Parter
H1
(advokat Lasse Esbjerg Christensen
og advokat Mathias Kjærsgaard Larsen, prøve)
mod
Skatteministeriet
(advokat Sune Riisgaard)
Københavns Byret har den 21. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS38789/2018-KBH).
Landsdommerne Lene Jensen, Jesper Jarnit og Thomas Kloppenburg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, H1, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at selskabet er berettiget til genoptagelse af skatteansættelserne for indkomståret 2007 med henblik på at ændre fordelingen af nettofinansieringsudgifter mellem selskabets aktiviteter underlagt beskatning efter henholdsvis selskabsskatteloven, tonnageskatteloven og kulbrinteskatteloven, og at skatteansættelserne hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Anmodningen af 15. april 2013 fra H1 (om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007) var vedhæftet en mail af samme dato fra IK, (red.afdelingsbetegnelse.nr1.fjernet), H1, til PJ, SKAT. Af mailen fremgår bl.a.:
"Jævnfør SFL § 26 ønsker vi ligesom for indkomstårene 2008-2010 at søge om genoptagelse for indkomstår 2007 (se vedhæftet ansøgning).
Såfremt I har brug for yderligere dokumentation siger I bare til.
For en god ordens skyld, må du gerne bekræfte modtagelsen af denne anmodning."
I en mail af 15. april 2013 skrev PJ til IK:
"Som ønsket kvitteres hermed for modtagelse af jeres anmodning om genoptagelse.
Vi forventer at kunne drøfte sagen ved næste møde om 2008-2010 anmodningen, formodentlig primo maj."
Den 16. april 2013 sendte PJ på ny en mail til IK, hvori han anførte:
"Jeg har ganske kort gennemgået jeres anmodning om genoptagelse for 2007. I henviser til SFL § 26 som hjemmel for genoptagelsen. Jeg går ud fra, at vi er enige om, at den ordinære frist jf. § 26 stk. 2 er sprunget, og jeg formoder at jeres anmodning er begrundet i den forlængede ligningsfrist jf. SFL § 26 stk. 5?
Du må gerne bekræfte, om dette er tilfældet, og også gerne præcisere hvilke overvejelser, der fører til at I mener at I kan være omfattet af bestemmelsen."
I en mail af 23. april 2013 skrev IK til PJ:
"Jeg skylder dig lige et par tilbagemeldinger. For det første kan hverken IC eller IP deltage i møde den 13. eller 14. maj, så vi bliver nød til at finde en anden dato. Det er korrekt, at det er vores opfattelse at genoptagelsen af indkomstår 2007 er omfattet af den forlænget ligningsfrist jf. SFL § 26, stk. 5.
Vi får indhentet R1-revisions data og jeg regner med at kunne sende materialet samt vores begrundelse for at sagen kan omfattes af § 26, stk. 5 til jer i næste uge."
Den 7. marts 2014 påklagede H1 afgørelsen, der blev truffet af SKAT den 9. december 2013 vedrørende indkomståret 2007, til Landsskatteretten. I påklagen anførte H1 bl.a.:
"Det gøres gældende, at genoptagelsesanmodningen vedrørende indkomståret 2007 skal imødekommes af SKAT, og at der ved ansættelsen af selskabets kulbrinteindkomst (indkomst omfattet af skattelovens kapitel 2 og kapitel 3 A) skal henføres en del af selskabets nettofinansieringsudgifter.
Ændringen vil medføre en reduktion af selskabets kulbrinteindkomst på (red.valutabetegnelse.nr3.fjernet) 80.731.017, og en modsvarende forøgelse af selskabets almindelige skattepligtige indkomst. Der henvises til selskabets genoptagelsesanmodning af 15. april 2013, som er refereret i SKATs afgørelse side 1-2 for de beløbsmæssige konsekvenser."
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
H1 har yderligere anført bl.a., at selskabets genoptagelsesanmodning for indkomståret 2007 er omfattet af 6-års-fristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens § 3 B, idet bestemmelsens forarbejder samt retspraksis viser, at den udvidede genoptagelsesfrist gælder for alle former for kontrollerede transaktioner (transfer pricing-sager), herunder også internt i et selskab.
H1 har endvidere anført, at SKAT grundet de samtidige drøftelser mellem SKAT og selskabet om fordelingen af nettofinansieringsudgifterne for indkomstårene 2008-10 var bekendt med formålet med genoptagelsesanmodningen for indkomståret 2007.
Skatteministeriet har heroverfor anført, at det fremgår eksplicit af ordlyden af skattekontrollovens § 3 B, hvilke transaktioner som er omfattet af bestemmelsen. Transaktioner mellem forskellige enheder inden for et og samme selskab er således ikke omfattet, medmindre der foreligger et af de opregnede tilfældegrupper. Skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 1 og 2, omfatter transaktioner mellem kontrollerede "juridiske personer". Der kræves særskilt hjemmel, hvis en enhed, som ikke er en juridisk person (f.eks. den kulbrintebeskattede del af et selskab), skal sidestilles hermed. En sådan hjemmel eksisterer ikke.
Skatteministeriet har endvidere anført, at det ikke var SKATs opgave nærmere at overveje, om genoptagelsesanmodningen for 2007 kunne være udtryk for mere, end hvad der fremgik direkte af anmodningen. Det gælder navnlig ikke, når anmodningen kom fra en af Danmarks største virksomheder.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår, om H1 kan få genoptaget skatteansættelserne for indkomståret 2007 med henblik på at ændre fordelingen af nettofinansieringsudgifter mellem H1’s aktiviteter, der er underlagt beskatning efter henholdsvis selskabsskatteloven, tonnageskatteloven og kulbrinteskatteloven.
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringerne. For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4 (tidligere § 3 B) eller tonnaskattelovens § 13 udløber fristen dog i det sjette år efter indkomstårets udløb, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, jf. § 26, stk. 5.
Det fremgår af sagen, at H1 den 15. april 2013 indgav anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007. Det er ubestridt, at fristen for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, på dette tidspunkt var overskredet. Anmodningen var derimod indgivet inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Spørgsmålet for landsretten er derfor, om anmodningen om genoptagelse af 15. april 2013 opfylder betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Dette vil være tilfældet, hvis der med anmodningen er fremlagt nye oplysninger af retlig eller faktisk karakter vedrørende en kontrolleret transaktion, der er omfattet af dagældende skattekontrollovs § 3 B eller tonnageskattelovens § 13.
Anmodningen om genoptagelse af 15. april 2013 angår efter sin ordlyd flytning af nettofinansieringsudgifter fra H1 (selskabsbeskattede aktiviteter) til (red.afdelingsbetegnelse.nr2.fjernet) (kulbrintebeskattede aktiviteter) med et beløb på 80.731.017 USD. Der er i genoptagelsesanmodningen hverken henvist til skattekontrollovens § 3 B eller tonnageskattelovens § 13, men H1 har gjort gældende, at anmodningen skal læses i sammenhæng med disse bestemmelser.
Landsretten bemærker, at det følger af ordlyden af dagældende skattekontrollovs § 3 B, at bestemmelsen omfatter transaktioner mellem en skattepligtig og de parter, der er opregnet i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-6. Da genoptagelsesanmodningen af 15. april 2013 vedrører fordelingen af udgifter internt i H1 mellem enheder, der ikke er omfattet af stk. 1, nr. 1-6, falder anmodningen allerede af den grund uden for anvendelsesområdet for § 3 B.
Landsretten bemærker endvidere, at selvom H1 for en del af sin virksomhed er tonnagebeskattet og derfor omfattet af tonnageskattelovens § 13, stk. 2, angår genoptagelsesanmodningen af 15. april 2013 efter sin ordlyd og indhold ikke tonnageindkomsten. Det fremgår tværtimod af anmodningen, at den vedrører fordelingen af nettofinansieringsudgifter mellem den selskabsbeskattede indkomst og den kulbrintebeskattede indkomst. Denne fordeling af nettofinansieringsudgifter finder landsretten ikke er omfattet af tonnageskattelovens § 13, stk. 2.
Det forhold, at den ønskede fordeling af nettofinansieringsudgifter fra den selskabsbeskattede indkomst til den kulbrintebeskattede indkomst ifølge H1 vil få konsekvenser for den andel af selskabets finansieringsudgifter, der i henhold til den dagældende tonnageskattelovs § 12 skal henføres til den tonnagebeskattede indkomst, kan ikke føre til et andet resultat. Selv hvis det lægges til grund, at fordelingen vil få sådanne konsekvenser, har H1 således først fremlagt oplysning herom længe efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at der på tidspunktet for anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2007 allerede var drøftelser mellem H1 og skattemyndighederne om genoptagelse af skatteansættelserne for 2008-2010. Landsretten lægger i den forbindelse vægt på bl.a., at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at heller ikke genoptagelsesanmodningen for årene 2008-2010 vedrørte tonnageindkomsten.
Herefter, og da det, som H1 i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, finder landsretten, at der ikke inden for fristen den 1. maj 2013 er fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter om en kontrolleret transaktion omfattet af dagældende skattekontrollovs § 3 B eller tonnageskattelovens § 13. Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, er således ikke opfyldt.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal H1 i sagsomkostninger for landsretten betale 500.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Udover sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens karakter, omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal H1 inden 14 dage betale 500.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.