Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Holdco-1 skal anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra et helejet dansk ejendomsselskab (ApS / A/S) og derfor ikke skal anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c), på den nedenfor anførte baggrund?

2. Kan Skatterådet bekræfte, at Holdco-1 skal anses for at være den reelle ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor långiver er et helejet dansk ejendomsselskab (ApS / A/S), og derfor ikke skal anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d), på den nedenfor anførte baggrund?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund og fakta

1. Baggrund

Holco-1 er et luxembourgsk selskab af selskabstypen Société à responsabilité limitée.

Hovedformålet med Holdco-1 er at besidde og forvalte kapitalandele i selskaber - både luxembourgske og udenlandske selskaber - der besidder, administrerer, opfører eller sælger fast ejendom. Holdco-1 skal desuden yde holdingselskaber og datterselskaber enhver form for bistand, lån, forskud eller garantier, som Holdco-1 finder passende.

Holdco-1 ejer 100 % af kapitalandelene i selskaber hjemmehørende i en række lande, herunder Danmark.

I 2021 købte Holdco-1 en ejendom gennem selskabet Propco, i Danmark, som var planlagt via det nystiftede danske anpartsselskab Holdco-2.

Holdco-1 ejes af Fonden. Strukturen kan illustreres som følger:

[…]. Fonden er stiftet af H-koncernen, men H-koncernen har ikke nogen ejerandel i fonden.

[…]

H1 er etableret og børsnoteret i X-land. H1 er den endelige ejer af H-koncernen.

2. Beskrivelse af strukturen

2.1 Holdco-1, Luxembourg

Som nævnt ovenfor, er Holdco-1 et luxembourgsk selskab. Selskabet er et Société à responsabilité limitée, som er en selskabstype, der kombinerer træk fra både kapitalselskaber og interessentskaber, f.eks. begrænsning af selskabsdeltagernes hæftelse i et omfang svarende til deres indskud og uoverdrageligheden i selskabet.

Sammenlignet med danske virksomhedstyper ligner et S.à.r.l. mest et ApS. Blandt andet er et S.à.r.l. selskabsskattepligtigt i Luxembourg. Selskabsskatteprocenten i Luxembourg er 15-17 % plus en solidaritetsskat på 7 %. Derudover betaler selskaber en kommunal erhvervsskat på indtægter, som eksempelvis er 6,75 % for byen Luxembourg.

Holdco-1 S.à.r.l er almindelig selskabsbeskattet i Luxembourg og betaler 17% luxembourgsk selskabsskat af deres skattepligtige indkomst. Selskabet er omfattet af definitionerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

Ifølge Holdco-1’s årsrapport opnåede selskabet et negativt resultat i indkomståret 2020.

Holdco-1 lejer en kontorbygning i Luxembourg. Der er X administrerende direktører, der varetager den daglige ledelse af selskabet, og hovedparten af de administrerende direktører sidder i Luxembourg.

Holdco-1 er et uafhængigt selskab, der træffer egne beslutninger. Visse beslutninger kræver selskabsdeltagernes godkendelse. Holdco-1 investerer i fast ejendom i en række lande, herunder Danmark, og bærer den økonomiske risiko ved investeringerne. Den største økonomiske risiko er, at ejendommenes markedsværdi falder, og ejendommenes nettodriftsindtægter bliver negative som følge af tomme lokaler, høje driftsomkostninger eller nødvendige anlægsinvesteringer.

Holdco-1 ejes af Fonden i Luxembourg. Fonden ejer 100 % af kapitalandelene i Holdco-1. Holdco-1 ejer 100 % af kapitalandelene i datterselskaberne.

Holdco-1 finansierer sine investeringer dels ved hjælp af egenkapital og dels ved hjælp af aktionærlån fra fonden. Lånet er et normalt fastforrentet rentebærende lån. Fonden yder denne type lån til Holdco-1 med henblik på finansiering af investeringer foretaget af Holdco-1. Holdco-1 investerer pengene fra lånet som egenkapital og aktionærlån i ejendomsselskaberne.

Komplementaren ("The General Partner"), som er H2 beslutter om der skal udloddes udbytte til investorerne i Fonden. Fonden er ene aktionær i Holdco-1 og beslutter om der skal udloddes udbytte fra Holdco-1 til Fonden. Som beskrevet i anmodningen om bindende svar af den 18. maj 2022 er det ikke forud bestemt at Holdco-1 skal udlodde udbytte årligt til dens Investorer.

Følgende fremgår af Private Placement Memorandum for Fonden

MANAGEMENT OF THE FUND

4.1 The General Partner

To the full extent permitted under the applicable laws and regulations and pursuant to the Fund Document, the General Partner, acting through its board of managers, shall have full power and authority to manage and represent the Fund vis-à-vis third parties.

The duties of the General Partner in the management of the Fund include amoung

others the appointment of the AIFM and the Investment Advisor and the supervision of their activities. The General Partner is also in charge of:

- the determination of the overall strategy of the Fund;

- the approval of the subscriptions for Interests in the Fund;

- the issuance of Drawdowns;

- the issuance and redemption of Interests in the Fund;

- the management of Defaulting Investors relations;

- the convening and the organisation of LPAC meetings;

- the convening and the organisation of General Meetings of the Partners meetings;

- amendments to the Fund Documents, subject to the terms of this Private

Placement Memorandum and the LPA.

The General Partner may, in the execution and exercise of all or any of the rights,

powers or obligations accorded to it by this Private Placement Memorandum, act by

a legal representative of the General Partner, and the General Partner may also

delegate (by power of attorney or otherwise) to any person or persons all or any of the rights, powers or obligations accorded to the General Partner by this Private

Placement Memorandum and such delegation may be made upon such terms and

conditions (including power to sub-delegate) as the General Partner may deem

appropriate.

Holdco-1 har sin egen særskilte bestyrelse. Det er bestyrelsen, der styrer Holdco-1 og tager de overordnede beslutninger. For nogle beslutninger skal bestyrelsen dog have aktionærens/fondens accept.

Holdco-1 har ejet Holdco-2 siden den XX/XX/20XX. Holdco-2 har eksisteret siden den XX/XX/20XX.

Holdco-2 har ejet Propco siden den XX/XX/20XX. Propco har eksisteret siden den XX/XX/20XX.

Holdco-1 vil bruge eventuel modtaget udbytte fra dets danske investeringer til at reinvestere i allerede eksisterende investeringer eller investere i nye investeringer mv. som beskrevet i anmodningen om bindende svar.

2.2 Fonden, Luxembourg

Fonden blev etableret den XX/XX/20XX som et kommanditselskab (société en commandite simple) for et ubegrænset tidsrum i henhold til luxembourgsk ret under navnet […].

Fonden er godkendt af CSSF til at operere som en specialiseret investeringsfond (fonds d’investissement spécialisé) i henhold til loven fra 2007 (Luxembourg) og afventer optagelse på CSSF’s liste over godkendte specialiserede investeringsfonde. Fonden er godkendt som et AIF i henhold til loven fra 2013.

Fonden er et åbent investeringsselskab med variabel kapital (sociéte d’investissement à capital variable). Fondens kapital skal altid svare til dens nettoaktiver.

Som et luxembourgsk kommanditselskab (SCS) har fonden to kategorier af deltagere/investorer med kapitalandele i fonden:

1)                  deltager med ubegrænset hæftelse, der også er komplementaren, som har én ledelsesandel og hæfter solidarisk med fonden for alle fondens forpligtelser

2)                  kommanditisterne (investorerne), der har andele i fonden, og hvis hæftelse er begrænset til størrelsen af deres indskud i fonden.

Fondens komplementar er H2, som er endeligt ejet af H1 (X-land). Komplementaren handler gennem bestyrelsen. Ledelse af fonden omfatter bl.a. udnævnelse af AIFM (X Fund Management S.A.) og investeringsrådgiverne samt tilsynet med deres arbejde. Komplementaren er også ansvarlig for at fastlægge fondens overordnede strategi, godkende tegning af kapitalandele i fonden m.m.

Kapitalandelene i fonden giver indehaveren ret til at modtage udlodninger fra fonden. Udlodningen skal ske årligt, medmindre der ikke er midler nok til at udbetale udbytte.

Fondens investeringsmål er at skabe overskud gennem køb af fast ejendom eller kapitalandele i ejendomsselskaber i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Storbritannien med henblik på at sikre løbende indtægter og kapitalafkast, sprede investeringsrisikoen og sikre investorerne resultatet af forvaltningsporteføljen.

Selvom fonden er åben, kan kapitalandelene ikke handles på en børs. Hvis en investor ønsker at sælge sine kapitalandele, er der en ventetid på 12 måneder, og hvis ingen andre investorer ønsker at købe kapitalandelene, skal fonden købe dem tilbage.

På nuværende tidspunkt er alle investorer i fonden bosat i en række lande. Fonden er ikke selskabsskattepligtig i Luxembourg. I henhold til loven fra 2007 er fonden fritaget for luxembourgsk selskabsskat, kommunal erhvervsskat og nettoformueskat.

I henhold til de gældende skatteregler i Luxembourg er der ingen kildeskat på udlodninger, indløsninger eller betalinger foretaget af fonden til sine investorer. Der er heller ingen kildeskat på udlodningen af likvidationsprovenuet til investorerne.

2.2.1 Fondens pengestrømme

Fonden vil på grundlag af sine investeringer:

• Modtage renter af aktionærlån til ejendomsselskaber
• Modtage udbytte fra sådanne ejendomsselskaber
• Realisere kapitalgevinster ved salg af ejendomme/ejendomsselskaber
• Modtage egenkapital fra investorerne til finansiering af investeringerne i fast ejendom, hvis pengestrømmene fra driften ikke er tilstrækkelige.

Disse indtægter vil blive anvendt til:

• At betale udgifter, herunder administrationshonorar til administrationsselskabet
• At føre bankkontoen
• At købe fast ejendom og yde egenkapitalfinansiering og aktionærlån til ejendomsselskaber i henhold til fondens investeringspolitik
• At foretage udlodning til investorerne
• At foretage indløsning for investorer, der anmoder om dette.

Det nøjagtige tidsrum mellem transaktionerne i ovennævnte pengestrøm kan variere i de enkelte tilfælde, men det er ikke sandsynligt, at modtaget udbytte og/eller renter ikke forventes at blive udloddet direkte til investorerne. Modtagne midler vil også blive anvendt til at betale driftsudgifter, ligesom de kan geninvesteres osv., men nogle af midlerne kan også anvendes til udlodning til investorerne i fonden. Information om fondens struktur osv. kan findes i de juridiske dokumenter, som er indsendt til Skattestyrelsen.

Fonden er ikke underlagt luxembourgsk selskabsskat, men kun en årlig skat på 0,01% af "net asset value" (indre værdi).

Nedenfor har Spørger oplistet de investorer, der på nuværende tidspunkt er i Fonden.

[udeladt af hensyn til tavshedspligten]

2.3 Holdco-2, Danmark

Holdco-2 ejer 100 % af aktierne i Propco, hvor ejendomsinvesteringen er placeret. Holdco-2 er nystiftet i forbindelse med købet af Propco. Holdco-2 er skattepligtig i Danmark. Selskabet befinder sig i sit første regnskabsår og har derfor ikke indsendt en selvangivelse og/eller et regnskab endnu.

Købet af Propco er delvist finansieret af egenkapital og et aktionærlån fra Holdco-1.

2.4 Propco, Danmark

Propco er et dansk selskab stiftet i 20XX, der ejer 100 % af ejendommen. Formålet med Propco er direkte eller indirekte at købe og sælge fast ejendom til boligformål, erhvervsmæssige formål eller blandede formål enten i Danmark eller i udlandet.

Propco skal betale skat af årets resultat i Danmark. I 2020 var resultatet negativt, og derfor blev der ikke betalt skat i dette indkomstår.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: 

1. Begrundelse

Ifølge de danske skatteregler er udenlandske selskabsskattepligtige skattesubjekter begrænset skattepligtige i Danmark af udbytte fra danske kilder. Dette gælder dog ikke, hvis udbyttet er fra kapitalandele i datterselskaber, og hvis beskatningen af udbyttet fra det danske datterselskab skal frafaldes eller nedsættes i henhold til EU’s moder-/datterselskabsdirektiv eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor moderselskabet er skattemæssigt hjemmehørende, jf. § 2, stk. 1, litra c), i den danske selskabsskattelov.

Den aktuelle situation vedrører et dansk selskab, Holdco-2, der skal udlodde udbytte til et luxembourgsk selskab, Holdco-1.

2. EU’s moder-/datterselskabsdirektiv

EU’s moder-/datterselskabsdirektiv ("direktivet") fritager udbytte og andre udlodninger af overskud, som datterselskaber betaler til deres moderselskaber, for kildeskat og afskaffer dobbeltbeskatning af sådanne indtægter på moderselskabets niveau.

Direktivet har følgende definitioner:

-                    Et "selskab i en medlemsstat" er ethvert selskab,

1.                   der er organiseret i en af de former, der er anført i bilaget til direktivet (S.à.r.l. er anført i bilaget)

2.                   som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Unionen (Holdco-1 anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg)

3.                   som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, som er anført i bilag I, del B, eller af enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat (Holdco-1 er pligtig til at betale selskabsskat i Luxembourg, der er anført i bilaget)

-                    Et "moderselskab" er et selskab i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i direktivets artikel 2, og som har en andel i kapitalen i et selskab i en anden medlemsstat, der opfylder de samme betingelser, på mindst 10 %

-                    Et "datterselskab" er et selskab, i hvis kapital et andet selskab har den andel, der er omhandlet i ovenstående definition af et moderselskab.

3. Reel ejer

Generelt

Ifølge ny dansk administrativ praksis og retspraksis vedrørende dansk kildeskat af udbytte, der udloddes til udenlandske moderselskaber, kan udbyttet kun fritages for dansk kildeskat, hvis moderselskabet anses for at være den reelle ejer af udbyttet.

Derudover blev der i maj 2015 indført en generel omgåelsesregel om misbrug i den danske ligningslovs § 3, som skulle forhindre, at skattepligtige drager fordel af en række EU-direktiver, herunder moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet. I 2018 blev ordlyden af ligningslovens § 3 udvidet til en bredere omgåelsesklausul for at forhindre misbrug af skattelovgivningens bestemmelser.

Skattepligtige må således ikke drage fordel af et af de ovennævnte direktiver, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med det pågældende direktiv.

Ifølge lovmaterialet for omgåelsesreglen fra 2015 skal reglen "anvendes til at forhindre rent kunstige arrangementer". Det fremgår endvidere af lovmaterialet, at skattemyndighederne er pligtige til at foretage en objektiv analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder i forbindelse med deres vurdering af, om arrangementerne udgør misbrug (af direktivet).

Den 26. februar 2019 afsagde EU-Domstolen også dom i de danske sager om reelt ejerskab, og her gjorde EU-Domstolen i sin præjudicielle afgørelse opmærksom på de generelle regler om bekæmpelse af misbrug i EU-retten. Skattefritagelse kan således ikke opnås i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet, hvis bestemmelserne i direktivet misbruges.

EU-Domstolen har vurderet begrebet misbrug på grundlag af et sammenfald af objektive og subjektive omstændigheder (præmis 97 og 98), hvor de subjektive omstændigheder omfatter hensigten om at opnå en fordel på kunstige vilkår. En del af den subjektive vurdering drejer sig om, hvorvidt det udbetalte udbytte videreudloddes (præmis 101), og om videreudlodningen indebærer, at det selskab, der til at begynde med modtog udbyttet, kun får en ubetydelig skattepligtig indtægt og dermed kun fungerer som et gennemstrømningsselskab (præmis 103).

Holdco-1

Det skal i den forbindelse vurderes, om Holdco-1 er den reelle ejer, dvs. en vurdering foretaget på baggrund af, om Holdco-1 alene udgør et gennemstrømningsselskab, og om Holdco-1 kan afhænde det udbytte, der modtages fra det danske ejendomsselskab, uden et moderselskabs kontrol.

Holdco-1 driver sin virksomhed uafhængigt, og selskabets primære formål er at erhverve ejendomsinvesteringer i forskellige lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Holdco-1’s primære aktiviteter er at udøve disse investeringer og i den forbindelse opnå et overskud. Dette udgør en finansiel aktivitet, der genererer indtægter på grundlag af investeringer.

Som beskrevet ovenfor i afsnit 2.1 under "Baggrund og fakta" har den daglige ledelse i Holdco-1 bemyndigelse til at træffe de fleste forretningsmæssige beslutninger.

Hvis Holdco-2 udlodder udbytte til Holdco-1, vil Holdco-1 dels geninvestere det modtagne udbytte i danske eller andre datterselskaber, dels anvende det til at finansiere driftsomkostninger, renter af banklån osv. Noget af det modtagne udbytte kunne også bruges til at betale renter af de aktionærlån, som Holdco-1 har i fonden.

Der er ingen umiddelbar regnskabsopdeling i Holdco-1, og derfor er det ikke umiddelbart muligt at se, hvilke udlodninger fra Holdco-1 til fonden der stammer fra de danske investeringer.

Hvis Holdco-1 beslutter at sælge nogle af sine investeringer, vil salgsprovenuet fra investeringerne blive hjemtaget til fonden, ikke som udbytte, men som aktietilbagekøb eller afvikling af aktieklasser.

Udbytte modtaget fra det danske selskab Holdco-2 forventes således ikke automatisk at blive udloddet til fonden.

OECD’s modelaftale fra 2014 henviser specifikt til agenter, repræsentanter og gennemstrømningsselskaber, der fungerer som forvaltere eller administratorer, dvs. investerede andele uden værdi for strukturen, bortset fra at de modtager kapital på vegne af en anden person.

Fonden

Fonden består af en pulje af aktiver, der administreres af administrationsselskabet, som repræsenterer fonden og handler på fondens vegne, og som udøver rettighederne vedrørende fondens aktiver på fondens vegne. Både fonden og administrationsselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg. Administrationen af fonden, herunder udøvelsen af ledelsesbeslutninger og den daglige drift, finder sted i Luxembourg.

Hvorvidt en udenlandsk enhed ifølge de danske skatteregler anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, afgøres efter en konkret vurdering på baggrund af ovennævnte karakteristika.

Følgende karakteriserer fonden:

• Formelle krav: Der er ingen formelle krav til etablering af fonden i henhold til luxembourgsk selskabsret (notardokument, optagelse i handelsregistret m.v.). Dette taler for et interessentskab.
• Ubegrænset hæftelse: Fonden har deltagere med ubegrænset og begrænset hæftelse. Dette taler for et interessentskab.
• Fremskaffelse af kapital: Der er ikke krav om kapitalindskud fra komplementaren. Dette taler for et interessentskab.
• Fordeling af overskud: Fordelingen af overskud er baseret på LPA og Private Placement Memorandum og kræver ikke en særskilt beslutning fra deltagerne. Dette taler også for et interessentskab.
• Udlodning af overskud: Udlodning af overskud til kommanditisterne er baseret på antallet af kapitalandele i den pågældende klasse, som kommanditisterne ejer.
• Komplementaren modtager et honorar, der ikke er baseret på kapitalandelene eller kapitalindskuddet. Dette taler også for et interessentskab.
• Central ledelse og repræsentation: Ledelse og repræsentation varetages af komplementaren med ubegrænset hæftelse og dermed udelukkende af én deltager. Dette taler igen for et interessentskab.
• Fri overdragelighed af kapitalandele: Andele i fondsselskabet kan i princippet frit overdrages, såfremt erhververen opfylder bestemte krav. Dette taler for et selskab.
• Begrænset varighed. Selskabets varighed er dybest set ubegrænset. Dette taler også for et selskab.

Skattestyrelsen har i det bindende svar SKM2014.10.SR konstateret, at et belgisk SCS skal betragtes som skattemæssigt transparent i dansk sammenhæng med følgende begrundelse: "Henset til den civilretlige lighed SCS’et har med et dansk kommanditselskab, herunder særligt mindst en selskabsdeltagers ubegrænsede hæftelse, er det efter en samlet konkret vurdering SKAT’s opfattelse, at SCS’et må anses for skattemæssigt transparent efter dansk ret." Fondens bestyrelse træffer afgørelse om anvendelsen af udbyttet på sine møder. Det er ikke muligt at påvise, hvilke investeringer de midler, der indgår i de obligatoriske udlodninger, kommer fra, ligesom størstedelen af de midler, der udloddes til investorerne, forventes at blive geninvesteret af fonden.

De enkelte investorer i fonden skal ikke betragtes som de retmæssige ejere, fordi:

• Fonden er en åben fond, og investorsammensætningen kan derfor ændre sig hele tiden (løbende). Det er meget muligt, at investorerne på tidspunktet for udlodning af udbytte fra Holdco-2 til fonden gennem Holdco-1 ikke er de samme investorer som på det tidspunkt, hvor fonden udlodder midlerne til investorerne.
• Fonden udlodder ikke al sin overskydende likviditet, men kan i stedet geninvestere noget af indtjeningen/provenuet eller opbevare midlerne på en bankkonto.
• Tidspunktet for udlodning af udbytte fra Holdco-2 gennem Holdco-1 er sandsynligvis ikke knyttet til tidspunktet for fondens udlodninger til investorerne. Det betyder, at modtaget udbytte ikke automatisk videreudloddes til de underliggende investorer.

Udbytte modtaget fra det danske selskab Holdco-1 forventes således ikke automatisk at blive udloddet til investorerne.

Det er spørgers opfattelse, at fonden må betragtes som transparent efter de danske skatteregler for så vidt angår ovennævnte beskrivelse af fonden.

Da fondens kapitalandele/enheder i princippet er frit overdragelige, kan kommanditisterne/investorerne hurtigt ændre sig. Dette tyder på, at vurderingen af, hvorvidt der skal medtages kildeskat af udbytte og renter fra et dansk datterselskab af et udenlandsk moderselskab beliggende i Luxembourg, som ejes af en fond i Luxembourg, skal foretages på moderselskabets niveau og på baggrund af omstændighederne, hvorvidt der er tale om en gennemstrømning eller ej.

Konklusion om reelt ejerskab

Der henvises endvidere til SKM2012.121.ØLR, hvor Landsretten fandt, at begrebet "reel ejer" skulle fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse ud fra bemærkningerne til OECD’s modelaftale. I den pågældende sag var udbyttet fra et dansk selskab til et luxembourgsk selskab ikke blevet overført til ovennævnte underliggende ejere, men i stedet returneret som et lån til det danske selskab. Dette medførte, at Landsretten anså det luxembourgske selskab for at være den reelle ejer, hvorefter selskabet ikke var skattepligtigt af udbyttet, jf. den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c), og artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg.

Holdco-1, som er et luxembourgsk selskab, der modtager udbytte fra det danske ejendomsselskab, har til hensigt at anvende udbyttet som beskrevet ovenfor. Det skal bemærkes, at etableringen af strukturen er sket af hensyn til kommercielle formål bestående i at opnå afkast til i sidste ende fonden og dens investorer. Da Holdco-1 ikke automatisk udlodder udbytte fra sine underliggende investeringer til fonden, er der ikke tale om et arrangement, der har til formål at opnå skattefordele, men snarere en konkret forretningsorienteret disposition. Ligningslovens § 3 finder derfor ikke anvendelse på fremtidige udlodninger af udbytte. Det er derfor spørgers opfattelse, at Holdco-1 skal betragtes som den reelle ejer af det modtagne udbytte fra det danske Holdco-2.

4. Konklusion

På baggrund af ovenstående - og som nævnt - er det spørgers opfattelse, at Holdco-1 skal anses for at være den reelle ejer af udbytte modtaget fra det danske Holdco-2, og at Holdco-1 derfor ikke er begrænset skattepligtig i Danmark af udbytte modtaget fra det danske Holdco-2 i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c), hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat af dansk udbytte.

Det skal bemærkes, at den planlagte etablering af Holdco-1 og det danske Holdco-2 er sket af hensyn til kommercielle formål bestående i at opnå afkast til investorerne. Der er derfor ikke tale om et arrangement, der har til formål at opnå skattefordele, men snarere en konkret forretningsorienteret disposition. Ligningslovens § 3 finder derfor heller ikke anvendelse på fremtidige udlodninger af udbytte.

Det er derfor spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 2:

Efter dansk ret er udenlandske selskaber omfattet af begrænset skattepligt af renter af kontrolleret gæld. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes i henhold til EU’s rente-/royaltydirektiv eller nedsættes i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende, jf. den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d).

I den aktuelle sag er det et dansk selskab, Holdco-2, der betaler renter til Holdco-1 i Luxembourg. Renter påløber som følge af et aktionærlån i Holdco-2 til finansiering af købet af Propco/Ejendommen. Holdco-1 ejer som nævnt ovenfor 100 % af aktierne i Holdco-2.

Renter på X % p.a. påløber løbende i overensstemmelse med låneaftalen mellem de to selskaber.

I henhold til artikel 11 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg kan renter, der påløber i en kontraherende stat, og som betales til en person med bopæl i en anden kontraherende stat, kun beskattes i denne anden stat, hvis den pågældende person er den reelle ejer.

Der henvises til argumentet i spørgsmål 1 vedrørende Holdco-1’s skattemæssige status, da argumentet er det samme for de påløbne/modtagne renter fra det danske Holdco-2.

Spørger henviser til punkt 1 og 2 under baggrund og fakta i dette bindende svar med hensyn til, hvordan pengestrømmen for renterne må forventes at være.

Konklusion

På baggrund af ovenstående er det spørgers opfattelse, at Holdco-1 skal anses for at være den reelle ejer af påløbne/modtagne renter fra det danske Holdco-2, og at Holdco-1 derfor ikke er begrænset skattepligtig i Danmark af påløbne/modtagne renter fra det danske Holdco-2 i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d), hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat af de danske renter.

Det er derfor spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Holdco-1 skal anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra et helejet dansk ejendomsselskab (ApS / A/S) og derfor ikke skal anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c), på den anførte baggrund.

Begrundelse

Selskaber og foreninger mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er som udgangspunkt begrænset skattepligtige af udbytte om-fattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.

Der er dog ikke begrænset skattepligt af udbytter fra danske selskaber, hvis følgen-de betingelser er opfyldt:

• Der er tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier
• beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende
• udbyttet fra det danske selskab er ikke en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte

Videreudlodning

Efter det oplyste har det danske selskab, Holdco-2 ikke datter- eller koncernselskabsaktier i selskaber hjemmehørende i udlandet, og udbyttet vil derfor ikke være en videreudlodning af udbytte fra datterselskaber. Det er derfor alene betingelse 1 og 2, som vurderes nedenfor.

Datterselskabsaktier

Holdco-1 ejer efter det oplyste 100 % af anparterne i Holdco-2. Der er således tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst

Holdco-1 er et "société à responsabilité limitée", som nævnt i DEL A i bilag 1 til direktiv 2011/96/EU. Spørger har oplyst, at Holdco-1 betaler almindelig selskabsskat i Luxembourg. Det forudsættes på den baggrund, at Holdco-1 betaler impôt sur le revenu des collectivités i Luxembourg som nævnt i DEL B i bilag 1 til direktiv 2011/96/EU. Holdco-1 kan derfor anses for at være et luxembourgsk selskab, der er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivets (2011/96/EU) bestemmelser. Selskabet må også anses for omfattet af bestemmelserne i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det følger af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 10, stk. 2, at Danmark ikke må beskatte udbytte med mere end 5 % fra et dansk selskab til et selskab i Luxembourg, der ejer mindst 25 % af kapitalen i det danske selskab. Dette gælder dog kun, hvis det selskab, der modtager udbyttet, også er den "retmæssige ejer" af udbyttet". I alle andre tilfælde kan den danske beskatning ikke overstige 15 %.

Det følger af EU’s moder-/datterselskabsdirektiv art. 5, at Danmark ikke må opkræve kildeskat af udbytter, der udbetales fra danske datterselskaber til moderselskaber i andre EU-lande.

Det følger dog også af direktivets art. 1, stk. 2-3, at medlemsstaterne ikke giver direktivets fordele til arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene, har at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktivet, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Arrangementer eller serier af arrangementer betragtes som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Direktivet er heller ikke til hinder for at anvende interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug. Se direktivets artikel 1, stk. 4. EU-domstolen har endvidere udtalt, at selv hvis de nationale regler ikke indeholder sådanne bestemmelser, så skal direktivets fordele stadigvæk nægtes af de nationale myndigheder, hvis der foreligger svig eller retsmisbrug. Se de forenede sager C-116/16 og C-117/16 (præmis 89).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hverken bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg eller moder-/datterselskabsdirektivet afskærer Danmark fra at beskatte udbyttebeløbet, hvis modtageren ikke kan anses for retmæssig ejer af udbyttet.

Da Holdco-1 som nævnt er et selskab i Luxembourg, som er omfattet af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet og den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er det afgørende for spørgsmålet om den begrænsede skattepligt, hvorvidt Holdco-1 kan anses for retmæssig ejer af udbyttet fra Holdco-2.

Retmæssig ejer

Spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

I den foreliggende sag spørges der ikke til en konkret transaktion, men generelt til, om udbytte til Holdco-1 fra et helejet dansk ejendomsselskab (ApS eller A/S) vil være skattepligtigt i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c).

Selvom der ikke spørges til en konkret transaktion, er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet i den konkrete sag kan besvares. Der henses i den forbindelse til SKM2022.97.SR, hvor Spørger med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbytte fra et dansk ejendomsselskab og SKM2022.352.SR, hvor et nordisk moderselskab ligeledes med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbytte fra et dansk selskab, selvom vurderingen af retmæssig ejer afhænger af de konkrete forhold på udbetalingstidspunktet.

Fra praksis på området, jf. blandt andet SKM2012.121.ØLR, SKM2016.298.SR og SKM2016.222.SR, kan det udledes, at såfremt udbytte ikke er ført videre fra det udbyttemodtagende EU-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være retmæssig ejer.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at selvom udbyttet føres videre fra den umiddelbare udbyttemodtager til en endelig udbyttemodtager i EU eller et land, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, kan der stadigvæk foreligge misbrug, hvis den endelige udbyttemodtager beskattes lempeligere, end hvis udbyttet var modtaget direkte fra det danske selskab, og formålet med strukturen er at opnå en sådan lempeligere beskatning, fx ved udnyttelse af overenskomstmæssige fordele. Se Skatterådets afgørelse i SKM2016.197.SR, hvor det blev lagt til grund, at et indskudt holdingselskab blev anvendt til at opnå overenskomstmæssige fordele for investorerne, selvom disse også var bosiddende i lande inden for EU og lande, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Det fremgår videre af praksis, jf. SKM2013.446.SR og SKM2017.74.SR, at når det øverste moderselskab og evt. mellemliggende selskaber kan modtage udbytte fri for kildeskat fra det danske selskab, er der ikke begrænset skattepligt til Danmark af en udbytteudlodning.

I SKM2022.171.SR fandt Skatterådet under henvisning til forarbejderne til selskabsskatteloven (lov nr. 282 af 25. april 2001) og til kommentaren til artikel 10 i OECD’s modeloverenskomst, at formålet med kravet om "retmæssig ejer" er at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, hvor formålet med at kanalisere et udbytte gennem en repræsentant, stedfortræder, eller et "gennemstrømningsselskab" er at opnå utilsigtede skattefordele. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et land, hvormed der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst, indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et land, hvormed der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at den umiddelbare modtager af udbyttet ikke skal anses for retmæssig ejer i følgende tilfælde:

• Når den umiddelbare modtager er en mellemmand eller repræsentant (nominee)
• Når der foreligger misbrug af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-datterselskabsdirektivet

Formålet med reglerne er ikke at ramme sædvanlige holdingstrukturer, men at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster og af moder-/datterselskabsdirektivet. Misbrug vil blandt andet foreligge, når den endelige modtager af udbyttet ikke ville være berettiget til bortfald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte. Når der ikke foreligger misbrug eller nominee-situationer, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den umiddelbare modtager af udbyttet skal anses for at være retmæssig ejer af udbyttet.

I denne sag er den umiddelbare udbyttemodtager Holdco-1.

Spørger har i forhold til fonden oplyst, at "det er ikke sandsynligt, at modtaget udbytte og/eller renter ikke forventes at blive udloddet direkte til investorerne. Modtagne midler vil også blive anvendt til at betale driftsudgifter, ligesom de kan geninvesteres osv., men nogle af midlerne kan også anvendes til udlodning til investorerne i fonden."

Herudover har Spørger oplyst, at Holdco-1 vil anvende eventuelt modtaget udbytte fra dets danske investeringer til at reinvestere i allerede eksisterende investeringer eller investere i nye investeringer.

Det er desuden oplyst, at der ikke er en umiddelbar regnskabsopdeling i Holdco-1, og at det derfor ikke er muligt at se, hvilke udlodninger fra Holdco-1 til Fonden, der stammer fra de danske investeringer. I det omfang der modtages udbytte fra en række datterselskaber, og det ikke er muligt at identificere, hvor pengene kommer fra, tyder det også på, at der ikke er tale om gennemstrømning.

Skattestyrelsen forstår dog oplysningerne, således at en del af udbyttet vil strømme videre til Fonden.

Det skal derfor undersøges, om Fonden vil være berettiget til frafald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte af Fonden.

Den skattemæssige behandling af Fonden

Det er oplyst, at Fonden ikke er underlagt luxembourgsk selskabsskat, men kun en årlig skat på 0,01% af "net asset value" (indre værdi).

Fonden er ikke omfattet af moder-/datterselskabsdirektivets bestemmelser, idet Fonden ikke er oplistet i moder-/datterselskabsdirektivets Bilag I, DEL A, over de selskaber, der er omhandlet i direktivets artikel 2, litra a), nr. i), ligesom Fonden efter det oplyste ikke betaler skat i Luxembourg.

Med hensyn til om Fonden er omfattet af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst fremgår det af art. 1, at overenskomsten anvendes på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" betyder enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium, jf. art. 4, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

Det er således et krav for at være omfattet af bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at Fonden er "skattepligtig" til Luxembourg.

Skattestyrelsen har forstået oplysningerne fra Spørger, således at Fonden ikke betaler selskabsskat, men kun betaler en årlig skat på 0,01% af "net asset value". Spørgsmålet er herefter, om Fonden i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4, stk. 1, er skattepligtig til Luxembourg, når der kun betales denne skat af "net asset value".

Artikel 4, stk. 1, i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst afviger i et vist omfang fra art. 4, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst fra 2017.

Det følger af punkt 8.11 og 8.12 i kommentaren til art. 4 i OECD’s modeloverenskomst fra 2017, at mange lande anser en person for fuldt skattepligtig, selv om den kontraherende stat rent faktisk ikke påligner skat, men at nogle lande imidlertid ikke anser sådan en enhed for skattepligtig, hvis den er fritaget for beskatning i henhold til national skattelovgivning.

Det følger af punkt 8.11 og 8.12 i kommentaren til art. 4 i OECD’s modeloverenskomst fra 2017, at mange lande anser en person for fuldt skattepligtig, selv om den kontraherende stat rent faktisk ikke påligner skat, men at nogle lande imidlertid ikke anser sådan en enhed for skattepligtig, hvis den er fritaget for beskatning i henhold til national skattelovgivning.

Det er dog den danske opfattelse, at en juridisk person, der som udgangspunkt er hjemmehørende i et land, men fritaget for beskatning i dette land, også i dette tilfælde er hjemmehørende i landet i modeloverenskomstens forstand. Se Den juridiske vejledning afsnit C.F.8.2.2.4.2.1.

Visse skattesubjekter i Luxembourg er efter § 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomstens slutprotokol ikke omfattet af overenskomsten.

Af § 1 i slutprotokollen, som blev indgået samtidig med overenskomsten i 1980, fremgår:

"§ 1. Holdingselskaber

Ad artikel 1, 3 og 4:

Denne overenskomst finder ikke anvendelse på holdingselskaber som omfattet af den særlige luxembourgske lovgivning, for tiden loven af 31. juli 1929 og storhertugens forordning af 17. december 1938 (sat i kraft ved § 1, 7o, stykke 1 og 2, i loven af 27. december 1937). Overenskomsten finder heller ikke anvendelse på indkomst,

som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer fra sådanne selskaber, og heller ikke på aktier eller andre kapitalbeviser i selskaber af denne art, som en sådan person er ejer af."

Det følger af ordlyden af bestemmelsen i slutprotokollens § 1, at bestemmelsen ikke kun finder anvendelse på selskaber omfattet af de i bestemmelsen nævnte specifikke love (1929-love og1938-forordningen), men også på selskaber omfattet af ordninger, som etableres i Luxembourg efter indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og som har samme grundlæggende karakteristika som ordningerne i de love, der nævnes i bestemmelsen. Dette følger således af den generelle formulering "holdingselskaber som omfattet af den særlige luxembourgske lovgivning" og formuleringerne "for tiden…" og "selskaber af denne art".

Protokolbestemmelsen finder efter ordlyden alene anvendelse på holdingselskaber. Den finder derimod ikke anvendelse på investeringsenheder.

Et luxembourgsk "Investment Fund" skal organisatorisk og adfærdsmæssigt besidde samme grundlæggende principper, som er kendetegnende for investeringsenheder, hvilket i udgangspunktet bl.a. indebærer, at i) enheden skal være ejet af en kreds af ligesindede investorer uden kontrol, ii) have en blandet portefølje af værdipapirer, der ikke medfører kontrol eller betydelig indflydelse i øvrigt og iii) på ingen måde udøve erhvervsmæssig virksomhed. Se SKM2022.423.SR.

I den foreliggende sag ejes Fonden af XX forskellige investorer, der fremstår som indbyrdes uafhængige, og der er indsat en uafhængig komplementar. Skattestyrelsen opfatter situationen, sådan at det er komplementaren, der styrer investerings-set uppet, og at investorernes rolle er mere passiv. Dette underbygges af Private Placement Memorandum, hvoraf fremgår, at "the General Partner, acting through its board of managers, shall have full power and authority to manage and represent the Fund vis-à-vis third parties." Dette peger i retning af, at der er tale om en investeringsenhed og ikke et holdingselskab.

Det er yderligere oplyst, at H-koncernen administrere investeringer i boligejendomme, og at H-koncernen også er leverandør af corporate finance-tjenester i den europæiske ejendomssektor. Dette giver også indtryk af, at Holdco-1 er formidler af investeringer.

Det er også oplyst, at Fonden er en åben fond med en jævnlig udskiftning af investorer. De nuværende investoreres investeringer varierer mellem 16,06% og mindre end 1 %. Investorerne er tilsyneladende forskellige selskaber og pensionskasser. Der er tale om et åbent investeringsselskab med en spredt investeringsrisiko. Fondens investeringsmål er at skabe overskud gennem køb af fast ejendom eller kapitalandele i ejendomsselskaber i EØS og Storbritannien.

I SKM2012.214.SR omfattede investeringsselskabets investeringer bl.a. ikke-noterede aktier i små og mellemstore virksomheder med henblik på at kunne opnå strategisk indflydelse (disse ejerandele udgjorde forventeligt over 10 pct.) og investeringer i andre værdipapirer af alle typer, herunder aktier, pantebreve og andre gældsinstrumenter samt fast ejendom. Endvidere bestod aktionærerne af personer såvel som selskaber, der var hjemmehørende i og uden for Danmark. Ligesom der for personers vedkommende kunne investeres for frie midler og pensionsmidler. De beskrevne omstændigheder opfyldte således i tilstrækkelig grad de karakteristika, som kendetegner et investeringsforetagende, hvorfor selskabet med rette blev holdt uden for slutprotokollens anvendelsesområde.

I SKM2022.423.SR nævnes tre kendetegn for investeringsenheder. Kendetegnet ii) indebærer, at der skal være en blandet portefølje af værdipapirer, der ikke medfører kontrol eller betydelig indflydelse.

I den foreliggende sag ejes der ikke en bred portefølje af værdipapirer som i SKM2012.214.SR, men en bred portefølje af ejendomme, hvilket også giver en risikospredning for investorerne. Holdco-1 har således investeret i XX selskaber, hvilket vil sige, at investeringerne er spredt over en række ejendomme Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om et investeringsselskab, når de øvrige kendetegn nævnt i SKM2022.423.SR også er til stede. Det vil sige, at der samtidig er tale om en enhed ejet af en kreds af ligesindede investorer uden kontrol og der på ingen måde udøves erhvervsmæssig virksomhed.

I såvel SKM2012.214.SR som i den foreliggende sag er der tale om en spredt investorkreds.

I SKM2022.423.SR var selskabet derimod ejet af tre direkte investorer, som var koncernforbundne og havde samme ultimative ejer. Der var tale om en lukket og kontrollerende ejerkreds, som ikke var i overensstemmelse med tankegangen bag et investeringsforetagende, som skal danne grundlag for en fælles investeringsplatform blandt ligesindede investorer. Selskabet havde heller ikke en blandet portefølje af værdipapirer, men en fuldkommen kontrol over et driftsselskab. Der var derfor tale om en almindelig koncernstruktur, hvor de driftsmæssige aktiviteter var udlagt i datterselskaber.

Den foreliggende sag adskiller sig derfor fra SKM2022.423.SR, hvor der ikke var tale om en investeringsenhed, men om et holdingselskab.

Fonden er dermed ikke omfattet af slutprotokollen i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og kan modtage udbytter fra danske selskaber med beskyttelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Det kan på den baggrund konkluderes, at Fonden er omfattet af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Fonden ville dermed som udgangspunkt selv være berettiget til nedsættelse af udbytteskatten, hvis Fonden have modtaget udbytterne direkte fra Holdco-2, jf. art. 10, stk. 2 i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det kræver dog, at Fonden er den retmæssige ejer af udbytterne, når disse strømmer gennem Holdco-1.

Det er oplyst, at komplementaren, H2, beslutter, om der skal udloddes udbytte til investorerne i Fonden. Fonden beslutter, om der skal udloddes udbytte fra Holdco-1 til Fonden. Den enkelte investors indflydelse på udlodningerne er dermed begrænset.

Det er også oplyst, at Fonden er en åben fond med en jævnlig udskiftning af investorer, og at Fonden ikke udlodder al sin overskydende likviditet, men beholder en del af midlerne. Det er desuden oplyst, at der ikke er en tidsmæssig sammenhæng mellem udlodning fra udbytte fra Holdco-2 og udlodning fra Fonden til investorerne.

Der er således en række forhold, der taler for, at Holdco-1 skal anses for at være den retmæssige ejer af modtaget udbytte fra et helejet dansk ejendomsselskab (ApS / A/S) og derfor ikke skal anses for at være skattepligtigt i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c). Der vil dog altid skulle foretages en konkret vurdering af den enkelte udlodning, idet vurderingen af, hvem der er retmæssig ejer, er transaktionsbestemt.

Ligningslovens § 3

Skattepligtige selskaber skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, jf. ligningslovens § 3, stk. 1.

Arrangementer eller serier af arrangementer anses for at være ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 2.

Det følger videre af ligningslovens § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Ved vurderingen af, om der foreligger misbrug, indgår således følgende elementer:

1. Der skal være en skattefordel.

2. Et af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.

3. Arrangementet skal ikke være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder at arrangementet ikke er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Uanset at ligningslovens § 3, stk. 1 og stk. 5, ikke er helt enslydende, er indholdet af bestemmelserne ens, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at de samme elementer indgår ved vurderingen efter begge bestemmelser. Se hertil bemærkningerne til § 4, nr. 1, i lovforslag L 28, fremsat den 3. oktober 2018, hvor det anføres, at:

"De foreslåede bestemmelser indebærer ingen ændringer i den materielle vurdering af misbrug, som anvendes i den gældende omgåelses-klausul."

Se endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 3, i lovforslag L 167 fremsat den 20. marts 2015, hvor det anføres, at:

"Omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne og omgåelsesklausulen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er formuleret forskelligt. Det er imidlertid vurderingen, at der ikke er væsentlig forskel på de to omgåelsesklausuler."

Selvom Holdco-1 opnår en skattefordel efter den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er det på baggrund af de fremlagte oplysninger Skattestyrelsens vurdering, at investeringerne gennem Holdco-2 ikke har som et af de væsentligste formål at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Se ovenfor om retmæssig ejer.

Efter en samlet konkret vurdering er det herefter Skattestyrelsens opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke anvendes på udbytteudlodninger fra Holdco-2 til Holdco-1, idet formålet med ejerstrukturen vurderes at være konkret forretningsmæssigt begrundet. Formålet med ejerstrukturen vurderes således ikke at have som et af de væsentligste formål at opnå en skattefordel, idet udbyttet ikke havde været genstand for begrænset skattepligt, hvis det var udloddet direkte til Fonden.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Holdco-1 skal anses for at være den reelle ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor långiver er et helejet dansk ejendomsselskab (ApS / A/S), og derfor ikke skal anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d), på den nedenfor anførte baggrund.

Begrundelse

Udenlandske selskaber er som udgangspunkt skattepligtige af renter på kontrolleret fra danske selskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d).

Der er dog ikke skattepligt af sådanne renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Det er en betingelse, at det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i direktivet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.

Skattestyrelsen har opfattet faktum, således at Holdco-1 har modtaget et rentebærende lån fra Fonden. Holdco-2, har modtaget et aktionærlån fra Holdco-1. Holdco-2 betaler renter til Holdco-1. Det forudsættes, at de to lån ikke er forbundne og der således ikke er tale om back-to-back lån.

Holdco-1 er et luxembourgsk selskab benævnt "Société à responsabilité limitée". Der er derfor tale om et selskab omfattet af direktiv 2003/49/EF (rente- og royaltydirektivet), ligesom Holdco-2 er et selskab omfattet af direktivet, jf. direktivets art. 3, litra i, og pkt b) og pkt. i) bilaget til direktivet.

Holdco-1 er et "société à responsabilité limitée", som nævnt i DEL A i bilag 1 til direktiv 2011/96/EU. Spørger har oplyst, at Holdco-2 betaler almindelig selskabs-skat i Luxembourg. Det forudsættes på den baggrund, at Holdco-1 S.à.r.l. betaler impôt sur le revenu des collectivités i Luxembourg som nævnt i DEL B i bilag 1 til direktiv 2011/96/EU. Holdco-2 kan derfor anses for at være et luxembourgsk selskab, der er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivets (2011/96/EU) bestemmelser. Selskabet må også anses for omfattet af bestemmelserne i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det fremgår dog også af direktivets art. 5, at direktivet ikke udelukker anvendelse af nationale eller overenskomstmæssigt fastsatte bestemmelser til bekæmpelse af svig eller misbrug. Medlemsstaterne kan tilbagekalde fordele i henhold til direktivet eller nægte at anvende direktivet i tilfælde af transaktioner, der har skatteunddragelse, skatteundgåelse eller misbrug som væsentligste bevæggrund eller en af de væsentligste bevæggrunde.

Det følger af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 11, stk. 1, at: "Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er renternes retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat."

Danmark frafalder derfor som udgangspunkt beskatningsretten, såfremt Spørger er den retmæssige ejer af renteindtægterne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hverken bestemmelserne i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller i rente- og royaltydirektivet afskærer Danmark fra at beskatte renterne, hvis modtageren ikke kan anses for retmæssig ejer af renterne.

Da Holdco-1, som nævnt, er et selskab i Luxembourg, som er omfattet af bestemmelserne i direktiv 2003/49/EF og den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er det afgørende for spørgsmålet, om den begrænsede skattepligt, om Holdco-1 kan anses for retmæssig ejer af renterne fra Holdco-2.

Retmæssig ejer

Spørgsmålet om, hvem der er retsmæssig ejer, foretages på baggrund af en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning og rentebetaling. Dette sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udlodningen henholdsvis renten, jf. SKM2019.191.SR og SKM2014.686.SR. Det koncerninterne lån, som spørgsmålet vedrører, er en specifik transaktion. Der er indgået en låneaftale, og der skal betales renter på lånet.

Af kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 10 om udbytter fremgår, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke i sig selv afskærer/begrænser kildestatsbeskatning af renter/udbytte, medmindre den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Afgørende for fastlæggelsen af retmæssig ejer er efter kommentarerne, om den formelle rentemodtager blot fungerer som "gennemstrømningsenhed" for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst.

Vurderingen af, hvem der er retmæssig ejer efter artikel 11 i OECD’s modeloverenskomst må efter Skattestyrelsens opfattelse være den samme som den vurdering, der foretages af, hvem der er retmæssig ejer af udbytter i modeloverenskomstens artikel 10. Således skal der henses til, om renter rettelig er bestemt til at blive ført videre igennem det pågældende selskab eller ej, herunder om det af de foreliggende kontrakter og faktuelle omstændigheder fremgår, om den umiddelbare modtager af udbytterne henholdsvis renterne har en juridisk forpligtelse til at lade renterne strømme videre til bagvedliggende selskaber eller personer.

Spørger har oplyst, at det ikke er sandsynligt, at modtaget udbytte og/eller renter ikke forventes at blive udloddet direkte til investorerne. Modtagne midler vil også blive anvendt til at betale driftsudgifter, ligesom de kan geninvesteres. Men nogle af midlerne kan også anvendes til udlodning til investorerne i Fonden. Skattestyrelsen forstår disse oplysninger, således at en del af renterne strømmer videre til Fonden.

Det forudsættes, at de to lån ikke er forbundne og der således ikke er tale om back-to-back lån.

Som det fremgår af indstillingen ovenfor til spørgsmål 1, er Fonden ikke omfattet af moder-/datterselskabsdirektivets bestemmelser, idet Fonden ikke er oplistet i moder-/datterselskabsdirektivets Bilag I, DEL A, over de selskaber, der er omhandlet i direktivets artikel 2, litra a), nr. i), ligesom Fonden efter det oplyste ikke betaler skat i Luxembourg.

Som beskrevet i indstillingen til spørgsmål 1, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Fonden ikke er omfattet af slutprotokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, og at Fonden derfor er beskyttet efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

Der vil dermed som udgangspunkt også være frafald af skat på renter fra det danske selskab til Fonden, hvis Fonden havde modtaget renterne direkte fra Holdco-2, jf. art. 11, stk. 1, i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det kræver dog, at Fonden er den retmæssige ejer af udbytterne, når disse strømmer gennem Holdco-1.

Det er oplyst, at komplementaren, H2, beslutter, om der skal udloddes udbytte til investorerne i Fonden. Fonden beslutter, om der skal udloddes udbytte fra Holdco-1 til Fonden. Der er tale om en spredt investorkreds, se under indstillingen til spørgsmål 1, hvorfor det ikke er den enkelte investor, der kan anses for at disponere over midlerne.

Skattestyrelsen forudsætter, at rentebetalingerne ikke stilles til rådighed for sideordnede eller underliggende selskaber, som er hjemmehørende i lande, med hvem Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller lande uden for EU/EØS.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens vurdering, at Holdco-1 ud fra en konkret vurdering som udgangspunkt kan betragtes som retmæssig ejer ved vurderingen af, om Spørger er begrænset skattepligtig til Danmark af renter på lånet fra Holdco-1. Holdco-1 skal derfor ikke anses for at være skattepligtigt i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d). Der vil dog altid skulle foretages en konkret vurdering af den enkelte udlodning, idet vurderingen af, hvem der er retmæssig ejer, er transaktionsbestemt.

Ligningslovens § 3

Den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3, som gennemgået ovenfor under spørgsmål 1, anvendes også på rentebetalinger, såfremt bestemmelsens betingelser er opfyldt.

Således skal det blandt andet være hovedformålet, eller et af hovedformålene med lånearrangementet, at opnå skattefordele, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, at renter, der betales af kilder i Danmark til et luxembourgsk hjemmehørende selskab, kun kan beskattes i Luxembourg.

Det er efter Skattestyrelsens opfattelse derfor ikke afgørende, hvilken enhed i Luxembourg, der er retmæssig ejer af renteindtægterne, da både Fonden og Holdco-1, der retmæssigt ejer renteindtægter fra Danmark og er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, vil være fritaget for skattepligten efter selskabsskattepligten efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c)  oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 4. og 5. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Ligningslovens § 3

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2.Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3.Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4.Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5.Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6.Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg,

Art. 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Art. 4

Stk. 1.I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue, der beror i denne stat.

(…)

Art. 10

Udbytte

Stk. 1.Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 2.Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må, såfremt modtageren er udbyttets retsmæssige ejer, ikke overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retsmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Stk. 3.Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, "jouissance" aktier eller "jouissance" rettigheder, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

Stk. 4.Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttes retsmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Stk. 5.I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Slutprotokol

Ved underskrivelsen af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Storhertugdømmet Luxembourg til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ bistand for så vidt angår indkomst- og formueskatter er undertegnede befuldmægtigede blevet enige om følgende bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af overenskomsten:

§ 1. Holdingselskaber

Ad artikel 1, 3 og 4:

Denne overenskomst finder ikke anvendelse på holdingselskaber som omfattet af den særlige luxembourgske lovgivning, for tiden loven af 31. juli 1929 og storhertugens forordning af 17. december 1938 (sat i kraft ved § 1, 7o, stykke 1 og 2, i loven af 27. december 1937). Overenskomsten finder heller ikke anvendelse på indkomst,

som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer fra sådanne selskaber, og heller ikke på aktier eller andre kapitalbeviser i selskaber af denne art, som en sådan person er ejer af.

EU’s moder-/datterselskabsdirektiv (Direktiv 2011/96/EU), som ændret ved Rådets direktiv af 27. januar 2015 (2015/121/EU) om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater

Artikel 1

(…)

Stk. 1.Hver medlemsstat anvender dette direktiv:

a) på overskud, som selskaber i denne medlemsstat modtager som udbytte fra deres datterselskaber i andre medlemsstater

b) på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater, som de er datterselskaber af

c) på overskud, som faste driftssteder, beliggende i denne medlemsstat, af selskaber i andre medlemsstater modtager som udbytte fra deres datterselskaber hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, hvor det faste driftssted er beliggende

d) på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til faste driftssteder, beliggende i en anden medlemsstat, af selskaber i samme medlemsstat, som de er datterselskaber af

2. Medlemsstaterne giver ikke de fordele, der er ved dette direktiv, til arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med dette direktiv, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

3. Med hensyn til stk. 2 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som ikke reelle, i det omfang de

ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

4. Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug.

Art. 2

I dette direktiv forstås ved:

a) »selskab i en medlemsstat«: ethvert selskab

i) der er organiseret i en af de former, der er anført i bilag I, Del A

ii) som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Unionen

iii) som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, som er anført i bilag I, del B, eller af enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat

Artikel 5

Det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat.

Bilag I

DEL A

Liste over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a), nr. i

(…)

e) De selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«. Andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«.

(…)

p) De selskaber, der i luxembourgsk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »société à responsabilité limitée«, »société coopérative«, »société coopérative organisée comme une société anonyme«, »association d'assurances mutuelles«, »association d'épargne-pension« og »entreprise de nature commerciale, industrielle ou minière de l'Etat, des communes, des syndicats de communes, des établissements publics et des autres personnes morales de droit public« og andre selskaber oprettet i henhold til luxembourgsk ret, der er omfattet af luxembourgsk selskabsskat.

(…)

DEL B

Liste over de former for skat, der er omhandlet i artikel 2, litra a), nr. iii

(…)

-impôt sur le revenu des collectivités i Luxembourg

(…)

Forarbejder

Bemærkninger til ligningslovens § 3 - Lov nr. 540 af 29. april 2015 - L 167 2014-15 (1. samling)

(…)

Omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne og omgåelsesklausulen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er formuleret forskelligt. Det er imidlertid vurderingen, at der ikke er væsentlig forskel på de to omgåelsesklausuler. Efter ordlyden af den af EU vedtagne omgåelsesklausul gælder den ikke, hvis transaktionen eller arrangementet er udtryk for reel økonomisk aktivitet. Dette kan formentlig indfortolkes i den af OECD foreslåede omgåelsesklausul i kraft af henvisningen til hensigten og indholdet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. En sådan hensigt og formål omfatter tilvejebringelse af traktatmæssig beskyttelse for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde af personer, som reelt er engageret i god tro i grænseoverskridende handel og investeringer. Hvorvidt der eventuelt måtte være forskel på de to omgåelsesklausuler er et spørgsmål, der må afklares i domspraksis, herunder ved forelæggelse for EU-dom.

(…)

Bemærkninger til ligningslovens § 3 - Lov nr. 1726 af 27. december 2018 - L 28 A 2018-19

(…)

De foreslåede bestemmelser indebærer ingen ændringer i den materielle vurdering af misbrug, som anvendes i den gældende omgåelsesklausul.

(…)

Praksis

SKM2012.121.SR

I forbindelse med en kapitalfonds overtagelse af en dansk koncern blev der etableret en holdingselskabskonstruktion, hvor kapitalfondene stiftede det øverste danske holdingselskab ved kontantindskud. Derefter blev mellemliggende luxembourgske holdingselskaber stiftet ved aktieombytning, og i umiddelbar forlængelse heraf blev en væsentlig del af den kapital, der var indskudt i det danske øverste holdingselskab udloddet til det nederste luxembourgske holdingselskab. Det udloddede beløb blev på ny udlånt til det danske holdingselskab ved et konvertibelt lån, der ved årets udgang blev konverteret til egenkapital.

Det var oplyst, at fremgangsmåden ved stiftelsen af holdingselskabskonstruktionen var anvendt med henblik på at undgå kapitaltilførselsafgift i Luxembourg, idet kapitaltilførselsafgift var blevet pålagt, såfremt kapitalen i det luxembourgske selskab var indskud "fraoven". Det var endvidere oplyst, at det fra starten var tiltænkt at udstede det konvertible lån, idet renterne på lånet ville være fradragsberettigede i Danmark, mens afkastene betragtedes som skattefri udbytter i Luxembourg (den nugældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2B var dengang ikke indført).

SKAT havde anset det øverste danske holdingselskab for pligtig til at indeholde kildeskat på det udbyttebeløb, der var udbetalt til det nederste luxembourgske holdingselskab. Begrundelsen herfor var blandt andet, at luxembourg-selskabet ikke havde nogen reel ret til at råde over udbyttebeløbet, idet det på forhånd var fastlagt, at beløbet straks skulle genudlånes til det danske selskab, og at luxembourg-selskabet ikke var udbyttets retmæssige ejer. SKAT havde fundet, at udbyttet derfor var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, idet indeholdelse af kildeskat ikke kunne anses for at være i strid med hverken den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder/datterselskabsdirektivet.

Landsretten tiltrådte Skatteministeriets synspunkt om, at begrebet retmæssig ejer så vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse, der er kommet til udtryk i blandt andet kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, ligesom landsretten tiltrådte, at ændringerne i 2003-kommentarerne har karakter af præciseringer, der kan inddrages ved fortolkningen af begrebet retmæssig ejer. Landsretten fandt videre, at et holdingselskab kun kan frakendes status som retmæssig ejer, hvis ejeren/ejerne udøver en kontrol med selskabet, som ligger udover den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner, og hvis det pågældende selskab er indskudt som et mellemled med henblik på, at den/de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af ejeren/ejerne direkte. I den foreliggende sag, hvor det af det danske selskab udbetalte udbytte ikke var ført videre til den/de bagvedliggende ejere, men derimod var tilbageført som et lån til den danske selskab, måtte det luxembourgske selskab efter landsrettens opfattelse anses for retmæssig ejer, således at selskabet ikke var skattepligtigt med hensyn til udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg.

SKM2012.214.SR

Skatterådet bekræfter, at selskabet, A S.A. i Luxembourg, og som nystiftes, som et såkaldt SICAF SIF dvs. "Specialised Investment Fund (SIF)", skal kvalificeres som et selskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, samt at selskabet ikke skal kvalificeres som et investeringsselskab i overensstemmelse med aktieavancebeskatningslovens § 19, hvorfor avance på aktier i Selskabet derfor skal behandles som aktieavance efter aktieavancebeskatningslovens kapitel 3. Endvidere bekræfter Skatterådet, at selskabet er i stand til at modtage udbytter fra danske selskaber uden indeholdelse af dansk udbytteskat, hvorved der dog henvises til, at det i hvert enkelt tilfælde vil skulle bedømmes, om det udbyttemodtagende selskab kan anses for beneficial owner - og dermed om der er pligt til for det danske udbytteudloddende selskab at indeholde kildeskat ved udlodning af udbytte. Udbytter udloddet af Selskabet til et i Danmark hjemmehørende selskab, som ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i Selskabet, vil være fritaget for skattepligt, jf. selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2.

SKM2013.446.SR

Det er oplyst, at A koncernen under det ultimative moderselskab, A i X-land, påtænker at udskille x-forretningsområde i en selvstændig koncern, således at koncernen opdeles i to koncerner. Den overordnede plan er, at koncernen skal opsplittes i to, og hvor det overordnede formål med den påtænkte omstrukturering blandt andet er, at flytte E ApS´ nuværende datterselskaber og datterdatterselskaber til den del af koncernen, hvor disse datterselskaber retmæssigt hører til efter opsplitningen. Skatterådet kan bekræfte med et "Ja, se dog indstilling og begrundelse", at E ikke er forpligtet til at indeholde kildeskat af en række påtænkte udlodninger, som foretages i forbindelse med ovenstående omstrukturering, til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af de modtagne udlodninger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet bemærker herved, at der ved anmodningen således ikke er taget stilling til de skattemæssige konsekvenser, som hver enkelt disposition, beskrevet under de fremlagte beskrivelse, indebærer for de deltagende parter, herunder hvorledes dispositionerne isoleret set skal vurderes skattemæssigt og set i relation til moder/datterselskabsdirektivet, direktiv 2011/96/EU, og relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v. Ligeledes henvises til foreliggende praksis om vurderingen af, hvem der skal anses for at være retmæssig ejer ("beneficial owner") af udlodninger.

SKM2014.10.SR

Skatterådet bekræfter, at et belgisk "partnership limited by garantee" (SCS) er transparent i skattemæssig forstand. Skatterådet bekræfter desuden, at Danmark i forhold til de danske investorer, som investerer igennem et kommanditselskab, vil indrømme creditlempelse for den i Belgien betalte selskabsskat, men kan ikke bekræfte, at Danmark vil indrømme creditlempelse for de i Belgien indeholdte kildeskatter. Endelig bekræfter Skatterådet, at fradragskontoen for de danske kommanditister kan opgøres som beskrevet, samt at der ikke vil ske begrænsninger i fradragskontoen for de danske kommanditister, såfremt det belgiske SCS stiftes med en stamkapital som beskrevet.

SKM2016.197.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Selskab A, de aktionærer i Selskab A, der skattemæssigt er hjemmehørende i EU/EØS/DBO-land eller Selskab B ikke er begrænset skattepligtige, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af (deres del af) udbytte udloddet fra Selskab C.

Skatterådet lægger vægt på, at pengene konkret er videreudloddet af Selskab A til de bagvedliggende ejere, og at der foreligger misbrug, da det x-landske holdingselskab anvendes til at opnå overenskomstmæssige fordele, således at de med-investorer/porteføljeaktionærer, som Selskab D investerer på vegne af, opnår uhensigtsmæssige skattemæssige fordele og derved undgår kildeskat i Danmark.

Skatterådet bekræfter, at Selskab D ikke er begrænset skattepligtig, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af deres del af udbytte udloddet fra Selskab C.

Hertil lægger Skatterådet vægt på, at Selskab D er et børsnoteret selskab, og at Selskab D er noteret på Y Stock Exchange.

SKM2016.222.SR

Skatterådet bekræfter, at Selskab A (Luxembourg) ikke er begrænset skattepligtig både af en allerede gennemført og en fremtidig udbytteudlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet lægger vægt på, at en stor del af det udbytte, der allerede er udloddet, faktisk er anvendt til at finansiere opkøb af et selskab, som er hjemmehørende i A-land, at det kan lægges til grund at det resterende udbytte samt fremtidig udbytte anvendes til reinvestering i porteføljeselskaber, der er kommercielt og forretningsmæssigt begrundet, og at der i Selskab J er en investeringskomité, der også faktisk træffer investeringsbeslutninger.

SKM2016.298.SR

Skatterådet bekræfter, at B AB, C S.á.r.l. og D S.á.r.l. ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen af fordringen (USD 18.718.386), jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet lægger vægt på repræsentantens oplysning om, at der i medfør af ånet og dets vilkår alene er en teoretisk mulighed for at udlodde udbytte for C S.á.r.l., at fordringen ikke vil blive videreudloddet men forblive i C S.á.r.l., og at der er fire direktører med tegningsret og dispositionsret i de to luxembourgske selskaber, C S.á.r.l. og D S.á.r.l.

SKM2017.74.SR

Skatterådet bekræftede, at G4 Holdings Ltd. efter en konkret vurdering ikke ville være begrænset skattepligtig af et planlagt udbytte udloddet fra H1 ApS i År 2 eller År 3 efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet lagde vægt på, at retmæssig ejer af udbyttet, G2 LLC, blev anset for at være et selskab i USA og var underlagt føderal indkomstskattepligt i USA. Endvidere lagde Skatterådet vægt på, at SF-koncernen havde været på markedet i over 25 år, at G2 LLC havde operationelle aktiviteter, en bestyrelse, en direktion og 450 ansatte, der alle modtog vederlag efter normale vilkår for selskabet. Endelig fandt SKAT det afgørende, at det øverste selskab i koncernen, G2 LLC, kunne modtage udbyttet skattefrit, hvis selskabet havde modtaget udbyttet direkte af H1 ApS.

SKM2022.97.SR

Sagen omhandlede en tysk alternativ investeringsfond (Spørger), der ejede 100% af anparterne i et dansk ejendomsselskab (datterselskab).

I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske datterselskab. Skatterådet fandt, at Spørger var omfattet af fordelingsbestemmelserne i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst om beskatning af indkomst og formue, og at Spørger med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet. Skatterådet understregede, at spørgsmålet om retmæssig ejer udgør en transaktionsbestemt vurdering, der altid skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning.

Omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra det danske datterselskab til Spørger, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet.

I spørgsmål 2 kunne Skatterådet bekræfte, med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renter af kontrolleret gæld, hvor låntageren var det danske datterselskab.

SKM2022.171.SR

Kapitalnedsættelse uden udbetaling udløste ikke udbytteskat. Moderselskab i DBO-land 1 var ikke skattepligtig af udbytte, da anset som beneficial owner.

Det ønskedes at gennemføre en kapitalnedsættelse i spørger, H4, der skulle anvendes til udligning af negativt overført resultat eller eventuelt henlægges som særlige reserver. Endvidere ønskedes det at udlodde udbytte til H4’s moderselskab i DBO-land 1, H3, der umiddelbart herefter vil udlodde udbytte til sit moderselskab i DBO-land 2, H1. Skatterådet bekræftede, at en kapitalnedsættelse uden udbetaling ikke udløste udbytteskat. Skatterådet bekræftede endvidere, at H3 skulle anses som beneficial owner af udbytte, uanset at udbyttet ville blive videreudlodde til H1, eftersom H1 ved direkte ejerskab ville være skattefri af udbyttet. Der forelå således ikke misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

SKM2022.352.SR

Skatterådet bekræftede, at hverken Fonden eller H2 var begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte, der påtænktes udloddet fra et dansk ejendomsselskab, H3, til H2 og videre til Fonden.

Skatterådet fandt, at den umiddelbare modtager af udbyttet, H2, der var omfattet af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, med stor sandsynlighed kunne anses for retmæssig ejer heraf. Der vil dog altid skulle foretages en vurdering for hver enkelt udbytteudlodning, da spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering.

Der lagdes vægt på, at Fonden som udgangspunkt selv ville være berettiget til frafald af kildeskatten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra H3, at Fonden ikke ville udlodde al dens overskudslikviditet og at Fonden bestod af puljeaktiver, der forvaltedes af et Managementselskab, der repræsenterede og handlede på vegne af Fonden. Managementselskabet havde ingen tilknytning til investorerne i Fonden - med undtagelse af det nordiske børsnoterede selskab, G2, der ejede 10,1 pct. af deltagerkapitalen i Fonden, og derfor som udgangspunkt selv ville kunne modtage skattefri udbytter, hvis selskabet havde modtaget udbytte direkte fra H3.

Ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra H3 til H2, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet.

SKM2022.423.SR

Sagen drejede sig om reglerne for begrænset skattepligt til Danmark af udbytte og renteindtægter, som blev oppebåret af spørgers moderselskab i Luxembourg. Spørger ønskede i den forbindelse bekræftet, at moderselskabet var beskyttet af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst og dermed ville kunne påberåbe sig fritagelse fra dansk kildeskat på renter og udbytter.

Det luxembourgske moderselskab var omfattet af SICAV-RAIF-regimet, hvorfor det var fritaget for indkomstskat. Moderselskabet betalte i stedet en årlig tegningsafsnit på 0,01 pct. af nettoværdien af selskabets aktiver.

Spørgsmålet i sagen var herefter, om spørgers moderselskab var omfattet af den særlige slutprotokol, der fandtes i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som udelukkede visse særligt begunstigende luxembourgske holdingselskaber fra overenskomstens bestemmelser.

Skatterådet bemærkede på baggrund af slutprotokollens baggrundsmateriale, at udelukkelsen ikke gjaldt for såkaldte luxembourgske »investment fund«, dvs. når selskabet utvetydigt havde karakter af et investeringsforetagende. Et luxembourgsk »investment fund« skulle således organisatorisk og adfærdsmæssigt besidde samme grundlæggende principper, som var kendetegnet for investeringsenheder. Med andre ord udelukkedes et selskab, der ved anvendelse af de luxembourgske regler for investeringsforetagende agerede som holdingselskab, fra dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser.

Da indkomsten i sagen blev oppebåret af et selskab, som efter Skatterådets vurdering reelt agerede som holdingselskab for koncernens aktiviteter, omfattes det luxembourgske moderselskab af slutprotokollens § 1. Spørgers moderselskab var dermed begrænset skattepligtig af udbytte- og renteindtægter, som modtages fra dets danske datterselskab.

EU-domstolens dom i sagerne C-116/16 og C-117/16

89 Selv hvis det i hovedsagerne skulle vise sig, at national ret ikke indeholder regler, der kan fortolkes i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i direktiv 90/435, kan det - uanset hvad Domstolen udtalte i dom af 5. juli 2007, Kofoed (C-321/05, EU:C:2007:408) - imidlertid ikke heraf udledes, at de nationale myndigheder og domstole er forhindret i at nægte at indrømme den fordel, der følger af den ret til fritagelse, der er fastsat i dette direktivs artikel 5, i tilfælde af svig eller retsmisbrug (jf. analogt dom af 18.12.2014, Schoenimport »Italmoda« Mariano Previti m.fl., C-131/13, C-163/13 og C-164/13, EU:C:2014:2455, præmis 54).

97 Som det fremgår af Domstolens praksis, kræves der med henblik på at bevise, at der foreligger misbrug, dels et sammenfald af objektive omstændigheder, hvoraf det fremgår, at det formål, som EU-lovgivningen forfølger, ikke er opnået, selv om betingelserne i denne lovgivning formelt er overholdt, dels et subjektivt element, der består i en hensigt om at drage fordel af EU-lovgivningen ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel (dom af 14.12.2000, Emsland-Stärke, C-110/99, EU:C:2000:695, præmis 52 og 53, og af 12.3.2014, O. og B., C-456/12, EU:C:2014:135, præmis 58).

98 Det er således undersøgelsen af disse sammenfaldende omstændigheder, som gør det muligt at efterprøve, om de elementer, der udgør misbrug, foreligger, og navnlig om de pågældende erhvervsdrivende har foretaget rent formelle eller kunstige transaktioner, der savner enhver økonomisk og forretningsmæssig begrundelse, med det hovedformål at opnå en uretmæssig fordel (jf. i denne retning dom af 20.6.2013, Newey, C-653/11, EU:C:2013:409, præmis 47-49, af 13.3.2014, SICES m.fl., C-155/13, EU:C:2014:145, præmis 33, og af 14.4.2016, Cervati og Malvi, C-131/14, EU:C:2016:255, præmis 47).

101 Det udgør således et holdepunkt for at antage, at der foreligger et arrangement, som har til formål uretmæssigt at drage fordel af den fritagelse, der er fastsat i artikel 5 i direktiv 90/435, at dette udbytte i sin helhed eller stort set i sin helhed ganske kort tid efter modtagelsen heraf videreudloddes af det selskab, som har modtaget det, til enheder, som ikke opfylder betingelserne for anvendelse af direktiv 90/435, enten fordi disse enheder ikke er hjemmehørende i en medlemsstat, fordi de ikke er stiftet under en af de former, som er omfattet af nævnte direktiv, fordi de ikke er omfattet af en af de skatter, der er opregnet i nævnte direktivs artikel 2, litra c), eller fordi de ikke har karakter af »moderselskab« og ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i samme direktivs artikel 3.

103 Den kunstige karakter af et arrangement kan ligeledes underbygges ved, at den pågældende koncern er tilrettelagt således, at det selskab, der modtager det udbytte, der betales af debitorselskabet, selv skal videreudlodde dette udbytte til et tredje selskab, som ikke opfylder betingelserne for anvendelse af direktiv 90/435, hvilket medfører, at dette selskab alene oppebærer en ubetydelig skattepligtig indkomst, når det opererer som gennemstrømningsselskab for at muliggøre pengestrømmen fra debitorselskabet til den enhed, som er de overførte beløbs retmæssige ejer.

105 Der kan endvidere findes holdepunkter for, at der foreligger et kunstigt arrangement, i den omstændighed, at der findes forskellige kontrakter mellem de selskaber, der er involveret i de omhandlede finansielle transaktioner, som giver anledning til pengestrømme inden for koncernen, samt i fremgangsmåden for transaktionernes finansiering, i vurderingen af de mellemliggende selskabers egenkapital og i gennemstrømningsselskabernes manglende beføjelser til at råde økonomisk over det modtagne udbytte. I denne henseende er det ikke alene en kontraktuel eller juridisk forpligtelse for det selskab, der modtager udbyttet, til at videreudlodde det til tredjemand, der kan udgøre et sådant holdepunkt, men ligeledes den omstændighed, at dette selskab, uden at være bundet af en sådan kontraktuel eller juridisk forpligtelse, »substantielt«, således som den forelæggende ret har anført det, ikke har rettighederne til at bruge og nyde dette udbytte.

110 Når dette er sagt, kan det heller ikke udelukkes, såfremt der foreligger en situation, hvor udbyttet ville have været fritaget, hvis det var blevet udloddet direkte til det selskab, som har sit hjemsted i en tredjestat, at målet med koncernstrukturen ikke er udtryk for retsmisbrug. I et sådant tilfælde kan koncernens valg af en sådan struktur i stedet for direkte udlodning af udbyttet til nævnte selskab ikke anfægtes.

Den juridiske vejledning C.D.8.10.5 Udbytteindtægter

(…)

Fritagelse for udbytteskat

Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, se ABL § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter

bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. punktum.

Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, se ABL § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 6. punktum.

Skattepligten omfatter heller ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder/og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum.

Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til forståelsen af SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum. Se nærmere herom i SKM2011.441.SR.

Bemærk

Skattestyrelsen har i de seneste år rejst en række sager, hvor det gøres gældende, at hverken moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne afskærer Danmark fra at indeholde kildeskat på udbytter til udlandet, såfremt modtageren af udbytterne ikke er den retmæssige ejer. Vedrørende fastlæggelsen af begrebet retmæssig ejer og for udviklingen i sagerne om retmæssig ejer, henvises der til de nedenfor angivne afgørelser, domme mv.

►Når der forelægger endelige domme i såkaldte "beneficial owner"-sager vil de blive omtalt nærmere her i Den juridiske vejledning.◄

(…)

Den juridiske vejledning C.F.8.2.2.4.2.1

(…)

Enkelte lande har stillet spørgsmålstegn ved status for en juridisk person, der som udgangspunkt er hjemmehørende i et land, men er fritaget for beskatning i dette land. Er den juridiske person i så fald hjemmehørende i landet i modeloverenskomstens forstand? Se punkt 8.11-8.13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Det er den danske opfattelse, at den juridiske person også i dette tilfælde er hjemmehørende i landet i modeloverenskomstens forstand. Nyere danske DBO'er indeholder en særlig bestemmelse i artikel 4, stk. 2, som sikrer dette.

(…)

Kommentarer til OECD’s modeloverenskomst 2017 art. 4, stk. 1.

8.11 Stk. 1 henviser til personer, der er “skattepligtige" i en kontraherende stat i henhold til dens lovgivning på grundlag af forskellige kriterier. I mange lande anses en person for fuldt skattepligtig, selv om den kontraherende stat rent faktisk ikke påligner skat. Eksempelvis kan velgørende institutioner og andre organisationer være fritaget for beskatning, men de er kun fritaget, hvis de opfylder de krav vedrørende skattefritagelse, der er indeholdt i statens skattelovgivning. De er således omfattet af en kontraherende stats skattelovgivning. Hvis de ikke opfylder de stillede krav, er de også pligtige til at betale skat. Mange lande anser sådanne enheder for at være hjemmehørende i overenskomstens forstand (jf. f.eks. art. 10, stk. 1, og art. 11, stk. 5).

8.12 I nogle lande anses sådanne enheder imidlertid ikke for skattepligtige, hvis de er fritaget for beskatning i henhold til national skattelovgivning. Disse lande anser ikke sådanne enheder for at være hjemmehørende i overenskomstens forstand, medmindre disse enheder udtrykkeligt er omfattet af overenskomsten. Kontraherende stater, der er af denne opfattelse, kan frit behandle dette spørgsmål under deres bilaterale forhandlinger.

8.13 Når en stat ikke anerkender et interessentskab i skattemæssig henseende og behandler det som skattemæssigt transparent, således at den beskatter deltagerne af deres andel af interessentskabets indkomst, er interessentskabet som sådan ikke skattepligtigt og kan derfor ikke anses for en person, der er hjemmehørende i denne stat. I dette tilfælde præciseres det imidlertid i art. 1, stk. 2, at overenskomsten finder anvendelse på interessentskabets indkomst i det omfang, den pågældende stat skattemæssigt behandler indkomsten som indkomst oppebåret af en deltager, der er hjemmehørende i denne stat. Den samme behandling gælder for indkomst oppebåret af andre enheder og ordninger, der behandles som skattemæssigt transparente efter en kontraherende stats skattelovgivning (jf. pkt. 2-16 i kommentaren til art. 1.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

d) oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Dette gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf. § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning

Direktiv 2003/49/EF

Artikel 1, stk. 1

Anvendelsesområde og procedure

1.   Betalinger af renter eller royalties, der opstår i en medlemsstat, fritages for enhver form for skat i denne stat, hvad enten den opkræves ved indeholdelse ved kilden eller ved skatteansættelse, forudsat at den retmæssige ejer af de pågældende renter eller royalties er et selskab i en anden medlemsstat eller et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat og tilhørende et selskab i en medlemsstat.

Artikel 3

Definition af selskab, associeret selskab og fast driftssted

I dette direktiv forstås ved:

a)

»selskab i en medlemsstat«: ethvert selskab,

i)

der har en af de former, der er nævnt på listen i bilaget, og

ii)

som i overensstemmelse med skattelovgivningen i medlemsstaten anses for at være hjemmehørende i denne stat, og som ikke i henhold til en dobbeltindkomstbeskatningsoverenskomst med et tredjeland kan anses for at være hjemmehørende uden for Fællesskabet i skattemæssig henseende, og

iii)

som er omfattet af en af følgende skatter uden fritagelse eller af en identisk eller næsten tilsvarende skat, der efter dette direktivs ikrafttræden pålignes som supplement til eller i stedet for de eksisterende skatter:

(…)

-                    selskabsskat i Danmark

-                    (…)

-                    impôt sur le revenu des collectivités i Luxembourg

-                    (…)

Artikel 5

Svig og misbrug

1.   Dette direktiv udelukker ikke anvendelse af nationale eller overenskomstmæssigt fastsatte bestemmelser til bekæmpelse af svig eller misbrug.

2.   Medlemsstaterne kan tilbagekalde fordele i henhold til dette direktiv eller nægte at anvende direktivet i tilfælde af transaktioner, der har skatteunddragelse, skatteundgåelse eller misbrug som væsentligste bevæggrund eller en af de væsentligste bevæggrunde.

BILAG

Liste over selskaber, der er omfattet af direktivets artikel 3, litra a)

(…)

b) selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«

(…)

i) selskaber, der i luxembourgsk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par actions« og »société à responsabilité limitée«

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, artikel 11

Art. 11

Renter

Stk. 1.Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er renternes retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.

Stk. 2.Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder præmier og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg for for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

Stk. 3.Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retsmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Stk. 4.I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem syldneren og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredie person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Praksis

SKM2019.191.SR

Skatterådet bekræftede, at tre tyske alternative investeringsfonde (AIF’er) skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter en dansk skatteretlig vurdering. Derudover bekræftede Skatterådet, at de pågældende AIF’er efter en konkret vurdering ville kunne anses for retmæssig ejer af renter og udbytter fra Danmark

SKM2014.686.SR

Sagen vedrørte spørgsmålet, om appellanten eller et anpartsselskab var rette indkomstmodtager af en række honorarer fra foredrags- og konsulentvirksomhed i indkomstårene 2005 og 2006.

Landsretten fastslog, at anpartsselskabets vedtægtsmæssige formål ikke var foredrags- og konsulentvirksomhed, at appellanten i de omtvistede indkomstår og frem til 2007 drev konsulentvirksomhed i personligt regi, at der var tale om interesseforbundne parter, og at det af et bestyrelsesmødereferat og en erklæring fra bestyrelsesformanden fremgik, at appellanten lod sine konsulentindtægter gå ind i selskabet for at bedre økonomien, og at der skulle tilføres selskabet min. kr. 1/2 million.

På den baggrund fandt landsretten, at appellanten havde bevisbyrden for, at indtægterne var oppebåret af selskabet og ikke ham personligt. Denne bevisbyrde havde appellanten ikke løftet alene gennem sin egen forklaring og de af ham udstedte fakturaer.

Den juridiske vejledning C.D.8.10.6 Renter

(…)

Hovedregel

Renter, der betales af danske selskaber eller foreninger mv. til visse juridiske personer, der har hjemsted i udlandet, skal beskattes. Se SEL § 2, stk. 1, litra d. Beskatningen omfatter også rentebetalinger fra et udenlandsk selskabs faste driftssted, som ligger i Danmark, hvis betalingen er knyttet til udøvelsen af virksomheden i driftsstedet.

Betingelser for beskatningen

Det er en betingelse for beskatningen, at der er tale om gæld til juridiske personer som nævnt i SKL kapitel 4 (kontrolleret gæld). Det er endvidere en betingelse for beskatningen, at beskatningen af renterne udgør mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning.

Baggrunden for hovedreglen

Bestemmelsens formål er at imødegå, at et dansk selskab mv. nedsætter den danske beskatning ved at reducere den skattepligtige indkomst gennem rentebetalinger til visse finansielle selskaber i lavskattelande.

Undtagelser

Beskatning af renter skal frafaldes i følgende tilfælde:

Hvis renter af fordringen er knyttet til et fast driftssted, omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra a),

Hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater.  Dette gælder imidlertid kun, hvis det betalende selskab og det modtagne selskab er associeret som nævnt i direktivet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge,

Hvis beskatningen af renter skal frafaldes eller nedsættes efter en DBO med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab mv. er hjemmehørende,

Hvis det modtagende selskab mv. er under væsentlig indflydelse af et selskab mv., der er hjemmehørende her i landet, jf. SEL § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge,

Hvis det modtagende selskab mv. er under bestemmende indflydelse af et selskab mv., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab mv. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne,

Hvis det modtagende selskab mv. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst 3/4 af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab mv., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end 3/4 af den danske selskabsbeskatning.

Bemærk

Skattestyrelsen har i de seneste år rejst en række sager, hvor det gøres gældende, at hverken rente-/royaltydirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne afskærer Danmark fra at indeholde kildeskat på renter til udlandet, såfremt modtageren af renterne ikke er den retmæssige ejer. Vedrørende fastlæggelsen af begrebet retmæssige ejer og for udviklingen i sagerne om retmæssig ejer, henvises der til de nedenfor angivne afgørelser, domme mv.

►Når der forelægger endelige domme i såkaldte "beneficial owner"-sager vil de blive omtalt nærmere her i Den juridiske vejledning.◄

(…)

Kommentarer til art. 10 i OECD’s modeloverenskomst for 2017

12. Kravet om retmæssigt ejerskab blev indsat i art. 10, stk. 2, for at præcisere betydningen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende", således som de anvendes i artiklens stk. 1. Det gøres herved klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten straks blev udbetalt direkte til en person, der er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten havde indgået en overenskomst.

12.1 Da udtrykket “retmæssig ejer" blev tilføjet for at adressere de potentielle vanskeligheder ved anvendelsen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" i stk. 1, var det hensigten, at det skulle fortolkes i denne sammenhæng og ikke henvise til en teknisk betydning, som det ville kunne have efter den nationale lovgivning i en given stat (faktisk var det således, at da udtrykket blev tilføjet stykket, havde det i mange stater ikke en præcis lovgivningsmæssig betydning). Udtrykket “retmæssig ejer" er derfor ikke anvendt i snæver teknisk forstand (således som den betydning det har i trustlovgivningen i mange common law-stater[Note 5]), men det skal derimod forstås i sin kontekst, i særdeleshed i relation til ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" og i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og -omgåelse.

12.2 Når en indkomst betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og handler i egenskab af repræsentant eller stedfortræder, vil det ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten giver en lempelse eller fritagelse alene på grundlag af den direkte indkomstmodtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Den direkte indkomstmodtager er i denne sammenhæng en person, der er hjemmehørende i den anden stat, uden der som følge heraf opstår dobbeltbeskatning, da indkomstmodtageren ikke anses for at være ejer af indkomsten i skattemæssig henseende i den stat, hvor vedkommende er hjemmehørende.

12.3 Det ville ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle give en lempelse eller fritagelse, når en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som repræsentant eller stedfortræder blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" (“conduit") for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Af disse grunde konkluderer den af Committee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies"[Note 6], at et “gennemstrømningsselskab" normalt ikke kan anses for at være den retmæssige ejer, hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser, som i relation til den pågældende indkomst gør det til en bemyndiget eller administrator, der handler på vegne af andre parter.

12.4 I disse forskellige eksempler (repræsentant, stedfortræder, “gennemstrømningsselskab" i dets egenskab af bemyndiget eller administrator) er den direkte modtager af udbytte ikke den “retmæssige ejer", fordi modtagerens ret til at bruge og nyde udbyttet er begrænset af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. En sådan forpligtelse vil sædvanligvis fremgå af relevante juridiske dokumenter, men kan eventuelt også være til stede i kraft af de faktiske omstændigheder, som klart viser, at modtageren i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af en kontraktlig eller juridisk forpligtelse til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. Denne type forpligtelse omfatter ikke kontraktlige eller juridiske forpligtelser, som ikke er betinget af, at den direkte modtager har modtaget udbetalingen, såsom en forpligtelse, der ikke er afhængig af modtagelsen af en sådan udbetaling, og som den direkte modtager har som debitor eller som part i finansielle transaktioner, eller sædvanlige fordelingsforpligtelser, som påhviler pensionsordninger eller kollektive investeringsinstitutter, som er berettiget til overenskomstmæssige fordele efter principperne angivet i pkt. 22-48 i kommentaren til art. 1. Når modtageren af udbytte har ret til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de udbetalinger, som vedkommende har modtaget, til en anden person, er modtageren den “retmæssige ejer" af dette udbytte. Det bør også bemærkes, at art. 10 henviser til den retmæssige ejer af udbyttet i modsætning til ejeren af aktierne, og de kan være forskellige i visse situationer.

12.5 Det forhold, at modtageren af udbytte anses for at være den retmæssige ejer af dette udbytte, betyder imidlertid ikke, at den begrænsning af skatten, der er omhandlet i stk. 2, automatisk skal indrømmes. Denne begrænsning af skatten skal ikke indrømmes i tilfælde af misbrug af denne bestemmelse (jf. også pkt. 22 nedenfor). Bestemmelserne i art. 29 og de principper, der er omhandlet i afsnittet “Misbrug af overenskomsten" i kommentaren til art. 1, anvendes for at forebygge misbrug, herunder tilfælde af “treaty shopping", når modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet. Mens begrebet “retmæssig ejer" er relateret til nogle former for skatteomgåelse (dvs. den type, der involverer indsættelse af en modtager, som er forpligtet til at videreformidle udbyttet til en anden person), er der andre former for misbrug, som begrebet ikke er relateret til, f.eks. visse former for “treaty shopping", og som er omfattet af disse bestemmelser og principper. Det må derfor ikke betragtes som et begreb, der på nogen måde begrænser anvendelsen af andre principper vedrørende sådanne forhold.

12.6 De ovenfor angivne forklaringer om betydningen af begrebet “retmæssig ejer" viser, at den betydning, som begrebet har i relation til artiklen, må holdes adskilt fra den betydning, som begrebet har i andre sammenhænge[Note 7], der vedrører identifikationen af den person (sædvanligvis en fysisk person), som udøver den ultimative kontrol over enheder eller aktiver. En sådan anden betydning af en “retmæssig ejer" kan ikke anvendes i forbindelse med fortolkningen af denne artikel. Rent faktisk er det imidlertid således, at den betydning af bestemmelsen, som henviser til en fysisk person, ikke er forenelig med den eksplicitte ordlyd af stk. 2, litra a), som henviser til tilfælde, hvor et selskab er den retmæssige ejer af udbytte. Begrebet “retmæssig ejer", således som det anvendes i art. 10, har til formål at løse de problemer, der opstår ved at benytte formuleringen “udbetalt til" vedrørende udbytte, frem for de vanskeligheder, der relaterer sig til ejerskabet af aktier i det udloddende selskab. Af den årsag vil det ikke være hensigtsmæssigt ved anvendelsen af denne artikel at overveje en betydning, der er blevet udviklet med henblik på at henvise til fysiske personer, der udøver: “ultimativ, effektiv kontrol over en juridisk person eller ordning".[Note 8]

12.7 Med forbehold for artiklens andre betingelser og overenskomstens øvrige bestemmelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en mellemmand, f.eks. en repræsentant eller stedfortræder i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskudt mellem den berettigede og betaleren, mens den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat (modeloverenskomstens tekst blev ændret i 1995 og i 2014 for at præcisere dette, hvilket er i overensstemmelse med holdningen hos alle medlemsstater