Sag BS-52374/2022-OLR (23. afdeling)
Parter
A
(advokat Rasmus Smith Nielsen)
mod
Skatteministeriet
(advokat Søren Norlén ved advokat Ida Kyhl Engholm Andersen)
Københavns Byret har den 2. december 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS35523/2021-KBH).
Landsdommerne Anne Thalbitzer, Ib Hounsgaard Trabjerg og Emil Folker (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, A, har nedlagt følgende påstande:
Indkomståret 2016
Personlig indkomst
Principalt:
Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen eller i anden række Landsskatteretten.
Subsidiært:
A’s skattepligtige indkomst skal nedsættes med 447.507 kr.
Mere subsidiært:
A’s skattepligtige indkomst skal efter rettens skøn nedsættes med et mindre beløb end 447.507 kr. over 0.
Mest subsidiært:
A har ret til omgørelse.
Indkomståret 2017
Personlig indkomst
Principalt:
Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen eller i anden række Landsskatteretten.
Subsidiært:
A’s skattepligtige indkomst skal nedsættes med 656.809 kr.
Mere subsidiært:
A’s skattepligtige indkomst skal efter rettens skøn nedsættes med et mindre beløb end 656.809 kr. over 0.
Mest subsidiært:
A har ret til omgørelse.
Indkomståret 2018
Personlig indkomst
Principalt:
Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen eller i anden række Landsskatteretten.
Subsidiært:
A’s skattepligtige indkomst skal nedsættes med 73.680 kr.
Mere subsidiært:
A har ret til omgørelse.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet. Over for A’s påstande om omgørelse har Skatteministeriet påstået principalt stadfæstelse, subsidiært frifindelse.
Supplerende sagsfremstilling
Der er i forbindelse med ankesagens behandling fremlagt bl.a. Landsskatterettens afgørelse af 24. september 2021 vedrørende IA. Afgørelsen angår bl.a. den skattemæssige behandling af en række indsætninger på IA’s bankkonti i 2016 og 2017.
Forklaringer
A har afgivet supplerende forklaring.
A har forklaret, at han ikke er personligt konkurs, men der er afsagt en udeblivelsesdom over ham ved Tingsretten i Y1-by, og denne dom er nu under inddrivelse i Y2-land.
Indsætningerne fra G1-virksomhed, G2-virksomhed, G3-virksomhed, G4-virksomhed, G5-virksomhed og G6-virksomhed var til ham. Disse indsætninger er ikke medtaget i den opgørelse, han har udarbejdet til brug for sagen.
Indsætningerne fra G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed og G10-virksomhed, G11-virksomhed angår IA.
Hans og IC’s udgifter ækvivalerede med deres indtægter i 2016, 2017 og 2018.
Springet mellem fakturanumre skyldtes, at han oprettede sine fakturaer i Word uden anvendelse af et faktureringssystem. Når han skrev en faktura, sprang han derfor nogle numre over for at være sikker på, at der ikke var fakturasammenfald.
Han har rejst mellem Y3-land og Y2-land i 2016, 2017 og 2018. Han boede i Y2-land, men arbejdede i Y4-by. Han handlede meget på internettet i de omhandlede år. Han og familien har ikke været på rejser i Y5-verdensdel i 2016, 2017 og 2018.
Han har ikke haft nogen gevinst ved konstruktionen, der blev anvendt på forslag af IA.
Anbringender
Parterne har gentaget og uddybet deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
A har gjort gældende, at de omtvistede indsætninger på hans bankkonti beror på en aftale med IA om, at hans bankkonti skulle fungere som gennemstrømnings-/mellemregningskonto. En sådan fremgangsmåde må anses for så usædvanlig, at A har en skærpet bevisbyrde for, at indsætningerne i de tre indkomstår ikke er skattepligtig indkomst hos ham.
Af de grunde, der er anført af byretten, finder landsretten, at A ikke har løftet denne bevisbyrde. Den af A fremlagte afgørelse af 24. september 2021 fra Landsskatteretten vedrørende IA’s skattepligtige indkomst i 2016 og 2017 kan ikke føre til et andet resultat.
Herefter, og idet der heller ikke for landsretten er godtgjort noget grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 28. juni 2021 på grund af sagsbehandlingsfejl, tiltrædes det, at skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 med henholdsvis 447.507 kr., 656.809 kr. og 73.680 kr.
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at Skatteministeriets påstande om afvisning vedrørende spørgsmålet om omgørelse er taget til følge.
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.
Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 86.250 kr. til Skatteministeriet. De tilkendte omkostninger er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Landsretten skal A inden 14 dage betale 86.250 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.