dokumentationen af spørgers handels-historik. Dette er også beskrevet i den læsevejledning, Skattestyrelsen har modtaget sammen med Spørgers handelshistorik.
Handler ved gældsoptagelse i 2017: 1.384, omsætning 79.117.642 DKK
Handler for egne midler i 2017: 3.262, omsætning 80.649.721 DKK
Handler ved gældsoptagelse i 2018: 771, omsætning 36.994.872 DKK
Handler for egne midler i 2018: 2.204, omsætning 74.848.867 DKK
Det bemærkes for en god ordens skyld, at Spørger oprindeligt har angivet 4646 handler for 2017. Ved en genoptælling har Spørger opdaget en mindre systemisk fejl, således at dette tal rettelig korrigeres til 5168 handler i perioden.
Kopi af skatteregnskaberne for 2017 og 2018 med oplysning om omsætningens størrelse for handel med kryptovaluta, antallet af handler, skattemæssig behandling af beholdninger af kryptovaluta ved udgangen af de to indkomstår.
Svar: Se venligst vedhæftede [regnskaber for 2017 og 2018]. Antallet af handler fremgår ikke af regnskabet men er angivet i spørgsmålene herover.
"Oplysninger om hvorledes gearing og hedging af investeringerne i kryptovaluta finder sted - gerne angivet som eksempler, når der efter det oplyste ikke anvendes noget finansielt instrument hertil."
Svar: Gearede handler med faktiske eller syntetiske bitcoins (og andre virtuelle valutaer, hvor dette er muligt) gennemføres ved, at man først overfører kryptovaluta til en "margin wallet" på en exchange. Herefter kan man åbne en gearet position fx 2X, hvad man har stående på sin "margin wallet" enten som en kort eller lang eksponering. I tilfælde med en kort eksponering kan dette være et hedge fx for en ikke gearet position på en anden exchange. Hvis en 2X gearet position taber ca. 50% af sin værdi, vil positionen blive lukket, da der i dette tilfælde ikke er mere indestående på ens "margin wallet" til at dække tabet."
Skattestyrelsen har den 9. juli 2020 truffet afgørelse vedrørende Spørgerens skatteansættelse for indkomståret 2016. Sagen er opstået som følge af, at Spørgeren har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår med henblik på en indberetning vedrørende fortjeneste fra handel med kryptovaluta. Spørgeren har ved genoptagelsesanmodningen oplyst, at hensigten med den pågældende aktivitet for indkomståret 2016 har været spekulation.
Skattestyrelsen har ved den pågældende afgørelse fundet, at fortjenesterne ved handel med kryptovaluta skal anses for anskaffet med spekulationshensigt. Skattestyrelsen anfører bl.a.:
"Skattestyrelsen vurderer, at hensigten med dine handler af kryptovaluta har været spekulation. Vi henholder os til, at du i din redegørelse har givet udtryk for denne hensigt. Det lægges endvidere til grund, at Bitcoin samt lignende kryptovalutaer efter Skatterådets afgørelser anses for at være spekulationsobjekter, jf. eksempelvis SKM2018.104.SR. Hertil bemærkes, at du ikke har erhvervet kryptovaluta til andre formål end spekulation […]"
Derudover har Skattestyrelsen anset Spørgerens gearede handler for finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1, jf. SKM2018.130.SR. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
"Handel med finansielle kontrakter
Skattestyrelsen vurderer, at dine gearede handler skattemæssigt skal klassificeres som finansielle kontrakter i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 1, jf. skatterådsafgørelsen SKM2018.130.SR
[…]
[…]
Handel med finansielle kontrakter:
I forslag af 30. april 2020 har Skattestyrelsen fejlagtigt taget det udgangspunkt, at marginhandlerne er afregnet i Fiat-valuta. Af de nye oplysninger fremgår det, at udførte marginhandler er afregnet i kryptovaluta. I indsigelsen benævnes handlerne som gearede, og fremgår med betegnelsen ’MT’ i modtagne fil ’ bogføring_aktiv_beholdning’. I forbindelse med udførte marginhandler ses løbende afregninger i bitcoin.
Ved marginhandler kan man låne midler fra en mægler til at udføre forskellige typer af handler såsom aktier, værdipapirer, optioner og differencekontrakter (CFD). Den eksisterende position, såsom i aktier, eller i dette tilfælde kryptovaluta, anvendes som sikkerhed.
Det er oplyst i modtagne læsevejledning, at ’ved gearede handler opdateres balancerne først når en position lukkes’. Efter Skattestyrelsens opfattelse er der dermed tale om såkaldte CFD-kontrakter (Contract-For-Difference), som er en finansiel kontrakt. Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at marginhandlerne med kryptovaluta skal klassificeres som finansielle kontrakter i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 1, jf. Skatterådsafgørelsen SKM2018.130.SR.
[…]
Finansielle kontrakter
Som tidligere nævnt er det oplyst i modtagne læsevejledning, at ’ved gearede handler opdateres balancerne først når en position lukkes’. Modtagne opgørelser (bogføringsfilerne) vedrører samtlige transaktioner udført med kryptovaluta, inklusiv afregninger med finansielle kontrakter (marginhandler). Derved differenceafregnes fortjenester og tab ved handel med finansielle kontrakter i kryptovaluta.
Udgangspunktet for at en finansiel kontrakt kan anses for omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, er, at der er indgået aftale om overdragelse af et aktiv eller en gæld. Dette er efter Skattestyrelsens opfattelse tilfældet i denne situation, da du indgår aftaler med vekslingstjenesterne om levering med mulighed for differenceafregning af bitcoins. […]
Endvidere henviser du til uddrag fra "Terms and Conditions" fra Bitfinex, som er den eneste platform, hvorpå din klient har foretaget gearede handler:
“The Financing Order Book operates independent of the spot contract trading order book (the “Trading Order Book"). Once the desired financing is secured by a Financing Recipient, both financed and unfinanced transactions on the Trading Order Book are indistinguishable from each other to the trade matching engine." (din understregning)
Her står der, at når finansieringen er afklaret i forbindelse med marginhandler, så indgår en efterfølgende spotkontrakt på normalvis i markedet som ved almindelige spothandler med kryptovaluta. Dette understreger blot, at der er tale om bagvedliggende finansielle kontrakter i forbindelse med ordregivningen.
Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at marginhandlerne med kryptovaluta skal klassificeres som finansielle kontrakter i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 1, jf. skatterådsafgørelsen SKM2018.130.SR.
Det får, som tidligere nævnt i sagsfremstillingen, den konsekvens, at hvis der ved en differenceafregning på afviklingstidspunktet på sådanne kontrakter opnås gevinst, bliver fortjenesten i kryptovaluta indsat på din konto på den pågældende vekslingstjeneste eller din wallet og udgør således en forøgelse af din beholdning. Disse indsætninger af kryptovaluta anser Skattestyrelsen for anskaffet på CFD-kontraktens afviklingstidspunkt til en anskaffelsessum svarende til gevinsten på CFD-kontrakten. Denne værdi indgår nu i dine respektive beholdninger efter FIFO-princippet. […]"
Samlet fordeler omsætningen sig således på gearede henholdsvis ikke-gearede handler for indkomstårene 2017 til 2019.
| Ikke gearet | Gearet | I alt |
2017 | 85.492.876,55 | 83.467.465,62 | 168.960.342,42 |
2018 | 81.748.841,77 | 38.674.416,99 | 120.423.258,76 |
2019 | 10.559.767,32 | 42.812.426,14 | 53.372.193,47 |
Det er oplyst til sagen, at der ikke verserer en kontrol- eller genoptagelsessag vedrørende Spørgerens skatteansættelser for indkomstårene 2017 og frem."
Klageren har efterfølgende til Skatteankestyrelsen fremsendt en forretningsbeskrivelse omkring sin virksomhed. Beskrivelsen vedrører CVR-nr. […] med branchekode 631200 "Webportaler".
Skatterådets afgørelse
Skatterådet har tiltrådt Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, og har besvaret det påklagede spørgsmål med et "nej".
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
"(…)
Det er spørgsmålet, hvorvidt Spørgeren kan anses for næringsdrivende med kryptovaluta fra og med indkomståret 2017.
Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at Spørgeren har været og er civilretlig ejer af de i anmodningen omhandlede kryptovalutaer samt tokens. Derudover lægger Skattestyrelsen til grund, at de pågældende kryptovalutaer skal anses for formuegenstande, der skattemæssigt skal behandles efter reglerne i statsskattelovens §§ 4 - 5, med mindre der er tale om gearede eller shortede handler mv.
Tilsvarende må de omhandlede utility tokens, der ikke udgør pengefordringer, gæld, finansielle kontrakter eller ejerandele mv., men som typisk består af omsættelige, virtuelle aktiver, der modtages som vederlag for indskud i forbindelse med crowdfunding af en såkaldt ICO (Initial Coin Offering), og som i det konkrete tilfælde efter det oplyste ikke giver modtageren nogen rettigheder i forhold til den pågældende ICO, tillige anses for formuegenstande. Dette indebærer, at den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved handel hermed omfattes af reglerne i statsskatteloven.
Skattestyrelsen bemærker, at det af "Spørgers opfattelse og begrundelse" fremgår, at Spørgeren ønsker at anvende reglerne i virksomhedsordningen. Skattestyrelsen bemærker hertil, at en forudsætning for at anvende dette regelsæt er, at Spørgeren kan anses for at drive en selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, se virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Da dette imidlertid ikke er omfattet af det stillede spørgsmål, der alene omhandler, om aktiviteten med handel med kryptovaluta skal anses for næring, har Skattestyrelsen ikke taget stilling hertil.
Marginhandler
Spørgeren har anmodet om at få skatteansættelsen for indkomståret 2016 genoptaget med henblik på indberetning af indtjening ved handel med kryptovaluta som spekulation. Skattestyrelsen eKapital har genoptaget skatteansættelsen og truffet afgørelse den 9. juli 2020. Det fremgår af afgørelsen, at klagerens handel med kryptovaluta for indkomståret 2016 skal anses for omfattet af spekulation, idet marginhandlerne dog skal anses for finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Denne afgørelse er påklaget til Skatteankestyrelsen.
Repræsentanten har anført i nærværende anmodning, at spørgsmålet om kvalifikation af de pågældende marginhandler kan gøres til genstand for en realitetsbehandling, idet handlerne foretaget i 2016 er sket på vekseltjenesten Bitfinex, mens marginhandlerne fra og med indkomståret 2017 er foretaget på særligt Bitmex, hvor handelsvilkårene er anderledes.
Det fremgår af afgørelsen af 9. juli 2020, at spørgerens marginhandler med kryptovaluta for indkomståret 2016 er foretaget på vekseltjenesterne Bitmex, Poliniex og enten Bitfinex eller Bittrex. Af de til Skattestyrelsen indsendte excel-ark med oversigter over handler fremgår imidlertid, at marginhandler i 2016 alene er foretaget på Bitfinex, mens marginhandler for indkomståret 2017 og frem overvejende er foretaget på Bitmex.
Det bemærkes, at det af Bitmex hjemmeside fremgår, at der på tjenesten kan handles to typer af futures såkaldte perpetual contacts og future kontrakter. Perpetual contracts er et finansielt produkt i form af en future uden udløbsdato, og som følger priserne på et underliggende index. Så vidt ses kan der hverken købes eller sælges bitcoins på Bitmex. Der kan alene foretages handel med forskellige finansielle produkter, hvor værdien afhænger af prisen på bitcoins. Gevinsten afregnes desuden i bitcoins.
Skattestyrelsen bemærker, at der ikke kan opnås et bindende svar, hvis der i forvejen ligger en afgørelse for den pågældende spørger, der indebærer, at spørgeren allerede har fået svar på sit spørgsmål. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der uanset det anførte om handler på forskellige vekseltjenester ikke ved behandlingen af den foreliggende anmodning kan tages stilling til, om klagerens gearede handler skal kvalificeres som finansielle kontrakter eller ej. Dette spørgsmål må finde sin afklaring ved Skatteankestyrelsen, hvortil afgørelsen er påklaget.
Der er herved henset til, at der ved Skattestyrelsens afgørelse af 9. juli 2020 er foretaget en konkret vurdering af de skattemæssige konsekvenser ved Spørgerens handel med gearede kryptovalutaer, og at der ikke er sket ændringer i det faktiske eller retlige grundlag af betydningen for selve handlen med gearede produkter, ligesom der ikke er påvist en for den skattemæssige kvalifikation af de handlede produkter afgørende forskel på handel på det omhandlede vekseltjenester i øvrigt.
Den pågældende afgørelse må derefter lægges til grund for besvarelsen af nærværende anmodning om bindende svar, således at Spørgerens handler med gearede kryptovaluta skal anses for omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter.
Den skattemæssige behandling af spørgerens handel med kryptovaluta (formuegenstande)
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelsen af 9. juli 2020 ikke er til hinder for en behandling af den del af den foreliggende anmodning om bindende svar, der angår, om Spørgerens virksomhed ændrer karakter fra spekulation til næring i 2017. Spørgsmålet, om aktiviteten er intensiveret i 2017 med den virkning, at aktiviteten kan anses for næring har ikke tidligere været genstand for realitetsbehandling, der har givet Spørgeren en afklaring af de skattemæssige forhold.
Det skal herefter afgøres, om der for så vidt angår kryptovaluta og tokens i Spørgerens såkaldte aktive beholdning er tale om virtuelle aktiver erhvervet i næringsøjemed.
Der foreligger ikke praksis vedrørende næring med kryptovalutaer. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at der ved vurderingen kan henses til de praksisskabte kriterier, der er udledt omkring handelsnæringsbegrebet i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Det må være de almindelige kriterier for vurdering af, om handel med en aktivtype er omfattet af næring, der også må gælde for handel med kryptovaluta.
Ved vurdering af, om der foreligger næringsvirksomhed, lægges der bl.a. vægt på: Antallet af handler, handlernes systematiske karakter, sammenhængen med skatteyderens hovederhverv, fortjenestens eller dispositionernes vægt i skatteyderens samlede økonomi, skatteyderens professionelle tilknytning til det relevante marked, og om aktivet er egnet til investeringsaktiv mv., og om handlen er anlagt med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Næringshensigten skal foreligge på anskaffelsestidspunktet.
I relation til spørgsmålet om privatpersoners næring omhandler praksis hovedsageligt fast ejendom og aktier.
Praksis vedrørende næring med fast ejendom adskiller sig fra praksis vedrørende aktier på den måde, at man kan blive anset for næringsdrivende med fast ejendom, selvom man ikke har haft professionel tilknytning til det relevante marked. Det kræver dog af bevismæssige årsager, at man kan se på den pågældendes handler over en årrække, ligesom det efter Skattestyrelsens opfattelse vil være vanskeligt at sammenligne handel med kryptovaluta, da fast ejendom ikke har nær samme volalititet eller likviditet som kryptovaluta, ligesom der formentlig er forskel på antallet af handler og hyppigheden heraf. Det må antages at være endnu mere komplekst at forudsige prisudviklingen på kryptovaluta end på ejendomsmarkedet.
Det fremgår af praksis, herunder de afgørelser, som repræsentanten har henvist til, at næringsvurderingen i relation til ikke-professionelle privatpersoners handel med fast ejendom af bevismæssige årsager i praksis først er mulig at foretage efter en årrække. Der kan eksempelvis henvises til SKM2013.522.BR, der efterfølgende er afgjort af landsretten, se SKM2014.835.VLR, og som omhandlede en situation, hvor skatteyderen over en 12-årig periode havde køb og solgt adskillige faste ejendomme. Landsretten fandt efter en konkret vurdering, at skatteyderen først havde påbegyndt næringsvirksomhed i 2002. Skatteyderen havde herefter ikke afkræftet formodningen for, at de fra dette tidspunkt erhvervede faste ejendomme indgik i næringsvirksomheden.
Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det vil være mest relevant at hense til den praksis, der er dannet i relation til aktier samt finansielle kontrakter mv. forud for, at finansielle kontrakter i udgangspunktet blev omfattet af kursgevinstlovens § 29.
Det følger af praksis vedrørende privatpersoners handel med aktier, at har personen eller har personen haft ansættelse i bank- eller vekselerervirksomhed, hvor vedkommende har forestået handel med aktier, så er det vanskeligt at komme ud af formodningen for, at personens køb af aktier er anskaffet som led i vedkommendes næringsvej, mens det ikke er tilstrækkeligt til at statuere næring, at vedkommende har en faglig indsigt i aktiemarkedet i kraft af en stilling som fx advokat eller revisor. Dette uanset at den pågældende har en betydelig, systematisk omsætning af aktier og lignende værdipapirer, se herunder Højesterets dom, der er gengivet i SKM2008.780.HR.
For så vidt angår næring med finansielle kontrakter før kursgevinstlovens § 29 fandt Højesteret i TfS 2001, 234 HR, at en ansat i en fiskerivirksomhed, i hvilken han hovedsageligt var beskæftiget med valutaterminsforretninger, ikke i relation til handler i eget navn fra arbejdsgiverens kontor kunne anses for næringsdrivende med valutaterminsforretninger i skattemæssig henseende. Højesteret lagde til grund, at skatteyderen havde indgået et stort antal valutaterminsforretninger, men at han var uden egentlig professionel tilknytning til det finansielle marked. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skattemyndighederne havde anset fiskerivirksomheden for næringsdrivende med valutaterminsforretninger.
Det samme må tillige være udgangspunktet i relation til handel med kryptovaluta. Dvs. at det er afgørende, at den pågældende har eller har haft en professionel tilknytning til markedet for handel med kryptovaluta eller lignende aktiver. Det bemærkes, at dette kriterium ikke genfindes ved vurderingen af, om en person kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Dette er dog som nævnt ikke omfattet af nærværende anmodning, og Skattestyrelsen har således ikke forholdt sig til, om spørgeren kan anses for erhvervsdrivende i skattemæssig henseende.
For at en privatperson kan siges at arbejde professionelt med handel med kryptovaluta må det være det klare udgangspunkt, at den pågældende skal have haft en professionel tilknytning til de vekseltjenester, handelsplatforme eller hjemmesider, der køber og sælger kryptovaluta og at der handlet kryptovaluta på vegne af andre. Det er ikke tilfældet i den foreliggende sag.
Af sagens materiale fremgår, at Spørgeren under sin ansættelse i F1-Bank har programmeret en funktionalitet i bankens porteføljeforvaltningssoftware, […]. Spørgeren har i øvrigt ikke handlet med værdipapirer eller finansielle instrumenter eller udarbejdet algoritmer til handel med værdipapirer mv. under sin ansættelse i F1-Bank.
Derudover bemærker Skattestyrelsen, at spørgerens virksomhed heller ikke er anlagt med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Der er således ikke forud for virksomhedens opstart udarbejdet forretningsplaner eller andet, der viser, at virksomheden er tilrettelagt på en måde, således at der vil være en løbende omsætning, ligesom de pågældende virtuelle valutaer er så volatile, at det i praksis vil være særdeles vanskeligt at tilrettelægge virksomheden på en sådan måde, at der er en systematisk og regelmæssig indtjening. Der har i det konkrete tilfælde været store udsving i indtjeningen, idet det bemærkes, at der ikke foreligger en nøjagtig opgørelse over omsætningen, der er renset for handler, der er gearede/hedgede.
Skattestyrelsen finder herefter, at Spørgeren ikke kan anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta for indkomståret 2017 og frem. Der er herved henset til, at Spørgeren har savnet den for næring med handel med kryptovaluta fornødne professionalisme, allerede fordi Spørgeren ikke har været ansat i en virksomhed, der driver næringsvirksomhed med handel med kryptovaluta eller lignende aktiver, ligesom handlen heller ikke i skattemæssig henseende i fornødent omfang er tilrettelagt med henblik på en systematisk omsætning og rentabel drift.
Derudover bemærkes, at der for gearede kryptovaluta, der er anset for finansielle kontrakter, og som efter Skattestyrelsens afgørelse af 9. juni 2020 beskattes efter kursgevinstlovens § 29, efter hvilken bestemmelse der ikke sondres mellem fx spekulation og næring mv., er gjort op med beskatningen af de pågældende finansielle kontrakter, således at disse allerede af denne grund ikke skal beskattes efter reglerne om handelsnæring i statsskattelovens §§ 4-5. Der er heller ikke tale om fx finansieringsvirksomhed, se kursgevinstlovens § 13, stk. 1, e.c.
Det af Spørgerens repræsentant anførte ses ikke at føre til en ændret begrundelse eller indstilling.
Skattestyrelsen indstiller derfor, at spørgsmålet besvares benægtende.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Nej"
(…)"
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal svares "ja" til spørgsmålet:
"Kan det bekræftes, at Spørger personligt skal anses for at være næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta med virkning fra indkomståret 2017?"
Der er til støtte for påstanden anført følgende:
"(…)
Min kunde driver virksomhed bestående i handel med kryptovaluta.
Den professionelle baggrund for etableringen var dels min kundes uddannelse […] og dels hans ansættelse i F1-Bank, hvor han i en årrække arbejdede med udvikling af værktøjer til porteføljeforvaltning. Derudover har min kunde i privat regi arbejdet med kryptovaluta før den professionelle opstart.
Et af hovedformålene i min kundes ansættelse hos F1-Bank var at udvikle programmer, der kunne automatisere de processer, som var forbundet med porteføljeforvaltningen, dvs. håndtering af værdipapirer.
Min kunde udviklede som led i sin ansættelse fx programmer, som kunne håndtere valutahandler i forbindelse med salg af værdipapirer.
Det var et led i ansættelsen, at min kunde deltog i efteruddannelse indenfor værdipapirhandel, herunder har min kunde fx efteruddannet sig indenfor derivater, swaps, obligationsmarkedet, men derudover har min kunde faktisk også deltaget i følgende:
• Certified Online Ethereum Developer Course (9 ugers online kursus hos G2)
Min kundes arbejdsfunktion krævede derfor, udover indsigt i softwareudvikling, en væsentlig indsigt i markedet for værdipapirshandel. Min kunde har dermed som led i sin ansættelse beskæftiget sig professionelt med værdipapirhandel, men som det fremgår har min kunde også været i berøring med kryptovaluta, uanset at hans arbejdsfunktion ikke som sådan var direkte handel.
I 2015 påbegyndte min kunde i privat regi egentlig handel med kryptovaluta, idet min kundes første anskaffelse dog var i 2014, men anskaffelsen i 2014 var af rent privat interesse. I perioden 2015 - ultimo 2016 var aktiviteten med køb og salg af kryptovaluta alene en biaktivitet.
I begyndelsen af 2017 besluttede min kunde imidlertid at etablere sig professionelt og fokusere udelukkende på handel med kryptovaluta, samt en sideordnet aktivitet, bestående i udvikling af software som giver mulighed for at optimere handel med kryptovalua.
Beslutningen om at etablere sig professionelt var truffet på grundlag af grundige vurderinger af markedet, og indtjeningspotentialet, idet forventningen var, at min kunde med sin professionelle baggrund og med et professionelt setup ville kunne opnå et væsentligt overskud. I min kundes overvejelser indgik det forhold, at professionel handel med kryptovaluta i væsentligt omfang forudsætter indgående kendskab til den software, blockchain, som kryptovaluta baseres på. Denne indsigt havde min kunde, ligesom min kunde også havde en væsentlig indsigt i kryptomarkedet, herunder via sin ansættelse, men også via egne handler.
I løbet af foråret/sommeren 2017 besluttede min kunde at opsige sin stilling i banken, hvilket var afledt af at aktiviteten var vokset til et niveau, som umuliggjorde arbejde ved siden af. Han fratrådte stillingen i banken med virkning fra august 2017.
Fra 2017 er der dermed tale om at min kunde som sin professionelle levevej driver en virksomhed med hovedvægten på handel med kryptovaluta og i mindre omfang udvikling af software indenfor kryptovaluta.
Begge aktiviteter er baseret på min kundes uddannelse samt den erhvervserfaring, som min kunde har fra sin ansættelse i F1-Bank, herunder den viden min kunde havde opnået om handel med værdipapirer, men også den viden og erfaring inden for handel med kryptovaluta, som min kunde i privat regi havde opbygget forinden etableringen.
Min kunde har siden 2017 været fuldtidsbeskæftiget, og har netto opnået et væsentligt overskud ved driften.
Omsætningen og resultatet udgjorde i perioden 2017 - 2019 følgende:
Indkomstår | 2017 | 2018 | 2019 |
Omsætning (salg) | 168.960.341 kr. | 120.481.789 kr. | 53.372.193 kr. |
Omkostninger (køb) | 163.563.408 kr. | 120.305.994 kr. | 53.549.964 kr. |
Andre indtægter | 55.096 kr. | 19.427 kr. | 3.504 kr. |
Bruttoresultat af årets samlede handler | 5.452.029 kr. | 195.222 kr. | -174.267 kr. |
Omsætningen er for 2017 baseret på 5.168 handler, idet der både er handlet for egne midler, men også for lånte midler (gearede handler). For 2018 er der ca. tale om 3.000 handler, heraf hovedparten for egne midler.
Virksomhedens egenkapital er ultimo 2017 og 2018 stort set uændret (ca. kr. 5,5 mio.). Da det samlede kryptovalutamarked i samme periode faldt fra ca. $ 639 mia. til $128 mia. har min kunde dermed klaret sig omkring 4 gange bedre end markedet generelt for samme periode.
Dette dokumenterer, at min kundes virksomhed er drevet professionelt og på grundlag af faglig indsigt.
Begrundelse for klagen
Der nedlægges påstand om, at Skatterådets svar skal ændres til ja.
Det gøres gældende, at min kunde skal anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta.
Ved næring forstås ifølge praksis følgende:
"Ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud.
Det er dog også en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste."
For handel med kryptovaluta foreligger der ikke en fast praksis for næringsvurderingen.
Skatterådet har baseret sin vurdering på en række forudsætninger.
For det første har rådet baseret sin vurdering på en forudsætning om, at næringsvurderingen for kryptovaluta skal bedømmes på grundlag af praksis for værdipapirer. Skatterådet har lagt denne forudsætning til grund, selv om Skatterådet samtidig har fastslået, at kryptovaluta ikke kan anses for omfattet af hverken kursgevinstloven eller aktieavancebeskatningsloven, bortset fra når der er tale om finansielle kontrakter, hvor disse omfattes af kursgevinstlovens regler herom.
Derudover har Skatterådet baseret sin vurdering på, at der i praksis for værdipapirer kan indfortolkes et krav om, at man for at kunne anses for næringsdrivende, skal have handlet med lige præcis den type værdipapir, som aktiviteten omfatter.
Begge forudsætninger må afvises.
Det må for det første afvises, at skattemyndighederne kan basere sin næringsvurdering for kryptovaluta på praksis for værdipapirer. Kryptovaluta er netop ikke værdipapirer i skattemæssig henseende, hvilket skattemyndighederne tidligere har fastslået i den foreliggende praksis. Dette støttes af at kryptovaluta heller ikke indenfor den finansielle lovregulering anses for omfattet af reglerne om finansiel virksomhed.
Der må endvidere afvises, at der i praksis kan hentes støtte for den snævre afgrænsning af næringspraksis for værdipapirer, som Skatterådet har lagt til grund. Det er ikke korrekt, at næring med værdipapirer forudsætter, at man tidligere i en ansættelse har handlet med lige præcis den type værdipapirer, som aktiviteten omfatter. I den tidlige praksis var det overhovedet ikke et krav for næring med værdipapirer, at man som ansat havde været ansat indenfor det finansielle område, jf. Højesterets dom i U 1975.552, hvor en købmand blev anset for at drive næringsvirksomhed med korte pantebreve og gældsbeviser.
I den senere praksis kan der heller ikke udledes nogen snæver sammenhæng. Vurderingen af om der har været en professionel tilknytning afgrænses i den senere praksis meget bredere end den afgrænsning, som Skatterådet har lagt til grund, idet det afgørende efter den senere praksis er, at man har haft en professionel tilknytning til det finansielle marked, herunder har en relevant uddannelse, hvilket f.eks. kan udledes af Højesterets dom i TfS 1999.210, hvor Skatteministeriet fremførte følgende argumentation, hvilket de fik medhold i:
"Såfremt sagsøgeren på den baggrund alligevel skulle være berettiget til at opnå status som næringsdrivende, ville det kræve mange handler af meget systematisk karakter og en egentlig professionel tilknytning til det finansielle marked. O og P har ingen relevant uddannelse eller anden professionel baggrund for at disponere på det finansielle marked."
Af dommen kan udledes, at der ved professionel tilknytning også forstås uddannelse eller anden professionel baggrund.
Det samme kan udledes af LSR af 11/09-08. Journalnr. 07-00106, hvor et selskab blev anset for næringsdrivende selv om kapitalejeren/dennes ægtefælle, som begge var bankuddannede, ikke havde handlet med aktier i deres ansættelse.
Skatterådets afgrænsning kan i øvrigt heller ikke udledes af beskrivelsen i juridisk vejledning, jf. uddrag:
"En person udøver næring ved køb og salg af fordringer, hvis personen
· har det som sin hele eller delvise levevej at handle med fordringer
· handler med værdipapirer for egen regning, eller formidler sådanne handler som mægler, og
· har professionel tilknytning til markedet."
Sammenfattende må det altså afvises, at skattemyndighederne kan afvise næring med den begrundelse, at skatteyder i sin ansættelse skal have handlet med præcis den type papirer, som skatteyders aktivitet angår.
Vurderingen om der foreligger næring skal i stedet baseres på de grundlæggende principper, som beskrevet ovenfor, hvor der skal lægges vægt på om der er tale om professionel, omfattende, regelmæssig og systematisk omsætning af den pågældende aktivtype med henblik på at opnå et overskud, jf. uddrag fra noterne til SL § 5 i Karnov:
"Næringsmomenterne
Blandt de momenter, der er afgørende for at statuere næring, er først og fremmest den faktiske købs- og salgsaktivitet, jf. f.eks. U 1972 901 H, U 1973 485 H, U 1977 282 H og TfS 1999 250 Ø.
For det andet vil der blive lagt vægt på købs- og salgsaktivitetens systematiske karakter herunder regelmæssigheden, jf. f.eks. TfS 1984 466 H, TfS 1998 625 H og TfS 1996 64 H.
Sammenhængen med skatteyderens hovederhverv spiller også en væsentlig rolle, jf. U 1975 519 H, TfS 1986 267 H, TfS 1988 45 H samt U 1975 552 H.
Endvidere tillægges dispositionernes vægt i vedkommendes økonomi væsentlig vægt, jf. f.eks. U 1996 658 H."
Det er min opfattelse, at min kunde opfylder næringskriteriet.
For det første har min kunde den professionelle baggrund, som må anses for relevant ved handel med kryptovaluta, herunder følgende:
- en relevant uddannelsesmæssig baggrund, herunder efteruddannelse indenfor værdipapirer, hvortil medregnes kryptovaluta
- ansættelse indenfor den finansielle branche, hvor min kunde i sin ansættelse hos F1-Bank har arbejdet med det finansielle marked, herunder med udvikling af porteføljesoftware, hvilket kræver professionel indsigt i markedet for værdipapirshandel, samt
- grundigt professionelt kendskab til kryptomarkedet og den finansielle branche i øvrigt.
For det andet har handelsaktiviteten været omfattende, systematisk samt regelmæssig, med en omsætning på over 160 mio. kr. i 2017, 120 mio. kr. i 2018 og 53 mio. kr. i 2019, og med daglige transaktioner.
Min kunde har opnået et væsentligt bedre afkast en markedet generelt, hvilket må tilskrives min kundes professionelle tilgang til aktiviteten.
Derudover indgår det som et væsentligt moment ved næringsvurderingen, at min kunde har etableret sig fuldtid, og dermed har handel med kryptovaluta som sin levevej.
Der kan endvidere ikke være tvivl om, at formålet med at etablere aktiviteten har været at opnå et overskud, jf. at hensigten har været, at aktiviteten skal udgøre min kundes levevej, hvilket aktiviteten jo har vist sig at kunne.
Det forhold, at min kunde ikke som sådan har handlet med kryptovaluta i sin ansættelse ved F1-Bank, kan ikke begrunde, at min kunde fratages sin næringsstatus. Det må helt afvises, at skattemyndighederne som betingelse for næring kan stille krav om at man i sin ansættelse skal have handlet med kryptovaluta.
Et sådant synspunkt ville medføre, at næring med køb og salg af kryptovaluta ikke kunne forekomme på nuværende tidspunkt, da kryptovaluta fortsat er et nyt område, som banker og andre finansielle aktører kun så småt er ved at inddrage i deres aktivitet. Et krav om tidligere ansættelse ville medføre, at næring med kryptovaluta ville være udelukket, også for banker mv., da det også for disse gælder, at der er tale om et nyt område. Det må derfor afvises, at skattemyndighederne kan afvise næring ud fra et krav om handel med kryptovaluta i en tidligere ansættelse.
Det må også afvises, at skattemyndighederne kan støtte en afvisning af næring på kryptomarkedets volatiltet. Det forhold, at et marked er volatilt og dermed i perioder kan medføre tab, kan ikke begrunde en afvisning af næring. Et sådant synspunkt er der ikke hjemmel til i statsskatteloven, jf. at et sådant synspunkt jo også ville medføre at handel med visse typer af meget volatile værdipapirer ikke kunne opfylde næringsbegrebet, hvilket jo ikke kan udledes af praksis.
Det må derfor sammenfattende fastholdes, at min kundes handel med kryptovaluta skal behandles som næring med den virkning, at min kunde kan lade aktiviteten beskatte efter virksomhedsordningen.
(…)"
Skattestyrelsens udtalelse
Ved udtalelse af 17. august 2021 har Skattestyrelsen anført følgende:
"(…)
Skattestyrelsen skal bemærke følgende til klageskrivelsen:
Ved vurdering af, om der foreligger næringsvirksomhed, lægges der overordnet for alle aktivtyper i udgangspunktet vægt på:
· Skatteyderens professionelle tilknytning til det relevante marked,
· om aktiverne er anskaffet med henblik på gevinstgivende videresalg,
· antallet af handler,
· handlernes regelmæssighed og systematiske karakter,
· sammenhængen med skatteyderens hovederhverv,
· fortjenestens eller dispositionernes vægt i skatteyderens samlede økonomi,
· er handlen anlagt med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud
· og om aktivet er egnet til investeringsaktiv.
Det bemærkes dog, at næringsvurderingen i relation til næring med fast ejendom for privatpersoner, der ikke er ejendomsmæglere eller på anden måde professionelle med handel med fast ejendom, foretages ud fra færre kriterier.
Skattestyrelsen er af den opfattelse, at praksis i relation til fast ejendom har udviklet sig under hensyn til aktivets karakter, og at næringsvurderingen i relation til kryptovaluta ikke udelukkende skal baseres på praksis vedrørende fast ejendom, da kryptovaluta er langt mere likvide og volatile end fast ejendom. Derudover er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke bør være nemmere at blive næringsdrivende med handel med kryptovaluta end med fx aktier eller værdipapirer.
Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Klageren ikke skal anses for næringsdrivende med handel med kryptovaluta. Dette skyldes, at Klagerens handel med kryptovaluta ikke opfylder kravene til næringsbeskatning i den foreliggende trykte praksis for andre aktivtyper.
· Klageren er ikke uddannet inden for handel med kryptovaluta eller finansielle aktiver.
· Klageren har ikke under sin ansættelse arbejdet med handel med kryptovaluta eller finansielle aktiver.
· Klageren har ikke handlet kryptovaluta på vegne af 3. mand.
· Klageren har ikke udviklet programmer til robothandler.
· Klageren har ikke udarbejdet forrentningsplaner eller lignende forud for opstart af virksomheden, der viser, at virksomheden kan drives med rentabel drift for øje.
· Der er underskud i virksomheden for indkomståret 2019. Der er i øvrigt hovedsageligt tale om handel med finansielle kontrakter for dette indkomstår.
· Virksomhedens omsætning er faldende i de omhandlede indkomstår. Aktiviteten ses desuden i stigende grad at overgå til handel med finansielle kontrakter.
Derfor kan Klageren ikke anses for næringsdrivende med handel med kryptovaluta."
Retsmøde
Skattestyrelsen har ved udtalelse af 24. oktober 2023 anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"Skattestyrelsen har ikke bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling om at stadfæste Skatterådets afgørelse af 25. maj 2021.
Skattestyrelsen bemærker til Skatteankestyrelens begrundelse, at Skatterådet alene har vurderet den del af klagerens portefølje af finansielle kryptoaktiver for indkomståret 2017 og frem, der ikke er handlet som marginhandler, og at de i afgørelsen omhandlede finansielle kryptoaktiver ikke er hverken værdipapirer eller finansielle kontrakter, men derimod aktiver der anses for selvstændige formuegoder omfattet af reglerne i statsskatteloven.
Bortset fra enkeltstående tidlige investeringer i bitcoins, der er anset for at vedrøre privatsfæren og dermed skattefritaget, se SKM2021.240.LSR, anses investeringer i finansielle kryptoaktiver for egen regning som udgangspunkt for foretaget i spekulationsøjemed, jf. SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR.
Skattestyrelsen bemærker, at klageren alene handler finansielle kryptoaktiver for egen regning, og derudover ikke har haft ansættelse indenfor hverken handel med finansielle kryptoaktiver eller andre finansielle aktivtyper, idet det bemærkes, at handel med finansielle instrumenter næppe i sig selv ville være tilstrækkeligt til at anse en person for næringsdrivende med finansielle kryptoaktiver."
Klagerens repræsentant har ved bemærkninger af 28. oktober 2023 anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"Hermed kommenterer jeg ankestyrelsens indstilling i ovennævnte sag, hvor Skatteankestyrelsen har indstillet stadfæstelse af Skatterådets afvisning af min kundes næringsstatus.
Det fremgår af indstillingen, at styrelsen er af den opfattelse, at vurderingen af om der foreligger næring ved handel med krypto skal afgøres ud fra praksis for finansielle aktiver.
Det fremgår videre, at styrelsen på det grundlag vil afvise næring alene med henvisning til, hvad min kunde har arbejdet med under sin ansættelse hos F1-Bank.
Styrelsens indstilling afvises.
Det er i klagen og efterfølgende indlæg gjort gældende, at der ikke er hjemmel i hverken statsskattelovens § 5 eller retspraksis til at basere næringsvurderingen for krypto på næringspraksis for finansielle aktiver. Dette skyldes, at krypto ikke er finansielle aktiver, og derfor naturligvis ikke skal behandles efter den indskrænkende praksis, som gælder for finansielle aktiver.
Det er ikke acceptabelt, at styrelsen undlader at forholde sig til dette anbringende, men blot uden nogen nærmere begrundelse gør det paradoksale synspunkt gældende, at sagen skal afgøres efter praksis for finansielle aktiver.
En påstand om at næringspraksis for finansielle aktiver kan trækkes ned over aktiver, som ikke er finansielle aktiver, må være betinget af at styrelsen kan dokumentere sin påstand. Styrelsen har på ingen måde redegjort for på hvilket grundlag man finder at kunne inddrage praksis for finansielle aktiver, hvorfor det må afvises, at indstillingen kan begrundes med henvisning til næringspraksis for finansielle aktiver.
Skulle man lægge til grund, at styrelsen vil kunne løfte bevisbyrden for at praksis for finansielle aktiver kan inddrages, hvilket bestrides, ændrer det dog ikke ved at indstillingen skal afvises. Dette skyldes, at styrelsens udlægning af praksis for finansielle aktiver og dens betydning for min kunde ikke er korrekt, jf. det følgende.
Ad. Praksis for finansielle aktiver
Som det fremgår ovenfor og som der også er gjort gældende i klagen, er der ikke grundlag for at afvise min kundes næringsstatus med henvisning til næringspraksis for finansielle aktiver, herunder er der ikke hjemmel til at afvise næring med henvisning til min kundes stilling ved F1-Bank.
Der kan her henvises til betænkning fra 1985, 1050, hvor praksis for næring med finansielle aktiver er beskrevet. Som det fremgår af det følgende uddrag er der ikke belæg for at gøre næring med finansielle aktiver betinget af at man som skatteyder i sin ansættelse har handlet med den type finansielle aktiver, som aktiviteten angår. En sådan påstand, som Skattestyrelsen gør gældende er en kraftig overfortolkning, som ikke støttes af den oprindelige praksis.
Af uddraget fremgår klart, at man kan anses for næringsdrivende, hvis man har som sin hel eller delvise levevej at handle med værdipapirer eller udlåne penge for enten egen regning eller som mægler, jf. følgende uddrag fra betænkningen:
"7.1.2.1. Personer, der har det som hel eller delvis levevej at handle med værdipapirer eller udlåne penge kan efter gældende regler antages at være omfattet af næringsbegrebet, således at de beskattes af kursudsving på de fordringer, som de har erhvervet som led i deres næring.
7.1.2.1.1. Virksomhed der kan betegnes som bankier- eller vekselerervirksomhed, der består i at handle med værdipapirer enten direkte for egen regning eller ved som mægler at formidle handler med værdipapirer eller fordringer, vil medføre, at indehaveren anses som næringsdrivende med fordringer, og der vil gælde en stærk formodning for, at alle kursgevinster på fordringer er skattepligtige. Dog er det ikke udelukket, at en person, der driver en sådan virksomhed, kan godtgøre at en nærmere bestemt fordring kan holdes udenfor kursgevinstbeskatningen, men beviset herfor er i praksis ret svært at føre.
…………………………………
Helt forskellig fra denne form for handelsvirksomhed er den investeringsaktivitet, der kan betegnes som porteføljepleje af en beholdning af børsnoterede obligationer. Her er det karakteristisk, at værdipapirer købes til og sælges fra en beholdning, der kan være af variabel størrelse, men hvor køb og salg sker gennem sædvanlige kanaler (pengeinstitutter og vekselerere), og hvor hensigten primært er at omplacere kapitalen således at afkastet øges. Sådan porteføljepleje er ganske sædvanlig, og der er så vidt ses ikke eksempler fra praksis, hvor skattemyndighederne har søgt at statuere næringsbeskatning med henvisning til, at hyppig omsætning som led i porteføljepleje kunne antage karakter af handelsnæring.
7.1.2.1.2. Finansieringsvirksomhed som pengenæring må antages at foreligge, når en skattepligtig som sin hele eller delvise levevej f.eks. foretager direkte udlån eller opkøber fordringer, hvad enten de hertil anvendte midler hidrører fra egenkapital eller fra fremmedkapital. Disse næringstilfælde må afgrænses overfor den mere passive kapitalanbringelse, der ikke anses for finansieringsnæring. Vejledende for denne afgrænsning kan bl.a. være følgende forhold:
· Den aktivitet, som den skattepligtige udøver i forbindelse med oprettelsen eller erhvervelsen af fordringen, herunder ved den nærmere udformning af vilkårene.
· Fordringens art, således forstået at typiske anlægspapirer såsom obligationer og almindelige pantebreve i fast ejendom giver formodning for, at der er tale om anlægsinvestering, medens fordringer i form af individuelle gældsbreve, købekontrakter, atypiske pantebreve og lignende, kan indicere, at der er tale om aktiv finansieringsvirksomhed, der kan omfattes af næringsbegrebet.
· Man kan næppe se bort fra muligheden af, at køb for egenkapital kan være et indicium for passiv placeringsvirksomhed, medens køb for fremmedkapital kan være et indicium for, at der foreligger finansieringsnæring.
Retstilstanden på dette område illustreres bedst af de to højesteretsdomme U. 73.472 cg U. 75.552.
I den førstnævnte sag slap den skattepligtige for beskatning, nok mest fordi hans aktivitet hovedsagelig indskrænkede sig til at udvælge de pantebreve, der synes at have særlig stor chance for tidlig indfrielse, og det var ikke afgørende, at købene i vidt omfang skete for lånte midler og efter direkte kontakt med en ejendomsmægler.
I det andet tilfælde blev en skattepligtig anset for næringsdrivende med udlån, nok navnlig fordi pante- og gældsbrevene hyppigt blev oprettet med ham som långiver, og han aktivt tog del i udformningen af lånevilkårene. Han var iøvrigt i anden sammenhæng engageret i et interessentskab, der finansierede købekontrakter.
Sagen U. 76.658 H, om et skibsværfts kortfristede udlån til kommuner er formentlig et eksempel på, hvor den yderste grænse går, for at der ikke foreligger finansieringsnæring."
At næringsafgrænsningen for finansielle aktiver ikke kan afgrænses ud fra Skatteankestyrelsens opfattelse, understøttes endvidere af følgende, hvor det ses at det afgørende er om der er tale om passiv kapitalanbringelse og anlægsformue, jf. uddrag fra ovennævnte betænkning:
"7.3.1. Personer. Den passive investering gennem anbringelse af selv meget store formuer i typiske anlægsværdipapirer (børsnoterede obligationer og sædvanlige pantebreve) kan ikke anses for omfattet af næringsbegrebet, heller ikke hvis formueafkastet heraf udgør den skattepligtiges eneste indkomstkilde og dermed for så vidt er hans levevej.86
Det er ikke afklaret, om personers investeringsvirksomhed i obligationer og fordringer under særlige omstændigheder kan medføre beskatning af kursgevinster med hjemmel i ligningslovens § 4 eller eventuelt med hjemmel i statsskattelovens § 4. Det er gjort gældende, at beskatning kan finde sted i hvert fald i visse leasingarrangementer, og i forbindelse med køb af betydelige obligationsposter for lånte midler.
Efter skattelovrådets opfattelse vil det rejse meget store afgrænsningsproblemer, hvis man vil forsøge at inddrage visse personers anlægsinvesteringer under beskatning efter ligningslovens § 4 eller en bestemmelse af tilsvarende indhold. Rådet må derfor anbefale, at en eventuel ny bestemmelse om generel beskatning af en skattepligtigs kursgevinster og -tab på anlægsværdipapirer alene finder anvendelse på selskaber, men ikke på personer og dødsboer.
7.3.2. Selskaber. Hvis man i lighed med reglen i ligningslovens § 4 ønsker en hjemmel for kursgevinstbeskatning for en særlig gruppe af skattepligtige selskaber, må det tilstræbes at denne gruppe afgrænses så skarpt som muligt. Med en sådan afgrænsning kan det være naturligt først at inddrage den gruppe selskaber m.v., der utvivlsomt må antages at udøve pengenæring.
7.3.2.1. Pengeinstitutter. Det gælder banker og sparekasser, og hertil kan formentlig føjes de øvrige kreditinstitutter, der omfattes af reglerne i EFs første direktiv af 12. december 1977 om virksomhed som kreditinstitut, jfr. herved lov nr. 178 af 14. maj 1980 med senere ændringer.
Herudover kan overvejes andre selskaber og foreninger, som beskæftiger sig med finansiel virksomhed, og som i medfør af anden lovgivning er skarpt afgrænset.
Der kan yderligere henvises til følgende uddrag fra betænkningen, hvor det ses, at der ikke kan opstilles en så indskrænkende fortolkning af næring i forhold til spekulation, idet det her klart fremgår, at der er tale om en glidende overgang fra næring og spekulation, og at spekulation er enkeltstående dispositioner, mens løbende handler er næring:
Mellem begreberne næring og spekulation er der vel principielt en glidende overgang, således at den varige virksomhed, som en skattepligtig udøver som sin hele eller delvise levevej, betragtes som »næring«, medens de mere enkeltstående dispositioner, der tilsigter indkomsterhvervelse, anses for spekulation. Endelig er de mere tilfældige indkomsterhvervelser, der kan opstå i forbindelse med afståelse af formuegoder til en højere pris end anskaffelsessummen, efter statsskatteloven skattefri.
Som det fremgår ovenfor kan der ikke i næringspraksis hentes støtte for den påstand, som styrelsen gør gældende, nemlig at spørgsmålet om næring for finansielle aktiver kan afvises alene med henvisning til tidligere ansættelse.
I stedet skal der lægges vægt på flere momenter, og på grundlag heraf foretages en samlet vurdering, jf. det følgende:
Ad. Vurderingen af næring
Vurderingen af om der er tale om næring sker ud fra en samlet vurdering af følgende momenter, hvor ingen af momenterne i sig selv er afgørende. Der er dermed ikke hjemmel til at afvise næring med en påstand om, at et af disse elementer i sig selv skal være afgørende, sådan at næring kan afvises, hvis dette element ikke anses for at være til stede i tilstrækkelig grad, jf. uddrag fra noterne til Karnov til skattesskattelovens § 5, hvor kriterierne for næring er opremset:
"Næringsmomenterne
Blandt de momenter, der er afgørende for at statuere næring, er først og fremmest den faktiske købs- og salgsaktivitet, jf. f.eks. U 1972 901 H, U 1973 485 H, U 1977 282 H og TfS 1999 250 Ø.
For det andet vil der blive lagt vægt på købs- og salgsaktivitetens systematiske karakter herunder regelmæssigheden, jf. f.eks. TfS 1984 466 H, TfS 1998 625 H og TfS 1996 64 H.
Sammenhængen med skatteyderens hovederhverv spiller også en væsentlig rolle, jf. U 1975 519 H, TfS 1986 267 H, TfS 1988 45 H samt U 1975 552 H.
Endvidere tillægges dispositionernes vægt i vedkommendes økonomi væsentlig vægt, jf. f.eks. U 1996 658 H."
Det gøres gældende, at styrelsen i sin indstilling skal inddrage alle relevante forhold. Det har styrelsen ikke gjort.
Der er ikke i min kundes situation noget belæg for at tilsidesætte hans status som næringsdrivende.
For det første var aktiviteten min kundes hovederhverv i 2017, idet det på daværende tidspunkt var min kundes hensigt at drive aktiviteten som sin fremtidige levevej.
Der er desuden tale om meget omfattende aktivitet i både antal handler og i forhold til størrelsen af omsætningen.
Derudover er der ingen tvivl om at formålet med mine kundes aktivitet var at opnå et overskud, hvilket han realiserede i høj grad.
Endeligt er der tale om, at min kunde qua sin uddannelsesmæssige baggrund samt sin ansættelse har den faglige baggrund, som er relevant for at drive virksomheden professionelt.
Styrelsens henvisning til SKM2023.170.LSR kan ikke ændre herved, da forholdene i denne sag ikke er sammenlignelige med min kundes sag. Min kundes aktivitet er af en helt anden karakter, ligesom hans forhold også i øvrigt afviger fra de forhold, som var til stede i den pågældende sag.
Min opfattelse er endvidere at SKM2022.101.SR ikke er relevant for sagen, da der i denne sag var tale om salg af kryptokunst.
Det fastholdes, at det ikke kan stilles som en betingelse for næring med krypto, at man i en ansættelse har handlet med krypto. Der er ikke i statsskatteloven hjemmel til at foretage en sådan indskrænkende fortolkning af næringsbegrebet, hvilket ovennævnte uddrag tydeligt illustrerer.
Vurderingen af om min kunde kan anses for næringsdrivende for 2017 skal baseres på 2017 alene og min kundes dispositioner foretaget i 2017. Derimod kan der ikke lægges vægt på aktiviteten i det følgende år, da min kunde har været nødsaget til at neddrosle aktiviteten som følge af Skattestyrelsens afgørelse, da det ikke er muligt at drive en rentabel forretning, når der som følge af Skattestyrelsens praksis om fradragsretten for tab, skal betales en skat, som overstiger nettogevinsten.
Jeg skal på grundlag af ovennævnte fastholde, at min kunde for 2017 skal anses for næringsdrivende.
(…)"
Indlæg under retsmøde
På retsmødet den 9. april 2024 fastholdt repræsentanten påstanden om, at klageren skal anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta fra og med indkomståret 2017. Hun gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal i sagen tages stilling til, om klageren skal anses for at være næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta fra indkomståret 2017.
Retsgrundlag
Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst med en række undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Til indkomsten henregnes ifølge statsskattelovens § 5, litra a, ikke indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.
Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.2, forstås ved næring den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Det er en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste.
I Landsskatterettens afgørelse af 31. januar 2023, offentliggjort i SKM023.170.LSR, fandt Landsskatteretten, at klagerens aktivitet med kryptovaluta i 2017 og 2018, uanset handlernes betydelige omfang og den økonomiske betydning, ikke havde en sådan professionel og systematisk karakter, at aktiviteten udgjorde næringsvirksomhed i skattemæssig henseende.
I Skatterådets afgørelse af 22. februar 2022, offentliggjort i SKM2022.101.SR, var spørgsmålet bl.a., om klageren skulle anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptokunst, som han overvejende selv havde produceret. Klageren blev anset for næringsdrivende, idet han blev anset som kunstner. Ved vurderingen blev der lagt vægt på klagerens uddannelsesmæssige baggrund, professionelle formåen samt omfanget af køb og salg af den kryptokunst, som han selv havde produceret.
Landsskatterettens begrundelse
Klageren er uddannet IT-programmør […]. Indtil 2017 arbejdede klageren i F1-Bank, hvor han udviklede bankens porteføljeforvaltningssoftware, som bl.a. indebar kodeudvikling, der håndterede og automatisk oprettede bankens handler og udregnede nøgletal mv. Han erhvervede i 2014 første gang kryptovalutaen bitcoin, som han købte for et samlet beløb på ca. 250.000 kr. For indkomståret 2016 er klagerens avancer blevet spekulationsbeskattet efter statsskattelovens § 5, litra a. I indkomståret 2017 har klageren foretaget mere end 5.000 handler med køb og salg af kryptovaluta og gearede handler.
Ved vurderingen af, om man kan anses for næringsdrivende inden for det finansielle marked, lægges der efter praksis stor vægt på, om man gennem arbejdet eller uddannelse har oppebåret en sådan indsigt og erfaring, at man kan drive finansiel virksomhed med køb og salg af kryptovaluta på en systematisk og professionel måde.
Under henvisning til SKM2023.170.LSR og SKM2022.101.SR, finder tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, at klageren ikke kan anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta fra og med indkomståret 2017. Der er lagt vægt på, at klageren er uddannet IT-programmør og har beskæftiget sig med porteføljeforvaltningssoftware i F1-Bank. Klageren har dermed ikke handlet med værdipapirer eller finansielle instrumenter eller udarbejdet algoritmer til handel med værdipapirer mv. under sin ansættelse i F1-Bank, og anses ikke at have den efter praksis nødvendige professionelle tilknytning til det finansielle marked. Det forhold, at klageren har foretaget et omfattende antal handler, kan ikke føre til et andet resultat.
Et retsmedlem finder, at klageren skal anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta fra og med indkomståret 2017, idet der henses til omfanget af klagerens handler, den betydelige omsætning samt, at klageren ikke har haft anden beskæftigelse.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorefter Landsskatteretten stadfæster Skatterådets bindende svar.