Parter

A

(advokat Niels Thestrup)

mod

Skatteministeriet

(advokat Laura Kristina Schou, prøve)

Københavns Byret har den 14. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS17489/2020).

Dommen er afsagt af

Landsdommerne Ulla Staal, Alex Puggaard og Gry Berdiin Maris (kst.).

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, principalt at hans aktieindkomst for indkomstårene 2012 og 2013 skal nedsættes med henholdsvis 560.967 kr. og 88.638 kr., subsidiært at hans aktieindkomst for de pågældende indkomstår hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om stadfæstelse.

Forklaringer

A og MA har afgivet supplerende forklaring. Endvidere har KP afgivet forklaring.

A har supplerende forklaret bl.a., at bogføringen i G1 altid var ajour, hvilket også var en nødvendighed, bl.a. fordi selskabet løbende skulle aflevere redegørelser om dets økonomi til Rejsegarantifonden. Da G1 den 4. april 2013 blev erklæret konkurs, var selskabet i fuld drift, og selskabet blev umiddelbart efter som igangværende virksomhed overdraget til G2, som selskabet indtil da havde haft et samarbejde med. Kurator, advokat KP, fik udleveret al selskabets skriftlige materiale inkl. bilag, og da Skat i 2016 udbad sig dokumentation for hævninger/overførsler fra selskabets konti, kunne han ikke længere få oplysningerne fra kurator.

G1’ driftskonto havde en kreditramme på 4 mio. kr., som banken nøje påså blev overholdt. Herudover havde selskabet tre [red. kreditkort] konti hver med en kreditramme på 150.000 kr. Når selskabets kontis kreditrammer var fuldt udnyttet, foretrak han at udnytte kreditrammen for sin private bankkonto frem for at anmode banken om udvidelse af kreditrammerne for selskabets konti. Han betalte derfor personligt mange driftsrelaterede udgifter for selskabet, ligesom han overførte flere større beløb fra sin private konto til selskabets konti. I 2011 overførte han således 330.000 kr., og hans tilgodehavende på mellemregningskontoen med selskabet var ved udgangen af 2011 herefter 270.991 kr.

Hans opgørelse over hævninger foretaget på hans private konto viser, at han i 2012 og 2013 fra sin private konto betalte driftsrelaterede udgifter for selskabet med i hvert fald henholdsvis 74.572 kr. og 149.783 kr. Overførslerne benævnt [red. fjernet navnet] vedrørte alle tilbagebetalinger for aflyste rejser, som han af hensyn til selskabets renommé måtte betale af egen lomme, da det ikke var muligt at foretage tilbagebetalingerne fra selskabets konti. [Red. fjernet navn] var professionel golfspiller og underviste på flere af selskabets rejsedestinationer, og alle overførsler fra hans private konto til den pågældende udgjorde løn. Tilsvarende var overførslen af feriepenge til [red. fjernet navn] også betaling af en driftsudgift for selskabet, da [red. fjernet navn] var ansat i selskabet. [Red. fjernet navn] boede i Y1-land, og flere betalinger f.eks. broafgift på [red. fjernet bro] relaterer sig ligeledes til hendes ansættelsesforhold. [red. fjernet hotelnavn] var en hotelkæde på Y2-by, som selskabet samarbejdede med i forbindelse med booking af hotelværelser, og som også figurerede på selskabets konti. Samtlige overførsler til G3s vedrørte ligeledes selskabets drift, idet G3s bookede biler for selskabet, der solgte ca. halvdelen af sine rejser inkl. billeje. Tilsvarende var alle overførsler til G4 relateret til selskabets drift, da G4 fløj til de destinationer, hvortil selskabet solgte rejser. Overførslen til G5 kan muligvis vedrøre et hotel, som selskabet benyttede til sine kunder på Y3-by. Betalingerne fra hans private konto vedrørende benzin var også driftsrelateret til selskabet, da han som ansat i selskabet fik refunderet sine benzinudgifter, som han herefter blev beskattet af. Øvrige poster i hans opgørelse over hævninger foretaget på hans private konto er efter hans bedste overbevisning også beløb, der er relateret til selskabets drift, og som han har udlagt for selskabet.

Han havde mange penge til gode i selskabet, og han mente sig derfor berettiget til at hæve af sit tilgodehavende på selskabets konti. Han har udarbejdet skriftlige bemærkninger til Skats opgørelse over hans hævninger/overførsler fra selskabets konti, som efter Skats opfattelse er af privat karakter, men der er i væsentligt omfang rettelig tale om hævninger, som relaterer sig til selskabets drift. Han har således for hver af selskabets konti angivet, hvilke hævninger der var relateret til selskabets drift, og hvilke hævninger der var af privat karakter. De to overførsler i juni og december 2012 til henholdsvis IJ og IL, som rettelig i begge tilfælde angik IL, drejede sig - så vidt han husker - om en rejse for IL og hendes familie, der blev aflyst, hvorfor betalingen herfor måtte tilbagebetales, og senere om en ny rejse, som igen blev aflyst, hvorfor betalingen herfor også måtte tilbagebetales. G11 var et flyreservationssystem, som selskabet benyttede, og hævning af beløb til denne virksomhed angik betaling af den årlige afgift for at anvende systemet. Posten "div. Notaer" i december 2012 angik selskabets køb af seks flybilletter hos G6 og var således også en driftsudgift for selskabet. Samtlige poster vedrørende diverse telefonselskaber angik medarbejdernes mobiltelefoner. Udgiften til G7 i juli 2012 vedrørte en fælles sygeforsikring, som selskabet havde tegnet for medarbejdere under rejser. Selskabet havde en samarbejdsaftale med G8, som indebar, at selskabet mod provisionsbetaling på vegne af forsikringsselskabet tegnede rejseforsikringer for selskabets kunder, og en udgift til G8 angik betaling for tegning af en sådan forsikring. 

De tre [red. kreditkort]s blev af medarbejderne brugt til forskellige løbende betalinger, og han sørgede derfor for, at det altid var muligt at trække på de pågældende konti inden for de givne kreditrammer. Et kort blev typisk anvendt til betaling i dollars, mens et andet kort sædvanligvis blev anvendt til billeje, og han kunne derfor ikke blot benytte disse kort til vilkårlige betalinger, selvom der var mulighed for det inden for kreditrammen.

MA har supplerende forklaret bl.a., at han har revideret årsregnskaberne for G1 og G9 for 2010 og 2011. Han har i den sammenhæng tillige udført review af opgørelsen af selskabernes skattepligtige indkomst, men han har ikke revideret disse.

G1 havde en kvalificeret bogholder, og han modtog altid reviderbare regnskaber for de to selskaber. De foreliggende leadsheets for selskaberne for 2011 udarbejdede han formentlig i marts 2012 i forbindelse med udførelsen af revisionen på baggrund af det materiale, han havde modtaget fra selskaberne. G1 gik konkurs inden udarbejdelsen af årsregnskaberne for 2012, og han har derfor ikke for det pågældende år udarbejdet årsregnskab for selskaberne. Han kan derfor kun udtale sig om årsregnskaberne for 2010 og 2011 og dermed alene om As tilgodehavender i selskaberne pr. 31. december 2011.

KP har forklaret bl.a., at hun var kurator i G10 (tidligere G1) under konkurs. Hun behandlede ikke personligt konkursboet, og hun har ingen erindring om det pågældende bo. Hun husker således ikke, i hvilket omfang hun modtog bogføringsmateriale, men alt materiale inkl. bilag, som kurator modtager, opbevares normalt i fem år efter afslutningen af boet, hvilket, hun antager, også har været tilfældet i dette konkursbo. Ejeren af et selskab, der er erklæret konkurs, vil sædvanligvis kunne få adgang til det selskabsmateriale, som kurator er i besiddelse af, hvis vedkommende anmoder herom, hvorimod der ikke er fri adgang for boets kreditorer, herunder Skat, til at gennemgå materialet. Det er en kurators opgave at undersøge bl.a., om der er foretaget omstødelige dispositioner eller uberettiget udbytteudlodning m.m., men hun ved ikke, om det blev undersøgt i det konkrete bo. 

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

A foretog i 2012 og 2013 en række hævninger fra konti tilhørende G1, som han via moderselskabet G9 var eneejer af. Sagen angår, om A skal beskattes af de hævede beløb som maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A, eller om hævningerne var driftsrelaterede eller udgjorde tilbagebetaling af lån. 

Der foreligger ikke bogførings- eller regnskabsmateriale eller anden skriftlig dokumentation vedrørende hævingerne. A har om hævningerne henvist til posteringsteksterne på kontoudtogene fra selskabets konti og fra sin private konto samt til sine supplerende skriftlige bemærkninger og forklaring i retten.

Landsretten tiltræder, at det under de således foreliggende omstændigheder påhviler A at godtgøre, at hævningerne var driftsrelaterede eller udgjorde tilbagebetaling af lån.

Af årsrapporten for G9 for indkomståret 2011 fremgår, at A ved årets udgang havde et tilgodehavende i selskabet på 1.060.181 kr. Ifølge årsrapporten for G1 for samme indkomstår havde A ved årets udgang ikke noget tilgodehavende i dette selskab, idet hans tidligere tilgodehavende i selskabet på 270.991 kr. ved efterpostering var flyttet til hans mellemregning med G9. Der foreligger ikke bogførings- og regnskabsmateriale for selskaberne for 2012 og 2013.

Landsretten finder herefter, at A ikke har godtgjort, at han i 2012 og 2013 havde et tilgodehavende i G1. As eventuelle, men ikke nærmere dokumenterede tilgodehavende i G9 i de pågældende år, er i denne forbindelse uden betydning, da selskaberne er selvstændige juridiske enheder.

På denne baggrund tiltræder landsretten, at A ikke har godtgjort, at de omhandlede hævninger i 2012 og 2013 var driftsrelaterede eller udgjorde tilbagebetaling af lån. Det bemærkes herved, at A ikke kan antages at have været afskåret fra at tilvejebringe relevant bogførings- og regnskabsmateriale.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom i det omfang, den er anket.

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes i det omfang, den er anket.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.