Dato for udgivelse
27 Feb 2024 12:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 Nov 2023 12:05
SKM-nummer
SKM2024.109.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-18455/2022-HBK
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder + Virksomheder + Indberetning, regulering og efterangivelse + Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Selvangivelse - Indberetning - Indkomst
Resumé

Sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017-2018 var forhøjet med lidt over 1.5 mio. kr. på baggrund af en række indsætninger på hans private konti og privat afholdte udgifter i et selskab, hvor sagsøger i dele af de omhandlende indkomstår var hovedaktionær og direktør.

Med henvisning til, at den selvangivne indkomst i indkomstårene var beskeden sammenholdt med den samlede sum af indbetalinger og indsætninger, fandt retten, at det påhvilede sagsøger at godtgøre, at de indsatte beløb hidrørte fra beskattede midler.

Retten fandt, at sagsøgers forklaringer, der for nogle af beløbene var divergerende, ikke var understøttet af objektive kendsgerninger, og det var således ikke godtgjort, at beløbene, der var tilgået sagsøgers konti, ikke var omfattet af den skattepligtige indkomst. 

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet. 

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Skatteforvaltningsloven § 48

Henvisning

Den Juridiske vejledning, 2024-1, - C.C.2.1.2.1

Redaktionelle noter

Dommen er anket til Østre Landsret.

Appelliste

Parter

A

(advokat Tony Wendt)

mod

Skatteministeriet

(advokat Anne Laursen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Peder Johs. Christensen.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 23. marts 2022 af sagsøgeren, A, mod sagsøgte, Skatteministeriet, vedrører spørgsmål om sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2017 og 2018 og angår flere beløb, der er indsat på sagsøgerens bankkonti og endvidere flere udgifter, der er afholdt privat i selskabet G1-virksomhed.

Sagsøgeren har principalt fremsat påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for 2017 nedsættes med 462.281 kr. og for 2018 nedsættes med 1.003.755 kr.

Subsidiært har sagsøgeren påstået sagen hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på, at sagsøgerens skattepligtige indkomst nedsættes med et mindre beløb for 2017 og 2018.

Sagsøgte har påstået frifindelse.  

Oplysningerne i sagen

Fra den 1. oktober 2017 til den 30. august 2019 var sagsøgeren indehaver af anparterne i G1-virksomhed, der blev stiftet den 1. april 2015 af sagsøgerens bekendte, PM. Sagsøgeren, der havde lånt PM selskabskapitalen på 50.000 kr., blev ansat som (red.proffesion.nr.1.fjernet) i selskabet. Den 1. oktober 2017 erhvervede sagsøgeren anparterne i selskabet, og fra den 10. oktober 2017 til den 27. april 2019 var sagsøgeren også selskabets direktør. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 11. januar 2022.

I 2017 og 2018 modtog sagsøgeren ikke løn fra G1-virksomhed, og ifølge sagsøgerens egne oplysninger til skattevæsenet udgjorde hans indkomst for de pågældende år henholdsvis 39.926 kr. og 39.800 kr. For begge år var beløbene relateret til overskud af virksomhed/udlejningsejendom.  

Ved Skattestyrelsens afgørelse af 5. januar 2021 blev sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2017 og 2018 forhøjet med henholdsvis 516.056 kr. og 1.053.755 kr. Afgørelsen blev den 23. december 2021 stadfæstet af Skatteankenævn Vestsjælland dog med den ændring, at den skattepligtige indkomst for 2018 blev nedsat med 50.000 kr. til 1.003.755 kr.   

Skatteankenævnets afgørelse indeholder en nærmere gennemgang af et større antal beløb, der er indsat på sagsøgerens bankkonti sammenholdt med de forklaringer, som sagsøgeren har givet skattemyndighederne om baggrunden for indsætningerne. Det fremgår af Skattestyrelsens og skatteankenævnets afgørelser, at sagsøgeren har oplyst, at indsætningerne bl.a. omfatter betalinger for lån af (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) til G1-virksomhed, mellemregninger med selskabet, tilbagebetalinger af lån ydet til PM og selskabets betaling for materialer, som sagsøgeren havde indkøbt til brug for selskabets virksomhed.  

I beløbene indgår bl.a. 285.000 kr., som G2-virksomhed har udbetalt til G1-virksomhed i erstatning for en maskine, (red.maskine.nr1.fjernet) (red.varemærke.nr3.fjernet), der blev stjålet den 17. januar 2017. Sagsøgeren har herom oplyst, at erstatningen rettelig tilkom ham, idet maskinen tilhørte sagsøgeren, der havde udlånt maskinen til G1-virksomhed. Erstatningssummen blev dog stående hos selskabet som et tilgodehavende for sagsøgeren.

Der er under sagen fremlagt en årsrapport for G1-virksomhed med tilhørende specifikationer for perioden fra den 1. oktober 2017 til den 30. september 2018. I specifikationerne er der for 2017/2018 bl.a. angivet "Mellemregning med selskabsdeltager 214.041."

Der er endvidere fremlagt en række bilag i form af kopi af en kontrakt vedrørende en byttehandel mellem sagsøgeren og G3-virksomhed, notat vedrørende nogle (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet), udskrifter af sagsøgerens bankkonti, kontobevægelser, kopi af en faktura vedrørende sagsøgerens køb af forskellige varer fra firmaet G4-virksomhed til en samlet købspris på 194.025 kr. samt kopi af sagsøgerens årsopgørelser for indkomstårene 2017 og 218.  Der er også fremlagt kopi af en faktura af 27. oktober 2004 udstedt til LL vedrørende levering af en maskine, Optimas Paver Laying. Kopien er forsynet med en håndskreven påtegning om overdragelse til sagsøgeren i 2011.    

Forklaringer

Sagsøgers forklaring

A har forklaret bl.a., at han ikke laver så meget mere. Han lever af sine udlejningsejendomme. Han var i en periode flyttet fra Danmark. Han har tidligere været ansat i forsvaret, og han har også kørt lastbil i udlandet for forsvaret. Han har boet i Y1-kontinent, og han flyttede hjem til Danmark i forbindelse med Covid-19. Mellemregningen, der er angivet i specifikationerne til årsregnskabet for G1-virksomhed, opstod, da han solgte sin betonvirksomhed.  

PM og sagsøgeren blev i sin tid enige om at starte et firma. Sagsøgeren udlånte (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) til virksomheden, og han udlånte bl.a. en (red.maskine.nr1.fjernet) (red.varemærke.nr3.fjernet). Sagsøgeren kender indehaveren af G3-virksomhed, og de har foretaget en byttehandel som anført på kontrakten, ekstrakten side 55. Sagsøgeren fik en (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet) af mrk. (red.varemærke.nr1.fjernet) og gav i bytte en motorcykel, en båd og et såsæt. Han har indkøbt reservedele til reparation og udskiftning af dele på en maskine, og indkøbene er vist på fakturaen, ekstrakten side 56. G3-virksomhed har vurderet (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet), således som det fremgår af opgørelsen på ekstraktens side 57. Angivelsen på ekstraktens side 58 vedrører en (red.varebeskrivelse.nr.3.fjernet) og tre (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet) af mrk. (red.varemærke.nr2.fjernet), (red.varemærke.nr1.fjernet) 190 (red.varemærke.nr1.fjernet) og 190 (red.varemærke.nr1.fjernet). (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet)ne tilhørte sagsøgeren. G2-virksomhed har udbetalt erstatning for (red.maskine.nr1.fjernet) i overensstemmelse med opgørelsen som anført på ekstraktens side 59. Sagsøgeren har solgt (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) til G5-virksomhed som angivet på ekstraktens side 61 og 62.  

Sagsøgeren og PM havde et personligt låneforhold. Sagsøgeren har leget bank for firmaet G1-virksomhed, og han har været kassekredit for firmaet. Sagsøgeren har lagt ud for virksomheden til indkøb af materialer. Kvitteringerne for indkøbene ligger i virksomheden. Sagsøgeren har også lånt penge til virksomheden. Sagsøgeren har bank i Danmark og i udlandet.

Vidneforklaringer

PM har forklaret bl.a., at han kender A fra deres yngre dage. A spurgte vidnet, om han ville være direktør i selskabet G1-virksomhed. Forevist ekstraktens side 102 og side 108 forklarede vidnet, at det anførte om en mellemregning med en selskabsdeltager ikke har noget med vidnet at gøre. Den 20. oktober 2017 ophørte A's og vidnets samarbejde. Der har ikke på noget tidspunkt været nogen mellemregninger mellem virksomheden og A. Vidnet har ikke modtaget oplysninger herom. Vidnet kender ikke noget til nogle (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) og udlån heraf, herunder en (red.maskine.nr1.fjernet)-maskine. Vidnet var ikke involveret aktivt i firmaet. Han ved ikke, om der er foretaget udlån, og han har ikke kendskab til at en maskine skulle være stjålet. Vidnet har ikke modtaget nogen forsikringssum. Vidnet udskrev fakturaer og modtog penge, der gik ind på firmaets konto.

PL har forklaret bl.a., at han er indehaver af G3-virksomhed. Han kender A, der var en af vidnets kunder. Vidnet har udarbejdet den købekontrakt, der er vist på ekstraktens side 55, mellem A og G3-virksomhed. Vidnet har underskrevet kontrakten. Vidnet er helt sikker på, at byttehandlen ifølge kontrakten har fundet sted, men han kan ikke huske hvornår. Vidnet har handlet meget med A's far, som var en forholdsvis fast kunde hos G3-virksomhed. De handlede med (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet), og A's far købte en (red.varebeskrivelse.nr.3.fjernet) hvert 5. år. A var nogle gange med sin far, når der blev handlet.

På ekstraktens side 57 er vist en vurdering af (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) foretaget hos A. Vidnet kan ikke huske om han har foretaget vurderingen. Vidnet vurderer sådanne (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet), der er anført på bilaget.

Parternes synspunkter

Sagsøgers advokat har i et påstandsdokument anført:

"A havde privat stillet sin maskine, (red.maskine.nr1.fjernet) (red.varemærke.nr3.fjernet), til rådighed for G1-virksomhed, CVR-nr. (red.cvrnr.nr1.fjernet) (herefter "Selskabet"). Låneforholdet var reguleret af en mundtlig aftale. Erstatningssummen udbetalt til Selskabet, tilkom rettligt A. Derfor er udbetalinger fra Selskabet vedrørende inddækning af

A's krav ikke skattepligtig. Bevisbyrden er hermed løftet.

Efter A indtrådte som direktør og anpartshaver i Selskabet, afholdt han på vegne af Selskabet en række omkostninger til indkøb af sten og nødvendige materialer til brug for Selskabets produktion. Disse omkostninger var fradragsberettigede driftsomkostninger, hvorfor Selskabets godtgørelse af A for disse omkostninger er skattefri.

Det har formodningen imod sig, at indkøb af denne type aktiver/løsøre (sten m.v.) er til privat brug. Derimod er der tale om erhvervsmæssige udgifter, som er afholdt som led i virksomhedens drift af en lønmodtager. Det bemærkes i den forbindelse, at der tillige ikke efter det oplyste er sket lønomlægning af A's direktørløn, der kan begrunde et modregningsforbud og dermed en skattepligt for A, jf. LL § 9, stk. 4. Refusion af udlæggene er ikke skattepligtig.

A's salg af sit private indbo, herunder bl.a. (red.maskine.nr1.fjernet) (red.varemærke.nr3.fjernet), er skattefritaget. Bevisbyrden er løftet for, at A havde ejerskabet over de solgte aktiver. Det af Skatteankenævn Vestsjællands afgørelse af 23. december 2021 s. 20, anførte vedrørende, at overdragelsen af (red.maskine.nr1.fjernet) (red.varemærke.nr3.fjernet) var sket uden datering samt angivelse af handelspris, kan ikke føre til et andet resultat.

(red.varemærke.nr1.fjernet) traktoren tilhørte A privat fra 2009 frem til salget i 2018. Det er dokumenteret i form af bl.a. købsaftalen af 19. august 2009 og fakturanr. 6402 af 18. december 2018. Derfor salgsprovenuet på kr. 395.000 skattefrit.

Forholdene om at traktoren ikke har været synet eller haft nummerplader er begrundet i driftsmæssige hensyn, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

A's salg af (red.bilmodel.nr1.fjernet) til Selskabet samt salg af en række (red.varebeskrivelse.nr.4.fjernet) til G6-virksomhed, CVR-nr. (red.cvrnr.nr2.fjernet), er skattefritagne dispositioner, da der er tale om salg af hans private aktiver. Det understøttes af fremlagte vurderingsrapporter, at A overdrog pågældende aktiver som forklaret over for Skatteankenævn Vestsjælland.

A har fremlagt en række bilag med forklaringer som redegør for A's dispositioner. Der er tale om ligefrem bevisbyrde, i modsætning til omvendt bevisbyrde, og Skatteministeriet har ikke løftet sin bevisbyrde.

PUNKT 1, 24, 25, 26 OG 27 - Mellemregning med G1-virksomhed A var berettiget til at lægge ud for Selskabet og efterfølgende godtgøres skattefrit for sine udlæg. Disse udlæg er bl.a. dokumenteret i form af mellemregningen i årsregnskabet for 2017/2018 (bilag 3) og nærmere udspecificeret i Specifikationer til Årsregnskab 2017/2018 (Bilag 4, side 7).

Overførslen den 8. marts 2017 skal behandles som lån til en medarbejder, og skal alene beskattes af værdien af fordelen ved sådan et lån.

PUNKT 3, 9, 17, 19, 35 og 41 - (red.maskine.nr1.fjernet)

På side 8, afsnit 5 og 6, i svarskriftet fremhæver Skatteministeriet selskabslovens § 127, stk. 2, hvorefter aftaler senere skal dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.

Aftalen om udlån af maskinen, (red.maskine.nr1.fjernet) (red.varemærke.nr3.fjernet), mod betaling var en af flere løbende mellemværender mellem Selskabet og A på sædvanlige vilkår. Selskabet holdt sine omkostninger nede ved ikke at skulle bruge likvider til køb af sådan en maskine. Det er heller ikke usædvanligt, at mindre selskaber benytter direktørens/anpartshaverens private aktiver for at holde omkostningerne nede.

PUNKT 62 - salg af diverse (red.varebeskrivelse.nr.4.fjernet)

Det er ikke usædvanligt ikke at være i besiddelse af kvitteringer for gamle genstande eller genstande, som er købt ud af et konkursbo.

PUNKT 63 - salg af (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet)

Skatteministeriet efterlyser en mere læselig kontrakt af (red.varemærke.nr1.fjernet) traktoren. Fakturaen er gammel og derfor lettere afbleget, det er dog muligt at aflæse både stel-nummer, mærke og model.

Det manglende kontonummer har ingen relevans, da salget er privat.

Det følger af BEK nr. 1643 af 17/12/2018 Bekendtgørelse om registrering af køretøjer at en (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet) eller blokvogn som nævnt i § 3 i lov om registrering af køretøjer skal ikke registreres. En (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet) eller blokvogn som nævnt i § 4 i lov om registrering af køretøjer skal registreres som godkendt og forsynes med nummerplade, før traktoren eller blokvognen tages i brug på færdselslovens område. En gammel (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet) som kun befinder sig på gården behøver derfor ikke at være registreret. Det forklarer således hvorfor A ikke var registreret og derfor bør det mest relevante dokument i nærværende spørgsmål, være den allerede fremlagte salgskontrakt i bilag G.

Det er dokumenteret, at A var ejer af traktoren inden den blev solgt til G6-virksomhed. Skatteministeriet har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at det indsatte beløb kr. 395.000 er skattepligtigt.

Sammenfattende

A har løftet bevisbyrden for, at der kan ske nedsættelse af de af Skatteankenævn Vestsjællands foretagne skatteansættelser, idet A har fremlagt behørig dokumentation til støtte for, at der er sket skattefritagne dispositioner på vegne af selskabet, hvorfor der ikke er grundlag for en antagelse om, bevisbyrden skal vendes som følge af, at den indsendte dokumentation ikke er blevet fundet fyldestgørende. A har forsøgt at bidrage til at dokumentere de foretagne dispositioner ved at fremlægge de dokumenter m.v., der indgik i pågældende handler og dispositioner.

Skatteministeriet har ikke løftet bevisbyrden for, at A's allerede fremlagte dokumentation, er mangelfuld eller ikke er fyldestgørende."

Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument anført:

"Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gør Skatteministeriet overordnet gældende, at A er skattepligtig af de i sagen omhandlende indsætninger på bankkonti og privat afholdte udgifter i selskabet G1-virksomhed, jf. statsskattelovens § 4.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler A at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler A at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer) for indkomståret 2017, og skattekontrollovens § 2, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer) for indkomståret 2018.

Konstateres en indtægtskilde, eller konstateres det, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, der ikke ses at være selvangivet, kan den skattepligtige indkomst forhøjes, jf. fx UfR 2011.1599H og UfR 2009.163H.

Der er for A i indkomståret 2017 og 2018 ikke indberettet nogen lønindkomst, jf. bilag A og B, men alene ca. 40.000 kr. pr. år i overskud af virksomhed/udlejningsejendom.

I samme periode har Skattestyrelsen konstateret 20 indsætninger på A's bankkonti, jf. bilag 1, s. 3-5, og bilag C, hvor de gule markeringer i dokumentet er lavet under sagsbehandling hos Skattestyrelsen. Efter Skatteankenævn Vestsjællands nedsættelse i indkomståret 2018 (bilag 1, s. 22) er forhøjelsen opgjort til 516.056 kr. for indkomståret 2017 og 1.003.755 kr. for indkomståret 2018 (bilag 1, s. 2). Der er ikke sammenhæng mellem A's indtægtsforhold på ca. 40.000 kr. pr. år og størrelsen/omfanget af indsætningerne på hans bankkonti.

Det påhviler under disse omstændigheder A at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. også UfR 2009.163H. Ellers må det lægges til grund, at indsætningerne er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4.

A's forklaringer skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. fx UfR 2009.163H, UfR 2009.476/2H, UfR 2011.1599H og SKM2021.115.HR.

A har ikke løftet denne bevisbyrde. Han har således ikke dokumenteret, at de modtagne beløb ikke er skattepligtig indkomst, og ministeriet skal derfor frifindes.

A er fremkommet med nogle forklaringer om de enkelte indsætninger, men forklaringerne er udokumenterede. Hans forklaringer behandles én for én i det følgende.

3.1.1 Punkt 1, 24, 25, 26 og 27 - påstået mellemregning med G1-virksomhed

A modtog i 2017 fem indbetalinger på sin bankkonto (bilag C):

•       8. marts 2017, 25.000 kr., med teksten "G1-virksomhed"

•       24. oktober 2017, 32.000 kr. med teksten "Bgs G1-virksomhed tak for lån"

•       november 2017, 42.500 kr. med teksten "Bgs A"

•       9. november 2017, 36.000 kr. med teksten "Bgs kontant udlån"

•       27. november 2017, 23.495 kr. med teksten "Bgs G1-virksomhed ud"

I alt beløber indsætningerne sig til 158.995 kr.

A er skattepligtig af indbetalingerne, jf. statsskattelovens §

4.

For Skattestyrelsen var A's bemærkning angående alle disse indsætninger, at det var "Mellemregning G1-virksomhed", dvs. mellemregninger med G1-virksomhed. Han har til støtte herfor henvist til

den fremlagte årsrapport (bilag 3) og specifikationen til årsrapporten (bilag 4).

A gør i stævningen, s. 3, sidste afsnit, gældende, at han har afholdt udgifter til sten eller i øvrigt nødvendige materialer til brug for produktionen i G1-virksomhed i perioden efter, at han blev indsat som direktør og overtog anparterne. A gør gældende, at der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, som han har afholdt på vegne af selskabet. Der er ikke fremlagt nogen dokumentation for forklaringen.

Dertil kommer, at A i stævningen, s. 2, afsnit 4, gør gældende, at han løbende havde udlæg eller direkte lån til/på vegne af PM, og at parterne ikke gjorde noget ud af at dokumentere disse udlæg eller lån, idet de var venner og havde et stående samarbejde.

Der er ikke fremlagt dokumentation for nogen af forklaringerne, der i øvrigt er indbyrdes uforenelige.

A har hverken ved henvisning til den fremlagte årsrapport

(bilag 3) eller specifikation til årsrapporten (bilag 4) godtgjort, at der er tale om mellemregninger med G1-virksomhed.

Af årsrapporten, bilag 4, note 8, fremgår mellemregning med selskabsdeltager med 404.065 kr. for regnskabsåret 2016/2017 og 214.041 kr. for regnskabsåret 2017/2018. Af bilag 1, s. 5-7, er fremlagt en mellemregningskonto fra G1-virksomhed’ bogføring.

For så vidt angår indbetalingen den 8. marts 2017 på 25.000 kr. konstateres det, at dette beløb fremgår af den fremlagte mellemregningskonto (bilag 1, s. 5-7). Det fremgår ikke af mellemregningskontoen, at A tilbagefører beløbet den 15. oktober 2017, som ellers anført af A i replikken s. 3, afsnit 2. Dertil kommer, at A ikke var ejer eller direktør i selskabet den 8. marts 2017 (bilag 2), og det er udokumenteret, at han på dette tidspunkt har haft en mellemregningskonto med selskabet. A har ikke fremlagt lånedokumenter eller andet, der understøtter, at der er tale om lån til eller fra selskabet, hvorfor der er tale om skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

De resterende ovenfor nævnte indsætninger til A's bankkonto i 2017, henholdsvis den 24. oktober 2017, den 1. november 2017, den 9. november 2017 og den 27. november 2017 fremgår ikke af

den fremlagte mellemregningskonto (bilag 1, s. 5-7).

Det er således ikke dokumenteret, at der er tale om mellemregninger.

Desuden er der ikke fremlagt dokumentation for, at A har afholdt udgifter til sten eller øvrigt materiale til brug for produktionen i G1-virksomhed i perioden efter, at han blev indsat som direktør og overtog anparterne. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger afholdt på vegne af selskabet, f.eks. kvitteringer eller overførselsdokumentation for betalinger for sten. Driftsomkostninger skal dokumenteres, jf. UfR 2004.1516 H.

Videre er det ikke dokumenteret, at A havde udlæg eller direkte lån til/på vegne af PM. Låneforhold skal dokumenteres ved objektive kendsgerninger, jf. fx UfR 2011.1599 H, og den bevisbyrde er ikke løftet. Der er ingen dokumentation for det påståede låneforhold.

Samlet set er ingen af de skiftende forklaringer dokumenteret.

På denne baggrund er det ikke godtgjort, at indsætningerne på A's bankkonto vedrører tilbagebetaling af mellemregning med selskabet eller i øvrigt er A's indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor indsætningerne udgør skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

3.1.2 Punkt 2 og 15 - påståede kontante indbetalinger

A's kontoudtog, bilag C, viser to kontante indbetalinger i 2017:

•       7. april 2017, 40.000 kr.

•       4. august 2017, 35.000 kr.

A er skattepligtig af de kontante indbetalinger, jf. statsskattelovens § 4.

A har ikke dokumenteret, at indbetalingerne er hans skatteansættelse uvedkommende. A har givet uforenelige og udokumenterede forklaringer. Til Skattestyrelsen har A forklaret, at beløbene stammer fra salg af private effekter (bilag 1, s. 8). A har ikke fremlagt dokumentation. Til Skatteankestyrelsen har

A forklaret, at beløbene hidrører fra private overførsler og indsætninger, som stammer fra tidligere kontante hævninger (bilag 1, s.

16).

Der er tale om to betydelige beløb, hvor det naturligvis vil kunne såvel huskes som dokumenteres, hvad indsætningerne skyldes. Hver af indsætningerne svarer jo i sig selv til A's selvangivne årlige indkomst.

For så vidt angår hans forklaring om, at det er indsætning af tidligere hævede kontantbeløb, så ses der ikke at være foretaget kontanthævninger umiddelbart før indsætningerne, ligesom det ikke anses for godtgjort, at beløbene stammer fra hævninger foretaget lang tid forinden indsætningerne. A har ikke vist nogen sammenhæng, der dokumenterer, at de indsatte kontante beløb stammer fra tidligere hævede kontanter. Det er til fulde hans bevisbyrde.  

For så vidt angår forklaringen om, at beløbene stammer fra salg af private effekter, er der ikke nogen dokumentation for, hvad han skulle have solgt, f.eks. kvitteringer, salgsdokumenter eller andet, der viser udbud af private effekter til salg, indgåelse af købsaftaler og overførsel af penge.

Hertil kommer, at A's skiftende forklaringer ikke kan tillægges bevismæssig værdi, jf. fx SKM2017.407.ØLR, SKM2013.389.ØLR og Østre Landsrets dom af 23. august 2023, BS-25406/2022-OLR (utrykt).

De kontante indbetalinger udgør således skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4.

3.1.3 Punkt 13 og 16 - påståede genindsatte hævninger

Af kontoudtog for A, bilag C, fremgår endvidere følgende indsætninger:

•       3. august 2017, 13.775 kr. med teksten (red.fakturanr.nr.1.fjernet)

•       9. august 2017, 40.000 kr. med teksten (red.fakturanr.nr.2.fjernet)

A er skattepligtig af indsætningerne, jf. statsskattelovens §

4.

A har til Skattestyrelsen for så vidt angår dokumentationen bemærket, at han "ikke kan finde disse" (bilag 1, s. 8, afsnit 4).

Til Skatteankestyrelsen har A oplyst, at indsætningerne hidrører fra private overførsler, som stammer fra, at han tidligere har gennemført kontante hævninger. Dertil har A forklaret, at han ikke længere har adgang til kontoudtog for indkomståret 2017, hvorfor han derved ikke kan dokumentere, at de to beløb er overført fra hans egne konti (bilag 1, s. 8, afsnit 4).

Forklaringen er usammenhængende. Det er ikke undskyldeligt, at han ikke kan tilgå sine kontoudtog fra 2017, jf. A's forklaring bilag 1, s. 8, afsnit 4, og der er ingen dokumentation for, at han skulle være afskåret fra at få adgang hertil, f.eks. ved kontakt til sin (evt. daværende) bank. Han blev endda spurgt hertil i 2019, dvs. blot to år efter overførslerne.

A har ikke godtgjort, at indsætningerne hidrører fra private overførsler, som stammer fra, at han tidligere har gennemført kontante hævninger. Der er ingen forklaring på, hvorfor A skulle have hævet og genindsat beløb, og der er ingen dokumentation for, at det skulle forholde sig sådan, særligt henset til, at han ikke kan pege på, hvornår beløbene skulle være hævet, og idet der således ikke er nogen tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng.

Overførelsesteksten indikerer, at overførslerne stammer fra konti, der ikke tilhører A. Der er således ingen dokumentation, der understøtter forklaringerne om, at indsætningerne skulle stamme fra private overførsler.

Som ovenfor anført skal forklaringer understøttes af objektive kendsgerninger, ligesom A's skiftende forklaringer gør, at disse ikke kan tillægges bevismæssig værdi, jf. SKM2017.407.ØLR, SKM2013.389.ØLR og Østre Landsrets dom af 23. august 2023, BS25406/2022-OLR (utrykt).

Indsætningerne udgør derfor skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4.

3.1.4 Punkt 3, 9, 17, 19, 35 og 41 - påståede indtægter vedr. (red.maskine.nr1.fjernet)

(red.varemærke.nr3.fjernet)

Af A's bankkonti fremgår endvidere følgende indsætninger (bilag C og H):

•       30. juni 2017, 35.000 kr. med teksten "PM" (bilag C)

•       17. maj 2017, 50.000 kr. med teksten "Fors" (bilag C)

•       16. august 2017, 50.000 kr. med teksten "tak for lån" (bilag C)

•       7. september 2017, 35.000 kr. med teksten "Bgs PM" (bilag C)

•       7. maj 2018, 50.000 kr. med teksten "PM" (bilag C)

•       16. juli 2018, 83.750 med teksten "PM (red.kontonr.nr1.fjernet)" (bilag H)

Indsætningerne beløber sig samlet til 303.750 kr.

A har ikke dokumenteret, at indbetalingerne er hans skatteansættelse uvedkommende. A har også her afgivet indbyrdes uforenelige forklaringer om indsætningerne.

For så vidt angår indsætningerne den 30. juni 2017, 16. august 2017, 7. september 2017 og 7. maj 2018, har A til Skattestyrelsen oplyst, at der er tale om mellemregning/lån med tidligere ejer af G1-virksomhed og A, jf. bilag 1, s. 3-5. For så vidt angår indsætningen den 17. maj 2017 har A til Skattestyrelsen oplyst, at det vedrørte aconto vedrørende "udbetaling af materiel", og for så vidt angår indsætningen den 16. juli 2018 har A oplyst, at denne var acontobetaling vedrørende stjålet materiel/mellemregning G1-virksomhed, jf. bilag 1, s. 3-5.

Til Skatteankestyrelsen har A vedrørende de ovennævnte indsætninger oplyst, at det er betalinger for PMs lån af "(red.maskine.nr1.fjernet) (red.varemærke.nr3.fjernet)", som han gør gældende at have ejet (bilag  1, s. 8, 6. afsnit).

I stævningen, s. 3, afsnit 6, gør A gældende, at han har stillet privat løsøre til rådighed for selskabet G1-virksomhed, herunder at han udlånte en (red.maskine.nr1.fjernet) til selskabet. A har endvidere anført, at denne aftale var reguleret ved en mundtlig aftale.

I stævningen anfører A endvidere, at en (red.maskine.nr1.fjernet) (red.varemærke.nr3.fjernet) blev stjålet i 2017, hvorfor denne blev erstattet ved erstatning fra G2-virksomhed på 285.000 kr. (bilag 5). I henhold til G2-virksomheds værdiansættelse indtrådte skaden, dvs. tyveriet, den 17. januar 2017 (bilag 5). Af bilaget følger det, at erstatningen er udbetalt til G1-virksomhed. A anfører, at beløbet rettelig tilkom ham, men i stedet for at udbetale beløbet, blev beløbet stående i G1-virksomhed som et tilgodehavende til A, jf. stævningen, s. 2, afsnit 3.

Forklaringerne er indbyrdes uforenelige og kan ikke tillægges bevismæssig værdi, jf. fx SKM2017.407.ØLR og SKM2013.389.ØLR. Hertil kommer, at forklaringerne ikke understøttes af bilagsmaterialet i sagen.

Der er ingen dokumentation for de påståede mellemregninger og/eller udlån af maskinen, endsige for at A overhovedet har ejet maskinen.

Som dokumentation for ejerskabet til maskinen har A for Skattestyrelsen fremlagt en faktura fra G4-virksomhed (Bilag E) dateret den 5. maj 2011, hvoraf fremgår arbejdsløn og diverse reservedele. Fakturaen indeholder ingen oplysninger om, på hvilken maskine delene er monteret. Endvidere har A fremlagt bilag 9, som er et dokument fra G3-virksomhed med overskriften "Vurdering af (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) hos A. D. 28/5-2013". Af dokumentet fremgår prissætning af flere forskellige køretøjer og (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet), f.eks. "(red.maskinemodel.nr1.fjernet), 345.000 kr."

For Skatteankestyrelsen har A til støtte for, at han skulle være ejer af maskinen, fremlagt bilag D. Af bilaget ses det, at en anden person i 2004 har købt en "(red.maskinemodel.nr2.fjernet)". På fakturaen er der med håndskrift skrevet, at maskinen er overdraget til A i 2011 i forbindelse med virksomhedsophør. Der fremgår ingen nærmere oplysninger om, hvornår i 2011 maskinen er overdraget, ligesom der ikke fremgår en pris.  

Dokumenterne beviser ikke, at A har ejet en (red.maskine.nr1.fjernet).

Maskinen blev efter det oplyste stjålet den 17. januar 2017, mens den var i PMs besiddelse og erstattet af G2-virksomhed med 285.000 kr., jf. ovenfor og bilag 5. A har til Skatteankestyrelsen, bilag 1, s. 16 oplyst, at PM på tidspunktet for udbetalingen af forsikringen var ejer og direktør i G1-virksomhed, hvorfor PM, ifølge A, modtog erstatningen og udbetalte den til A over flere rater. Der er ingen dokumentation for, at maskinen skulle tilhøre A. Forsikringsforholdene og udbetalingen af erstatningen tyder tværtimod på, at den ikke har tilhørt ham. Ifølge bilag 5 blev erstatningen jo udbetalt til G1-virksomhed.

Der ses heller ingen tidsmæssig sammenhæng mellem forsikringsopgørelsen og de indsætninger, der ses på A's konti. Der går således mere end et år fra første til sidste overførsel, og overførslerne stemmer ikke beløbsmæssigt med maskinens værdi.

Desuden er det ikke dokumenteret, at betalingerne fra 30. juni 2017 og fremefter skulle være lejebetalinger for denne maskine, når maskinen blev stjålet i januar 2017. I øvrigt ville lejebetalinger i sig selv være skattepligtig indkomst.

For så vidt angår den påståede mundtlige aftale om udlån følger det af selskabslovens § 127, stk. 2, at:

"Aftaler, som indgås mellem en enekapitalejer og kapitalselskabet, er kun gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende."

En mundtlig aftale mellem selskabet og enekapitalejeren er således ikke gyldig, hvis den ikke kan dokumenteres. Der er ikke fremlagt dokumentation, der understøtter, at A skulle have udlånt maskinen til selskabet.

Der er heller ikke fremlagt lejekontrakt, lånedokumenter eller anden dokumentation for udlejning af maskinen til PM.

A's oplysninger og forklaringer om indsætningerne har ingen bevismæssig værdi, og de er ikke støttet på objektive kendsgerninger. Desuden har A ikke forholdt sig til Skatteministeriets opfordring D (duplikken s. 3, afsnit 1), hvor han opfordres til at redegøre for, hvilke indsætninger, han gør gældende, udgør lejebetalinger og hvilke, han gør gældende, udgør forsikringsudbetalinger. Den manglende besvarelse af opfordring D skal komme A processuelt til skade. Den manglende præcisering illustrerer, at intet af det forklarede er dokumenteret ved objektive kendsgerninger, og A er derfor skattepligtig af indsætningerne, jf. statsskattelovens § 4.

3.1.5 Punkt 62 - påståede salg af diverse (red.varebeskrivelse.nr.4.fjernet)

Den 28. december 2018 modtog A en indbetaling på 327.500 kr. fra G6-virksomhed (bilag H, F1-bank).

A har ikke godtgjort, at indbetalingen er hans skatteansættelse uvedkommende.

A har for Skattestyrelsen fremlagt faktura 6403 af 8. december 2018, bilag 8. Af fakturaen fremgår, at der er solgt diverse (red.varebeskrivelse.nr.4.fjernet) til G6-virksomhed. Herudover fremgår det, at beløbet skal overføres til F1-bank, uden at der er angivet et kontonummer.         

Til Skattestyrelsen har A endvidere oplyst, at det angår ting, som han har haft i lang tid, og at han derfor ikke er i besiddelse af købskvittering. Dertil har A oplyst, at han har været i retten vedrørende en del af tingene i forbindelse med, at hans far gik konkurs i 2012, jf. bilag 1, s. 9-10.

Af stævningen, s. 2, sidste afsnit, følger det, at A brugte en del tid på at skrue på gamle biler, (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet) og landbrugsmateriel, og at han generelt ikke var optaget af at dokumentere sine køb fra f.eks. G7-virksomhed, markeder eller maskinforretninger. Endvidere følger det, at A, når han havde istandsat tingene, byttede eller solgte dem via G7-virksomhed.

Salg af privat indbo er som udgangspunkt skattefrit, men det er op til skatteyderen at bevise, at det er, hvad der har været tale om. Det skal bevises ved objektive kendsgerninger, jf. SKM2013.748.VLR (byrettens dom SKM2012.589.BR).

Denne bevisbyrde har A ikke løftet. Henset til beløbets størrelse er det helt usædvanligt, at der ikke er nogen specifikationer af, hvad der er solgt, og fakturaen er på ingen måde tilstrækkeligt bevis.

Fakturaen (bilag 8) viser således ikke, hvilke (red.varebeskrivelse.nr.4.fjernet) der er solgt, ligesom værdiansættelsen ej heller fremgår. Der er ingen dokumentation for, at det skulle være indbo erhvervet fra hans fars konkursbo. Derudover er der gået mere end tre år fra opgørelsen i forbindelse med retssagen, jf. bilag 1, s. 9- 10, til fakturaen, bilag 8, der er udstedt i 2018. Der ses derfor ikke nogen tidsmæssig sammenhæng mellem salg og den fremlagte opgørelse. Dertil kommer, at det fremgår af bilag 1, s. 10, afsnit 3, at alene en del af det solgte skulle være tingene fra opgørelsen.

Endelig bemærkes, at A i stævningen, s. 4, afsnit 2, for så vidt angår salg af privat indbo gør gældende, at blandt andet (red.maskine.nr1.fjernet) (red.varemærke.nr3.fjernet) skulle være en del af det indbo, som blev solgt privat. Af ovennævnte pkt. 3.1.4 følger det imidlertid, at denne maskine skulle være stjålet.

På baggrund af ovennævnte udgør indsætningen på 327.500 kr. på A's bankkonti skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

3.1.6 Punkt 63 - påstået salg af (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet) 

Af bilag I fremgår, at der den 18. december 2018 er indsat 395.000 kr. på A's bankkonto i F2-bank med teksten "G6-virksomhed".

A har ikke godtgjort, at indsætningen er hans skatteansættelse uvedkommende.

For Skattestyrelsen har A fremlagt faktura, jf. bilag 11. Af fakturaen fremgår, at der er solgt et stk. (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet) af mærket (red.varemærke.nr1.fjernet). Endvidere fremgår det, at salget er sket privat og uden moms og garanti til G6-virksomhed. Af fakturaen fremgår ligeledes, at beløbet skal overføres til F2-bank, men uden angivelse af kontonummer.

Til støtte for, at (red.varemærke.nr1.fjernet) traktoren skulle have tilhørt A, har han for Skattestyrelsen fremlagt en meget utydelig købekontrakt for 2009 mellem ham og G3-virksomhed, jf. bilag F. Af fakturaen fremgår, at der er tale om en brugt (red.maskinemodel.nr3.fjernet), som er modtaget i bytte for en brugt (red.varemærke.nr4.fjernet) og to andre ting, som ikke kan læses af fakturaen. Af fakturaen fremgår ingen værdiansættelse, hverken for traktoren eller det byttede. Skatteministeriet opfordrede A til (opfordring B) at fremlægge fakturaen i en mere læselig udgave, hvilket ikke er sket. Det må komme A bevismæssigt til skade, at han ikke har sikret dokumentation for en så stor påstået anskaffelse.

Foruden at fakturaen er meget utydelig, er den endvidere mangelfuld. Det er som ovenfor anført umuligt at se, hvilke aktiver der er byttet med, udover en brugt (red.varemærke.nr4.fjernet). Dertil kommer, at der ikke er anført nogen værdiansættelse af aktiverne, mens det ligeledes ikke er muligt at identificere, hvem sælger er. "G3-virksomhed", som fremgår øverst til højre på dokumentet, forekommer at være anført efterfølgende. Endelig er der ej heller sammenhæng mellem købsaftalen, bilag F, og fakturaen, bilag 11, idet der ikke fremgår en identifikation af traktoren på fakturaen til G5-virksomhed i form af et stelnummer eller registreringsnummer.

Til yderligere støtte for, at traktoren tilhørte A, fremlagde han, under sagens behandling ved Skattestyrelsen, et forsikringstilbud af 4. september 2009 fra G8-virksomhed-Forsikring. Forsikringstager er A og NS, og vedrørende løsøre fremgår det "(red.maskinemodel.nr4.fjernet) (…)". Dette stemmer imidlertid ikke med, at registreringsnummeret på den ovenfor omtalte (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet) er (red.registreringsnummer.nr1.fjernet).

A har endvidere for Skattestyrelsen fremlagt opslag fra nummerplade.net, bilag G, hvoraf fremgår, at nummerplade (red.registreringsnummer.nr2.fjernet) tilhører en (red.varemærke.nr1.fjernet), model (red.maskinemodel.nr5.fjernet) (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet) med stelnummer (red.stelnummer.nr1.fjernet). Traktorens registreringsdato er den (red.dato.nr1.fjernet), og den har status som afmeldt.

Derudover fremgår det, at køretøjet sidst er synet den (red.dato.nr2.fjernet), og at forsikringen er ophørt den (red.dato.nr3.fjernet).

Af oplysninger fra Motorregistret fremgår, at der siden (red.dato.nr1.fjernet) har været andre ejere af den omhandlende (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet). Endvidere fremgår det, at ejer fra den (red.dato.nr2.fjernet), hvor traktoren ifølge nummerplade.net er blevet synet, var NG, ligesom NG stod som ejer den (red.dato.nr3.fjernet), hvor forsikringen ifølge nummerplade.net er blevet afmeldt (bilag 1, s.

22, afsnit 2 og 5).

Traktoren med stelnummer (red.stelnummer.nr1.fjernet) har således, i hvert fald allerede fra 2013, haft en anden ejer. Det stemmer ikke overens med, at A gør gældende, at han købte den i 2009.

Samlet er det udokumenteret, at A skulle have ejet den pågældende (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet), der i 2018 kunne afhændes for 395.000 kr., og A har i hvert fald ikke dokumenteret ved objektive kendsgerninger, at indsætningen på 395.000 kr. hidrører fra et skattefrit salg. Det er derfor korrekt, at han er blevet beskattet af indsætningen.

3.1.7 Påstået salg af (red.bilmodel.nr1.fjernet)

A gjorde i stævningen, s. 4, afsnit 4, gældende, at hans salg af (red.bilmodel.nr1.fjernet) til G1-virksomhed er at anse for en skattefritaget disposition.

I svarskriftet s. 11, afsnit 4, opfordredes (C) A til at redegøre for, hvorvidt han agter at fastholde det i stævningen anførte vedrørende (red.bilmodel.nr1.fjernet) en, idet det ikke ses, at dette beløb har været under behandling ved Skatteankenævn Vestsjællands afgørelse, jf. bilag 1. Skatteministeriet gentog opfordringen i duplikken, men A har ikke forholdt sig til opfordringen.

Skatteministeriet gør gældende, at A ikke ved indbringelse af Skatteankenævn Vestsjællands afgørelse for domstolene kan få dette punkt prøvet, idet det ikke har været en del af Skatteankenævn Vestsjællands afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

Subsidiært gøres det gældende, at det er korrekt, at A er blevet beskattet af beløbet på 110.000 kr., hvad han også selv anerkendte under den administrative klagesag.

Af bilag 1, s. 5, afsnit 4, og bilag 1, s. 16, sidste afsnit, følger det, at A har anerkendt beskatningen af de 110.000 kr. Spørgsmålet har således ikke været omtvistet for skatteankenævnet, og det er dermed ikke en del af den indbragte afgørelse.

A har under alle omstændigheder ikke dokumenteret, at indsætningen på 110.000 kr., som anført af A under Skattestyrelsens behandling af sagen, vedrørte salg af en firehjulstrækker til selskabet G1-virksomhed, hvori han er hovedanpartshaver. A dokumenterede ikke sit eget køb af bilen, ligesom han, ifølge motorregistret, ikke har haft bilen indregistreret i sit navn, jf. bilag 12, s. 7-8. A har dermed ikke dokumenteret, at indsætningen på

110.000 kr. den 4. april 2018 (bilag C, s. 24) skulle vedrøre et salg af en (red.bilmodel.nr1.fjernet) tilhørende ham, og han har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningen skulle være skattefri. Han er derfor korrekt blevet beskattet heraf, jf. statsskattelovens § 4.

3.2 A's subsidiære påstand

For så vidt angår A's subsidiære påstand bemærker Skatteministeriet, at det følger af fast højesteretspraksis, at domstolene ikke sætter sit skøn i stedet for skattemyndighedernes.

Sagen skal derfor hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, såfremt retten finder, at der er grundlag for at indrømme et skønsmæssigt fradrag, jf. f.eks. UfR 2000.2039 H, UfR 1982.1115 H, UfR 1978.660 H og UfR 1975.196 H."

Parterne har under hovedforhandlingen gentaget og uddybet deres synspunkter, idet sagsøgeren dog har oplyst, at man har frafaldet synspunktet om, at et salg af en (red.bilmodel.nr1.fjernet) udgør en skattefritaget disposition.

  

Rettens begrundelse og resultat

A har selvangivet sin indkomst for 2017 og 2018 med henholdsvis 39.926 kr. og 39.800 kr. Beløbene er beskedne sammenholdt i øvrigt med antallet og den samlede sum af indbetalinger og indsætninger på A's konti for de pågældende indkomstår, hvormed Skatteankenævn Vestsjælland har forhøjet A's indkomst. Det påhviler på den baggrund A at godtgøre, at de indsatte beløb hidrører fra beskattede midler.

A har forklaret om de kontante indbetalinger og indsætninger på hans konti, at de bl.a. hidrørte fra hans mellemregninger med G1-virksomhed, tilbagebetaling af lån og betalinger for hans indkøb af materialer til brug for selskabets virksomhed. Han har også forklaret, at beløbene stammede fra hans lån af (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) til G1-virksomhed, selskabets udbetaling af en erstatningssum for en stjålet maskine, som tilhørte ham, samt betaling for salg af en række landbrugs(red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) til et selskab, G6-virksomhed.

Retten finder efter de oplysninger, der i øvrigt indgår i sagen, at der ikke i tilknytning til A's forklaring er fremlagt fornøden dokumentation for, at han skulle have udlånt penge til G1-virksomhed, at beløb skulle stamme fra mellemregninger med selskabet og fra A's køb af materialer til brug for selskabets virksomhed eller i øvrigt fra A's lån og udleje af (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) til virksomheden. Det bemærkes om en erstatning på 285.000 kr., som er udbetalt af forsikringsselskabet G2-virksomhed til G1-virksomhed, som følge af tyveri af maskinen, (red.maskine.nr1.fjernet) (red.varemærke.nr3.fjernet), at der ikke er grundlag for at anse A for at have været ejer af denne maskine, og at erstatningen derfor rettelig tilkom ham.  

Retten henviser endvidere til PMs forklaring om vidnets kendskab til forholdene i G1-virksomhed. Vidnet var direktør i selskabet fra den 1. april 2015 til den 10. oktober 2017, og han har oplyst bl.a., at der ikke på noget tidspunkt har været mellemregninger mellem A og selskabet. Vidnet har i øvrigt ikke kendskab til (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) og udlån af (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet), og han er ikke bekendt med, at en maskine skulle være stjålet, og at en forsikring blev udbetalt.

For så vidt angår A's forklaring om salg af landbrugs(red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) til firmaet G6-virksomhed bemærkes særligt vedrørende nogle fremlagte fakturaer, at de fremstår mangelfulde og ufyldestgørende, idet fakturaerne bl.a. ikke indeholder angivelse af kontonummer, hvortil beløb skal overføres. Fakturaerne udgør ikke fornøden dokumentation for et salg, og der foreligger i øvrigt ikke dokumentation for salg af andre genstande, herunder gamle biler, (red.varebeskrivelse.nr.2.fjernet) og landbrugsmateriel.

Sammenfattende finder retten, at A's forklaring om de omhandlede forhold i det hele ikke er understøttet af objektive kendsgerninger, og at det i øvrigt kan lægges til grund, som anført i afgørelserne fra Skattestyrelsen og Skatteankenævn Vestsjælland, at A vedrørende nogle beløb har afgivet divergerende forklaringer til skattemyndighederne.  

A har således ikke godtgjort, at de omhandlede beløb, der er tilgået hans konti i 2017 og 2018, ikke er omfattet af den skattepligtige indkomst, og retten finder herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn vedrørende forhøjelsen af A's indkomst for de pågældende år.

Herefter tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.        

Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens karakter og værdi samt omfanget og resultatet til 86.250 kr. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand for Skatteministeriet og er i øvrigt fastsat i intervallet 575.001 - 1.150.000 kr. som angivet i landsretspræsidenternes vejledende takster, uanset sagsøgers angivelse af sagens værdi med 1.466.036 kr.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til sagsøgte betale sagens omkostninger med 86.250 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.