Parter
Skatteministeriet Departementet
(v/advokat Steffen Sværke)
mod
A
(v/advokat Michael Serup)
Denne afgørelse er truffet af dommer J. Stausbøll.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 21. juni 2021.
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand:
Principalt: A skal betale gaveafgift med 130.710 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden fra den 17. april 2019, og indtil gaveafgiften betales.
Subsidiært: A skal betale gaveafgift med 148.710 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden fra den 17. april 2019, og indtil gaveafgiften betales.
Sagen har efter modtagelsen af svarskriftet været udsat på en afgørelse fra Højesteret, og A har efter Højesterets dom i sag BS40807/2022-HJR, taget bekræftende til genmæle.
Rettens begrundelse og resultat
Da A har anerkendt at skylde beløbet angivet i den principale påstand, afsiger retten dom efter Skatteministeriet Departementets påstand.
Efter sagens forløb og på baggrund af Højesterets omkostningsafgørelse i sag BS-40807/2022-HJR, finder retten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
THI KENDES FOR RET:
A skal betale gaveafgift med 130.710 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden fra den 17. april 2019, og indtil gaveafgiften betales.
Sagens omkostninger ophæves.