Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at udgifter til en softwareplatform afholdt af datterselskabet H2 ApS og selskabet selv ikke var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og at selskabet som følge heraf ikke kunne opnå udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Administrationsselskabet H1 ApS med CVR-nr. […] (herefter selskabet) har været sambeskattet med datterselskabet H2 ApS med CVR-nr. […] (herefter datterselskabet). Selskabet er registreret med branchekode 642020 ikke-finansielle holdingselskaber. Selskabet leverede transaktionssoftware til detailhandlen og forsikringsbranchen.

Ifølge en besvarelse fra selskabet til Skattestyrelsen har datterselskabet i indkomståret 2018 haft projekter til videreudvikling af en softwareplatform, der kan administrere gavekort, kundekort og betalingsløsninger. Selskabet har opfundet en elektronisk service platform (ESP) kaldet "X", som kan håndtere transaktioner i butik og online, tracke de forskellige gavekort og forsikringsvouchere og sammenkoble det enkelte gavekort med kundens betaling. "X" tilbydes over internettet via cloud i stedet for en lokal installation af software ved kunden. Selskabet har oplyst til SKAT, at udviklingsomkostningerne i indkomstårene 2018 og 2019 i datterselskabet var relateret til en videreudvikling af selskabets platform, så der kunne ske integration af selskabets softwareprodukt "X" og kundernes POS, EPOS eller ERP-system, herunder eksempelvis SAP. Derudover har selskabet skulle håndtere individuelle data, som f.eks. produktnavn, type, unik ID, pris, momssatser, tidsstempler, lokation, gyldighedsperiode, indløsningsbetingelser osv. hos de forskellige retail- og convenience-kæder.

Selskabet har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 vedrørende udbetaling af skattekredit. Selskabet har oplyst, at de har haft udviklingsomkostninger i indkomståret 2018 fordelt på: 

H1 ApS	25.305 kr.
H2 ApS	8.254.762 kr.
Samlede udviklingsomkostninger	8.280.067 kr.

Ifølge en opgørelse fra selskabet kan følgende oversigt opstilles over projekter i indkomståret 2018 samt selskabets kommentarer om udnyttelse af fremtidige økonomiske fordele:

[Tabel udeladt]

Af opgørelsen fremgår desuden, at opgørelsen vedrører gruppe: "kunde/X systemopsætninger".

Der er angivet et ja for alle projekter til følgende:

1. Projekterne er teknisk muligt at færdiggøre
2. Virksomheden har til hensigt at udnytte projektet
3. Virksomheden har evnen til at sælge det endelig produkt eller proces.
5. Virksomheden har tilstrækkelige ressourcer til at færdiggøre projektet
6. Kostprisen kan opgøres pålideligt.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt udbetaling af skattekredit med 22 % af 8.280.067 kr. i alt 1.821.615 kr. i indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende

"1.3 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit for indkomståret 2018. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 8B.

Af ligningslovens § 8B fremgår: 

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives udgifterne dog med lige store årlige beløb over 5 år fra og med det indkomstår, hvori erhvervet blev påbegyndt. Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af overskuddet. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan told- og skatteforvaltningen desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt. fradrages på én gang.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

I forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 8 X i lovforslag L 29 fremsat d. 21. november 2011, blev der i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på s. 6 nævnt, hvilke typer af aktiviteter, som blandt andet ikke kan omfattes af bestemmelsen: "Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software".

Dette præciseres yderligere i høringssvaret fra FSR til lovforslaget:

Skatteministeriet bemærker følgende hertil i høringsskemaet:

"Udgifterne til ordningen skal kunne holdes inden for den økonomiske ramme, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat. Det vil derfor ikke være muligt at inddrage udgifter til de anførte aktiviteter under ordningen."

De udgifter der kan betragtes, at være omfattet af ligningslovens § 8B skal som udgangspunkt have en direkte tilknytning til selve udviklingsprojektet og skal være afholdt i anledning af dette.

For at være omfattet af ligningslovens § 8B skal den erhvervede viden være overdragelig, aktiviteten skal være planlagt og budgetteret og formålet skal være at frembringe resultater eller produkter, som ubegrænset kan overdrages eller handles i det frie marked.

Det er af selskabet oplyst, at omkostningerne vedrører udvikling af en softwareplatform, som kan administrere gavekort, kundekort og betalingsløsninger til brug for detailforretninger og forsikringsselskaber. Selskabet har opfundet en elektronisk service platform som kan håndtere transaktionen i butik eller online, tracke det enkelte gavekort og sammenkoble det enkelte gavekort med kundes betalinger.

Selskabet oplyser, at der er tale om videreudvikling af platformen, således at denne er kompatibel med forskellige ERP systemer.

Selskabet har beskrevet de enkelte projekter således:

	SAP: Videreudviking og investering i platformen så den er kompatibel med SAP, som er den ERP-platform, der anvendes af mange af selskabets kunder, herunder G1 koncernen. Udviklingen har resulteret i at systemet kan bruges på tværs af alle lande i H2 koncernen. Dette er centralt for selskabets forretningsmodel.
	Uniconta: Videreudvikling og investering i platformen så den er kompatibel med ERP systemet Uniconta.
	Forsikringsfordelsplatform: Det har været nødvendigt at udvikle en mere avanceret afregningsmodel samt krypterings element grundet GDPR-regler, således at platformen kan anvendes af selskabets forsikringskunder. Udviklingen af denne platform er unik og har givet selskabet en afgørende fordel i branchen, således at H2 som har opnået en fællesnordisk aftale, der giver selskabet adgang til top-10 forsikringsselskaber i hele Norden, samt medfører et stort vækstpotentiale i forhold til vækst uden for Norden. Teleplatform til nordiske leverancer: Det har været nødvendigt at udvikle en ny teleplatform med integration til svenske og danske leverandører, samt en fælles nordisk platform med lagermodul og faktureringsopsætning samt kundeservice. Dette fungerer som et lag ovenpå softwareplatformen og muliggør videre nordisk ekspansion på dette felt. Kundeservice platform: Udvikling af nyt system der kan håndtere kundeservice og svindelkontrol. Systemet kan drive dette på løbende basis. Transaktions platform: Udvikling af platformen så der er integration mellem E-pay (elektronisk betalingssystem) og platformen. E-pay er essentiel for at kunne drive de største internationale brands i Norden inden for dette områder, herunder fx […] etc.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hver enkelt udviklet del særskilt skal vurderes om denne kan anses for en udgift medgået til forsøg og forskning.

Et eksempel på, at der skal ske opdeling, kan være at der udvikles en ny bilmotor der kører på luft, her vil det alene være den nye motor der omfattes og ikke hele bilen. Denne opfattelse fremgår også af den juridiske vejledning hvor følgende er nævnt:

Udviklingsprojekter vil typisk skulle indeholde en fase, hvor der afprøves generisk viden i forhold til den påtænkte anvendelse. Et eksempel kunne være et projekt, hvor man påtænker at overføre kendt teknologi til anvendelse i en bil under udvikling.
Omkostninger, der påløber efter at de ovenfor nævnte generelle kriterier ikke længere er opfyldt, vil som hovedregel ikke kunne omfattes. 

Ifølge Landsskatterettens afgørelse af 12. november 2020, refereret i SKM2020.501.LSR bemærker Landsskatteretten "For at udviklingen og forskningen herefter kan omfattes af bestemmelsen må kræves, at denne indeholder en vis ny viden i forhold til allerede kendt teknik, og i relation til software teknologisk eller videnskabelig fremskridt mv."
…
"Udgifterne omfatter nyudviklinger/ændringer bl.a. i relation til web baseret kundeplatform, hvormed arbejdsgange automatiseres, samtidig med at kundernes oplevelse af H3 øges, ligesom der gives mulighed for deaktivering af kunder mv., web baseret standardskabelon til fragtopsætning, web baseret aftaleskema med kunder, hvorved der indføres automatisering fra tilbud til fx fakturering, web baseret program for rettelser, web baseret bookingsystem, lagerstyringssystem, arkivsystem, dataplatform, hjemmeside mv. Tidligere har der i vidt omfang været tale om manuelt udførte processer. Der henvises til ovenstående afsnit, Faktum for yderligere detaljering. 

Det findes herefter ikke godtgjort, at der er tale om sådanne udgifter, som kan anses for omfattet af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8B. Der er således ikke oplyst om sådan ny viden mv. i forhold til eksisterende viden, teknik mv., som må kræves, jf. ovenfor."

Selskabets revisor har henvist til en ikke offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten af 5. maj 2021, sagsnr. 19-0076952, hvor et selskab fik godkendt skattekredit for udvikling af en platform. Der er den 21. maj 2021, j.nr.. 19-0107392 afsagt en lignende afgørelse hvor et selskab ikke fik godkendt skattekredit af deres platform.  Fælles for de 2 afgørelser samt den offentliggjorte afgørelse i SKM2020.501.LSR er, at der ved udviklingen skal være opnået et teknologisk eller et videnskabeligt fremskridt.

Selskabet har ikke ved indsendelse af materiale i sagen dokumenteret, at der ved udviklingen er opnået et teknologisk eller et videnskabeligt fremskridt men blot beskrevet den udviklede platforms muligheder.

Udarbejdelse af en platform falder ikke ind under begrebet i ligningslovens § 8B om udviklingsarbejde. Ved udviklingsarbejde forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentlige forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Af den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.20 fremgår:

" De skattepligtige skal beskæftige sig med forsøgs- og forskningsvirksomhed, så de enten driver en erhvervsvirksomhed inden for det aktuelle felt allerede på det tidspunkt, forsøgs - og forskningsudgifterne afholdes, eller agter at starte en sådan erhvervsvirksomhed senere.
LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt. forudsætter, at forsøgs- og forskningsudgifter knytter sig til den skattepligtiges erhverv, for at kunne anses for fradragsberettigede udgifter. Se nedenfor om de omfattede udgifter.
Derfor tilkommer fradragsretten kun den, der har skabt resultatet og derved har udnyttet det forskningsarbejde, der svarer til udviklingsudgifterne. Der skal derfor være identitet mellem den, der har skabt resultatet, fx en opfindelse, der er grundlag for erhvervsvirksomheden, og den, der har ret til fradrag." 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at følgende projektkriterier skal være opfyldt, for at de til projektet knyttede udgifter kan opnå fradragsret efter LL § 8 B:

• Projektet skal indeholde et nyhedselement. Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopiere, imitere eller ved "reverse engineering", eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet.
• Projektet skal indeholde et element af kreativitet. Baggrunden herfor er, at projektet skal basere sig på nye koncepter/idéer, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau. Rutinemæssig aktivitet er derfor ikke omfattet, mens nye metoder til at udføre gængse opgaver, på basis af tilgængelig viden, efter en konkret vurdering kan være omfattet.
• Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment. Det er en betingelse, at der i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås. 

Udviklingsprojekter vil typisk skulle indeholde en fase, hvor der afprøves generisk viden i forhold til den påtænkte anvendelse. Et eksempel kunne være et projekt, hvor man påtænker at overføre kendt teknologi til anvendelse i en bil under udvikling.
Omkostninger, der påløber efter at de ovenfor nævnte generelle kriterier ikke længere er opfyldt, vil som hovedregel ikke kunne omfattes. 

Vedrørende softwareudvikling
Vedrørende softwareudvikling gælder overordnet, at udviklingsopgaven må afhænge af et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt.
Omfattet er ikke:

• Udvikling af software af rutinepræget natur (rutinemæssig udvikling af software). Dette omfatter bl.a. fremskridt, som var alment kendt før påbegyndelsen af udviklingen. Tekniske problemstillinger, som allerede er løst ved tidligere udviklingsprojekter er desuden ikke omfattet.
  
• Rutinemæssige softwareopdateringer.
  
• Udviklingen af software under anvendelse af kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer.
  
• Tilføjelsen af brugerfunktionaliteter til eksisterende programmer.
  
• Udviklingen af websites under anvendelse af eksisterende softwareværktøjer.
  
• Tilpasningen af software til en specifik anvendelse, medmindre der under denne proces oparbejdes erfaring/viden, der væsentligt forbedrer det grundlæggende program, og hvorved kravet om nyhedsværdi opfyldes.

Henset til den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.20 anses selskabets udviklingsprojekt, at være omfattet af ovenstående udvikling som ikke anses at været omfattet af ligningslovens § 8B, da det er vores opfattelse, at der ved udviklingen ikke er opnået et teknologisk eller et videnskabeligt fremskridt, idet de enkelte udviklingsprojekter allerede ses udviklet i softwarebranchen.

Det er af selskabet oplyst, at der er videreudviklet på en allerede oprettet platform. Tilføjelse af brugerfunktionaliteter til eksisterende programmer er ikke omfattet af ligningslovens § 8B.
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at de afholdte udgifter anses for innovation og omfattes således ikke af ligningslovens § 8B men af statsskattelovens § 6, stk. 1, a. I forbindelse med udarbejde af lovforslag L29, skatteudvalget 2011-2012, Bilag 4, den 27-11-2011 er der blandt andet stillet følgende spørgsmål: 

Spørgsmål fra Dansk Erhverv til Skatteministeriet:

"….Dansk Erhverv mener imidlertid, at fokus for de gunstige skattekreditter bør bredes ud - til også at omfatte innovationsaktiviteter. Innovative virksomheder er dokumenterbart mere produktive end øvrige gennemsnitlige virksomheder….. 

….. Der er tale om virksomheder uden decideret forskningsarbejde men i høj grad med planlagte innovationsaktiviteter. Her vil der kunne tilføres kapital til fremtidens vindere, som ikke lever af forskning, men arbejder tættere på markedet…… 

…..På samme måde kan man opstille definitioner for innovationsaktiviteter, eksempelvis med inspiration fra OECD´s Oslo-manual (der skelnes mellem 4 former for innovation), hvori innovation beskrives som "bevidste aktiviteter på baggrund af planer eller retningslinjer rette mod en væsentlig forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering…..

"….En Sådan udvidelse vil medføre, at almindelige udgifter til introduktionen af nye forretningsgange, metoder, systemer, markedsføringsstrategier, HR-aktiviteter mv. vil være omfattet af skattekreditordning 

Hvis udgifter til sådanne aktiviteter inddrages under skattekreditordningen, vil den få karakter af en mere generel ordning med udbetaling af negativ skat for virksomheders underskud, der stammer fra almindelige driftsomkostninger, afskrivninger mv. 

Skatteministeriet har noteret sig synspunktet, men en sådan ordning vil medføre et væsentligt provenutab, som ikke kan holdes inden for den økonomiske ramme for ordningen, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat"

På baggrund af det her foreliggende materiale er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets udgifter ikke er omfattet af ligningslovens § 8B, stk. 1 og derved kan selskabet ikke opnå udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8X.

Vi kan ikke godkende udbetaling af skattekredit med 22% af 8.280.067 kr. i alt 1.821.615 kr.

Det bemærkes, at der ikke af selskabet er opgjort et nyt skattekreditgrundlag, der tager hensyn til at udgifter til blandt andet markedsføringsomkostninger og småanskaffelser ikke kan indgå i skattekreditgrundlaget. Der foretages dog ikke yderligere, da Skattestyrelsen ikke finder selskabets omkostninger for omfattet af ligningslovens § 8, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3."

Skattestyrelsen har til selskabets supplerende oplysninger bemærket:

"Skattestyrelsen har gennemgået selskabets bemærkninger af 18. januar 2022 til Skatteankestyrelsen, hvori der er en yderligere beskrivelse af de softwareprogrammer som selskabet udvikler.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet under deres beskrivelse ikke har løftet bevisbyrden for at der er opnået et teknologisk eller et videnskabeligt fremskridt, men blot beskrevet programmets muligheder.

Der er ikke indsendt dokumentation for hvad selskabet reelt har forsket i, resultater under forskningen eller andet der kan dokumentere at der har været forsket i selskabet. Ud fra de oplysninger som selskabet har indsendt ses der at være tale om almindelig softwareprogrammering, hvor det ikke er dokumenteret at der er opnået et teknologisk eller videnskabeligt fremskridt.

Det bemærkes, at det påhviler selskabet at løfte bevisbyrden for at der under udviklingen er opnået et teknologisk eller videnskabeligt fremskridt.

Skattestyrelsen finder fortsat at der er tale om rutinemæssig udvikling af software og fastholder vores afgørelse af 26. august 2021."

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at de afholdte udgifter i indkomståret 2018 var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og at selskabet derfor har været berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Selskabets repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:  

"Baggrund
H2 blev stiftet d. [dato] 2012. Selskabet blev indtil d. [dato] 2021 ejet af H1. Al den forskning og udvikling som nærværende klage omhandler, udføres i H2. Årsagen til at nærværende klage også omhandler H1, skyldes reglerne i skattekreditordningen i ligningslovens § 8X, hvor det er sambeskatningskredsens administrationsselskab - i dette tilfælde H1 - som anmoder om udbetaling af skattekredit, og som tilsvarende modtager udbetalingen af skattekredit. I den efterfølgende del af klagen vil der således kun tages udgangspunkt i den forskning og udvikling, som udføres af H2.

H2 blev d. [dato] 2021 solgt til selskabet G2 i Land Y1. H2 leverer transaktionssoftware til detailhandel og forsikringsbranchen.

H2 har udviklet en platform/software, som kan håndtere og sælge immaterielle vare, så som gavekort, værdibeviser og rabatter.

Denne software tager udgangspunkt i en egenudviklet SAAS platform, som er blevet døbt X. X kan integreres i store eksisterende POS, EPOS eller ERP-platforme. X forbinder på den ene side H2s kunder og på den anden side de forskellige udbydere af de immaterielle varer.

Hidtil har dette link ikke været muligt at sammenkoble. H2’s egenudviklede platform er dels et udtryk for nyskabende software, men også et produkt, som har løst et stort problem for deres kunder. Det skal understreges, at der ikke findes et andet produkt på markedet - der findes altså ikke noget alternativ til X.

Mange detailforretninger opererer med meget store og meget gamle IT-systemer. Hver eneste ændring eller udvidelse af disse IT-systemer stiller store krav og koster enorme ressourcer for detailforretningerne. Ved at opbygge X modulært og udvikle unikke tilpasninger muliggør H2, at de immaterielle varer opfører sig som en normal fysisk vare - uden at detailforretningerne behøver at gøre andet end at kalde H2’s system - så snart en af H2s unikke stregkoder rammer kasseappartssystemet. Dette kaldes også POS systemet.

Leverandørerne af de immaterielle varer udfører et meget bredt snit af moderne varemærker, såsom […] samt en lang række restauranter, wellness saloner og andre spillere inden for oplevelsesøkonomien. Alle de forskellige leverandører af disse immaterielle varer håndterer deres produkter forskelligt og har unikke IT-opkoblinger. Udfordringen har derefter bl.a. været at udvikle en platform som kan håndtere alle de forskellige leverandørers IT-opsætninger.

Dernæst kommer løbende tilpasninger til nye lovkrav, som både kan påvirke leverandørerne af de immaterielle varer og H2s kunder. H2 har f.eks. måtte udvikle helt ny teknologi til deres forsikringsplatform for at kunne overholde reglerne om GDPR.

H2’s platform har kun eksisteret i små fem år, og H2 har selv "lagt de jernbanespor, som køres på". H2 beskæftiger sig i et dynamisk miljø, og det forventes fra kunderne, at H2 hele tiden videreudvikler sin platform. Det betyder således, at den teknologi som f.eks. anvendes til salg af togbilletter via kassesystemer, til forsikringsvouchere eller til billeje, ikke fandtes for bare 12 måneder siden. 

Indkomst fra platformen
H2s forretningsmodel er baseret på den platform som de seneste år er blevet udviklet - og som stadig videreudvikles. H2 er de formelle og retlige ejere af platformen. Adgangen til at anvende platformen sælges på licenser til eksterne kunder, særligt inden for detail- og forsikringsbranchen.

H2s kunder har derfor ikke noget økonomisk eller juridisk ejerskab over platformen eller over den teknologiske viden, som er fremkommet ved udviklingen.

H2 har på nuværende tidspunkt et stort antal kunder inden for detailbranchen og forsikringsbranchen. På nuværende tidspunkt har H2 altså realiseret indkomst af en vis intensitet, på trods af et manglende positivt overskud. 

Kommentarer til Skattestyrelsens afgørelse af 26. august 2021

 •      På side 3 i afgørelse 1, på side 7 i afgørelse 2 og på side 6 i afgørelse 3 referer Skattestyrelsen til lovbemærkningerne i forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 8 X. Af afgørelsen fremgår det: 

"I forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 8 X i lovforslag L 29 fremsat d. 21. november 2011, blev der i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på s. 6 nævnt, hvilke typer af aktiviteter, som blandt andet ikke kan omfattes af bestemmelsen: "Som eksempel på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software"(vores fremhævning). 

Dette præciseres yderligere i høringssvaret fra FSR til lovforslaget: 

"Ydelser som eksempelvis produktion, arbejdsstudier, patent- og licensarbejde samt udvikling af software, omfattes ifølge bemærkningerne ikke af begrebet forskning og udvikling. Det vil ikke desto mindre være udgiftstyper, som er naturlige at afholde i forbindelse med forskning og udvikling, og som derfor bør være omfattet af godtgørelsesordningen"

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er det alene den rutinemæssige udvikling af software, som ikke anses for omfattet af skattekreditordningen.

Det er derfor ikke korrekt, at reel nyudvikling af software ikke er omfattet af skattekreditordningen. Det må anses for en uhensigtsmæssig gengivelse af de almindelige bemærkninger til lovforslaget af FSR, at netop ordet "rutinemæssig" er udeladt i deres kommentar. Vi bemærker i den forbindelse, at en enkelt kommentar der hverken stemmer overens med reglernes hensigt eller formulering i lovens almindelige bemærkninger, ikke kan tillægges væsentlig retskildeværdi.

Vi er enige i, at rutinemæssig udvikling af software ikke kan indeholdes i skattekreditordningen eller i ligningslovens § 8 B. Hvad derimod angår udvikling af ny software, er det vores klare overbevisning, at det netop er et af kerneområderne for skattekreditordningen og ligningslovens § 8 B.

Der kan i samme forbindelse henvises til SKM2016.199.SR hvor Skatterådet udtaler følgende: 

"G ApS har afholdt - og forventes at afholde yderligere - omkostninger med henblik på udvikling af en applikation/et edb program, der faciliterer online lektiehjælp. Der er efter det oplyste tale om et innovativt/fornyende produkt, hvilket også tydeliggøres ved Markedsfondens deltagelse. Produktets udvikles med henblik på kommercialisering heraf. 

SKAT finder på baggrund heraf at kunne lægge til grund, at spørger har afholdt omkostninger til udviklingsarbejde, der vil kunne gøres til genstand for fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis afskrives efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3."

Der kan endvidere henvises til spørgsmål nr. 331 af 9. marts 2020 (alm. del) samt tilhørende svar, hvoraf det fremgår, at: 

"Ministeren bedes redegøre for, om omkostninger til udvikling af softwareapplikationer er omfattet af Skattekreditordningen? 

Svar:
Hvorvidt den enkelte udgift til udvikling af en softwareapplikation kan danne grundlag for udbetaling af skattekredit, beror på en konkret ligningsmæssig vurdering. Det er Skattestyrelsen og i enkelte sager også domstolene, der i tvivlstilfælde fastlægger, hvilke konkrete udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der kan danne grundlag for skattekreditter. Skatterådet har i et enkelt tilfælde bekræftet, at udgifter afholdt med henblik på udvikling af en softwareapplikation til facilitering af online lektiehjælp havde karakter af udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, hvilket dannede grundlag for udbetaling af skattekreditter, jf. SKM2016.199.SR"

Derudover kan der henvises til SKM2021.367.LSR, hvor Landsskatteretten udtaler følgende: 

"Landsskatteretten anser herefter udvikling af ny software, herunder nye operative systemer, algoritmer, processer mv., som omfattet af ligningslovens § 8 X. Hertil bemærkes, at Skatterådet i sin afgørelse af 26. april 2016, offentliggjort i SKM2016.199.SR, bekræftede, at omkostninger afholdt til udvikling af ny software er omfattet af ligningslovens § 8 X og udtalte, at "spørger har afholdt omkostninger til udviklingsarbejde, der vil kunne gøres til genstand for fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1"

Endeligt kan der henvises til SKM2021.510.LSR hvor Landsskatteretten udtaler følgende: 

"For så vidt angår afgrænsning af de af § 8 X omfattede aktiviteter fremgår det af de specielle bemærkninger til denne bestemmelse, at "som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes […] rutinemæssig udvikling af software".

Landsskatteretten anser herefter udvikling af ny software, herunder nye operative systemer, algoritmer, processer mv. som omfattet af ligningslovens § 8 X, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1."

Det er på baggrund af ovenstående vores vurdering, at udvikling af ny software utvivlsomt vil være omfattet af ligningslovens § 8 B og Skattekreditordningen. Det må derfor være væsentligt at afgrænse udvikling af ny software overfor rutinemæssig udvikling af software.

Henset til at H2 har udviklet en platform der kan håndtere og sælge immaterielle vare, og som kan forbinde leverandørerne af de immaterielle vare med detailforretninger og forsikringsselskaber, kan der ikke være tvivl om, at der ved H2s egenudviklede platform er tale om udvikling af ny software. Uden den teknologi som H2 har udviklet havde det ikke været muligt at skabe dette link, derudover findes der ingen andre udbyder af et lignende produkt. Platformens nyhedsværdi understøttes også af, at H2 for nylig er blevet solgt, på trods af at selskabet endnu ikke har realiseret et positivt resultat.

• På side 3 i afgørelse 1, på side 7 i afgørelse 2 og på side 6 i afgørelse 3 fremføre Skattestyrelsen, at:

"For at være omfattet af ligningslovens § 8 B skal den erhvervede viden være overdragelig, aktiviteten skal være planlagt og budgetteret og formålet skal være at frembringe resultater eller produkter, som ubegrænset kan overdrages eller handles i det frie marked"

Skattestyrelsen henviser i afgørelserne ikke til af hvilken retskilde hvoraf ovenstående betingelse stammer fra. Vi er ikke bekendt med, at en sådan betingelse fremgår af hverken lovens ordlyd, lovens forarbejder eller af den doms- og administrative praksis som findes på området.

Det er af den årsag vores overbevisning, at der ikke findes en sådan betingelse i hverken ligningslovens § 8 B eller ligningslovens § 8 X, hvorfor ovenstående betingelse tilbagevises.

• På side 4-5 i afgørelse 1, på side 9 i afgørelse 2 og på side 7-8 i afgørelse 3 henviser Skattestyrelsen til SKM2020.501.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at et selskabs udvikling af en kundeplatform ikke var omfattet af ligningslovens § 8 B.

Det er vores opfattelse, at den refererede afgørelse ikke er sammenlignelig med nærværende sag. I SKM2020.501.LSR var der netop ikke tale om udvikling af ny software, men udvikling af; en webbaseret kundeplatform hvormed arbejdsgange automatiseres… H2 har ikke udviklet en platform hvor interne arbejdsgange er blevet automatiseret. Den platform som H2 har udviklet anvendes ikke af selskabet selv, men danner grundlaget for selskabets forretning og løbende indkomsterhvervelse - da det er selve adgangen til platformen som sælges til eksterne kunder.

Vi finder det derfor uhensigtsmæssigt og misvisende at sammenligne SKM2020.501.LSR med nærværende sag, da H2 netop har udviklet ny software og ikke en webbaseret kundeplatform, som automatiserer interne arbejdsgange. SKM2020.501.LSR kan derfor ikke anvendes som retskilde i nærværende sag.

På side 5 i afgørelse 1, på side 9 i afgørelse 2 og på side 8 i afgørelse 3, fremfører Skattestyrelsen videre at: 

"Udarbejdelse af en platform falder ikke ind under begrebet i ligningslovens § 8 B om udviklingsarbejde. Ved udviklingsarbejde forstås anvendelse af videnskabelig eller teknisk 5 viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå videnskabelig eller teknisk viden og forståelse primært rettet mod praktiske mål og anvendelser"

Det er faktuelt forkert, når Skattestyrelsen anfører, at udarbejdelse af en platform ikke falder ind under begrebet i ligningslovens § 8. Med henvisning til både SKM2021.367.LSR og SKM2021.510.LSR, som refereret ovenfor, må det være tydeliggjort, at udvikling af en platform netop er omfattet af begrebet i ligningslovens § 8 B, når der ved udviklingen af platformen er tale om udvikling af ny software.

Som Skattestyrelsen rigtig nok anfører, så forstås; udviklingsarbejde som anvendelse af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser, jf. lovforarbejderne til ligningslovens § 8 B.

H2 har som bekendt udviklet en helt ny platform, som kan håndtere transaktioner, som eller ikke hidtil har været muligt. Adgangen til at anvende H2s platform sælges som licenser - eller med andre ord som en tjenesteydelse. H2 har altså udviklet et nyt IT-system, som sælges som en tjenesteydelse. Der kan derfor ikke være tvivl om, at den udviklede platform falder inden for anvendelsesområdet af ligningslovens § 8 B, stk. 1 og dermed også ligningslovens § 8 X.

 •   Afslutningsvist anfører Skattestyrelsen på side 3 i afgørelse 1, på side 10 i afgørelse 2 og på side 9 i afgørelse 3 at: 

"Det er af selskabet oplyst, at der er videreudviklet på en allerede oprettet platform. Tilføjelsen af brugerfunktionaliteter til eksisterende programmer er ikke omfattet af ligningslovens § 8 B."

Det lader til at Skattestyrelsen har misforstået den udvikling H2 har foretaget. Det er forkert, at H2 blot har foretaget en videreudvikling af en allerede oprettet platform og at der blot er tale om tilføjelser af brugerfunktionaliteter.

Det må være almindeligt i virksomheder med forsknings- og udviklingsprojekter, at projekterne strækker sig over flere indkomstår. Al den udvikling der er foretaget, har således været medgået til at udvikle selve platformen. På trods af, at platformen på nuværende tidspunkt er taget i brug, har der sidenhen været en konstant væsentlig videreudvikling af platformen. Platformen har med andre ord ikke på noget tidspunkt været færdig. Ved den løbende videreudvikling er der således ikke tale om en rutinemæssig videreudvikling - som f.eks. en softwareopdatering med fejlretninger eller tilføjelse af mindre brugerfunktionaliteter. For at bruge en metafor - så bliver asfalten støbt samtidig med, at H2 kører på vejen. Den videreudvikling der er foretaget, har kontinuerligt udviklet det produkt, som H2 har opfundet i væsentlig grad.

Med henvisning til ligningslovens § 8 B, stk. 1, ligningslovens § 8 X, SKM2021.367.LSR, SKM2021.510.LSR og SKM2016.199.SR, samt lovforarbejderne til ligningslovens § 8 B, bør der indrømmes udbetaling af skattekredit. 

Ligningslovens § 8 B, stk. 1

I henhold til ligningslovens § 8 B, kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed fradrages i den skattepligtige indkomst. Af ligningslovens § 8 B, stk. 1 fremgår at: 

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.

Hvad der forstås som forsøgs- og fradragsudgifter er nærmere præciseret i forarbejderne til ligningslovens § 8 B (LFF 1973-05-17 nr. 75 Ændring af ligningsloven). Heraf fremgår:

 "… Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser…"

Herved forstås, at det udviklingsarbejde som udføres, skal anvende videnskabelig eller teknisk viden og frembringe et nyt eller væsentligt forbedret produkt. I nærværende sag har H2 udviklet en ny IT-platform, som han håndterer køb/salg af immaterielle varer og skabe det nødvendige link mellem detailforretninger og leverandører af immaterielle vare. Der findes ingen lignende platforme på markedet, og H2 er den eneste, der kan udbyde et sådant produkt. H2 er derudover blevet solgt, på trods af at selskabet endnu ikke har realiseret et positivt resultat, hvilket understøtter at platformen er helt unik og nyskabende. Der kan på det foreliggende grundlag ikke herske tvivl om, at H2 netop har frembragt et nyt produkt. Produktet licenseres, og anvendes derfor af eksterne aktører.

Med henvisning til tidligere refererede afgørelser - SKM2021.367.LSR, SKM2021.510.LSR og SKM2016.199.SR - bør det være fuldkommen klart, at udvikling af ny software er omfattet af anvendelsesområdet i ligningslovens § 8 B, stk. 1.

På det foreliggende grundlag findes det godtgjort, at de udgifter H2 har afholdt i indkomstårene 2018 og 2019, som led i udviklingen af platformen kvalificerer til anvendelsen af ligningslovens § 8 B, stk. 1 og dermed også til udbetaling efter skattekreditordningen i ligningslovens § 8 X."

Selskabet har indsendt yderligere bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"Vi har modtaget Skattestyrelsens udtalelse af 19. november 2021 vedrørende vores klage over Skattestyrelsens afgørelse af 26. august 2021 for H1 ApS. Vi har følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

• Vi er enige i at sagen bør behandles sammen med sagsnr. 21-0103209 og 21-0103225, hvilket også fremgår af vores klage.
• Vi er uenige i Skattestyrelsens opfattelse af, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for at der under udviklingsprojektet er opnået et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt. Selskabet har netop udviklet ny software og denne udvikling har resulteret i et videnskabeligt og teknologisk fremskridt.
• Selvom Landsskatteretten i SKM2021.510.LSR fandt at der ikke kunne godkendes skattekredit, udtaler Landsskatteretten at:

"udvikling af ny software, herunder nye operative systemer algoritmer, processer mv. vil være omfattet af ligningslovens § 8 X, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1"

Skattestyrelsen læser således afgørelsen forkert. Der er i nærværende sag netop tale om udvikling af ny software som har resulteret i et væsentlig teknologisk fremskridt i forhold til niveauet på udviklingstidspunktet.

• Skattestyrelsen bemærker, at SKM2021.367.LSR er indbragt for domstolene. Vi bemærker hertil, at SKM2021.367.LSR alligevel må være udtryk for gældende ret, indtil domssolene eventuelt måtte komme frem til et andet resultat."

Selskabets repræsentant har indsendt yderligere oplysninger:

"Supplerende oplysninger om H2’s virksomhed
Hjørnestenen i H2s leverance er transaktionen. De omhandlede varetyper kan være meget forskellige, f.eks. gavekort, taletid, togbilletter, biografbilletter, loyalitetsprogrammer, Mastercard, rabatkoder, frequent-flyer point, forsikringsskade-udbetalinger etc.

En transaktion består af en formidling af data mellem to eller flere parter, hvor afsendelse og modtagelse er verificeret, og data er registreret. Simplificeret er der tale om (mindst) tre parter: En afsender, H2 og en modtager. Data håndteres således via en integration mod hver part.

En meget stor del af H2s udviklingsarbejde består i etablering af integrationer, og er baseret på et konstant behov for at finde nye metoder til at håndtere data på. Data består typisk af en række informationer, f.eks. produktnavn, type, unikt ID, pris, momssatser, tidsstempler, lokation, gyldighedsperioder, indløsningsbetingelser osv.

Der findes ingen standarder for data. Alle retail- og convenience-kæder har forskellige opsætninger og samtlige leverandører ligeså. Derfor kan selv små forskelle give store it-mæssige udfordringer. Nedenfor er skitseret eksempler på forskellige integreringsudfordringer.

• Er det en dag-til-dag-forretning eller en uge- eller månedsbaseret forretning?
• Starter ugen mandag eller søndag?
• Nationale forskelle, da vi arbejder i nordens fire lande, med leverandører fra hele verden.
• Er kodeformatet proprietært (ofte) eller følger det en af mange forskellige standarder?
• Hvilke kodeformater kan kædens kasseapparater rent faktisk scanne?
• Hvilke ERP systemkrav findes hos hhv. retailer og leverandør
• Skal vi have ‘handshake’ fra leverandøren, før transaktionen kan gennemføres?
• Hvad er sammenhængen mellem den solgte kode, og den kode vi formidler til leverandøren?

H2 er over for retail-kæden “Plug’n’play", idet H2 blot skal bygge integrationen en gang. For H2 er den enkelte løsning dog ikke “Plug’n’play". H2 forbinder et antal kæder - omkring 90% af retail/conveniencebutikkerne i Norden - med over 400 nationale og internationale produkter. Kompleksiteten stiger derfor ganske hurtigt.

Hver integration er forskellig, og nye produkter kræver derfor nye måder at tænke på. Eksempelvis er en integration, der navigerer i G3s billet-API væsensforskellig fra, hvordan G4 sælger billetter og popcorn på gavekort, der ligeledes er forskellig fra de kommende scan-selv-løsninger i butikker. H2’s opgave er at besvare, hvordan så forskellige ting til stadighed kan opleves som “Plug’n’play" for den enkelte butikskæde.

Selskabets platform (X) er modulbaseret og hver gang et nyt modul tilføjes, "skubber" selskabet grænserne for, hvad der kan lade sig gøre at håndtere. I bilag 1 har selskab et skitseret, hvordan man kan betragte platformen. Hver gang en ny kasse tilføjes modellen, er der tale om ny udvikling, og når selskabet kan genbruge "kasser", er det blot tale om tilpasning. 

Kommentarer til mødereferat af 5. januar 2022
Vi ønsker at tilføje til mødereferatet, at H2 på mødet redegjorde for, at selskabet tilsikrer, at der ikke til projekter, der er blevet søgt skattekredit for, allokeres udgifter til rutinemæssig udvikling af software. Selskabet forklarede, at opgaver med fejlretning, mindre tilpasninger etc. varetages af medarbejdere, som ikke sidder i selskabets forsknings- og udviklingsafdeling. Der er således kun allokereret lønudgifter til forskning- og udviklingsprojekter vedrørende medarbejder, som indgår i forsknings- og udviklingsafdelingen. Der er ligeledes kun søgt om skattekredit for disse lønudgifter."

Retsmøde
Selskabets repræsentant fastholdt den nedlagte påstand og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Selskabet gjorde gældende, at udvikling af ny software netop er et af kerneområderne for skattekreditordningen. Der blev henvist til SKM2021.367.LSR og SKM2021.510.LSR.

Det blev yderligere anført, at selskabet, der håndterer gavekort, betalingskort, tog og busbilletter på softwareplatformen X, er den eneste på markedet, der kan håndtere den slags transaktioner. Derfor er der tale om nyudvikling og ikke en rutinemæssig udvikling af software. Hver gang de kobler et modul på, skal virksomheden finde på en ny løsning til systemer, der ikke taler sammen. Der er derfor tale om decideret nyudvikling.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes.  Skattestyrelsen gjorde gældende, at selskabet ikke har dokumenteret, hvori den nye teknologiske udvikling består, og at selskabets udvikling er modul opbygget ERP System, hvor der anvendes kendte programmeringsteknikker. Skattestyrelsen henviste til præmisserne i SKM2020.510.LSR. Skattestyrelsen anførte yderligere, at SKM2021.367.LSR ikke finder anvendelse på disse sager. Skattestyrelsen er ikke enig i afgørelsen, og afgørelsen er indbragt for domstolene.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om selskabets og datterselskabets udgifter til en softwareplatform i indkomståret 2018 har været forsøgs- og forskningsvirksomhed omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og om selskabet har været berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Retsgrundlag
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter, som afholdes som forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvor udgifterne er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og følgende 4 indkomstår efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Efter ligningslovens § 8 X, stk. 1, kan selskaber anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Af ligningslovens § 8 X, stk. 2, fremgår det, at for sambeskattede selskaber skal anmodningen om udbetaling af skattekredit indgives af administrationsselskabet.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B blev indført i 1973 ved lov nr. 184 af 30. marts 1973. Af bemærkningerne til lovforslaget (L95 af 9. november 1972) fremgår bl.a.:

"Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har igang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte.

Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning» d.v.s. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

[…]

De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser."

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 X blev indført ved lov nr. 1379 af 28. december 2011. Af bemærkningerne til lovforslaget (L29 af 21. november 2011) fremgår følgende:

"Det foreslås, at udgifter til forskning og udvikling, hvor skatteværdien kan udbetales, afgrænses på samme måde som udgifter til forsøg og forskning, der straksafskrives efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

[…]

Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software."

Den konkrete sag

Selskabet var i indkomståret 2018 sambeskattet med datterselskabet. Datterselskabet har afholdt udgifter til en softwareplatform i 2018 på 8.254.762 kr., og selskabet har afholdt udgifter på 25.305 kr. Selskabet var, som administrationsselskab, berettiget til at anmode om udbetaling af en skattekredit, jf. ligningslovens § 8 X, stk. 2.

Repræsentanten har i klagen anført, at selskabet har videreudviklet på en platform, der kan håndtere og sælge immaterielle varer, og som kan forbinde leverandører af de immaterielle varer med detailforretninger og forsikringsselskabet, og har gjort gældende, at det af de almindelige bemærkninger til ligningslovens § 8 X fremgår, at det alene er rutinemæssig udvikling af software, som ikke kan anses for omfattet af skattekreditordningen.

Landsskatteretten finder, at forsøgs- og forskningsvirksomhed ikke omfatter enhver form for produkttilpasning. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling/-tilpasning, må således anses som almindelige driftsomkostninger.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at selskabet ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet i indkomståret 2018 har afholdt udgifter til udvikling af produkter, der indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabets produkt i form af softwareplatformen var udviklet flere år før det påklagede indkomstår, og at udviklingsomkostningerne vedrører integration mellem selskabets produkt og de enkelte kunder. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at Skatteankestyrelsen under klagesagen har anmodet repræsentanten om fremlæggelse af yderligere dokumentation, og at det fremlagte materiale ikke er tilstrækkeligt til, at selskabet har løftet bevisbyrden for, at de afholdte udgifter ikke er almindelige driftsomkostninger, men derimod er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2021, offentliggjort i SKM2021.510.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at selskabets formodning om, at den udviklede handelsplatform var den mest avancerede indenfor branchen, ikke var tilstrækkelig dokumentation for ny viden og teknologi. Desuden henvises der til Landsskatterettens afgørelse af 12. november 2020, offentliggjort i SKM2020.501.LSR, hvor Landsskatteretten ikke fandt det godtgjort, at der ved udvikling af en webbaseret kundeplatform var tale om en sådan ny viden i forhold til eksisterende viden og teknik m.v., som det måtte kræves for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Landsskatteretten finder derfor på det foreliggende grundlag, at selskabet ikke har dokumenteret, at selskabet opfylder betingelserne for fradrag efter ligningsloven § 8 B, stk. 1.

Som følge heraf er selskabet ikke berettiget til skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Landsskatteretten har ved afgørelsen ikke taget stilling til den beløbsmæssige opgørelse af udviklingsomkostningerne, da selskabets omkostninger ikke er omfattet af ligningslovens § 8 B.

Landsskatteretten har ved denne afgørelse ikke taget stilling til skatteansættelsen for indkomståret 2018 vedrørende datterselskabet.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.