Indsætninger på bankkonti – pengeindsamlinger


Dato for udgivelse	07 okt 2022 11:21
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	08 jun 2022 11:23
SKM-nummer	SKM2022.483.BR
Myndighed	Byret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	BS-50192/2020-KBH
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Personlig indkomst
Emneord	pengeoverførsler, pengeoverførselsvirksomheder, skattepligtig indkomst,
Resumé	Sagen angik, om skatteyderen var skattepligtig af kontante pengeoverførsler til udlandet foretaget via to pengeoverførselsvirksomheder i 2013-2015. For 2014-2015 var spørgsmålet også, om skatteyderen var skattepligtig af indsætninger på bankkonti. Herudover angik sagen, om 3-måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. var overholdt for indkomståret 2014. Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at udtræk fra kundelisterne fra de to pengeoverførselsvirksomheder var fejlagtige og ikke i sig selv kunne lægges til grund for forhøjelsen af den skattepligtige indkomst. Herefter, og da oplysningerne på kundelisterne ikke var bestyrket af øvrige oplysninger i sagen, var det ikke godtgjort, at skatteyderen havde afsendt de overførte beløb. For så vidt angik spørgsmålet om indsætninger på bankkonti i 2014-2015 fandt retten, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler, og da forklaringen var udokumenteret, og da der var indsætninger, som skatteyderen ikke kunne redegøre for, var det ikke godtgjort, at indsætningerne ikke udgjorde skattepligtig indkomst. Endelig fandt retten, at Skattestyrelsen ikke havde overholdt 3-måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. for 2014.
Reference(r)	Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.
Henvisning	Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit A.A.8.3.2.1.4
Henvisning	Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.2.2.1
Redaktionelle noter	Tidligere instans, Landsskatteretten jr. nr. 17-098029
Appelliste	17-0980296

Parter

(v/advokat Marianne Sigetty)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Signe Brink Haugaard)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Cecilie Boel Winther.

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er modtaget ved retten den 21. december 2020, drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte den forhøjelse af As skattepligtige indkomst i perioden 2013-2015, som skattemyndighederne har foretaget. Sagen drejer sig nærmere om, hvorvidt en række pengeoverførsler foretaget i 2013, 2014 og 2015 skal beskattes hos A som skattepligtig indkomst og ligeledes om en række indsætninger på As konti i 2014 og 2015 skal beskattes hos A som skattepligtig indkomst.

A har nedlagt følgende påstand:

Principalt:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 nedsættes med henholdsvis 714.800 kr., 252.664 kr. og 218.108 kr.

Subsidiært:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelser for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt følgende påstand:

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: Hjemvisning.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

De i sagen omhandlende pengeoverførsler foretaget i 2013 er sket via G1 - virksomhed v/OS på Y1 - adresse. Pengeoverførslerne i 2014 og 2015 er foretaget via G2 - ApS på Y2 - adresse.

I juli 2013 foretog Finanstilsynet inspektion hos G2 - ApS med henblik på at undersøge, om selskabet overholdt gældende regler på hvidvaskområdet. Af Finanstilsynets redegørelse af 3. juli 2014 om inspektionen fremgår følgende under risikovurdering og sammenfatning:

"…

Redegørelse om inspektion i G2 - ApS (hvidvaskområdet)

Indledning

Finanstilsynet har i juli 2013 foretaget inspektion hos G2 - ApS (herefter G2 - ApS) med henblik på at undersøge, om selskabet overholder gældende regler på hvidvaskområdet.

Risikovurdering og sammenfatning

…

På baggrund af inspektionen er det Finanstilsynets vurdering, at G2 - ApS foranstaltninger med henblik på at begrænse risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme er helt utilstrækkelige, og at selskabet har overtrådt væsentlige bestemmelser i hvidvaskloven. I denne vurdering af specielt lagt vægt på selskabets høje risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Finanstilsynet har derfor besluttet at anmelde selskabet til politiet.

…

Finanstilsynets undersøgelse har endvidere givet anledning til en række påbud på baggrund af:

Mangelfulde interne procedurer og undervisning.

Manglende legitimation af kunder.

Utilstrækkelig efterlevelse af opmærksomheds-, overvågnings-, undersøgelses- og indberetningspligt.

Udførelse af agentforhold.

…

Finanstilsynet har vurderet selskabets procedurer for legitimation af kunder og har udvalgt en række kunder til stikprøvegennemgang. På denne baggrund har Finanstilsynet påbudt selskabet at sikre, at henholdsvis selskabets faste kunder og lejlighedskunder bliver legitimeret i tilstrækkelig grad, samt at gennemføre procedurer, som sikrer, at selskabet indhenter tilstrækkelige oplysninger om kunders formål med forretningsforbindelsen og det tilsigtede omfang heraf. Derudover er selskabet påbudt at sikre, at identitets- og kontroloplysninger opbevares i mindst 5 år efter at kundeforholdet er ophørt.

…

Det er Finanstilsynets opfattelse, at selskabets efterlevelse af hvidvasklovens krav om opmærksomhedspligt og overvågning er helt utilstrækkelig. Finanstilsynet har derfor påbudt selskabet at indføre procedurer, der sikrer, at selskabet opdager mistænkelige transaktioner, samt at selskabet undersøger mistænkelige transaktioner og noterer og opbevarer resultater af heraf i 5 år.

…"

(red. Region fjernet) har i et brev af 17. maj 2017 oplyst, at A gennem en årrække har været patient i hæmodialyseafsnit på Y3 - hospital. I 2013 var hun i dialyse seks dage om ugen fra graviditeten blev opdaget til fødslen. Hun blev hentet i sit hjem i Y4 - by i taxa. Den 17. februar 2014 kl. 8.25 og den 18. februar 2014 kl. 11.12 foregik dialysen af hver fire timers varighed i Y5 - by, jf. journalblad fra Y6 - hospital.

A har under skattesagens behandling flere gange indgivet sine bemærkninger til skattemyndighedernes oplysninger.

I et telefonnotat af 13. september 2016 har SKAT anført følgende om A's forklaring vedrørende overførslerne i 2013:

"…

Vedr. de foretagne overførsler på 714.803,52 kr.

Hun oplyste, at da hun nævnte det for sit barns far, blev han overrasket og tilkendegav, at han ikke vidste, hvorfra de store beløb kom fra.

A oplyser, at hende og hendes eks. kæreste gik sammen hen til G1 - virksomhed. Hun oplyser, at de fik oplyst, at der ikke længere bliver sendt penge fra den virksomhed. Dette fik de oplyst af den person, der sad først for, da de træder ind i butikken. SF oplyser at det er en mindre butik. Det første man møde når man træder ind i butikken er der hvor der sælges tøj/creme/olier mv. længere inde bagved er der, hvor pengeoverførselsvirksomheden er. De fik ikke talt med personen for pengeoverførselsvirksomheden. De vil have hørt indtil, hvordan han "ejeren" kunne registrere de store beløb, der skulle være sendt ud af landet.

A oplyser, at hun ikke har udleveret sin legitimation til hendes eks. men at de sammen er gået hen til G1 - virksomhed. Hun har vist sin legitimation sygesikring men ikke billede legitimation. Jeg oplyste, at dette måtte hun havde fremvist, da det fremgår af det materiale vi har modtaget fra G1 - virksomhed.

Overførselsbilagene

A oplyser, at hun underskrev overførselsbilagene, men har ikke gemt disse. Hun lægger normalt bilaget i sin taske, hvorefter det på et tidspunkt bliver smidt ud. Hun oplyser, at hun ikke er god til at gemme bilag mv.

Jeg oplyste, at hun tidligere har tilkendegivet, at hun udleverede sin legitimation til hendes eks, hvorefter han selv gik til G1 - virksomhed. Dette oplyser A i dag den 12.09.16, at dette ikke er tilfældet. De er altid gået sammen til G1 - virksomhed.

…

A oplyste, at hun mente, at ejeren af G1 - virksomhed, havde misbrugt hendes ID.

…"

I et brev til SKAT, der er fremsendt i en mail af 30. oktober 2016, forklarede A følgende om overførslerne i 2013:

"…

I henhold til jeres korrespondance og vores efterfølgende telefoniske samtaler er jeg blevet bedt om at redegøre for de oplysninger, som SKAT er kommet i besiddelse af. Helt præcist at jeg i indkomståret 2013 har overført i alt 714.803,52 kr. til udlandet via virksomheden G1 - virksomhed v/OS på adressen Y1 - adresse.

Hele sagsforløbet har været en betydelig belastning for mig, da sagens omstændigheder var ukendt for mig, og det har derfor taget mig en del tid at forstå sammenhængen. Det skal dertil tilføjes, at jeg fik første henvendelse fra SKAT herom i perioden efter min nyretransplantation, hvor min helbredssituation var meget ustabil med deraf følgende akutindlæggelser grundet komplikationer med at få min nye nyre til at blive justeret til min krop. Derfor vil jeg med stor beklagelse bede om forståelse for min forsinkede skriftlige redegørelse. Og jeg er taknemmelig for, at du har endvidere givet mig mulighed for at indsende denne skriftlige redegørelse senest den 31. oktober 2016.

…

Vedrørende punkt 10-12, Yderligere oplysninger

Det er korrekt, at jeg har benyttet virksomheden G1 - virksomhed v/OS på adressen Y1 - adresse til at overføre penge til udlandet. Fra min konto X1 i F1 - bank har jeg den 12. februar 2013 hævet og overført et beløb på 10.000 USD eller i danske kr. 55.849 kr. til udlandet. Det er også korrekt, at jeg i den forbindelse har benyttet mit kørekort og mit sygesikringsbevis fra min tideligere bopæl. Disse penge via den nævnte virksomhed til Y7 - by og derfra videre til min familie i Y8 - land. Det er mig bekendt den måde, at penge på nuværende tidspunkt kan sendes til Y8 - land.

Ligeledes har jeg en gang hjulpet min tidligere kæreste/far til min datter til at overføre penge til udlandet ved benyttelse af den nævnte virksomhed. Dette da min daværende kæreste og nu far til mit barn endnu ikke havde opnået opholdstilladelse i Danmark, hvorved han ikke havde et cpr.nr.. Ved denne overførsel blev mit kørekort og sygesikringsbevis ligeledes benyttet til at overføre pengene til udlandet. Jeg kan ikke huske den præcise dato for denne overførsel, men det må fremgå af mine bankoplysninger, som jeg har givet tilsagn om, at I må indhente.

Jeg har benyttet mit kørekort og sygesikringsbevis til disse to transaktioner, da virksomheden krævede det som en lovbetingelse, og de forklare også, at de skal kunne dokumentere alle transaktioner til SKAT.

Ud over disse to overførsler har jeg intet kendskab haft til de transaktioner, der fremgår af jeres korrespondance. Og som jeg tidligere har oplyst, så har jeg ej heller kendskab til de personer, der fremgår som modtagere af transaktionerne. Jeg er hverken blevet orienteret om transaktionerne af min tidligere kæreste eller den nævnte virksomhed - og jeg har ikke givet samtykke til, at mine personlige data måtte benyttes dertil.

Jeg har forholdt min tidligere kæreste jeres henvendelser og hele sagsforløbet, som I har beskrevet. Til mig har han oplyst, at det er ham, der har foretaget transaktionerne og i den forbindelse benyttet mine personlige oplysninger. Endvidere har han bedt mig oplyse jer, at I kan rette henvendelse til ham omkring sagsforløbet. Han hedder LD, er født (red. Fødselsdato fjernet), Y9 - adresse, tlf.nr. (red. Tlf.nr. fjernet).

…"

Den 1. marts 2017 afholdte SKAT møde med A og LD. Af SKAT’s referat fra mødet fremgår blandt andet, at A og LD forklarede blandt andet følgende vedrørende overførslerne til udlandet:

"…

A nævnte som tidligere oplyst, at hun har foretaget to overførsler som oplyst i det forslag SKAT har sendt og A oplyste, at hun ikke har foretaget yderligere overførsler.

A henvendte sig til LD som oplyste, at det er ham der har sendt de 700.000 kr.

LD oplyste, at han i 2010 er kommet til DK som flytning og kom på Asylcenter. LD oplyste, at ideen som indsamler blev født i asylcenteret tilbage i 2010. Hvor han så småt begyndte at indsamle penge fra folk, der ønskede at overføre penge til Y8 - land.

På et tidspunkt begyndte han, når han havde indsamlet penge, at gå til G1 - virksomhed, og der få pengene overført til Y7 - by.

LD oplyste, at der var et problem med ID - idet han var kommet til landet som flytning i 2010, hvorfor han ikke noget pas eller anden ID, han kunne gøre brug af. Ejeren af G1 - virksomhed og LD blev da enige om at gøre brug af A's legitimation, som G1 - virksomhed havde taget kopi af tidligere. Denne dokumentation har således ligget til grund for alle transaktioner.

…

A oplyser, at hun vil politianmelde men pt ikke fået dette gjort, da denne sag er i gang. Vi oplyste, at hun bør politianmelde dette, og at denne sag er uafhængig af hendes anmeldelse til politiet.

…"

Ved brev af 8. marts 2017 meddelte SKAT, at As skatteansættelse for 2013 var ændret, herunder at hendes skattepligtige indkomst var forhøjet med et beløb svarende til overførslerne på i alt 714.800 kr.

Den 10. marts 2017 henvendte A sig til (red. Politikreds fjernet). I anmeldelseskvittering har politiet noteret følgende:

"…
Gerningssted/adr.:	G1 - virksomhed, Y1 - adresse
Gerningstidspunkt:	08/01-2013-00.00 til 18/11-2013-00.00
Sagens art:	Berigelse, undersøgelse
Sagens genstand:	A blev kontaktet af Skat i 2016 omkring flere kontantoverførelser via G1 - virksomhed, Y1 - adresse. Der er tale om i alt 23 overførelser til en samlet værdi af kr. 714.803,-. A står som sender på alle overførelser og modtagere er flere forskellige personer fra flere forskellige lande. Alle overførelser er kontante overførelser. A har ikke lidt et tab. A har selv brugt stedet til overførelser til familien i Y8 - land via Y7 - by sidst i 2012. G1 - virksomhed tog da kopi af A’s sygesikringskort og kørekort. Kopi af overførelserne vedlagt sagen.

…"

Den 9. januar 2019 sendte Skattestyrelsen første forslag til ændring af A's skattepligtige indkomst for 2014 med i alt 282.664 kr. og 2015 med 218.104 kr. A fik en frist for at indgive bemærkninger til forslaget senest den 1. februar 2019.

Advokat Marianne Segetty sendte den 7. marts 2019 på vegne af A bemærkninger til forslaget og anmodede samtidig SKAT om at indhente de underliggende kvitteringer med underskrifter fra G2 - ApS samt kopi af ID. Bemærkningerne indeholdt oplysninger om blandt andet, at A havde anmeldt identitetstyveri til politiet, og at Finanstilsynet havde foretaget inspektion af G2 - ApS i juli 2013, hvor pengeoverførselsvirksomhedens procedurer for legitimation af kunder efterfølgende i en redegørelse blev beskrevet som mangelfuld.

SKAT indhentede herefter supplerende materiale fra G2 - ApS og modtog den 11. marts 2019 underliggende kvitteringer fra overførslerne samt kopi af As sygesikringsbevis og kørekort.

SKAT sendte herefter nyt forslag til skatteansættelse for 2014 og 2015 den 18. marts 2019 og meddelte samtidig, at det tidligere forslag af 9. januar 2019 bortfaldt. I det nye forslag fastholdt Skattestyrelsen skatteansættelsen på 282.664 kr. for indkomståret 2014 og på 218.104 kr. for indkomståret 2015.

Ved afgørelse af 2. oktober 2020 stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om, at A måtte anses for skattepligtig af de overførte beløb i 2013 på samlet 714.800 kr. Af afgørelsen fremgår følgende:

"…

Faktiske oplysninger

Klageren indrejste til Danmark i 2003 fra Y8 - land og bor sammen med sin datter. Hun er uddannet sundhedsassistent og har arbejdet som tolk og støtteperson for flygtninge. Klageren har i 2013 modtaget sygedagpenge og dagpenge under barsel.

Klageren var i 2013 sygemeldt på grund af nyresvigt, som blev forværret på grund af graviditet. Hun var derfor i dialyse 6 dage om ugen i 4 timer per gang under hele sin graviditet. Hun fødte sin datter i september 2013.

SKAT blev i forbindelse med projekt pengeoverførsler bekendt med, at klageren har overført samlet 714.803 kr. til udlandet via virksomheden G1 - virksomhed v/ OS på adressen Y1 - adresse. Beløbet fremgår af et udtræk af pengeoverførselsvirksomhedens kundelister og kan specificeres som følger:

nr.	Dato:	Sender	Navn på modtager af det overførte beløb	Beløb	Kr.
1	08-01-2013	A	OA	738,08
2	22-02-2013	A	OB	29.499,96
3	22-02-2013	A	OC	26.680.75
4	18-03-2013	A	OD	9.135,52
5	18-03-2013	A	OE	1.844.67
6	03-04-2013	A	OD	36.537,01
7	17-04-2013	A	OF	35.535,15
8	19-04-2013	A	OG	924,89
9	24-04-2013	A	OH	10.413,34
10	30-04-2013	A	OI	769,22
11	06-05-2013	A	OJ	1.840,39
12	03-06-2013	A	OD	59.764,22
13	08-06-2013	A	OK	1.213,28
14	15-06-2013	A	OD	70.164,11
15	20-07-2013	A	OA	1.518,11
16	19-08-2013	A	OD	46.642,09
17	23-08-2013	A	OL	3.826,21
18	03-10-2013	A	OM	74.823,57
19	28-10-2013	A	OM	56.441,11
20	30-10-2013	A	ON	56.500,99
21	18-11-2013	A	OM	86.262,59
22	19-12-2013	A	OD	56.592,34
23	26-12-2013	A	OM	47.135,92
			Sum i kr.	714.803,52

Følgende fremgår af pengeoverførselsvirksomheden G1 - virksomheds kundelister vedrørende afsenderen af beløbene:

Kolonne	Tekst
Sender:	A
Sender_Tel:	(red.tlf.nr.2.fjernet)
Adress:	Y10 - adresse
ID Number:	(red. ID.nr. fjernet)

Klageren boede ifølge CPR på Y10 - adresse fra den 25. april 2007 frem til den 25. april 2015.

G1 - virksomhed har opbevaret kopi af klagerens ID legitimation i form af klagerens gule sygesikringsbevis og kørekort med billede. ID nummeret (red. ID.nr. fjernet) fremgår af kørekortet. Udstedelsesdatoen for kørekortet er den 8. februar 2013. Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra (red. Politikreds fjernet) om, at der ikke på noget tidspunkt har været udstedt et duplikatkørekort til klageren og at klagerens kørekort ikke på noget tidspunkt har været meldt stjålet.

G1 - virksomhed agerede som agent for G2 - ApS. Finanstilsynet foretog i juni 2013 en inspektion hos G2 - ApS med henblik på at undersøge, om selskabet overholdte gældende regler på hvidvaskområdet. Følgende fremgår af Finanstilsynets redegørelse:

"Det er Finanstilsynets opfattelse, at selskabets efterlevelse af hvidvasklovens krav om opmærksomhedspligt og overvågning er helt utilstrækkelig. Finanstilsynet har derfor påbudt selskabet at indføre procedurer, der sikrer, at selskabet opdager mistænkelige transaktioner, samt at selskabet undersøger mistænkelige transaktioner og noterer og opbevarer resultater af heraf i 5 år."

LD er klagerens tidligere kæreste og far til hendes barn. Han har forklaret, at han kom til Danmark som asylansøger i 2010. Han bliver først registreret i CPR registreret 16. april 2014 og det fremgår heraf, at han har statsborgerskab i Y8 - land. Ifølge CPR registeret var hans bopælsadresse ukendt i indkomståret 2013.

Asylansøgere i Danmark får efter SKATs oplysninger udleveret et asylkort, som er oprettet på baggrund af personens egne oplysninger, og som ifølge SKAT derfor ikke kan anvendes som gyldig legitimation.

Klageren har oplyst SKAT om, at det er korrekt, at hun har benyttet virksomheden G1 - virksomhed v/ OS på adressen Y1 - adresse til at overføre penge til udlandet. I den forbindelse benyttede hun sit kørekort og sygesikringsbevis. Klagerens repræsentant har oplyst overfor Skatteankestyrelsen, at klageren en enkelt gang har overført penge via G1 - virksomhed, og at det skete for at hjælpe sin tidligere kæreste LD. Klageren har i forbindelse med sin politianmeldelse af identitetstyveri oplyst, at sidste gang hun benyttede G1 - virksomhed til at overføre penge var i slutningen af 2012.

Klageren har 10. marts 2017 indgivet en anmeldelse for identitetstyveri til (red. Politikreds fjernet). Klagerens repræsentant har oplyst SKAT om, at politiet har oplyst, at da klageren ikke har lidt noget tab, vil de ikke gå videre med sagen. Klagerens repræsentant har i bemærkningerne til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse oplyst, at politiet er i gang med at efterforske sagen, da politiet nu har modtaget oplysninger om, at klageren har lidt et tab, som følge at skattesagen.

LD havde på tidspunktet for den første overførsel endnu ikke opnået opholdstilladelse i Danmark, hvorfor han ikke havde et cpr.nr. Klagerens kørekort og sygesikringsbevis blev derfor benyttet til at overføre pengene til udlandet. Klageren kan ikke huske den præcise dato for denne overførsel.

Klageren har i øvrigt ikke kendskab til de transaktioner, som fremgår af den fremsendte liste og har ikke kendskab til de personer, der fremgår som modtagere af beløbene. Klageren har oplyst, at hun hverken er blevet orienteret om transaktionerne af LD eller af G1 - virksomhed, og at hun ikke har givet samtykke til, at hendes personlige legitimationsoplysninger måtte benyttes dertil. Hun har telefonisk oplyst SKAT om, at hun vidste, at LD anvendte hendes cpr nr. og at han overførte penge. Hun kendte dog ikke til omfanget heraf og blev overrasket, da hun fik kendskab hertil.

Beløbene som fremgår af listerne ses ikke at være hævet på klagerens private bankkonto.

Fra sin konto X1 i F1 - bank har klageren endvidere via F1 - bank den 12. februar 2013 overført et beløb på 10.000 USD eller i danske kroner 55.849 kr. til udlandet. Hævningen fremgår af hendes kontoudtog.

LD har på et møde med SKAT oplyst, at han kom til Danmark i 2010 og har indsamlet penge på asylcentre fra folk, som ønskede at sende penge til Y8 - land. Han havde ikke nogen ID dokumentation og anvendte efter aftale med ejeren af G1 - virksomhed klagerens ID dokumentation til overførslerne.

Notesbogen indeholder navne og adresser. Notesbogen vedrører ikke indkomståret 2013, da al dokumentation for dette år ifølge LD er smidt ud. Klagerens repræsentant har ligeledes indsendt kopier af sytten sider fra notesbøgerne til Skatteankestyrelsen. Der fremgår ikke dato eller årstal af siderne. Der er anført beløb i Euro, danske kroner eller dollars samt navne på afsenderne, oftest alene fornavne. Der er derudover angivet navn og telefonnummer på modtagerne.

Klagerens repræsentant har endvidere fremsendt tre erklæringer fra personer, som erklærer, at have anvendt klagerens tidligere kæreste til at overføre penge til Y8 - land i 2013. Alle erklæringerne er dateret til den 28. marts 2017 og underskrevet. Derudover er den pågældendes adresse angivet. Det fremgår ikke af erklæringerne, hvilket beløb den pågældende har anmodet om at få overført til Y8 - land.

Der er ikke fremlagt underskrevne kvitteringer for overførslerne. Klagerens repræsentant påpeger, at det ikke har været muligt for klageren, at indhente kvitteringerne fra G1 - virksomhed, da der ikke længere ligger en pengeoverførselsvirksomhed på den pågældende adresse. Derudover har SKAT ikke fået udleveret overførselsbilag/kvitteringer i forbindelse med deres kontrol af G1 - virksomhed.

Klageren har den 30. oktober 2016 fremsendt en redegørelse vedrørende de overførte beløb. SKAT har fremsendt forslag til afgørelse den 19. januar 2017 og har fremsendt den endelige afgørelse den 8. marts 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 714.800 kr. for indkomståret 2013.

SKAT begrunder afgørelsen som følger:

"Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægtsog formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1.

SKAT har bedt dig om at dokumentere, hvorfra du har erhvervet midlerne til at foretage pengeoverførslerne på 714.803 kr., se tabel 1 ovenfor. Pengeoverførslerne ses ikke at være hævet på dine tre bankkonti. SKAT har derfor bedt dig om at sende dokumentation for, hvordan disse pengeoverførsler er blevet betalt, og om dette er sket med beskattede eller skattefrie midler.

Du oplyser, i dit brev vedlagt e-mail den 30. oktober 2016, at du den 12. februar 2013 har overført et beløb på 10.000 USD på 55.849,00 kr. fra bankkonto X1 i F1 - bank. Det fremgår af kontoudtoget den 12.februar 2013, at der er overført et beløb på 55.849 kr.

SKAT har sammenholdt denne overførsel til tabel 1 for at se, hvorvidt denne overførsel fremgår af oplistningen i tabel 1 og pengeoverførslerne 123. Dette er ikke tilfældet, da der ikke fremgår nogen overførsel den 12. februar eller en overførsel på dette beløb. Det er derfor SKATs vurdering, at overførslen den 12.02.2013 på 55.849 kr. ikke kan anses at være indeholdt i tabel 1 og i pengeoverførselsbeløbet på 714.803 kr.

Du oplyser, at udover overførslen på 55.849 kr. har du foretaget yderligere en overførsel for at hjælpe din tidligere kæreste. Du henviser til, at SKAT kan se denne overførsel via dine kontoudtog. SKAT kan oplyse, at posteringstekst "overførsel til udlandet", som fremgår ud for beløbet på 55.849 kr., ikke fremgår andet sted af kontoudtogets posteringstekst på dine tre bankkonti.

SKAT har ikke modtaget nogen dokumentation på, hvordan du har erhvervet midlerne for at sende 714.803 kr. ud af landet. SKAT kan konstatere, at beløbene ikke er overført elektronisk fra dine bankkonti.

Du oplyser, at din tidligere kæreste har oplyst til dig, at det er ham, der har foretaget de nævnte transaktioner, og i den forbindelse benyttede dine legitimationsoplysninger. På vegne af ham beder du SKAT om at henvende sig til din tidligere kæreste LD.

Det er SKATs vurdering, at en kontakt til nævnte person, ikke vil bidrage til sagens oplysninger, da der er tale om oplysninger fra en nærtstående. Der anses at være interessefællesskab, hvis der f.eks. er tale om familie, venner og lignende. Eventuelle oplysninger, der kan tilføres sagen, skal være understøttet af objektive konstaterbare forhold, det vil sige dokumentation for pengestrømmen. Det er SKATs vurdering, at indhentning af oplysninger hos din tidligere kæreste og far til dit barn ikke vil tilføre sagen yderligere.

SKAT har anmodet dig om at dokumentere, hvordan du er kommet i besiddelse af de overførte beløb således, at du overfor SKAT kan godtgøre, at pengene stammer fra beskattede eller skattefrie midler. SKAT har ikke modtaget den ønskede dokumentation.

SKAT har modtaget en kundeliste fra G1 - virksomhed. SKAT har den 23. september 2016 sendt et udtræk på to sider til dig, vedlagt som bilag 2 og nu bilag 1. Af listen fremgår udover dit navn bl.a. telefonnummer, adresse, ID Number (red. ID.nr. fjernet), som er det nummer, der fremtræder på dit kørekort.

Som fremvist legitimation, fremgår af kolonne "ID Type": "EU_ID_Card". I SKATs brev den 23. september 2016 var vedlagt som bilag 3 en kopi af dit gule sygesikringsbevis og kørekort se bilag 2.

SKAT har henset til, at der ud for hver foretagne overførsel nr. 1-23, se bilag 1 og tabel 1, fremgår dit navn, adresse, telefonnummer og ID nr., der er i overensstemmelse med det nummer, der fremtræder på dit kørekort. Det er SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de foretagne overførsler på 714.803 kr. skulle være dig uvedkommende.

På grundlag af de foreliggende oplysninger, er det SKATs opfattelse, at du har foretaget de nævnte pengeoverførsler på 714.803. kr., der fremgår af kundelisten, se bilag 1 og tilsvarende oplistet i tabel 1.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, hvorfra du har midlerne til at foretage overførslerne nr. 1-23, se tabel 1 i alt 714.803 kr.

Ud fra de foreliggende oplysninger, finder SKAT det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de midler du har overført er fremskaffet ved beskattede eller skattefrie midler. Beløbet på 714.803 kr. afrundet til 714.800 kr. anses dermed for skattepligtig jf. statsskattelovens § 4 stk. l litra c, personbeskatningslovens § 3 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2 stk. 1 nr. 2.

1.4.1 SKATs bemærkninger og begrundelse - Indsigelse den 13. februar 2017

I din indsigelse den 13. februar 2017 anmodede du om et møde med SKAT. Mødet blev holdt den 1. marts 2017 på adressen Y11 - adresse. Ved mødet deltog du og din tidligere kæreste LD. Fra SKAT deltog LB og undertegnede.

Du havde anmodet om dette møde, da du ikke er enig i SKATs forslag dateret den 19. januar 2017.

Ved mødet ønskede du, at din tidligere kæreste LD skulle deltage således, at han overfor SKAT kunne erklære, at overførslerne på 714.803,52 kr. i 2013 var foretaget af ham.

Til mødet fremviste LD sin medbragte notesbog til SKAT. På flere af siderne var der skrevet navne og adresser i to kolonner. LD oplyste, at den fremviste notesbog ikke har relation til indkomståret 2013. LD oplyste endvidere, at han ingen dokumentation har på de indsamlede beløb i 2013. SKAT har ikke modtaget en kopi af notesbogen.

LD har oplyst, at han kom til DK som flygtning i 2010. Ifølge hjemmesiden "(red. hjemmeside fjernet)" fremgår, at en asylansøger er en udlænding, som søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning.

SKAT har endvidere fået oplyst, at når man er asylansøger udstedes et asylkort, der ikke kan anses for lovlig ID legitimation.

Af Hvidvaskningsloven fremgår, at når der overføres mere end 1000 Euro skal pengeoverførselsbureauet sikre sig, at der foreligger ID-legitimation.

Dette betyder, at en person, som udelukkende har et asylkort, ikke har mulighed for at fremvise gyldig ID legitimation i forbindelse med pengeoverførsler.

LD oplyste på mødet, at han var kommet til Danmark i 2010 og indlogeret på et asylcenter. Den 16. april 2014 bliver LD registreret i Det Centrale Personregister CPR. LD oplyste, at han allerede i 2010 begyndte at samle penge ind for at overføre penge til udlandet. Det er først den 16. april 2014, hvor LD får et cpr.nr og bliver oprettet i CPR, at LD har en gyldig legitimation.

SKAT undre sig over, at det skulle være muligt at være indsamler i op til fire år, hvor formålet er at indsamle penge og overføre disse penge til udlandet, hvilket kun er muligt ved brug af gyldig legitimation ifølge Hvidvaskningsloven.

Du oplyser, at det er LD sammen med ejeren af G1 - virksomheden, der har gjort brug af din legitimation. SKAT har tidligere tilkendegivet, og vi gentog det ved mødet, at hvis det er din opfattelse, at der er sket identitetstyveri, har du mulighed for at indgive en anmeldelse til politiet.

SKAT har modtaget en mundtlig erklæring om, at overførslerne er foretaget af LD. LD medbragte ved mødet en notesbog og LD tilkendegav samtidig, at notesbogen ikke vedrørte indkomståret 2013, da al dokumentation vedrørende 2013 er smidt ud. Du har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at det er din tidligere kæreste LD, der har forestået de foretagne pengeoverførsler på 714.803 kr. i indkomståret 2013.

Det er SKATs opfattelse, at der skal henses til, at der ud for hver foretagen overførsel nr. 1-23, se bilag 1 og tabel 1, fremgår dit navn, adresse, telefonnummer og ID nr., der er i overensstemmelse med det nummer, der fremtræder på dit kørekort. Det er SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de foretagne overførsler på 714.803 kr. skulle være dig uvedkommende.

Det er SKATs vurdering, at din indsigelse den 13. februar og det afholdte møde den 1. marts 2017 ikke har tilført sagen nye oplysninger, der givet anledning til ændring af SKATs tidligere forslag den 19. januar 2017.

"Der er tilgået SKAT oplysning om, at du har foretaget en tilbagebetaling af tidligere for meget udbetalt sygedagpenge i 2013. Du har tilbagebetalt 68.085 kr. den 17. juni 2015. Der er herefter foretaget en ny indberetning til SKAT. Det tidligere indberettet beløb på 236.373 kr. er således reduceret med 68.085 kr. og udgør herefter 168.288 kr. Den skattepligtige indkomst nedsættes 68.085 kr. jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c og skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1,1. pkt. og lovbek. Nr. 175 af 23.02.11 § l stk. 1 nr. 3.

…

SKAT har fremsendt følgende høringssvar til Skatteankestyrelsen:

"1. 17 sider fra LD's notesbøger

Advokaten oplyser, se klagen side 4 afsnit 1, Min klients oplysninger om, at hun ikke har foretaget de konkrete overførsler, er bekræftet af hendes tidligere samlever, der over for SKAT har oplyst, at han har anvendt hendes identitetsoplysninger ved pengeoverførsler, som han har foretaget til Y8 - land.

Den tidligere samlevers oplysninger er dokumenteret ved fremlæggelse af hans indsamlingsbøger og erklæringer fra bidragsydere.

Af klagen side 2 afsnit 2 oplyser advokaten endvidere, at der er vedlagt kopi af notesbøger, hvori LD har noteret de enkelte bidragsydere og beløb, se klagens bilag 3 og kopi af erklæringer fra enkelte bidragsydere, se klagens bilag 4.

Af SKATs afgørelse af 8. marts 2017 punkt 1.4.1 side 7, SKATs bemærkninger og begrundelse, har SKAT noteret, at LD til mødet den 1. marts 2017 medbragte en notesbog, hvor der var noteret navne og adresser til sandsynliggørelse af, at han indsamlede penge fra andre personer.

LD oplyste til mødet, at han ingen dokumentation havde for de indsamlede penge i 2013, da det var længe siden, at det var smidt ud. (LD) oplyste, at han var stoppet som indsamler i 2014. Han oplyste, at han ikke længere havde tid til det.

Sammen med klagen til Skatteankestyrelsen er i kopi vedlagt 17 sider fra notesbøger. SKAT har tilføjet sidetal 1-17, se bilag 9.

SKAT har gennemset de 17 sider og kan konstatere, at der ikke fremgår nogen dato eller årstal på de 17 sider. Advokaten oplyser i klagen, at de 17 sider stammer fra flere notesbøger. På alle siderne fremgår generelt, at der er foretaget noteringer på 4 linjer ført i punkter, men der er ingen fortløbende nummerering. Der fremgår af side 1 og 2 beløb i dollars, beløb i parentes og beløb i DK. Af siderne 3 og 4 optræder beløb i Euro, dollars og danske kroner. Af siderne 15, 16 og 17 er beløbet fx oplyst til "N 480.000". Beløb i DK er generelt streget over. Der er ingen opgørelse eller sammentælling af beløb. Der er ingen mulighed for afstemning. Der er ingen overskrift, der oplyser i hvilken anledning, dette bliver ført. Af de 4 linjer fremgår generelt From "navn" og To "navn". Mange gange fremgår der kun ét navn. Adresser fremgår ikke. Der er ingen mulighed for identifikation af de personer, der er oplistet på de 17 sider. SKAT vil gøre opmærksom på, at ovenstående oplistninger blot er nogle af de forhold SKAT har valgt at trække frem ved gennemgangen.

Det er SKATs opfattelse, at det ikke er muligt at se:

o hvilke beløb det drejer sig om

o at følge beløbene

o at foretage en sammentælling af beløbene

o at foretage en afstemning af beløbene

o at følge pengestrømmen

o at identificere personerne

Det er SKATs opfattelse, at nævnte 17 sider fra forskellige notesbøger ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at DT har forestået de foretagne pengeoverførsler på 714.803 kr. i indkomståret 2013.

Der er sammen med klagen vedlagt tre erklæringer alle dateret den 28. marts 2017. Det er enslydende erklæringer, hvor følgende tekst fremgår, "Jeg bekræfter hermed, at jeg har brugt LD som indsamler til at sende penge til min familie i 2013". Den enkelte erklæring er underskrevet med et navn og adresse, se bilag 10.

Alle tre erklæringer er indhentet og udarbejdet efterfølgende og til brug for denne skattesag. Det er SKATs opfattelse, at efterfølgende udstedte erklæringer og bekræftelser, der indhentes til brug for en skattesag, ikke kan tillægges skattemæssig betydning.

Det er SKATs opfattelse, at de 17 sider og tre erklæringer ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at det er LD, der har foretaget pengeoverførsler i 2013 på 714.803,52 kr.

2. Kontroloplysning - kundeliste - aktindsigt

Advokaten oplyser i klagen side 2, 3. sidste afsnit, SKAT har ikke udleveret oplysningerne fra G1 - virksomhed til os i forbindelse med aktindsigten. Men SKAT har udarbejdet et skema over overførslerne, hvoraf der fremgår, at der er foretaget 23 overførsler.

SKAT er uforstående overfor denne påstand.

SKAT har givet fuld aktindsigt for en part efter forvaltningslovens kapitel 4, se SKATs brev af 4. april 2017, bilag 8. SKAT fremsendte en kundeliste på to sider og ID legitimation fra pengeoverførselsvirksomheden G1 - virksomhed, Y1 - adresse, se bilag 2 og 3.

Disse dokumenter er vedlagt første gang i SKATs brev af 23. september 2016, ved indkaldelse af materiale og vedlagt SKATs afgørelse af 8. marts 2017, se bilag 1 og 5. Som det fremgår af SKATs afgørelse af 8. marts 2017 er der tale om et udtræk fra pengeoverførselsvirksomhedens totale kundeliste.

Herefter fremkom en liste med 23 pengeoverførsler svarende til nævnte kundeliste på to sider, se bilag 2.

Advokaten kritiserer, at SKAT i forbindelse med anmodning om aktindsigt ikke har udleveret oplysninger fra pengeoverførselsvirksomheden G1 - virksomhed.

For at kunne anses som part skal der være en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald. Der kan henvises til Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit A.A.7.2.

Det er SKATs opfattelse, at A ikke er part i pengeoverførselsvirksomheden G1 - virksomhed skattesag og regnskabsmateriale. Det er således SKATs opfattelse, at A har modtaget de oplysninger hun er part i, det vil sige den tidligere nævnte kundeliste på to sider og ID legitimation, se bilag 2 og 3.

3. Værdien af kontroloplysning, kundeliste

Advokaten finder ikke, at værdien af kontroloplysninger fra pengeoverførselsvirksomheden G1 - virksomhed er pålidelige. Det er derfor advokatens opfattelse, at kontroloplysningerne ikke udgør en tilstrækkelig dokumentation for, at A har haft en indkomst på 714.800 kr. Se klagen side 3, 5. sidste afsnit og efterfølgende.

Af SKATs afgørelse af 8. marts 2017 fremgår en beskrivelse af kundelisten, se bilag 1 side 3 øverst.

SKAT har I forbindelse med indkaldelse af materiale, se SKATs breve af 20. april og 4. juli 2016 bilag 6 og punkt 1, anmodet A om at indsende kopi af hendes kvittering/overførselsbilag. I SKATs brev af 23. september 2016, se bilag 5 pkt.2-4 fremgår, at A pr. telefon den 29. april 2016 har oplyst, at hun ikke har gemt overførselsbilagene. A oplyste, at hun normalt lagde bilaget i sin taske, og på et tidspunkt derefter blev det smidt ud. A oplyste ved den telefonsamtale også, at hun var bekendt med, at hendes tidligere kæreste LD, havde overført penge via G1 - virksomhed, hun var dog overrasket over, at der var tale om så mange penge.

Der er ikke tidligere i sagen blevet stille spørgsmål til kontroloplysningernes værdi.

A har ikke på noget tidspunkt tilkendegivet, at pengeoverførslerne ikke har fundet sted. A har haft mulighed for at henvende sig til pengeoverførselsvirksomheden G1 - virksomhed og indhente kopi af overførselsbilagene af nævnte pengeoverførsler.

Pengeoverførselsvirksomheden G1 - virksomhed agerer som agent for G2 - ApS.

Pengeoverførselsvirksomheden G1 - virksomheds totale kundeliste er en del af virksomhedens regnskabsmateriale, og er anvendt overfor G2 - ApS som pengeoverførselsvirksomhedens afregningsgrundlag.

Det er SKATs opfattelse, at G1 - virksomheds kundeliste og afregningsliste kan danne grundlag for opgørelse af As foretagne pengeoverførsler.

4. Uregistreret virksomhed

Advokaten oplyser, at det er hendes opfattelse, at SKAT tilkendegiver en formodning om, at A har drevet ikke-registreret virksomhed. Se klagen side 3 afsnit 7,8 og side 4 afsnit 3.

SKAT har bedt A om dokumentation for, hvordan hun har erhvervet midlerne til at foretage pengeoverførslerne på 714.803,52 kr. i 2013. A er blevet bedt om at godtgøre, at pengene stammer fra beskattede eller skattefrie midler. SKAT har således ikke tilkendegivet nogen formodning om, at A har drevet uregistreret virksomhed.

Det er SKATs opfattelse, at det påhviler A at godtgøre, at det samlede overførte beløb på 714.814,52 kr. stammer fra midler, der ikke er skattepligtige eller fra skattefrie midler.

SKAT kan oplyse, at på mødet den 1. marts 2017 drøftede vi med A, hvorfra midlerne til at foretage pengeoverførslerne kunne stramme fra. Da A ikke umiddelbart forstod begrebet "uregistrerede indtægter" gav SKAT på baggrund af erfaringer fra projektet nogle generelle eksempler."

….

"5. Privatforbrug

Advokaten bemærker, at der i øvrigt af SKATs sagsbehandling fremgår, at SKAT ikke har bemærkninger til det af SKAT beregnede privatforbrug, se klagen side 4 afsnit 5.

SKAT har foretaget en ansættelse på grundlag af foretagne overførsler på 714.803 kr., da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de midler, som er overført, er fremskaffet ved beskattede eller skattefrie midler. Ansættelsen er således ikke en skønsmæssig ansættelse, hvorfor vurdering af privatforbrug ikke er aktuel.''

Skattestyrelsen har fremsendt følgende forklaring til Skatteankestyrelsen den 11. september 2018:

"Du har bedt om oplysning om, hvorvidt der i sagen på A, forefindes kvitteringer på foretagne pengeoverførslerne via G1 - virksomhed og foretaget af hende.

Jeg kan oplyse, at det gør der ikke. I behandlingen af G1 - virksomhed er der ikke modtaget overførselsbilag på A eller i øvrigt.

Det materiale, som ligger til grund for sagen fremgår af SKATs brev af 8. marts 2017 punkt 1 faktiske oplysninger, og gentaget under punkt 1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse.

Udtræk fra G1 - virksomheds kundeliste/customerliste. Kundelisten er virksomhedens registrering af kunder og de enkelte transaktioner med kunden. Virksomhedens provision bliver beregnet på grundlag af denne liste.

Der er ikke på noget tidspunkt i sagsforløbet tilkendegivet, at SKAT har indhentet eller modtaget overførselsbilag hos G1 - virksomhed.

SKAT foretog et udtræk fra pengeoverførselsvirksomhedens G1 - virksomheds totale kundeliste, hvor navnet A fremkom. Dette resulterede i oplistningen i brev af 20. april 2016 se tabel 1. Udtræk fra G1 - virksomhed kundeliste blev vedlagt SKATs brev af 23. september 2016 som bilag 2.

Repræsentantens advokat har muligvis fået den opfattelse, at der i sagen ligger de ovenfor nævnte overførselsbilag. Denne opfattelse, er evt. fremkommet ved læsning af punkt 2.

Kontroloplysning kundeliste - aktindsigt

i SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen af 22. juni 2017. Her fremgår se konkret "sort skrift":

SKAT er uforstående overfor denne påstand.

Advokaten kritiserer, at SKAT i forbindelse med anmodning om aktindsigt ikke har udleveret oplysninger fra pengeoverførselsvirksomheden G1 - virksomhed.

Skattestyrelsen vil igen oplyse, at SKAT ikke har modtaget overførselsbilag fra G1 - virksomhed. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at A og hendes repræsentant har fået aktindsigt i al det materiale, hvor A er part i, se Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit A.A.7.2."

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

"Sagen er opstået i forbindelse med projekt pengeoverførsler, hvor SKAT er blevet bekendt med, at klager er registeret for at have overført beløb til udlandet via virksomheden, G1 - virksomhed.

Sagen vedrører, hvorvidt der er grundlag for at beskatte klager af summen af 23 overførsler af pengebeløb til udlandet i indkomståret 2013 via G1 - virksomhed. Det samlede overførte beløb er opgjort til 714.800 kr., som skatteansættelsen dermed er forhøjet med.

Det fremgår af overførselsregistreringerne fra G1 - virksomhed, at overførslerne er foretaget i klagers navn og på baggrund af hendes legitimationsoplysninger.

SKAT har endvidere modtaget bilag fra G1 - virksomhed med kopi af klagers Id-legitimation klagers sygesikringskort og kørekort. Kørekortet ses udstedt den 8. februar 2013 og har nr. (red. ID.nr. fjernet). SKAT har ikke modtaget yderligere dokumentation eller underskrevne kvitteringer for de registrerede pengeoverførsler, hverken fra G1 - virksomhed eller klager selv.

Klager har over for SKAT oplyst, at det er korrekt, at hun har benyttet G1 - virksomhed til at overføre penge til udlandet, jf. klagers mail af 30. oktober 2016. Klager har oplyst, at hun har foretaget 2 overførsler, hvor hendes legitimationsoplysninger ved sygesikring og kørekort skulle benyttes som virksomhedens lovpligtige dokumentation over for SKAT. Hun har oplyst, at overførslerne vil fremgå af hendes bankkonto. Klager har endvidere oplyst, at hun i et vist omfang har kendskab til, at der har været foretaget overførsler fra G1 - virksomhed af LD (klagers ekskæreste og faren til klagers datter) ved anvendelse af klagers legitimationsoplysninger. Der foreligger forskellige tilkendegivelser om, hvorvidt klager i den forbindelse har været tilstede eller ej ved disse overførsler.

Klager har tilkendegivet, at hun mener hendes legitimationsoplysninger har været benyttet af hendes ekskæreste og at virksomheden har tilladt dette uden hendes tilstedeværelse og samtykke.

Klager har på baggrund af skattesagen foretaget anmeldelse til politiet for identitetstyveri.

Skattestyrelsen har ikke oplysninger om, at der skulle være rejst sigtelse eller afgørelse i politisagen på nuværende tidspunkt.

Ved møde hos SKAT den 1. marts 2017 har klagers ekskæreste oplyst, at han med ejeren af G1 - virksomhed blev enig om at gøre brug af klagers legitimation i forbindelse overførsler han foretog i relation til at han indsamlede penge fra folk, der ønskede at overføre penge til Y8 - land. Ekskæresten havde ikke selv pas eller ID på dette tidspunkt, idet han var kommet til landet som flygtning i 2010. Ved mødet hos SKAT havde ekskæresten medbragt en notesbog med navne og adresser til sandsynliggørelse af, at han har fungeret som indsamler af penge fra andre. Notesbogen havde ikke relation til indkomståret 2013.

Der er ikke konstateret pengestrømme på klagers bankkonto, der passer til de overførsler, der er foretaget i forhold til de 23 registreringer af overførsler via G1 - virksomhed.

Klagers oplyste overførsel til udlandet på 10.000 USD den 12. februar 2013

(55.849 kr. fra bankkonto X1 i F1 - bank) ses ikke sket via G1 - virksomhed, men alene via almindelig bankoverførsel. Det er heller ikke muligt ud fra posteringsteksterne på klagers bankkontoudtog at spore andre beløb, der har relation til de 23 registreringer af overførsler fra (red. shop fjernet) i 2013 eller i øvrigt.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningen ikke har dokumentationsmateriale, der vedrører 2012.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at klager med det fremlagte i sagen ikke har dokumenteret, at hendes identitetsoplysninger har været misbrugt i forhold til de 23 registrerede overførsler.

Vi lægger vægt på, at klager selv har tilkendegivet, at hun har benyttet G1 - virksomhed til overførsler af penge, og at hun i den forbindelse har benyttet sit sygesikringskort og kørekort som lovpligtig legitimation i relation hertil.

Klager har ikke dokumenteret, hvornår hun har benyttet G1 - virksomhed til pengeoverførsler. Der lægges endvidere vægt på, at klager har tilkendegivet, at hun har medvirket til at foretage overførsler for hendes ekskæreste, da han ikke selv havde ID-Iegitimationsoplysninger. Klager har således ansvaret for at kunne dokumentere disse overførsler.

Såfremt de 2 overførsler klager har oplyst hun har foretaget via G1 - virksomhed skulle være foretaget i slutningen af 2012 stemmer dette ikke overens med, at G1 - virksomhed har kopi af hendes kørekort, der først er udstedt den 8. februar 2013.

Skattestyrelsen har endvidere på forespørgsel til (red. Politikreds fjernet) modtaget oplysning om, at klager bestod køreprøven den 4. februar 2013 og at hendes kørekort blev udstedt den 8. februar 2013, med nr. (red. ID.nr. fjernet). Der har ikke været udstedt duplikatkørekort og kørekortet har ikke på noget tidspunkt været meldt stjålet, jf. vedlagte mailkorrespondance ml. (red. Politikreds fjernet) og Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen bemærker, at den registrerede pengeoverførsel anført under DATE IN den 01-08-2013 kan opfattes som, at den er foretaget enten den 8. januar 2013 eller den 1. august 2013 afhængig af hvilken datoskrivemåde, der er brugt (dansk eller engelsk datoskrivemåde). Det er ikke muligt med sikkerhed at vurdere, hvilken datoskrivemåde, der konkret er brugt på samtlige registreringer i skemaet over overførsler, når de sammenlignes med de øvrige registrerede overførselsdatoer.

Det er dog skattestyrelsens vurdering, at der er brugt både den danske som engelske datoskrivemåde (også inden for de enkelte registrerede overførsler). Derfor vurderes samtlige overførsler at være foretaget efter den 8. februar 2013 og således efter klager har fået udstedt sit kørekort, hvilket er brugt som ID nummer på samtlige registreringer.

Dette betyder, at klager selv kan have medvirket til samtlige overførsler i 2013.

Da der ikke er sket sigtelse eller domfældelse i forhold til et eventuelt identitetstyveri finder Skattestyrelsen ikke, at der kan lægges afgørende vægt på klagers anmeldelse til politiet herom.

Klager har endvidere ikke ved de fremlagte erklæringer dokumenteret, at de overførte beløb stammer fra personer, som ønskede at overføre beløb til udlandet og at beløbende i øvrigt stammer fra allerede beskattede midler eller ikke var skattepligtige.

På det foreliggende grundlag fastholder Skattestyrelsen, at SKATs afgørelse bør stadfæstes i overensstemmelse med indstillingen fra Skatteankestyrelsen."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for den af SKAT foretag forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst på 714.800 kr. for indkomståret 2013.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

"SKAT har i afgørelse af 8. marts 2017 (bilag 1) forhøjet min klients skattepligtige indkomst med 714.803 kr. Forhøjelsen vedrører pengeoverførsler til Y8 - land foretaget af min klients tidligere kæreste med anvendelse af min klients legitimationsoplysninger.

SKAT har anset beløbet for at være skattepligtig indkomst for min klient.

Sagens oplysninger

Det kan oplyses, at min klient (A) er kommet til Danmark fra Y8 - land i 2003. Hun er uddannet sundhedsassistent og taler flydende dansk. Hun har tidligere arbejdet som sundhedsassistent og arbejder nu som tolk og støtteperson for flygtninge.

I 2013 var hun sygemeldt på grund af nyresvigt, og hun var i behandling med dialyse.

Sygdommen var forværret på grund af graviditet, og hun var derfor i dialyse 6 dage om ugen på Y3 - hospital. Dialyserne startede omkring kl. 9 og varede lidt over 4 timer. Efter hver behandling var hun meget træt og blev kørt hjem af en hospitalstransport. Hun nedkom med en datter i september 2013.

Der er vedlagt en erklæring fra overlæge KA, Y3 - hospital, der bekræfter ovenstående, jf. bilag 2.

På grund af sin sygdom har hun kun haft indkomst fra sygedagpenge i 2013.

Hendes tidligere kæreste, LD kom til Danmark i 2010 som flygtning. Han boede på daværende tidspunkt på et asylcenter og foretog i denne periode en række indsamlinger til Y8 - land.

Der vedlægges kopi af notesbøger, hvori LD har noteret de enkelte bidragsydere og beløb, jf. bilag 3 samt kopi af erklæringer fra enkelte bidragsydere, jf. bilag 4.

De indsamlede penge blev sendt til Y8 - land via G1 - virksomhed, Y1 - adresse. Da LD som flygtning ikke var i besiddelse af et sygesikringskort eller anden gyldigt legitimation, anvendte han oplysningerne fra min klients legitimationskort til pengeoverførslerne.

Pengeoverførsler til Y8 - land foregår via Y7 - by, da det ikke er muligt at sende penge direkte fra Danmark til Y8 - land. G3 - humanitær organisation har telefonisk bekræftet over for mig, at det ikke er muligt at sende penge fra Danmark til Y8 - land. G3 - humanitær organisation har desuden oplyst, at flygtninge fra Y8 - land sender penge hjem i meget stort omfang.

Min klient har også selv sendt penge til sin familie i Y8 - land. Enkelte af disse overførsler er tidligere foregået via G1 - virksomhed, som derfor har haft kopi af hendes sygesikringskort og kørekort.

I 2013 har hun imidlertid selv overført penge via F1 - bank, jf. SKATs bilag 3, hvoraf det fremgår, at hun har overført 55.849 kr. (10.000 USD) til en udenlandsk bank. Desuden har hun en gang hjulpet LD med at sende penge til Y8 - land og i den forbindelse udlånt sine legitimationskort, da LD +som flygtning ikke var i besiddelse af legitimationskort, der kunne anvendes til at foretage pengeoverførsler.

Herudover har hun ikke udlånt sit sygesikringskort eller kørekort eller selv anvendt legitimationskortene til pengeoverførelser.

SKAT har i forbindelse med en kontrol af G1 - virksomhed konstateret 23 pengeoverførsler på i alt 714.803,52 kr., hvor G1 - virksomhed har registreret min klients identitetsoplysninger som legitimation for afsenderen. Der er ikke fremlagt underskrevne kvitteringer for overførslerne. Overførslerne er registreret på telefonnr. og adresse.

Desuden har G1 - virksomhed kopi af de anvendte identitetskort (kørekort og sygesikringskort). SKAT har ikke udleveret oplysningerne fra G1 - virksomhed til os i forbindelse med aktindsigten.

Men SKAT har udarbejdet et skema over overførslerne, hvoraf det fremgår, at der er foretaget 23 overførsler, hvor min klient er registreret som afsender af pengeoverførsler til en række forskellige modtagere i Y7 - by og i Y12 - kontinent.

SKAT har på den baggrund forhøjet min klients skattepligtige indkomst med 714.800 kr.

I forbindelse med, at min klient er blevet opmærksom på, at G1 - virksomhed og hendes tidligere samlever har anvendt hendes identitetsoplysninger til pengeoverførslerne, har hun anmeldt tyveriet af identitetsoplysningerne til (red. Politikreds fjernet), jf. bilag 5.

SKATs ansættelse

SKAT har forhøjet min klients indkomst med 714.800 kr., der vedrører beløb overført fra G1 - virksomhed til en række forskellige modtagere primært i Y7 - by men også i forskellige andre lande.

SKAT har anset de overførte beløb for skattepligtig indkomst fra ikke-registreret virksomhed for min klient.

SKAT har henvist til Skattekontrollovens § 1 og Statsskattelovens § 4.

Mine bemærkninger

Jeg skal anmode om, at min klients skatteansættelse nedsættes til det selvangivne beløb.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har godtgjort, at min klient har haft en ikkeregistreret indkomst på 714.800 kr.

Det gøres endvidere gældende, at SKAT ikke har godtgjort, at min klient har drevet ikke-registreret virksomhed.

Det bemærkes, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at min klient har drevet ikke-registreret virksomhed og i den forbindelse har oppebåret en indkomst på 714.800 kr.

Det er min opfattelse, at SKAT ikke har løftet denne bevisbyrde, da oplysningerne fra G1 - virksomhed ikke er pålidelige og ikke kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at min klient har haft en indkomst på 714.800 kr.

SKAT har alene begrundet ansættelsen med, at min klients identitetsoplysninger er anvendt ved overførslerne.

SKATs opgørelse er alene foretaget ud fra oplysningerne fra G1 - virksomhed, hvor min klients telefonnummer og adresse er registreret ved en række kontantoverførsler.

Der er ikke vedlagt kopi af de underskrevne kvitteringer vedrørende overførslerne.

Det er min opfattelse, at SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen ikke har sikret sig, at oplysningerne fra G1 - virksomhed er korrekte.

Uanset at ejeren af G1 - virksomhed åbenbart har været indforstået med, at LD kunne foretage pengeoverførsler ved anvendelse af min klients identitetsoplysninger, har SKAT ikke foretaget en undersøgelse heraf.

Min klients oplysninger om, at hun ikke har foretaget de konkrete overførsler, er bekræftet af hendes tidligere samlever, der over for SKAT har oplyst, at han har anvendt hendes identitetsoplysninger ved pengeoverførsler, som han har foretaget til Y8 - land. Den tidligere samlevers oplysninger er dokumenteret ved fremlæggelse af hans indsamlingsbøger og erklæringer fra bidragsydere.

De af sagen omhandlede beløb har ikke på noget tidspunkt været indsat på min klients bankkonti. Der foreligger derfor ikke oplysninger om, at min klient har haft rådighed over de beløb, der er overført til Y8 - land.

For så vidt angår SKATs formodning om, at min klient har drevet ikke-registreret virksomhed, skal jeg bemærke, at det er fuldstændig urealistisk at forestille sig, at min klient har drevet nogen form for virksomhed i 2013, hvor hun var gravid og sygemeldt og i dagligt i dialyse på hospitalet.

Hun har desuden i hele den periode, hvor hun har været i Danmark enten været under uddannelse eller været ansat som lønmodtager, når der bortses fra hendes sygdoms- og graviditetsperioder. Hun har derfor ikke på noget tidspunkt drevet erhvervsvirksomhed i Danmark.

Det fremgår i øvrigt af SKATs sagsbehandling, at SKAT ikke har bemærkninger til det af SKAT beregnet privatforbrug for min klient for det pågældende indkomstår, jf. SKATs bilag 20.

Ligesom det bemærkes, at der ikke har været indsætninger på min klient bankkonti fra ikke-registreret indkomst. Dette er ubestridt af SKAT.

Der henvises endvidere til, at identitetstyveriet er anmeldt til politiet.

På baggrund af ovenstående er det min opfattelse, at oplysningerne fra G1 - virksomhed ikke uden videre kan danne grundlag for en forhøjelse af min klients Indkomst.

Dette skyldes, at SKATs ansættelse alene bygger på oplysningerne fra G1 - virksomhed og ikke er bestyrket af de øvrige oplysninger i sagen.

SKAT kan ikke foretage en ansættelse på et så løst grundlag i en situation, hvor der ikke er øvrige forhold, der taler for, at min klient har haft ikke-registreret indkomst."

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

"SKAT har forhøjet min klients skattepligtige indkomst alene på baggrund af oplysninger fra G1 - virksomhed.

Forhøjelsen er ikke foretaget på baggrund af indsætninger på min klients bankkonto, et for lavt privatforbrug eller andre oplysninger om, at min klient har haft en ikke selvangivet indkomst.

SKAT har foretaget en privatforbrugsberegning, jf. SKATs sagsnotat og har ikke haft bemærkninger hertil.

SKAT har foretaget en omfattende undersøgelse af min klients kontoudtog, hvor indsætninger på beløb helt ned til omkring 1.000 kr. er undersøgt. SKAT har ikke fundet indsætninger, der udgør ikkeregistreret indkomst.

Da forhøjelsen kun sker på baggrund af oplysninger fra G1 - virksomhed, har det betydning for sagen, at der foretages en vurdering af de oplysninger, som SKAT har modtaget fra G1 - virksomhed.

Min klient og hendes samlever har oplyst, at G1 - virksomhed har accepteret, at samleveren kunne anvende hendes identitetsoplysninger, når han sendte indsamlede beløb til Y12 - kontinent via Y7 - by. Vi har derfor efterspurgt de enkelte overførelsesbilag, som har betydning for sagen, da det af disse bilag må fremgå, hvem der har kvitteret for overførelsen. Ud fra det materiale, som vi har modtaget i sagen, ses der ikke at være underskrevne kvitteringer for de enkelte overførsler. De enkelte overførelsesbilag er således ikke vedlagt sagen.

SKAT anfører i sin udtalelse, at min klient selv kunne have indhentet overførelsesbilagene ved at henvende sig i G1 - virksomhed. Det er min opfattelse, at SKAT burde have indhentet de pågældende bilag. Min klient har efterfølgende henvendt sig i G1 - virksomhed med henblik på, at få en bekræftelse på, at pengene er overført af samleveren, og at G1 - virksomhed har accepteret brugen af hendes identitetsoplysninger.

Men der er ikke længere nogen pengeoverførelsesvirksomhed på den pågældende adresse.

For så vidt angår de uddrag fra den tidligere samlevers notesbøger, som vi har indsendt i forbindelse med klagen, kan jeg oplyse, at min klient har 3 notesbøger fra den tidligere samlever, der alle indeholder oplysninger om indsamlinger. Det er korrekt, at der ikke er anført nogen datoer. Vi har vedlagt et uddrag fra notesbøgerne, da de viser, at samleveren har fungeret som indsamler.

Det er ubestridt af SKAT, at flygtninge/indvandrere fra Y12 - kontinent, sender betydelige beløb hjem til deres hjemlande. Den konkrete sag vedrører ikke de beløb, som min klient selv har sendt hjem men beløb som er indsamlet af hendes samlever.

Min klient har derfor indhentet erklæringerne fra nogle af de personer, som har deltaget i indsamlingerne med henblik på at sandsynliggøre, at hendes samlever har foretaget indsamlinger i det pågældende indkomstår. Det er min opfattelse, at SKATs bemærkning om, at der ikke kan lægges vægt på indhentede erklæringer fra min klient er forkert og usaglig.

SKAT er underlagt officialmaksimen og skal selvfølgelig inddrage samtlige oplysninger i sagen - også de oplysninger, som min klient fremkommer med.

SKAT har endvidere anført, at min klient skal påvise "at det samlede overførte beløb på 714.814,52 kr. stammer fra midler, der ikke er skattepligtige eller fra skattefrie midler."

Dette er forkert. Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at min klient har haft en ikke selvangivet indkomst i 2013 på 714.814,52 kr.

Denne bevisbyrde har SKAT ikke løftet ved at henvise til, at der i en pengeoverføringsvirksomhed i et baglokale i G1 - virksomhed på Y1 - adresse, er registreret overførsler i hendes navn, da disse overførsler kan være foretaget af hvem som helst, og da det desuden på grund af min klients sygdom vil være usandsynligt, at hun har haft en ikke-registreret indkomst, som påstået af SKAT."

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

"På mødet i går aftale vi, at Skatteankestyrelsen skulle indhente det underliggende bilagsmateriale fra Skattestyrelsen vedrørende de enkelte overførsler omfattet af skattesagen.

Du har d.d meddelt mig telefonisk, at Skattestyrelsen har oplyst, at de ikke er i besiddelse af de underliggende overførselsbilag.

Ved en overførsel fra af et beløb fra en betalingstjeneste udfylder kunden et bilag, hvoraf beløb og modtager mv. fremgår. Dette bilag underskrives af kunden, der modtager en kopi, og betalingstjenesten vil herefter være i besiddelse af en kopi af bilaget. I nærværende sag, hvor min klients identitetsoplysninger er anvendt af 3. mand ved de af sagen omhandlede overførsler, er det af afgørende betydning af Skattestyrelsen pålægger betalingstjenesten, at udlevere de omhandlede underbilag.

Skattestyrelsen har alene fremlagt en opgørelse foretaget af G1 - virksomhed over de enkelte indsættelser. Det fremgår heraf, at det er A, der er indbetaler, og det fremgår ligeledes, at hendes kørekort er anvendt som ID-kort.

I den forbindelse skal vi bemærke, at G1 - virksomhed har været i besiddelse af en kopi af min klients kørekort. Oplysninger fra kørekortet kan derfor være anvendt ved overførsler foretaget af 3. mand.

Som jeg tidligere har oplyst var min klient i dialysebehandling på Y3 - hospital, og denne behandling blev intensiveret på grund af hendes graviditet. Hun nedkom den 3. september 2013 med en pige og blev udskrevet i slutningen af september men var efterfølgende indlagt flere gange i oktober og november på grund af nyresvigt. Det forekommer derfor fuldstændig urealistisk, at hun alene i den periode skulle have foretaget 5 overførsler via G1 - virksomhed.

Det bemærkes yderligere, at G1 - virksomhed er en del af G2 - ApS, som i 2014 blev kritiseret af Finanstilsynet bl.a. for ikke at have identificeret kunderne tilstrækkeligt.

Endelig skal det bemærkes, at min klient fortsat er udsat for identitetstyveri i forbindelse med pengeoverførsler fra G2 - ApS, hvilket hun har politianmeldt.

Vi skal derfor fastholde anmodningen om, at Skattestyrelsen indhenter de underliggende bilag i forbindelse med overførslerne."

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:

"Skatteankestyrelsen har den 24. september 2018 fremsendt et forslag til afgørelse i ovennævnte sag.

Jeg skal i den forbindelse bemærke, at jeg ikke kan tiltræde styrelsens kontorindstilling.

I kontorindstillingen lægges der vægt på, at det af (red. Politikreds fjernet)'s anmeldelseskvittering fremgår, at min klient har oplyst til politiet, at hun har anvendt G1 - virksomhed til pengeoverførsler til sin familie i Y8 - land i 2012, og at G1 - virksomhed på daværende tidspunkt tog kopi af sygesikringsbevis og kørekort. Da kørekortet er dateret den 8. februar 2013, stemmer dateringen ifølge skatteankestyrelsen ikke overens med min klients oplysninger til politiet.

Hertil skal anføres følgende.

Min klient kan selvfølgelig ikke have anvendt sit kørekort, før det er udstedt, og hun har derfor før udstedelsen af kørekortet anvendt sit sygesikringskort eller anden legitimation.

Som det fremgår af SKATs afgørelse, har min klient overført et beløb på 10.000 USD i februar 2013. Beløbet er hævet fra min klients konto i F1 - bank den 12. februar 2013. Beløbet blev overført via G1 - virksomhed. Således har G1 - virksomhed fra februar måned haft kopi af hendes kørekort.

Det er min opfattelse, at de oplysninger som Skattestyrelsen har fået fra G1 - virksomhed ikke er pålidelige.

Det fremgår af listerne fra G1 - virksomhed, at min klient har foretaget en overførsel den 8. januar 2013. Ved den pågældende overførsel er min klients kørekort anført som anvendt ID uagtet, at det først blev udstedt den 8. februar 2013.

Jeg skal derfor fastholde, at Skattestyrelsen bør indhente den underliggende dokumentation i form af kopi af de underskrevne kvitteringer, der udfærdiges i forbindelse med den enkelte overførsel, da den af G1 - virksomhed udarbejdet liste over overførsler ikke er pålidelig og derfor ikke kan danne grundlag for en forhøjelse af min klients indkomst.

I kontorindstillingen har Skatteankestyrelsen endvidere henvist til, at anmeldelsen til (red. Politikreds fjernet) ikke udgør dokumentation for identitetstyveri, da sagen er henlagt.

Dette er ikke korrekt. (red. Politikreds fjernet) har journaliseret to sager, (red. Journal.nr 1. fjernet) og (red. Journal.nr 2. fjernet) begge sager vedrører det af sagen her omhandlede identitetstyveri. Politiet har efterfølgende modtaget oplysninger om, at min klient har lidt et tab, da identitetstyveriet har medført den af sagen omhandlede skatteansættelse.

Ifølge politiets oplysninger er begge sager verserende og overgivet til en sagsbehandler til efterforskning. Sagerne er således ikke henlagt men under efterforskning. Som anført i mine tidligere breve til Skatteankestyrelsen er det min opfattelse, at det ikke kan lægges til grund, at det er min klient, der har foretaget de pengeoverførsler, som fremgår af G1 - virksomheds lister.

I den forbindelse henvises til Skatteankestyrelsens uddrag af Finanstilsynets redegørelse fra en kontrol i G1 - virksomhed, hvoraf det fremgår, at selskabets efterlevelse af lovgivningen er helt utilstrækkelig. Dette stemmer overens med det af min klient oplyste om, at G1 - virksomhed har accepteret, at hendes daværende samlever har anvendt min klients ID-oplysninger til at foretage en række pengeoverførsler, da han ikke selv var i besiddelse af ID.

Jeg kan endvidere henvise til det ovenfor anførte om G1 - virksomheds oplysninger, hvoraf det fremgår, at min klients kørekort er anvendt som ID ved en overførsel i januar 2013, hvilket ikke kan være korrekt, da det endnu ikke var udstedt på det pågældende tidspunkt.

Jeg skal i øvrigt henvise til mine tidligere breve, ligesom jeg ønsker retsmøde i sagen."

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk. 1.

Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Såfremt skatteyderen har yderligere indtægter end de selvangivne indtægter, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at de yderligere indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det kan udledes af Højesterets dom i SKM2008.905.H.

Klageren har oplyst, at hun havde kendskab til, at der i et vidst omfang blev foretaget overførsler via G1 - virksomhed ved anvendelse af hendes legitimationsoplysninger, men at hun ikke har deltaget i overførslerne, da det var LD, som anvendte hendes legitimation i forbindelse med overførslerne. Ifølge klagerens forklaring var G1 - virksomhed i besiddelse af en kopi af hendes sygesikringsbevis og kørekort, fordi hun i slutningen af 2012 havde anvendt G1 - virksomhed til at foretage enkelte overførsler.

G1 - virksomheds identifikations legitimation består blandt andet af en kopi af klagerens kørekort. Udstedelsesdatoen for kørekortet er den 8. februar 2013. Dette stemmer ikke overens med klagerens forklaring om, at G1 - virksomhed har taget kopien af kørekortet i forbindelse med en overførsel, som hun foretog i slutningen af 2012.

Klageren har indgivet en anmeldelse til (red. Politikreds fjernet) for identitetstyveri, men der er ikke rejst sigtelse eller i øvrigt truffet nogen afgørelse i sagen, da (red. Politikreds fjernet) i første omgang valgte ikke at gå videre med sagen henset til, at klageren ikke havde lidt et tab. Politiet har nu genoptaget efterforskningen, grundet oplysninger om, at klageren har lidt et tab som følge af skattesagen. Eftersom der alene er tale om en anmeldelse og ikke an afgørelse, finder Landsskatteretten ikke, at anmeldelsen udgør tilstrækkelig dokumentation for identitetstyveri.

Landsskatteretten finder, at klageren må anses for afsender af de overførte beløb, henset til at klageren ikke har dokumenteret, at hendes identifikationsoplysninger er blevet misbrugt, idet klagerens forklaring ikke stemmer overens med udstedelsesdatoen for kørekortet og idet G1 - virksomhed og LD ikke er dømt eller sigtet for identitetstyveri. Det er herefter klageren der skal godtgøre, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som i øvrigt ikke er skattepligtige.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at det er dokumenteret, at de overførte beløb stammer fra personer, som ønskede at overføre beløb til personer i Y8 - land. Den fremlagte notesbog med lister over personer, der har ønsket at overføre beløb vedrører ikke indkomståret 2013. Derudover er de fremsendte erklæringer fra personer, der har ønsket at få beløb overført til Y8 - land, udarbejdet i forbindelse med nærværende sag, og erklæringerne indeholder ikke oplysninger om størrelsen af overførte beløb. Disse erklæringer kan derfor ikke tillægges betydning.

Landsskatteretten finder, at klageren må anses for skattepligtig af det overførte beløb på samlet 714.800 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

…"

Ved korrigeret afgørelse af 8. oktober 2020 ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2014 og nedsatte forhøjelsen med 30.000 kr., mens Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2015. Af afgørelsen fremgår blandt andet følgende:

"…

Faktiske oplysninger

Sagen er opstået som en del af Skattestyrelsens projekt pengeoverførsler, hvor de har modtaget kontroloplysninger om pengeoverførsler via G2 - ApS.

SKAT traf den 8. marts 2017 afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2013 på baggrund af kontante overførsler til udlandet via G2 - ApS.

Klageren er indrejst i Danmark fra Y8 - land i 2003.

I perioden 25. april 2007 til 1. august 2015 boede klageren på adressen Y10 - adresse. Siden den 1. august 2015 har klageren boet på adressen Y13 - adresse.

Klageren stiftede den 17. november 2014 virksomheden G4 - virksomhed. Virksomheden har cvr nummer ...11 og er registreret med branchekoden (red. Branchekode fjernet).

I indkomståret 2014 modtog klageren 122.331 kr. i barselsdagpenge, 49.142 kr. i sygedagpenge og 3.544 kr. i løn. Derudover har klageren selvangivet et overskud i G4 - virksomhed på 63.497 kr. I indkomståret 2015 modtog klageren 2.363 kr. i løn. Yderligere har klageren i indkomståret 2015 selvangivet et overskud i G4 - virksomhed på 365.815 kr.

I indkomstårene 2014 og 2015 har klageren foretaget henholdsvis 6 og 4 pengeoverførsler fra G2 - ApS til forskellige personer i udlandet.

2014
Dato	Afsender	Modtager	Beløb
28. januar 2014	A	OD	51.282,06 kr.
3. februar	A	OM	57.577,91 kr.
17. februar	A	OD	39.743,24 kr.
31. juli	A	OQ	2.401,31 kr.
31. august	A	OQ	1.828,89 kr.
6. november	A	OM	55.793,84 kr.
I alt			208.627,25 kr.

2015
Dato	Afsender	Modtager	Beløb
5. marts	A	OD	69.64,60 kr.
25. april	A	OR	1.482,00 kr.
29. april	A	OT	10.834,36 kr.
8. maj	A	OD	55.308,57 kr.
I alt			137.274,75 kr.

Skattestyrelsen har indhentet kontoudtog for bankkonto X2 i F2 - bank og X1 i F1 - bank. Begge bankkonti tilhører klageren.

Skattestyrelsen har sammenholdt klagerens kontante hævninger i indkomstårene med overførslerne til udlandet og har konstateret, at der ikke er tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng herimellem.

Klageren har oplyst, at hun ikke personligt har foretaget pengeoverførslerne, men at hendes identitet er blevet misbrugt. Klageren har anmeldt identitetstyveriet til (red. Politikreds fjernet) den 10. marts 2017. Klagerens repræsentant har oplyst, at (red. Politikreds fjernet) har henlagt sagen, idet politiet ikke kunne finde beviser for forholdet. Politiet havde anmodet om overvågningsbilleder fra tidspunktet hvor overførslerne fandt sted, men G2 - ApS skulle have oplyst, at de er slettet.

Klageren har oplyst, at hun ikke har anvendt G2 - ApS til pengeoverførsler til udlandet. Klageren har yderligere oplyst til Skattestyrelsen, at hun i de to indkomstår har overført penge til udlandet via sin bank. Klageren har i klagen oplyst, at hun tidligere har foretaget enkelte overførsler til Y8 - land via G1 - virksomhed, som derfor har haft en kopi af hendes sygesikringskort og kørekort. G1 - virksomhed agerede som agent for G2 - ApS.

LD er klagerens tidligere kæreste og far til hendes barn. Ifølge oplysningerne i klagen har han foretaget en række indsamlinger til Y8 - land, som han efterfølgende overførte til udlandet via G2 - ApS.

Klageren har oplyst, at LD har anvendt klagerens legitimationskort til overførsel af penge til Y8 - land, idet han som flygtning ikke selv var i besiddelse af gyldig legitimation.

SKAT har ved den påklagede afgørelse lagt til grund, at et asylkort, er oprettet på baggrund af personens egne oplysninger, og kan ifølge SKAT ikke betragtes som gyldig legitimation.

LD har på et møde med SKAT oplyst, at han kom til Danmark i 2010 og har indsamlet penge på asylcentre fra folk, som ønskede at sende penge til Y8 - land. Han havde ikke nogen legitimation og anvendte efter aftale med ejeren af G1 - virksomhed klagerens tidligere anvendte legitimation til overførslerne. LD oplyste desuden, at han stoppede med indsamlingerne i 2014.

På mødet med SKAT havde LD medbragt en notesbog, hvor der var noteret navne og adresser til sandsynliggørelse af, at han havde indsamlet penge fra andre personer. Han oplyste samtidig, at han ikke i øvrigt havde nogen dokumentation. SKAT lagde ved afgørelsen for indkomståret 2013 ikke vægt på oplysningerne i notesbogen, idet de ifølge LD ikke vedrørte indkomståret 2013. Det fremgår ikke hvilke indkomstår oplysningerne vedrører.

Klagerens repræsentant har indsendt kopier af sytten sider fra notesbøgerne til Skatteankestyrelsen. Der fremgår ikke dato eller årstal af siderne. Der er anført beløb i Euro, danske kroner eller dollars samt navne på afsenderne, oftest alene fornavne. Der er derudover angivet navn og telefonnummer på modtagerne. Klageren har desuden fremlagt tre erklæringer, hvor navngivne personer bekræfter, at de har brugt LD til at sende penge til deres familier.

Skattestyrelsen har indhentet de underliggende kvitteringer fra G2 - ApS. Kvitteringerne er ikke underskrevet af klageren. G2 - ApS har oplyst til Skattestyrelsen, at deres kunder generelt ikke underskriver kvitteringerne, og at virksomheden ikke stiller krav herom.

Klagerens fulde navn og daværende adresse fremgår af overførselsbilagene fra G2 - ApS ved samtlige pengeoverførsler i indkomstårene 2014 og 2015.

Skattestyrelsen har indhentet de ID-oplysninger fra G2 - ApS som skulle være anvendt ved overførslerne. Heraf fremgår det, at klageren har legitimeret sig med henholdsvis sundhedskort og kørekort.

Finanstilsynet foretog i juni 2013 en inspektion hos G2 - ApS. På baggrund heraf har Finanstilsynet udarbejdet en redegørelse, hvoraf følgende fremgår:

Ifølge klagerens oplysninger anmeldte Finanstilsynet i 2013 G2 - ApS til bagmandspolitiet.

Af kontoudtog for bankkonto X2 og bankkonto X1 fremgår en række overførsler og Mobile Pay indbetalinger. Skattestyrelsen har beskattet følgende indsætninger:

Indkomståret 2014 - indsætninger på X2

Dato	Posteringstekst	Beløb
3. januar 2014	-	1.500,00 kr.
6. januar 2014	F2 - bank	1.000,00 kr.
7. januar 2014	Indbetalt kontant SB	4.250,00 kr.
28. januar 2014	MT	2.000,00 kr.
10. februar 2014	SS	2.000,00 kr.
13. februar 2014	MT	1.000,00 kr.
17. februar 2014	MT	1.000,00 kr.
11. marts 2014	Indbetalt kontant konto.nr. X2	6.000,00 kr.
23. april 2014	SS	2.000,00 kr.
1. maj 2014	Overførsel SC	4.000,00 kr.
3. juli 2014	Indbetalt kontant	3.000,00 kr.
10. september 2014	Indbetaling	949,50 kr.
3. oktober 2014	MobilePay	1.000,00 kr.
I alt		29.669,50 kr.

Indkomståret 2014 - indsætninger på X1

Dato	Posteringstekst	Beløb
5. marts	Savings from A	30.000,00 kr.
4. august	Ordregivende kunde: Modtaget beløb 1.000 USD	5.491,80 kr.
5. november	Ordregivende kunde: Modtaget beløb 1.500 USD	8.875,90 kr.
I alt		44.367,70 kr.

Samlet beskattede indsætninger i indkomståret 2014 udgør 74.037 kr.

Indkomståret 2015 - indsætninger på X2

Dato	Posteringstekst	Beløb
5. januar 2015	Mobilepay, F1 - bank	1.000,00 kr.
7. januar 2015	Bgs fra A	1.000,00 kr.
2. februar 2015	Bs betaling	203,40 kr.
27. februar 2015	Mobilepay, F1 - bank	1.000,00 kr.
2. marts 2015	Bgs fra A	2.000,00 kr.
4. maj 2015	Mobilepay, F1 - bank	1.000,00 kr.
29. maj 2015	Fra TG	1.000,00 kr.
1. juni 2015	Fra LA	370,00 kr.
2. juni 2015	Indbetalt kontant	1.000,00 kr.
2. juni 2015	740	740,00 kr.
8. juni 2015	Fra ZA	1.500,00 kr.
10. juni 2015	Fra WG	2.000,00 kr.
11. juni 2015	Fra IA	1.650,00 kr.
15. juni 2015	Bgs NA	500,00 kr.
17. juni 2015	MobilePay: MO	207,00 kr.
30. juni 2015	SB	3.000,00 kr.
30. juni 2015	Bgs Hello	2.150,00 kr.
3. juli 2015	Fra II	5.000,00 kr.
6. juli 2015	Bgs hi	730,00 kr.
9. juli 2015	Fra TG	4.000,00 kr.
9. juli 2015	Overførsel	2.500,00 kr.
13. juli 2015	Fra ZA	1.500,00 kr.
13. juli 2015	MobilePay	1.000,00 kr.
24. juli 2015	MobilePay	1.500,00 kr.
10. august 2015	MobilePay	1.000,00 kr.
7. september 2015	Overførsel	740,00 kr.
23. september 2015	Bgs	1.000,00 kr.
12. oktober 2015	Bgs Hi søde	1.000,00 kr.
21. oktober 2015	MobilePay	1.500,00 kr.
18. december 2015	Bga TU	700,00 kr.
I alt:		42.490, 40 kr.

Indkomståret 2015 - indsætninger på X1

Dato	Posteringstekst	Beløb
7. maj 2015	Y21 - adresse	11.250,00 kr.
7. maj 2015	Y22 - adresse	4.000,00 kr.
7. maj 2015	Y22 - adresse	1.480,00 kr.
7. maj 2015	Y23 - adresse	150,00 kr.
11. maj 2015	Y22 - adresse	4.570,00 kr.
12. maj 2015	Y24 - adresse	1.010,00 kr.
12. maj 2015	Y25 - adresse	1.500,00 kr.
13. maj 2015	Y26 - adresse	1.480,00 kr.
18. maj 2015	Y27 - adresse	1.000,00 kr.
19. maj 2015	Y28 - adresse	3.000,00 kr.
19. maj 2015	TG	1.480,00 kr.
20. maj 2015	TM	2.960,00 kr.
20. maj 2015	Y29 - adresse	2.960,00 kr.
22. maj 2015	SI	1.500,00 kr.
I alt		38.340,00 kr.

Samlet beskattede indsætninger i indkomståret 2015 udgør 80.830 kr.

Klageren har forklaret, at en del af indsætningerne vedrører forskellige indsamlinger foretaget i forbindelse med arrangementer i klagerens kirke. Klageren har så stået for indsamlingen og det efterfølgende køb af mad og øvrige ting til arrangementerne. Klageren har fremlagt en udtalelse fra præsten i klagerens kirke, der bekræfter, at klageren har været et aktivt medlem af kirken og været behjælpelig med at indsamle penge til forskellige aktiviteter.

Klageren har forklaret, at indsætningerne den 3. januar 2014, den 6. januar 2014, den 7. januar 2014, den 28. januar 2014, den 10. februar 2014, den 13. februar 2014, den 17. februar 2014 og den 11. marts 2014, samlet 18.750 kr. er indsamlet til en kidnapningssag i Y19 - land. Klageren har forklaret, at hun til samme formål hævede 18.845 kr. den 7. marts 2014 på konto X3. Ifølge klageren er beløbet hævet inden de sidste 6.000 kr. var modtaget, idet klageren var garanteret, at hun ville modtage dem. For kontoudtog for bankkonto 4674 687 721 tilhørende klageren fremgår den 7. marts 2014 en udenlandsk overførsel på 18.845 kr.

Klageren har forklaret, at indsætningen den 1. maj 2014 på 4.000 kr. er fra hendes venindes mand, som har købt en brugt sofa af klageren. Der er ikke fremlagt dokumentation for salget.

Klageren har oplyst, at hun ikke erindrer hvad indsætningerne den 23. april 2014, den 3. juli 2014 og den 10. september 2014 vedrører.

Klageren har forklaret, at overførslen den 5. marts 2014 på 30.000 kr. er klagerens egen opsparing som er overført fra klagerens bankkonto i F2 - bank. Klageren har fremlagt kontoudtog for denne konto, hvor der fremgår en overførsel på 30.000 kr. den 4. marts 2014.

Indsætningerne den 4. august 2014 på 5.491,80 og den 5. november 2014 på 8.875,90 kr. stammer ifølge klageren fra hendes bror i Y14 - land. Ifølge klageren er der tale om hjælp til forsørgelse.

Klageren har forklaret, at indsætningerne i indkomstårene 2014 og 2015 på samlet 10.000 kr. hvor afsenderen er angivet som "simret" er fra klagerens veninde og er tilbagebetaling af et lån ydet i 2008 på 10.000 kr. Der er ikke fremlagt gældsbrev eller anden dokumentation for et lån.

Ifølge klageren er indsætningen den 7. januar 2015 på 1.000 kr. og indsætningen den 2. marts 2015 på 2 .000 kr. fra klagerens veninde for køb af brugt børnetøj. Der er ikke fremlagt dokumentation for salget.

Klageren har oplyst, at indsætningerne den 12. oktober 2015 på 1.000 kr. og den 18. december 2015 på 700 kr. er indsamling til en fødselsdagsgave.

Indsætningerne den 8. juni 2015, den 10. juni 2015, den 11. juni 2015, den 15. juni 2015, den 17. juni 2015, den 3. juli 2015, den 9. juli 2015 og den 13. juli 2015 på samlet 16.357 kr. er ifølge klageren foretaget til en indsamling. Klageren har ikke forklaret formålet med indsamlingen. Ifølge klageren er de indsamlede beløb hævet den 13. juli 2015 ved to hævninger på henholdsvis 11.700 kr. og 5.000 kr.

Klageren har forklaret, at hun ikke kan redegøre nærmere for indsætningerne den 2. juni 2015 på henholdsvis 1.000 kr. og 700 kr., indsætningen den 30. juni 2015 på 2.150 kr., den 6. juli 2015 på 730 kr. og den 7. september 2015 på 740 kr., da hun ikke kan huske hvilken begivenhed det drejer sig om.

Indsætningen den 7. maj 2015 på 11.250 kr. er ifølge klageren videresendt til udlandet fra klagerens bankkonto X4. Klageren skulle hjælpe en person med at sende penge til udlandet, idet vedkommende ikke vidste hvordan man gjorde det. Ifølge klageren blev beløbet overført fra en anden konto, fordi klagerens konto i F1 - bank var en lukket opsparingskonto. På kontoudtog for bankkonto X4 er en overførsel til udlandet den 6. maj 2015 på 11.644,95 kr.

Ifølge klageren stammer indsætningerne den 7. maj 2015, den 11. maj 2015, den 12. maj 2015, den 13. maj 2015, den 18. maj 2015, den 19. maj 2015, den 20. maj 2015 og den 22. maj 2015 på samlet 27.090 kr. alle fra indsamling til en begravelse i hjemlandet. Der var tale om en pårørende til klagerens tidligere kæreste. Klageren har forklaret, at der den 12. maj 2015 blev overført 6.714,24 til den tidligere kærestes familie i udlandet. Klageren har ligeledes forklaret, at hun den 27. maj og 28. maj 2015 hævede henholdsvis 15.000 kr. og 7 .500 kr. i en pengeautomat som blev givet til den daværende kæreste. Udover de indsatte beløb bidrog klageren selv med 2.000 kr. til indsamlingen.

De øvrige indsætninger har klageren ikke redegjort nærmere for hvor stammer fra.

Skattestyrelsen udsendte den 9. januar 2019 forslag til afgørelse. Efter at have indhentet nye oplysninger på foranledning af klagerens repræsentant, fremsendte Skattestyrelsen fornyet forslag den 18. marts 2019. Det fremgår heraf, at forslaget fra 9. januar 2019 er bortfaldet. Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 14. maj 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2014 med 282.664 kr. og for indkomståret 2015 med 218.104 kr.

Skattestyrelsen har begrundet deres afgørelse med følgende:

"l. Pengeoverførsler via G2 - ApS i indkomstårene 2014 og 2015

(…)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har ikke modtaget bemærkninger eller indsigelser til det fremsendte forslag af den 18. marts 2019 vedrørende dine pengeoverførsler i årene 2014 og 2015. Skattestyrelsen træffer således afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst. Det fremgår af skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Du har, som beskrevet ovenfor, overført henholdsvis 208 .627 kr. til udlandet i 2014 og 137.274 kr. til udlandet i 2015 via pengeoverførselsvirksomheden G2 - ApS. Beløbene er specificeret i bilag 1.

Skattestyrelsen har anmodet dig om en redegørelse for, hvorledes du er kommet i besiddelse af de overførte beløb, således at du overfor Skattestyrelsen an godtgøre, at midlerne stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af de fremsendte kontoudtog fra F2 - bank og F1 - bank. Skattestyrelsen har herved konstateret, at der i perioden 1. januar 2014 31. december 2015 ikke er foretaget overførsler til G2 - ApS fra nogle af dine bankkonti.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af de fremsendte kontoudtog fra F2 - bank og F1 - bank endvidere konstateret, at der ikke er foretaget kontante hævninger i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015, der har tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med de foretagne pengeoverførsler i samme periode.

På denne baggrund kan Skattestyrelsen konstatere, at dine kontoudtog for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015 ikke indeholder bevægelser, der anses at vedrøre dine pengeoverførsler foretaget via G2 - ApS i indkomstårene 2014 og 2015.

Du har oplyst til Skattestyrelsen, at det ikke er dig personligt der har foretaget pengeoverførslerne, men at din identitet er blevet misbrugt.

Af overførselsbilagene fra G2 - ApS fremgår dit fulde navn og din daværende adresse (Y10 - adresse) ved alle pengeoverførslerne i indkomstårene 2014 og 2015. En kopi af overførselsbilaget er vedlagt som bilag 2.

1.4.1. Kvitteringer og ID-oplysninger fra G2 - ApS

Ved e-mail af den 7. marts 2019 har din advokat, Marianne Sigetty, oplyst, at du ikke har anvendt den i forslaget omtalte pengeoverførselsagent beliggende Y2 - adresse, til pengeoverførsler til udlandet. Din advokat har i forlængelse heraf anmodet Skattestyrelsen om, at indhente de underliggende kvitteringer med underskrifter fra G2 - ApS samt kopi af ID-oplysninger.

På baggrund af din advokats e-mail af den 7. marts 2019 har Skattestyrelsen indhentet de underliggende kvitteringer samt ID-oplysninger fra G2 - ApS. Disse er vedlagt som bilag 3 og bilag 4.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at kvitteringerne vedlagt som bilag 3 ikke er underskrevet. G2 - ApS har overfor Skattestyrelsen forklaret, at deres kunder generelt ikke underskriver kvitteringerne, og at virksomheden ikke stiller krav herom.

Det vedlagte bilag 4 indeholder en kopi af de ID-oplysninger, som du har anvendt som legitimation i forbindelse med foretagelsen af dine pengeoverførsler hos G2 - ApS i indkomstårene 2014 og 2015. Det fremgår heraf, at du har legitimeret dig ved henholdsvis sundhedskort og kørekort.

Skattestyrelsen anser det på baggrund af ovenstående for dokumenteret, a det er dig personligt, der har foretaget de omhandlende pengeoverførsler på henholdsvis 28.627 kr., 12.014 kr. og 137.274 kr. i 2015 via G2 - ApS.

1.4.2. Din anmeldelse af identitetstyveri

Af din advokats e-mail af den 7. marts 2019 fremgår det endvidere, at du har anmeldt identitetstyveri til (red. Politikreds fjernet).

Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger om resultatet af politiets efterforskning af din anmeldelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en politianmeldelse for identitetstyveri alene er udtryk for din opfattelse af situation, og at anmeldelsen derfor ikke i sig selv beviser, at der er sket misbrug af din identitet.

For at Skattestyrelsen kan tillægge en anmeldelse og dine oplysninger vægt kræver det, at politiet har foretaget en undersøgelse af anmeldelsen, der samtidig dokumenterer, at dine oplysninger er korrekte.

Det er på denne baggrund fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger dokumentation for, at der er sket identitetsmisbrug ved de omhandlende pengeoverførsler i indkomstårene 2014 og 2015 på henholdsvis 208.627 kr. og 137.274 kr. foretaget via G2 - ApS.

1.4.3. Finanstilsynets redegørelse om inspektion i G2 - ApS {hvidvaskområdet)

Af din advokats e-mail af den 7. marts 2019 fremgår det, at der verserer en efterforskning af G2 - ApS for hvidvask på baggrund af en inspektion foretaget af Finanstilsynet i juli 2013.

Ifølge din advokats e-mail fremgår det af Finanstilsynets redegørelse, at selskabets procedurer for legitimation af kunder er mangelfuld, og selskabet er i den forbindelse blevet påbudt at opbevare identitets-og kontroloplysninger i mindst 5 år.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at Finanstilsynets redegørelse er skrevet på baggrund af en inspektion foretaget i juli 2013. Finanstilsynet har herefter påbudt selskabet at indføre procedurer, der sikrer, at selskabet opdager mistænkelige transaktioner, samt at selskabet undersøger mistænkelige transaktioner og noterer og opbevarer resultater heraf i 5 år.

Da selskabet fortsat er i drift i dag, er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har efterkommet Finanstilsynets påbud.

Da selskabet endvidere har udleveret de ovenfor omtalte kvitteringer samt kopi af ID-oplysninger, anser Skattestyrelsen oplysningerne fra selskabet for at være korrekte.

Opsummering

På baggrund af ovenstående anser Skattestyrelsen det for dokument et, at det er dig personligt, der har foretaget de omtalte pengeoverførsler via G2 - ApS i indkomstårene 2014 og 2015.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, hvorfra midlerne til dine pengeoverførsler foretaget via G2 - ApS i indkomstårene 2014 og 2015 stammer. Du således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at midlerne stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Beløbene på henholdsvis 208.627 og 137.274 kr. anses således for at være skattepligtige i 2014 og 2015, ifølge statsskattelovens § 4.

Indkomsten er personlig indkomst Ifølge personskattelovens § 3, og er omfattet af reglerne om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

2. Indsætninger i indkomståret 2014 og 2015

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst. Det fremgår af skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Det betyder, at når du har modtaget indbetalinger på dine bankkonti er disse som udgangspunkt skattepligtige, hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at indsætningerne er skattefrie eller stammer fra allerede beskattede midler.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sin formueforhold, herunder for modtagne indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af SKM2018.291.BR og SKM2018.571.BR.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af dine kontoudtog fra henholdsvis F2 - bank og F1 - bank for indkomstårene 2014 og 2015 Skattestyrelsen har herved konstateret indsætninger, som vi ikke har kunnet finde en forklaring på hvad vedrører. Indsætningerne er specificeret i bilag 5 og udgør samlet følgende beløb:

Indkomståret 2014:

Kontonummer	Beløb
X2	29.669,50 kr.
X1	44.367,70 kr.
I alt (2014)	74.037,20 kr.

Indkomståret 2015:

Kontonummer	Beløb
X2	42.490,40 kr.
X1	38.340,00
I alt (2015)	80.830,40 kr.

Baggrunden for ovenstående indsætninger på dine bankkonti i indkomstårene 2014 og 2015 fremgår ikke af kontoudtogene fra henholdsvis F2 - bank og F1 - bank.

Den 10. april 2019 modtog Skattestyrelsen en e-mail fra din advokat, Marianne Sigetty. Heraf fremgår det, at du vil fremskaffe dokumentation for, at de ovenstående beløb ikke udgør skattepligtig indkomst for dig.

Skattestyrelsen har ikke efterfølgende modtaget yderligere materiale fra dig eller din advokat.

Skattestyrelsen anser det på denne baggrund hverken for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne på dine bankkonti i 2014 og 201S stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Skattestyrelsen forhøjer således din indkomst for 2014 med 74 .037 kr. og for 201S med 80.830 kr.

Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. I, nr. 2.

3. Ansættelsesfristen for indkomståret 2014

(...)

Ifølge Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. skal Skatteforvaltningen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb varsle en foretagelse eller en ændring af indkomst- eller ejendomsværdiskat.

Ændringen skal være foretaget senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.

Dette betyder, at den almindelige frist for at sende forslag til ændring af din skatteansættelse for indkomståret 2014 var den 1. maj 2018 ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 gælder ikke, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, f.eks. at den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, der har betydet, at Skattestyrelsen har foretaget en forkert skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår af årsopgørelsen, at du har pligt til at underrette Skattestyrelsen, hvis din ansættelse af indkomst er for lav.

Skattestyrelsen har ikke tidligere haft kendskab til, at du i 2014 har overført beløb på 208 .627 kr. til udlandet. Skattestyrelsen har endvidere ikke tidligere haft kendskab til, at der i 2014 er indsat 74.037 kr. dine bankkonti, som ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Du har endvidere ikke med dine selvangivne indkomst- og formueforhold dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har været i stand til at fremskaffe beløbet på 208.627 kr. i 2014.

Skattestyrelsen anser det for minimum groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet indtægter med i alt 282.664 kr. i 2014, ifølge statsskattelovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen sendte materialeindkaldelse til dig den 6. august 2018. Skattestyrelsen sendte efterfølgende en rykker til dig den 5. september 2018.

Du ringede den 28. september 2018 til Skattestyrelsen og oplyste, at du ville fremsende det efterspurgte materiale.

Den 8. oktober 201 fremsendte du en e-mail med dele af de efterspurgte kontoudtog.

Den 13. oktober 2018 sendt du endnu en e-mail med oplysninger til Skattestyrelsen.

Den 26. oktober 2018 ringede Skattestyrelsen til dig og efterspurgte de manglende kontoudtog.

Skattestyrelsen sendte samme dag en e-mail til dig med en liste over hvilke kontoudtog Skattestyrelsen manglende.

Du fremsendte herefter ikke yderligere til Skattestyrelsen, hvorfor Skattestyrelsen den 19. november 2018 indkaldte de resterende kontoudtog hos henholdsvis F2 - bank og F1 - bank.

Skattestyrelsen modtog kontoudtogene fra F1 - bank den 29. november 2018 og fra F2 - bank den 21. december 2018.

Kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anses således at løbe fra den 21. december 2018, hvor Skattestyrelsen modtog de resterende kontoudtog fra F2 - bank.

Skattestyrelsen sendte et fornyet forslag til ændring af din skat for indkomstårene 2014 og 2015 den 18. marts 2019. Der er derfor sendt forslag inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, vedrørende 6 måneders-fristen for kundskabstidspunktet.

Det fremgår videre af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse, der er varslet af told og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Da forslag til ændring af din skat er sendt den 18. marts 2019, foretages afgørelse inden for 3 måneder, da afgørelse foretages den 14. maj 2019.

Fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anses dermed for overholdt."

Skattestyrelsen har i deres høringssvar til klagen anført følgende:

"Indledningsvist skal Skattestyrelsen bemærke, at vi den 8. marts 2017 har truffet afgørelse vedrørende A's pengeoverførsler foretaget i indkomståret 2013. Denne afgørelse er ligeledes påklaget til Skatteankestyrelsen. Klagen behandles under jeres j.nr. (red. j.nr. fjernet).

1. Fristreglerne vedrørende indkomståret 2014

Af klagens side 3 fremgår bl.a. følgende: "Klageren har ikke forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag, og Skattestyrelsen har derfor ikke mulighed for at foretage en ansættelse efter fristens udløb.

Klageren har ikke haft anden indkomst end det selvangivne. "

Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til SKM2019.388.VLR. I dommen fandt landsretten, at skatteyderen måtte anses for have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse var således opfyldt.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det fremgår af afgørelsens side 12, at vi ikke tidligere har haft kendskab til, at A i 2014 har overført et beløb på i alt 208.627 kr. til udlandet. Skattestyrelsen har endvidere ikke tidligere haft kendskab til, at der i 2014 er blevet indsat i alt 74.037 kr. på hendes bankkonti, som det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Yderligere har A ikke med sine selvangivne indkomst- og formueforhold dokumenteret eller sandsynliggjort, at hun har været i stand til at fremskaffe beløbet på 208.627 kr. i 2014.

Skattestyrelsen fastholder på denne baggrund, at A som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter med i alt 282.664 kr. i 2014, ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Af klagens side 3 fremgår endvidere følgende: "De to forslag er imidlertid fuldstændig ens beløbsmæssigt. Skattestyrelsen har i varslingen angivet, at der er indhentet yderligere materiale fra pengeoverførselsvirksomheden, overførselsbilag og ID-oplysninger. Det fremgår imidlertid ikke helt klart, hvilket materiale Skattestyrelsen har været i besiddelse af ved varslingen af 19. januar 2019. I Skattestyrelsens forslag af 18. marts 2019 afvises klagerens bemærkningerne, og forslaget af 19. januar 2019 fastholdes uændret. Forslaget af 19. januar kan derfor ikke anses for bortfaldet, da der ikke er foretaget nogen korrektion heraf.

Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 14. maj 2019, og er dermed ikke foretaget indenfor 3-månedersfristen. "

Indledningsvist skal det bemærkes, at det første forslag til afgørelse er afsendt den 9. januar 2019 og ikke den 19. januar 2019 som anført på klagens side 3.

Af Den juridiske vejledning 2019-2, Afsnit A.A.7 .4 .5 "Høring" fremgår følgende:

"Den ubetingede høring efter SFL gælder også ide tilfælde, hvor der i sagsforløbet kommer nye faktiske oplysninger, nye retlige oplysninger eller hvor Skattestyrelsen ændrer sin retlige vurdering.

Der skal således foretages en fornyet høring i form af et nyt forslag til afgørelse/ny sagsfremstilling."

Af Den juridiske vejledning 2019-2, Afsnit A.A.8.2.2.1.5 "Ansættelsesfristen" fremgår følgende:

"Hvis Skatteforvaltningen har varslet rettidigt inden udløbet af reaktionsfristen og stadig inden udløbet af reaktionsfristen finder anledning til at korrigere det først udsendte forslag, skal der gøres opmærksom på følgende:

Hvis forslag nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere forslag nr. 1, skal dette udtrykkeligt formuleres i forslag nr. 2 med henblik på afsikre, at ansættelsesfristen, først løber fra tidspunktet for forslag nr. 2. Hvis derimod forslag nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af forslag nr. 1, som således ikke annulleres, vil ansættelsesfristen løbe fra tidspunktet for forslag nr. 1. "

Den 9. januar 2019 sendte Skattestyrelsen det første forslag til afgørelse til A.

Ved e-mail af den 6. februar 2019 anmodede A's advokat, Marianne Sigetty, om aktindsigt i de dokumenter, Skattestyrelsen havde om A i sagen vedrørende indkomstårene 2014 og 2015. Skattestyrelsen gav Marianne Sigetty aktindsigt i sagens dokumenter den 8. februar 2019. Marianne Sigetty har således siden den 8. februar 2019 været i besiddelse af det materiale, som Skattestyrelsen har lagt til grund for forslaget af den 9. januar 2019.

Den 7. marts 2019 modtog Skattestyrelsen en e-mail fra advokat Marianne Sigetty med bemærkninger til det fremsendte forslag af den 9. januar 2019. I bemærkningerne anmodede Marianne Sigetty Skattestyrelsen om, at indhente de underliggende kvitteringer fra G2 - ApS samt kopi af ID.

På Marianne Sigettys opfordring indhentede Skattestyrelsen A's kvitteringer samt ID-oplysninger fra G2 - ApS. Skattestyrelsen modtog kvitteringerne for samtlige pengeoverførsler foretaget af A i årene 2014 og 2015 samt en kopi af de ID-kort, som A havde legitimeret sig med i forbindelse med pengeoverførslerne. Disse er vedlagt som bilag 3 og 4 i både Skattestyrelsens fornyede forslag til afgørelse og afgørelsen.

Kvitteringsskrivelserne samt ID-oplysningerne fra G2 - ApS havde på dette tidspunkt ikke tidligere været fremlagt for hverken A eller advokat Marianne Sigetty. Der er således tale om nye faktiske oplysninger i sagen, hvorfor Skattestyrelsen var forpligtet til at foretage en ny høring i form af et nyt forslag til A og advokat Marianne Sigetty, jf. Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.1.5.

Skattestyrelsen fremsendte et fornyet forslag til A og advokat Marianne Sigetty den 18. marts 2019. Af det fornyede forslag fremgår det indledningsvist udtrykkeligt, at Skattestyrelsens forslag af den 9. januar 2019 bortfalder.

I Skattestyrelsens fornyede forslag af den 18. marts 2019 har vi forholdt os til de nye oplysninger fra G2 - ApS. Forslaget er således ikke identisk med forslaget af den 9. januar 2019. Det faktum, at der ikke er foretaget nogen beløbsmæssig korrektion mellem forslaget af den 9. januar 2019 og det fornyede forslag af den 18. marts 2019 er ifølge Skattestyrelsen uden betydning, idet der var fremkommet nye faktiske oplysninger i sagen, som alle sagens parter skulle høres om, og da det udtrykkeligt fremgår af det fornyede forslag, at det erstatter det oprindelige forslag.

Der skal i den forbindelse henvises til SKM2017.623.0LR. I dommen fandt Østre Landsret, at SKAT havde modtaget nye oplysninger i sagen, som udgjorde fornødent grundlag for at fremsende en ny agterskrivelse. 3-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. var således ikke udløbet ved afsendelsen af afgørelsen.

Yderligere skal der henvises til SKM2018.448.LSR. Af landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a. følgende:

"Det følger af Landsskatterettens afgørelse i SKM2013.675.LSR, at 3-månedersfristen for foretagelse af skatteansættelsen løber fra datoen for det fornyede forslag, når det fornyede forslag i sin helhed erstatter det oprindelige forslag.

Det lægges til grund, at SKAT med de nye oplysninger, der fremkom indtil den 7. september 2015, havde fornødent grundlag for at udsende et nyt forslag til afgørelse den 7. december 2015. Dermed er 3-månedersfristen fra varslingen af 7. december 2015 ikke udløbet ved afsendelsen af afgørelsen den 10. januar 2016. Der henvises i den forbindelse til SKM2017.623.ØLR.

Skattestyrelsens ansættelsesfrist i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løber således først fra det fornyede forslag den 18. marts 2019.

Herudover skal det bemærkes, at advokat Marianne Sigetty fik aktindsigt i sagen efter udsendelsen af forslaget den 9. januar 2019. Herefter anmodede advokat Marianne Sigetty Skattestyrelsen om at indhente de nye faktiske oplysninger fra G2 - ApS (kvitteringer og kopi af ID-oplysninger). Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at sagen ifølge advokat Marianne Sigetty ikke var tilstrækkeligt belyst ved 1. forslag til afgørelse af den 9. januar 2019.

Ved modtagelsen af de nye oplysninger fra G2 - ApS den 11. marts 2019 begynder der således en ny 6-månedersfrist i henhold til skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2. Det fornyede forslag af den 18. marts 2019 er således fortaget inden for varslingsfristen på 6 måneder, og afgørelsen er truffet inden for ansættelsesfristen på 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

2. Finanstilsynets rapport fra 2014 vedrørende G2 - ApS

Af klagens side 5 fremgår bl.a. følgende: "Skattestyrelsen har imidlertid hverken faglig kompetence eller grundlag for at have en opfattelse af, hvorvidt selskabet i 2014 og 2015 har overholdt reglerne og finanstilsynets påbud fra 2014. Skattestyre/sen burde haveforetaget en høring af finanstilsynet vedrørende dette. "

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at denne sag ikke er en kontrol af virksomheden G2 - ApS, men en kontrol af A's pengeoverførsler foretaget via G2 - ApS i indkomstårene 2014 og 2015.

Skattestyrelsen har fra G2 - ApS modtaget henholdsvis en liste over de foretagne pengeoverførsler i 2014 og 2015, en kopi af de anvendte legitimationskort samt en kopi af samtlige kvitteringer for As pengeoverførsler i 2014 og 2015.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at det ved fremsendelsen af de ovenstående dokumenter er dokumenteret, at A har foretaget de i afgørelsen angivne pengeoverførsler hos G2 - ApS i indkomstårene 2014 og 2015.

Hvorvidt G2 - ApS har overholdt Finanstilsynets påbud fra 2014 er således sagen uvedkommende. Skattestyrelsen har således ikke anset det for relevant at foretage en høring af Finanstilsynet herom.

3. Indsætninger på bankkonti

Af klagens side 5 fremgår bl.a. følgende: "Indsætningerne fremgår af bilag 5 til skatteansættelsen. Der er tale om en lang række indbetalinger på mindre beløb. En stor del af disse indbetalinger vedrører klagerens kirke, hvor der jævnligt foretages indsamlinger til støtte af mennesker i nød. Klageren har stået for enkle indsamlinger og overførslerne vedrører dette. Klageren er ved at udarbejde en redegørelse om de enkelte indbetalinger. Redegørelsen samt yderligere bemærkninger vedrørende ansættelsen vil derfor blive eftersendt snarest. "

Skattestyrelsen skal indledningsvist bemærke, at vi ikke har modtaget dokumentation for de ovenfor omtalte indsamlinger. Vi kan således ikke følge pengestrømmen. Skattestyrelsen fastholder på denne baggrund det i afgørelsen anførte."

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til sagen:

"Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har SKAT i afgørelse af 14. maj 2019 ændret klagers skatteansættelse vedrørende indkomstårene 2014-2015. SKAT anser de konstaterede pengeoverførsler til udlandet samt indsætningerne på klagers bankkonti som skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse ændret vedrørende indsætninger på klagers konto i indkomståret 2014. Vedrørende pengeoverførslerne til udlandet i årene 2014-2015 samt indsætningerne på klagers bankkonto i 2015 indstilles SKAT's afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Materielt

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og der henvises til SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Pengeoverførsler til udlandet i 2014 og 2015

Klager har i indkomstårene 2014-2015 foretaget pengeoverførsler via G2 - ApS til forskellige personer i udlandet på i alt 345.901 kr. Overførslerne er sket som kontante indbetalinger til virksomheden.

Af overførselsbilagene fra samtlige overførsler fra indkomstårene 2014-2015 fremgår klagers fulde navn og daværende adresse. Klagers identifikationsoplysninger, herunder hendes kørekort og sygesikringsbevis, er blevet anvendt ved overførslerne. Bilagene er ikke underskrevet af klager, men det er oplyst, at virksomheden ikke stiller krav herom, hvorfor den manglende underskrift ikke kan tillægges nogen selvstændig betydning.

Klager har indgivet en anmeldelse til (red. Politikreds fjernet) om identitetstyveri. (red. Politikreds fjernet) har dog henlagt sagen grundet manglende beviser. På baggrund af afgørelsen truffet af (red. Politikreds fjernet) finder Skattestyrelsen ikke, at anmeldelsen udgør tilstrækkelig dokumentation for, at klager har været udsat for identitetstyveri og dermed ikke personligt har foretaget overførslerne.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen ikke, at klager har godtgjort, at hun ikke har foretaget overførslerne. Herudover finder Skattestyrelsen ikke, at klager har sandsynliggjort, at pengeoverførslerne i indkomstårene 2014-2015 stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige.

Klager er herefter skattepligtig af pengeoverførslerne foretaget i indkomstårene 2014-2015 på henholdsvis 208.627 kr. og 137.274 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Indsætninger på klagers bankkonti i 2014 og 2015

I indkomstårene 2014-2015 er der foretaget indsætninger på klagers bankkonti på henholdsvis 74.037 kr. og 80.830 kr.

Klager har, via et kontoudtog, dokumenteret, at hun den 5. marts 2015 har foretaget en overførsel på 30.000 kr. fra hendes bankkonto, X4, i F2 - bank til hendes bankkonto, X1, i F1 - bank. Da beløbet stammer fra klagers egen opsparing, er dette ikke skattepligtigt.

Skattestyrelsen mener dog ikke, at klagers afgivne forklaringer om de resterende indsætningerne i årene 2014-2015 er underbygget af objektive kendsgerninger. Skattestyrelsen mener hermed ikke, at klager har dokumenteret, at de øvrige indsætninger på klagers bankkonti er fritaget for beskatning, hvorfor indsætningerne i indkomstårene 2014-2015 på henholdsvis 44.037 kr. og 80.830 kr. må anses som yderligere indkomst, som skal beskattes hos klager, jf. statsskattelovens § 4.

Formelt

SKAT har den 14. maj 2019 ændret klagers skatteansættelse for indkomstårene 2014-2015. Den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er hermed overholdt for 2015, men ikke for 2014. SKAT har således, med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, genoptaget indkomståret 2014.

Den 9. januar 2019 udsendte SKAT forslag til afgørelse, og i forlængelse heraf anmodede klager SKAT om at indhente de underliggende kvitteringer med underskrift fra G2 - ApS samt en kopi af ID-oplysninger. Skattestyrelsen indhentede efterfølgende disse oplysninger og fremsendte d. 18. marts 2019 et fornyet forslag til afgørelse, hvori de indhentede oplysninger tydeligt fremgår. De øvrige forhold i forslaget er uændrede og identiske med forslaget af 9. januar 2019. Af forslaget af 18. marts 2019 fremgår det, at forslaget af 9. januar 2018 er bortfaldet.

SKAT udsendte altså et nyt forslag til afgørelse til klager den 18. marts 2019, hvori de nye oplysninger fremgår, som følge af at Skattestyrelsen, efter udsendelsen af forslag til afgørelse af 9. januar 2019, kom i besiddelse af nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen, som klager ikke havde haft mulighed for at udtale sig om.

Forslaget af 9. januar 2019 må herefter anses for bortfaldet og erstattet af forslaget af 18. marts 2019. SKAT har truffet afgørelse den 14. maj 2019, og reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er således overholdt."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser for indkomstårene 2014 og 2015 nedsættes til 0 kr.

Til støtte for sin påstand har klageren anført følgende:

"På vegne af A skal jeg hermed påklage vedlagte afgørelse af 14. maj 2019 (bilag 1) vedrørende forhøjelse af min klients skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015.

Afgørelsen påklages i sin helhed.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsens har forhøjet min klients (klageren) indkomst med pengeoverførsler til udlandet foretaget i G2 - ApS i 2014 og 2015 på henholdsvis 208.627 kr. og 137.274 kr.

Endvidere har Skattestyrelsen forhøjet klagerens indkomst for de to indkomstår med indsætninger på hendes bankkonti med henholdsvis 74.037 kr. og 80.830 kr.

Skattestyrelsen har begrundet ansættelsen med, at pengeoverførsler og indsætninger på bankkonti er skattepligtig indkomst for klageren.

Sagens oplysninger

Det kan oplyses, at klageren er kommet til Danmark fra Y8 - land i 2003. Hun er uddannet sundhedsassistent og taler flydende dansk. Hun har tidligere arbejdet som sundhedsassistent og arbejder nu som tolk og støtteperson for flygtninge. Hun bor alene med sit barn.

Hendes tidligere kæreste, LD kom til Danmark i 2010 som flygtning. Han boede på daværende tidspunkt på et asylcenter og foretog i denne periode en række indsamlinger til Y8 - land.

De indsamlede penge blev på daværende tidspunkt sendt til Y8 - land via G1 - virksomhed, Y1 - adresse, som var drevet af G2 - ApS. Da LD som flygtning ikke var i besiddelse af et sygesikringskort eller anden gyldigt legitimation, anvendte han min klients legitimationskort til pengeoverførslerne.

Klageren har også selv sendt penge til sin familie i Y8 - land. Enkelte af disse overførsler er tidligere foregået via G1 - virksomhed, som derfor har haft kopi af hendes sygesikringskort og kørekort.

Min klient har ikke længere kontakt til LD.

Min klient fødte i september 2013 en datter, og hun har i 2014 været på barsel med datteren.

Hun har haft nedsat nyrefunktion og været i daglig dialyse i perioden 2008 til december 2015, hvor hun fik en nyretransplantation.

Fra november 2014 efter ophørt barsel har min klient drevet selvstændig virksomhed som tolk.

Skattestyrelsen har i forbindelse med et kontrolprojekt indhentet oplysninger om pengeoverførsler via money transfer-virksomheder til udlandet.

I den forbindelse har Skattestyrelsen modtaget oplysninger fra G2 - ApS om, at min klient var afsender på 6 pengeoverførsler til udlandet i 2014 på i alt 208.627,25 kr. og 4 pengeoverførsler i 2015 på i alt 137.274,75 kr.

Mine bemærkninger

Fristreglerne er ikke overholdt af Skattestyrelsen for 2014

Først og fremmest gøres det gældende, at der er indtrådt forældelse for indkomståret 2014 i medfør af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da varsling og ansættelse ikke er foretaget inden udløbet af fristerne henholdsvis 1. maj og 1. august 2018.

Skattestyrelsens forslag og afgørelse er dateret henholdsvis den 9. januar 2019 og den 14. maj 2019.

Klageren har ikke forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag, og Skattestyrelsen har derfor ikke mulighed for at foretage en ansættelse efter fristens udløb.

Klageren har ikke haft anden indkomst end den selvangivne.

Det gøres endvidere gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt fristerne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorefter ansættelsen skal varsles senest 6 måneder efter, at forvaltningen er kommet til kundskab om forholdet. Endvidere skal ansættelsen være foretaget inden 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Skatteforvaltningen har fremsendt forslag til ændring af skatteansættelsen af 19. januar 2019.

Jeg har i brev af 3. marts 2019 fremsendt klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens forslag.

Herefter har Skattestyrelsen 18. marts 2019 fremsendt en ny varsling, hvor forslaget fastholdes uændret. Det fremgår af varslingen, at forslaget af 9. januar er bortfaldet, og at forslaget af 18. marts er et nyt forslag.

De to forslag er imidlertid fuldstændig ens beløbsmæssigt. Skattestyrelsen har i varslingen angivet, at der er indhentet yderligere materiale fra pengeoverførelsesvirksomheden, overførelsesbilag og ID-oplysninger. Det fremgår imidlertid ikke helt klart, hvilket materiale Skattestyrelsen har været i besiddelse af ved varslingen af 19. januar 2019. Skattestyrelsens forslag af 18. marts 2019 afvises klagerens bemærkningerne, og forslaget af 19. januar 2019 fastholdes uændret. Forslaget af 19. januar kan derfor ikke anses for bortfaldet, da der ikke er foretaget nogen korrektion heraf.

Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 14. maj 2019, og er dermed ikke foretaget inden for 3-månedersfristen.

Der henvises i øvrigt til SKM2016.625.LSR.

Forhøjelser vedr. pengeoverførsler via G2 - ApS.

G2 - ApS er en Y12 - kontinents pengeoverførelsesvirksomhed med afdeling i Danmark.

Selskabet blev i 2013 i forbindelse med en kontrol anmeldt til bagmandspolitiet.

Følgende fremgår af Finanstilsynets rapport fra 2014:

" På baggrund af inspektionen er det Finanstilsynets vurdering, at G2 - ApS's foranstaltninger med henblik på at begrænse risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme er helt utilstrækkelige, og at selskabet har overtrådt væsentlige bestemmelser i hvidvaskloven. I denne vurdering er specielt lagt vægt på selskabets høje risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Finanstilsynet har derfor besluttet at anmelde selskabet til politiet.

Pengeoverførselsvirksomheder (non-banking) vurderes generelt at have en betydelig risiko for at blive udnyttet til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Derudover overfører selskabet penge til Y15 - land og Y16 - land, som Finanstilsynet vurderer til at være lande, som har helt utilstrækkelige regler til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Selskabet har også tre agenter, som anvender selskabets overførelsessystem, uden at disse agenter er undervist i virksomhedens hvidvaskprocedurer.

Finanstilsynets undersøgelse har endvidere givet anledning til en række påbud på baggrund af:

• Mangelfulde interne procedurer og undervisning.

• Manglende legitimation af kunder.

• Utilstrækkelig efterlevelse af opmærksomheds-, overvågnings, undersøgelses- og indberetningspligt.

• Udførelse af agentforhold.

Finanstilsynet vurderer, at selskabets interne undervisningsmateriale er meget generelt og tydeligt bærer præg af at oprinde fra G2 - ApS, idet undervisningen ikke er tilpasset de danske regler. Finanstilsynet har påbudt selskabet at sikre, at selskabets ansatte og hvidvaskansvarlig er bekendt med de pligter, der fremgår af hvidvaskloven, og at udarbejde tilstrækkelige skriftlige interne regler herom.

Min klient gør gældende, at hun ikke har foretaget pengeoverførslerne. Hendes tidligere samlever og andre uden gyldig ID har anvendt hendes ID oplysninger, som pengeoverførelsesvirksomheden har været i besiddelse af. Hun har oplyst, at det har været kutyme i pengeoverførelsesvirksomheden at anvende andres brugers ID-oplysninger i situationer, hvor afsenderen ikke har haft gyldigt ID.

På baggrund af skattesagen har klageren anmeldt den uretmæssige brug af hendes ID-oplysninger til politiet.

Uagtet at der verserer en sag ved SØIK, der omfatter G2 - ApS, og uagtet Finanstilsynets kontrolrapport, har Skattestyrelsen valgt at lægge oplysningerne fra G2 - ApS til grund uden at foretage yderligere undersøgelser. Skattestyrelsen anfører endog i ansættelsen, at".... er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har efterkommet Finanstilsynets påbud."

Skattestyrelsen har imidlertid hverken faglig kompetence eller grundlag for at have en opfattelse af, hvorvidt selskabet i 2014 og 2015 har overholdt reglerne og finanstilsynets påbud fra 2014. Skattestyrelsen burde have foretaget en høring af finanstilsynet vedrørende dette.

Det er endvidere min opfattelse, at overførelseskvitteringerne ikke kan tjene som dokumentation for overførslerne, idet de ikke er underskrevet af klageren. Det er ligeledes min opfattelse, at oplysningerne fra pengeoverførelsesvirksomheden ikke er pålidelige henset til Finanstilsynets rapport fra 2014.

Indsætninger på bankkonti

Skattestyrelsen har forhøjet min klagerens skattepligtige indkomst for 2014 og 2015 med henholdsvis 74.037 kr. og 80.830 kr.

Beløbene fremstår som indsætninger enten via Mobile Pay eller bankoverførsler.

Indsætningerne fremgår af bilag 5 til skatteansættelsen. Der er tale om en langrække indbetalinger på mindre beløb. En stor del af disse indbetalinger vedrører klagerens kirke, hvor der jævnligt fortages indsamlinger til støtte af mennesker i nød. Klageren har stået for enkelte indsamlinger og overførsler vedrørende dette.

Klageren er ved at udarbejde en redegørelse om de enkelte indbetalinger. Redegørelsen samt yderligere bemærkninger vedrørende ansættelsen vil derfor blive eftersendt snarest."

Klageren er kommet med følgende udtalelse til den udsendte sagsfremstilling:

"Skatteankestyrelsen har i brev af 30. januar 2020 fremsendt indstilling til afgørelse i ovennævnte sag.

Jeg skal i den anledning anføre, at indstillingen ikke kan tiltrædes.

Jeg skal henvise til mine tidligere fremsendte bemærkninger og skal herudover anføre følgende til indstillingen:

(red. Politikreds fjernet) har over for min klient oplyst, at de ikke kan finde klagerens tidligere samlever, der har anvendt hendes ID-oplysninger til overførsler af indsamlinger, og det har endvidere ikke været muligt at skaffe beviser fra overvågningsfilm, da disse er slettet.

Det er på denne baggrund at sagen er henlagt. Klageren har således ingen mulighed for at skaffe dokumentation for identitetstyveriet.

Samleveren har dog i forbindelse med et møde i Skattestyrelsen oplyst, at han har anvendt klagerens ID-oplysninger ved pengeoverførelser.

Sagen mod klageren bygger i vidt omfang på oplysninger fra G2 - ApS. Det er derfor af stor betydning for sagen, at disse oplysninger er korrekte. I forbindelse med Finanstilsynets inspektion af G2 - ApS blev pengeoverførelsesvirksomheden anmeldt til SØIK bl.a. på grund af mangelfulde forretningsgange og manglende legimitation af klienter. Jeg skal derfor opfordre Skatteankestyrelsen til at undersøge hvilke overtrædelser, der er omfattet af sagen i SØIK.

Jeg skal i øvrigt meddele, at anmodning om retsmøde fastholdes."

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at de til udlandet overførte beløb, stammer fra beskattede midler, da der er tale om beløb af væsentlig størrelse. Det kræves, at klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.0LR og Højesterets dom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR.

Hvis der konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208.HR. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån mv., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR. I Højesteretsdom offentliggjort i SKM2011.208.HR fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Kravene til dokumentation gælder efter praksis uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold. Det kan udledes af SKM2009.37.HR.

Pengeoverførsler til udlandet i indkomstårene 2014 og 2015

Klageren har i indkomstårene 2014 og 2015 overført i alt 345.901 kr. til udlandet via pengeoverførselsvirksomheden G2 - ApS. Overførslerne er sket som kontante indbetalinger til virksomheden.

Klageren har oplyst, at hun ikke har foretaget overførslerne, men at der er tale om tyveri og misbrug af hendes identitetsoplysninger. Overførslerne skulle i stedet være foretaget af klagerens tidligere kæreste, som ifølge klagerens oplysninger ikke havde eget gyldig legitimation.

Klageren har oplyst, at hun sammen med sin tidligere kæreste har foretaget enkelte overførsler til udlandet via G2 - ApS, hvor hendes identifikationsoplysninger er anvendt. Virksomheden var således i besiddelse af klagerens identifikationsoplysninger.

Skattestyrelsen har indhentet overførselsbilagene fra samtlige overførsler fra indkomståret 2014 og indkomståret 2015. Her fremgår klagerens navn og daværende adresse. Bilagene er ikke underskrevet af klageren. Ifølge G2 - ApS forlanger de ikke underskrift ved overførsler til udlandet.

Finanstilsynet har offentliggjort en redegørelse, hvor G2 - ApS får påbud og indførelse af procedurer til at undgå terrorstøtte og hvidvask. Finanstilsynet har telefonisk oplyst, at G2 - ApS ikke forlanger underskrift ved overførsler.

Klageren har indgivet en anmeldelse til (red. Politikreds fjernet) for identitetstyveri, men der er ikke rejst sigtelse eller i øvrigt truffet nogen afgørelse i sagen, da (red. Politikreds fjernet) har henlagt sagen grundet manglende beviser. Eftersom der alene er tale om en anmeldelse og ikke en afgørelse, finder Landsskatteretten ikke, at anmeldelsen udgør tilstrækkelig dokumentation for identitetstyveri.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at hun ikke er afsender af de overførte beløb. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens navn og adresse fremgår af overførselsbilagene, ligesom at hendes identifikationsoplysninger i form af både kørekort og sygesikringsbevis er anvendt ved overførslerne. Den omstændighed at bilagene ikke er underskrevet af klageren kan ikke tillægges betydning, da det er oplyst at virksomheden ikke stiller krav herom. Der er ligeledes lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at hendes identifikationsoplysninger er blevet misbrugt, idet klagerens tidligere kæreste ikke er dømt eller sigtet for identitetstyveri. Det er herefter klageren der skal godtgøre, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som i øvrigt ikke er skattepligtige.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at det kan anses for godtgjort, at overførslerne er sket med allerede beskattede midler. Der er lagt vægt på, at klageren ikke i tilstrækkeligt omfang ved objektive kendsgerninger har sandsynliggjort, at de overførte midler stammer fra indsamlinger til familie i Y8 - land. De tidligere fremlagte erklæringer herom, vedrører alle indkomståret 2013 og kan derfor ikke tillægges betydning.

Herefter finder Landsskatteretten ikke, at klageren har sandsynliggjort, at pengeoverførslerne via G2 - ApS i indkomstårene 2014 og 2015 stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige.

Klageren er herefter skattepligtig af de omhandlede pengeoverførsler på i 208.627 kr. i indkomståret 2014 og 137.274 kr. i indkomståret 2015, jf. statsskattelovens § 4.

Indsætninger på bankkonti i indkomstårene 2014 og 2015

Klageren har modtaget 74.037 kr. i indkomståret 2014 og 80.830 kr. i indkomståret 2015 ved en række overførsler fra forskellige personer. Ifølge klageren stammer indbetalingerne fra forskellige indsamlinger, salg af privat indbo, tilbagebetaling af lån, overførsler på vegne af andre, overførsel fra hendes egen konto og overførsler fra klagerens bror. Derudover er der indsætninger, som klageren ikke kan redegøre for.

Klageren har fremlagt kontoudtog der viser en overførsel den 5. marts 2015 på 30.000 kr. fra klagerens bankkonto X4 i F2 - bank til klagerens bankkonto X1 i F1 - bank.

Klageren har oplyst, at en stor del af indsætningerne vedrører indsamlinger til blandt andet hjemsendelse af kiste og betaling af løsesum i forbindelse med en kidnapning. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for de respektive indsamlinger.

For indsætningerne den 1. maj 2014 på 4.000 kr., den 7. januar 2015 på 1.000 kr. og den 2. marts 2015 på 2.000 kr. har klageren forklaret, at der er tale om salg af privat indbo. Klageren har ikke fremlagt dokumentation herfor.

Klageren har forklaret, at samtlige indsætninger fra Simret er tilbagebetaling af et lån ydet i 2008. Klageren har ikke fremlagt gældsbrev eller anden dokumentation for lånet.

Klageren har oplyst, at indsætningerne den 4. august 2014 på 5.491,80 kr. og den 5. november 2014 på 8.875,90 kr. stammer fra hendes bror og er hjælp til forsørgelse.

For indbetalingen den 5. marts 2014 på 30.000 kr. finder Landsskatteretten, at klageren har dokumenteret, at beløbet ikke er skattepligtigt. Klageren har således fremlagt dokumentation for at der er tale om overførsel mellem klagerens egne bankkonti. Beløbet stammer således fra klagerens egen opsparing og er derfor ikke skattepligtigt.

For de øvrige indsætninger på i alt 44.037 kr. i indkomståret 2014 og 80.830 kr. i indkomståret 2015 finder Landsskatteretten ikke, at klageren har dokumenteret, at der er tale om skattefri indkomst. Det anses ikke i tilstrækkelig grad for godtgjort, at der er tale om lån, indsamlinger, salg af privat indbo eller indtægt der i øvrigt er undtaget beskatning.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret ved objektive kendsgerninger, fx lånedokumenter, dokumentation for salg af indbo og foretagne indsamlinger.

Det er således ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at beløbene er indtægter, der er fritaget for beskatning. Indsætningerne må derfor anses for skattepligtige for klageren. Alle de indsatte beløb beskattes som almindelige indkomst.

Formelt

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Fristen for ordinær genoptagelse er udløbet for indkomståret 2014. For indkomståret 2015 kan ansættelsen ske indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at Skattestyrelsen uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Det lægges til grund, at klageren i indkomståret 2014 har overført store beløb til udlandet via G2 - ApS. Klageren har ikke dokumenteret, at de overførte beløb stammer fra allerede beskattede midler, der dermed ikke skulle have været selvangivet. Det lægges ligeledes til grund, at klageren i indkomståret 2014 har modtaget beløb på sin bankkonto uden at have selvangivet indkomsten.

Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2014 har kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ansættelse udenfor den ordinære ligningsfrist kan alene gyldigt foretages, hvis ansættelsesændringen er varslet overfor den skattepligtige, senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har fået kundskab om det forhold der begrunder suspension af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Ansættelsen skal herefter foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Hvis der er efter udsendelsen af forslag til afgørelse, er tilgået skattemyndighederne nye oplysninger af væsentlig betydning, som den skattepligtige ikke har haft lejlighed til at udtale sig om, skal der udsendes nyt forslag til afgørelse til den skattepligtige. Der skal være tale om nye oplysninger eller en ny retlig vurdering af sagen.

Skattestyrelsen udsendte den 9. januar 2019 forslag til afgørelse, hvor klagerens indtægt for indkomstårene 2014 og 2015 blev forhøjet. Klageren kom den 7. marts 2019 med bemærkninger hertil, hvori det anmodedes Skattestyrelsen om at indhente blandt andet underliggende kvitteringer fra G2 - ApS. Skattestyrelsen indhentede efterfølgende disse oplysninger og fremsendte den 18. marts 2019 et fornyet forslag til afgørelse, hvori de indhentede oplysninger tydeligt fremgår. De øvrige forhold i forslaget var uændret i forhold til forslaget af 9. januar 2019. Det fremgår af forslaget dateret den 18. marts 2019, at forslaget fra den 9. januar 2019 er bortfaldet.

Klageren har anført, at da der er tale om to forslag som beløbsmæssigt er identiske, kan forslaget af 9. januar 2019 ikke anses for bortfaldet. Forslaget må anses for at være det gældende, og da Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 14. maj 2019, er 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27. stk. 2 ikke overholdt.

Da Skattestyrelsen har indhentet nye oplysninger efter udsendelse af forslag til afgørelse og disse oplysninger både må anses for at have væsentlig betydning for sagens afgørelse og være til ugunst for klageren, skulle Skattestyrelsen fremsende et nyt forslag til afgørelse, hvori de nye oplysninger indgik. Det gælder uanset, at de to forslag er identiske både hvad angår den beløbsmæssig opgørelse og begrundelsen. Forslaget dateret den 9. januar 2019 må herefter anses for at være bortfaldet og erstattet af forslaget dateret den 18. marts 2019. Da afgørelsen er dateret den 14. maj 2019, må fristen i § 27, stk. 2 anses for overholdt.

Skattestyrelsens afgørelse anses således for at være gyldig.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2014 og nedsætter forhøjelsen med 30.000 kr., mens Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2015.

…"

Forklaringer

A, LD, WS,

IG og MS har afgivet forklaring. LD og IG afgav forklaring via videolink.

A har forklaret, at hun kom til Danmark i 2003 i forbindelse med et arrangeret ægteskab. Hun har gået på sprogskole, gjort rent og arbejdet som sosu-assistent i flere år. I 2008 fik hun nyreproblemer og begyndte at gå i dialyse. Da hun i 2013 blev gravid med sin datter, kunne hun på grund af sin nyresygdom ikke arbejde. Hun gik under graviditeten til kontrol to gange om ugen med scanning og var i dialyse seks gange om ugen fra mandag til lørdag i fire timer ad gangen. Sygdommen gjorde hende meget træt, og hun måtte transporteres i taxa til og fra sygehuset. Hun var sygemeldt hele perioden i 2013 frem til fødslen i september 2013. Hun var indlagt i 2-3 uger efter fødslen og fik hjælp efter fødslen til at pleje sin datter, mens hun var i dialyse. Hun begyndte at arbejde, da hendes datter startede i børnehave. Efter fødslen var hun i dialyse hver anden dag på Y3 - hospital.

Hun har en datter sammen med LD. Deres forhold ophørte efter fødslen af deres datter. De har aldrig boet sammen.

Hun kender G1 - virksomhed på Y1 - adresse og har været der enkelte gange, første gang i 2012 eller 2013. Hun har overført penge til hendes familie. Overførslerne er sket via G1 - virksomhed eller bankoverførsler. Det er ikke sket så mange gange. Hun husker ikke datoerne for, hvornår hun overførte penge. Hun husker at have overført et beløb i G1 - virksomhed, hvor hun betalte med sit dankort. I G1 - virksomhed fremviste hun sit sygesikringskort. På et tidspunkt efter den 18. februar 2013, hvor hun erhvervede kørekort, fremviste hun kørekortet som legitimation. G1 - virksomhed tog i den forbindelse kopi af kørekortet. G1 - virksomhed havde hendes dokumentation liggende og må have misbrugt det. Det var sammen med LD, hun var i G1 - virksomhed. Han indsamlede penge på asylcentre, som han overførte til bidragsydernes familier i Y8 - land. LD havde ikke de fornødne ID-papirer som asylansøger til at kunne overføre penge, så hun gik med LD, så han sammen med hende kunne overføre penge under fremvisning af hendes legitimationspapirer. Det er sket én gang. Hun havde ikke aftalt med LD, at han efterfølgende måtte benytte hendes ID til flere overførsler. Hun har ikke haft noget med LD's indsamlinger på asylcentre at gøre, og hun har ikke ud over den ene gang været involveret i overførslerne, og LD har heller ikke involveret hende heri.

Forholdt navnene på modtagerne af beløbene, som fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 2. oktober 2020, side 2, kender hun ikke de pågældende personer. Man kan ikke sende penge direkte til Y8 - land. Man sender derfor pengene til personer i Y7 - by, der tager pengene med til familierne i Y8 - land. Så de personer, der fremgår af listen, er ikke de personer, der har modtaget pengene i Y8 - land.

Foreholdt SKAT’s telefonnotat af 13. september 2016, er det korrekt, at hun kontaktede LD, efter denne skattesag var rejst. Han indrømmede, at han havde overført penge ved brug af hendes legitimationspapirer, men han sagde, at han var overrasket over, at der var tale om så mange penge. Hun blev vred på ham. Det er korrekt, at hun skrev under på overførselsbilag, da hun selv overførte penge. Hun har ikke gemt bilagene, da det er meget længe siden.

Hun har aldrig været på adressen Y2 - adresse, hvor hendes ID-oplysninger blev brugt i 2014 og 2015.

Pengeindsætningerne på hendes konto vedrørte forskellige forhold. Hun har været meget aktiv i kirken, hvor hun indsamlede penge, som hun videresendte til dem, der skulle bruge pengene. Hun har også indsamlet penge i forbindelse med arrangementer i kirken, hvor folk overførte beløb til hende til brug for afholdelse af arrangementer, fester eller hvad det måtte være. Der er ikke tale om penge, hun selv har brugte, men derimod at hun gav pengene videre til en anden, der koordinerede alle indsamlingerne og videreformidlede disse. Nogle af beløbene er gået til en begravelse. Nogle af pengene er også indsætninger fra hendes bror, der sendte hende penge til køb af møbler efter hendes fødsel. Nogle penge angår salg af genstande på G5 - virksomhed, for eksempel en brugt sofa til 4.000 kr. til SC. Nogle af pengene angår også et lån på 10.000 kr., som veninden betalte tilbage i mindre beløb ad flere omgange.

I februar 2014 var hun til barnedåb i Y5 - by. Hun var i Y5 - by i en uge og måtte gå i dialyse der to gange, som det fremgår af journalblad fra Y6 - hospital. Hun var ikke i Danmark i løbet af den uge, hun var i Y5 - by.

Forespurgt af advokat Signe Brink Haugaard husker hun ikke det præcise tidspunkt, hvor hun var i G1 - virksomhed sammen med LD. Hun var i G1 - virksomhed to gange. Hun mener, at det var første gang, hun selv var i G1 - virksomhed, og at det var anden gang, hun var sammen med LD for at overføre penge. Hun har ikke benyttet andet end sundhedskort og kørekort som ID i G1 - virksomhed. Hun havde også et opholdskort på det tidspunkt, men hun ved ikke, om hun benyttede det i G1 - virksomhed. Hun har ikke anvendt G1 - virksomhed før 2013. Hun og LD mødte hinanden, efter han kom til Danmark i 2010 eller 2011. De kendte hinanden fra Y8 - land. LD har ikke på noget tidspunkt lånt hendes sundhedskort eller kørekort. Hun blev klar over, at hendes ID var blevet misbrugt i 2016, da hun fik et brev fra SKAT om denne skattesag. Hun blev vred og ringede til LD. Hun har fået nyt kørekort for at forhindre yderligere misbrug. Hun har ikke forsøgt at få ændret sit CPR-nummer og er ikke bekendt med, at der var andre forholdsregler, hun skulle træffe i forbindelse med misbrug af hendes ID.

LD har forklaret, at han kom til Danmark i 2012, hvor han opholdte sig frem til april 2017. Han kender G1 - virksomhed på Y1 - adresse. Første gang han var i G1 - virksomhed var sammen med A, hvor han skulle overføre penge til sin familie. Han har efterfølgende været der alene flere gange. Første gang brugte han A's ID, men efterfølgende troede han, at han brugte ID på den person, MD, der stod i G1 - virksomhed. Han vidste ikke, at det var A's ID, der blev brugt som legitimation de andre gange. Pengene, han overførte, kom fra forskellige eritrianere, der ønskede at sende penge til deres familier. Vidnets opgave var at indsamle pengene, som blev overgivet til MD i G1 - virksomhed og derfra overført. MD og vidnet fik hver en 1 % af beløbet som betaling herfor. Han husker ikke præcis, hvor mange overførsler der skete, men de fleste overførsler skete i 2013. Han arbejdede sammen med MD i to et halvt år. Han kender G2 - ApS. Det ligger inde i G1 - virksomhed, og det var dér, han mødtes med MD. Han har ikke overført penge fra andre overførselsvirksomheder.

Forespurgt af advokat Signe Brink Haugaard forklarede vidnet, at overførslen, han foretog sammen med A, var på 200 dollar, som han overførte til sin familie. Han havde ikke noget ID, hvorfor de overførte pengene sammen. Det var i 2012, men han husker ikke nærmere hvornår, da det er lang tid siden. De foretog ikke andre overførsler end den ene sammen. Aftalen med MD i G2 - ApS stoppede i slutningen af 2013, som han husker det. Han har slet ikke foretaget overførsler i 2014 eller 2015.

WS forklarede, at hun er A's kusine. Hun bor i Y5 - by, hvilket hun også gjorde i 2014. Hun havde besøg af A i februar 2014 i anledning af sin søns barnedåb den 16. februar 2014. A kom om fredagen og boede hos hende i en uge sammen med sin datter. A var i dialyse på hospitalet i løbet af den uge. A var ikke i Danmark i den uge.

IG forklarede, at han har kendt A siden 2012. Han og A kender hinanden via LD, som vidnet delte værelse med på asylcenteret, og som han er venner med. Han har været i G2 - ApS flere gange. De fleste gange var sammen med LD. Det var nok 10-15 gange i 2013. Det var også i 2014. Han husker ikke, om det også var i 2015. Når han ville sende penge til sine forældre, hjalp LD ham med over overføre pengene, da LD kendte Y20 - by og vidste, hvordan det foregik. Vidnet gav pengene til LD, der forestod overførslerne i G2 - ApS. LD kendte manden i G2 - ApS og fremviste ikke ID i forbindelse med overførslerne. G2 - ApS bad aldrig om at få fremvist legitimation. Han husker ikke, om LD fik en kvittering i forbindelse med overførslerne.

Forespurgt af advokat Signe Brink Haugaard forklarede vidnet, at han ikke har været i andre pengeoverførselsvirksomheder end G2 - ApS sammen med LD. Han var der i 2014 og husker ikke, om det også var i 2015. Han kan ikke adressen på G2 - ApS.

MS har forklaret, at han kom til Danmark i 1989. Han kender A og hendes daværende kæreste LD. Han var tætte venner med LD, og de mødtes dagligt. Han kender G1 - virksomhed i Y1 - adresse. Han har ikke selv overført penge herfra, men han har været der sammen med LD mange gange, hvor LD sendte penge fra andre via G1 - virksomhed. LD har ikke overført penge for ham. Han har ikke set, om LD fremviste ID i forbindelse med overførslerne. Det eneste, han så, var, at LD talte med manden i G2 - ApS og overførte pengene. Han vil mene, at LD kendte manden i G2 - ApS. Han har set, at folk på asylcenteret eller i kirken gav penge til LD, som overførte pengene til deres familier. Det var i 2013. Han mener også, det var i 2014, men han husker det ikke. Han husker ikke, om det også var i 2015. Han ved ikke, hvorfor de pågældende folk ikke selv overførte pengene. Han var mange steder med LD for at overføre penge. Han husker ikke, om det også var på Y30-adresse.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER:

Den principale påstand

Til støtte for den principale påstand gør sagsøger gældende, at de af skattemyndighederne foretagne forhøjelser ikke er skattepligtig indkomst for sagsøger.

For så vidt angår pengeoverførslerne foretaget i 2013, 2014 og 2015 via G1 - virksomhed og G2 - ApS gøres det således gældende, at pengeoverførslerne ikke er skattepligtig indkomst for sagsøger.

Det er ubestridt af ingen af beløbene er indgået på sagsøgers bankkonti, og der foreligger ikke oplysninger i sagen om, at sagsøger har haft rådighed over ikke selvangivne kontantbeløb.

Skattemyndighedernes forhøjelse er alene baseret på oplysninger fra pengeoverførelsesvirksomhederne.

Det gøres gældende, at sagsøgers ID-oplysninger er blevet anvendt af LD til pengeoverførsler, som ikke er skattepligtig indkomst for sagsøger. Som oplyst over for skattemyndighederne i forbindelse med sagsbehandlingen af skattesagen vedrørende 2013, har LD foretaget en række pengeoverførsler og i den forbindelse anvendt sagsøgers legitimation. Han havde på daværende tidspunkt ikke selv pas eller andet legitimation, der kunne anvendes i forbindelse med overførsel af beløb til udlandet. LD har deltaget i et møde med skatteforvaltningen, hvor han har redegjort for, at de overførte beløb stammede fra indsamlinger fra herboende personer, der har sendt penge til deres hjemland, Y8 - land. Han modtog en provision på 2 % af beløbet, og han havde indgået en aftale med G1 - virksomhed, at de modtog 1 %. Han har oplyst, at han havde en aftale med ejeren af G1 - virksomhed, at han kunne gøre brug af sagsøgers legitimation, som G1 - virksomhed havde taget kopi af, jf. bilag B.

Det gøres gældende, at sagsøger har godtgjort, at hendes ID-oplysninger er misbrugt af LD, G1 - virksomhed og G2 - ApS.

Det gøres endvidere gældende, at oplysningerne fra pengeoverførelsesvirksomheden er fejlbehæftet og derfor ikke kan danne grundlag for en forhøjelse af sagsøgers indkomst.

Sagsøger har påvist 2 åbenbare fejl i oplysningerne fra pengeoverførelsesvirksomhederne.

For så vidt angår 2013 er Skattemyndighedernes forhøjelse udelukkende baseret på et skema udarbejdet af G1 - virksomhed. De underliggende overførelsesbilag er ikke indhentet af skattemyndighederne, på trods af, at sagsøger har anmodet om dette, jf. bilag 1.

Det gøres gældende, at G1 - virksomheds oplysninger er fejlbehæftet.

Det fremgår af skemaet udarbejdet af G1 - virksomhed, at sagsøgers kørekort ID-nr. (red. ID.nr. fjernet) er anvendt som legitimation ved en overførsel den 8. januar 2013, jf. bilag 9.

Sagsøgers kørekort er imidlertid først udstedt en måned senere den 8. februar 2013, og kan derfor ikke være anvendt ved den pågældende transaktion.

Den anden åbenbare fejl er påvist i oplysningerne fra G2 - ApS for 2014, hvor sagsøgers kørekort er anvendt som ID ved en overførsel den 17. februar 2014. Den 17. og 18. februar 2014 befandt sagsøger sig imidlertid i Y5 - by. Dette er dokumenteret ved udskrift af sagsøgers journal fra Y6 - hospital i Y5 - by, hvoraf det fremgår, at sagsøger var i dialyse både den 17. og den 18. februar 2014 (bilag 18). Sagsøger kan derfor ikke have foretaget en overførsel i Y20 - by den 17. februar 2014.

Sagsøger har opfordret (opfordring 1) Skatteministeriet til at redegøre, hvordan fejlene er opstået, men skatteministeriet har ikke besvaret opfordringen. Dette bør have processuel skadevirkning for Skatteministeriet, således at oplysningerne fra pengeoverførelsesvirksomhederne ikke kan danne grundlag for en forhøjelse af sagsøgers indkomst.

For 2014 og 2015 er Skattemyndighedernes forhøjelse ligeledes udelukkende baseret på oplysninger fra pengeoverførelsesvirksomheden. Det fremgår ikke direkte af oplysningerne fra G2 - ApS hvilken ID, der er er anvendt ved overførelserne, og de underliggende overførelsesbilag indeholder ingen oplysninger om anvendt ID og er ikke underskrevet.

Skatteministeriet har ikke besvaret sagsøgers opfordring (opfordring 2) om at oplyse hvilket ID, der er anvendt ved de pågældende overførsler. Skatteministeriet har i den forbindelse oplyst, at ministeriet ikke er bekendt med hvilket ID, der er anvendt, og at det er sagsøgeren, der må være den nærmeste til at sikre relevant dokumentation. Ministeriet har endvidere henvist til, at det angivne ID's udløbsdato er samme udløbsdato som sagsøgerens kørekort, og ministeriet formoder derfor, at det er kørekortet, der er anvendt som dokumentation.

Det gøres gældende, at Skattemyndighederne skal sikre sig, at de oplysninger, der ligger til grund for en forhøjelse er korrekte. Det er ikke lovhjemmel til, at skattemyndighederne kan basere en forhøjelse på formodninger.

Det er således ikke kørekortets ID-nummer, der er angivet som ID-nummer og det gøres derfor gældende, at det ikke kan fastslås hvilken ID, der er anvendt ved overførsler i 2014 og 2015.

Det gøres således gældende, at sagsøger har dokumenteret, at oplysningerne fra G1 - virksomhed og G2 - ApS er fejlbehæftet, og at virksomhederne har misbrugt hendes ID.

Det gøres yderligere gældende, at også påtalen og politianmeldelsen fra Finanstilsynet af G2 - ApS må medføre, at oplysningerne fra G1 - virksomhed og G2 - ApS ikke kan udgøre et grundlag for en forhøjelse af sagsøgers indkomst, jf. bilag 12.

Finanstilsynets inspektionen er foretaget i 2013 og viser bl.a. at både de faste kunder og lejlighedskunder ikke er blevet legitimeret i tilstrækkeligt omfang, jf. Finanstilsynets rapport af 3. juli 2014, bilag 12.

Det gøres gældende, at sagsøger har påvist, at oplysningerne fra G1 - virksomhed og G2 - ApS ikke kan danne grundlag for en forhøjelse af indkomsten.

Det gøres gældende, at klageren ikke har oppebåret anden indkomst end den selvangivne. I de omhandlede år har hun været sygemeldt og i dialysebehandling for nyresvigt. Hun har født en datter og fået en nyretransplantation. Sagsøger har således sandsynliggjort, at hun ikke har haft nogen mulighed for at oppebære uregistreret indkomst.

Det gøres gældende, at skattemyndighederne ikke har haft bemærkninger til sagsøgers opgørelse og regnskabsgrundlag vedrørende tolkevirksomheden. Det er således ubestridt, at sagsøger ikke har haft uregistreret virksomhedsindkomst.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke er skattepligtig af beløb, som LD har indsamlet og videresendt til udlandet. Sagsøger har ikke haft rådighed over disse beløb og det forhold, at LD har anvendt hendes ID kan ikke føre til skattepligt, da hun ikke har erhvervet ret til de overførte beløb, jf. Statsskattelovens § 4.

For så vidt angår forhøjelserne i 2014 og 2015 vedrørende indsætninger på sagsøgers bankkonti gøres det gældende, at der er tale om indsætninger, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Der er tale om private forhold, som eksempelvis indsamlinger i den kirke (Y17 - kirke, Y18 - adresse), hvor sagsøger er aktiv som frivillig, salg af private ejendele som børnetøj mv., samt almindelig brug af Mobile Pay i forbindelse med udlæg for udgifter til forskellige arrangementer både private og i kirken.

I forbindelse med det frivillige arbejde i kirken har sagsøger forestået en række indsamlinger og indkøb i forbindelse med forskellige kirkelige arrangementer.

Det gøres i anden række gældende, at ansættelsen for 2014 er ugyldig, idet Skattestyrelsen ikke har overholdt fristerne i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2.

Efter fristreglerne i § 27, stk. 2, er der to frister, der skal være overholdt ved en ekstraordinær ansættelse: 1) Ansættelsen skal varsles senest 6 måneder efter, at forvaltningen er kommet til kundskab om forholdet, og 2) ansættelsen skal være foretaget inden 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt 3-måneders fristen.

Skatteforvaltningen har fremsendt forslag til ændring af skatteansættelsen den 9. januar 2019, jf. bilag 14. Ansættelsesfristen udløber derfor den 9. april 2019.

Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 14. maj 2019, jf. bilag 13, er dermed ikke foretaget inden for 3-månedersfristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Efter at have modtaget sagsøgers bemærkninger til forslaget af 9. januar 2019, har Skattestyrelsen den 18. marts, jf. bilag 15, fremsendt et fornyet forslag til afgørelse, hvor det fremgår, at forslaget af 9. januar 2019 er bortfaldet, og at forslaget af 18. marts 2019 er et nyt forslag.

Det bestrides som anført af sagsøgte, at afgørelsen af 14. maj 2019 adskiller sig fra den oprindelige agterskrivelse af 9. januar 2019, idet forhøjelsen og begrundelsen er identiske i forslag og afgørelse.

Det bemærkes, at de to forslag er fuldstændig ens for så vidt angår begrundelse og skatteansættelsen. I Skattestyrelsens forslag af 18. marts 2019 afvises sagsøgers bemærkninger, og forslaget af 9. januar 2019 fastholdes uændret.

Da der ikke er foretaget ændringer i den varslet skatteansættelse gøres det gældende, at forslaget af 9. januar 2018 ikke er bortfaldet, jf. SKM2016.625.LSR.

Fristerne i § 27, stk. 2 kan alene forlænges efter anmodning herom fra skatteyderen. Det fremgår af lovbestemmelsen, at skatteforvaltningen skal imødekomme en anmodning om rimelig fristforlængelse fra skatteyderen af hensyn til dennes varetagelse af sine interesser.

I nærværende sag er det ubestridt, at sagsøger ikke har anmodet om fristforlængelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Såfremt skatteforvaltningen fremsender en ny varsling gælder følgende efter praksis, jf. Den Juridiske Vejledning 2022-1, A.A.8.2.2.1.5:

Hvis forslag nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere forslag nr. 1, skal dette udtrykkeligt formuleres i forslag nr. 2 med henblik p§ at sikre, at ansættelsesfristen, først løber fra tidspunktet for forslag nr. 2. Hvis derimod forslag nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af forslag nr. 1, som således ikke annulleres, vil ansættelsesfristen løbe fra tidspunktet for forslag nr. 1.

Se SKM2017.196.ØLR, SKM2016.625.LSR, SKM2013.675.LSR og SKM2017.623.ØLR."

Det følger således af praksis, at der skal være foretaget en korrektion af det første udkast. I den sidstnævnte afgørelse, SKM.2017.623.ØLR, fremgår det tydeligt af landsrettens præmisser:

"Først ved et møde den 30. november 2011, som IJ deltog i på A's vegne, kom SKAT i besiddelse af formidlingsaftalen. Derefter udsendte SKAT den 26. januar 2012 en agterskrivelse med korrigeret beregning. Den 23. marts 2012 udsendte SKAT afgørelse med skatteansættelse på grundlag af dels den korrigerede beregning i den seneste varslingsskrivelse, dels yderligere information, der førte til yderligere nedslag i beregningen af den skattefrie fortjeneste.

Under disse omstændigheder kan fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke skulle regnes fra et tidspunkt før den 19. august 2011. SKATs agterskrivelser af 12. september 2011 og af 26. januar 2012 er således begge sendt inden udløbet af fristen i denne bestemmelse. Landsretten finder i den forbindelse, at SKAT med de nye oplysninger, der fremkom den 30. november 2011, havde fornødent grundlag for at udsende en ny agterskrivelse. Dermed var 3 måneders-fristen fra varslingen af 26. januar 2012 i lovens § 27, stk. 2, 2. pkt., ikke udløbet ved afsendelsen af afgørelsen den 23. marts 2012."

I nærværende sag er der ikke foretaget en korrektion af det første udkast. Det forhold, at sagsøgers bemærkninger er medtaget i den nye varsling, og der er henvist til efterfølgende indhentet materiale i sagen, kan ikke medføre, at der er tale om en ny ansættelsesvarsling, idet der ikke er foretaget en eneste korrektion af selve ansættelsen. Ansættelsen baserer sig udelukkende på oplysningerne i det første udkast, og Skattestyrelsen kunne have truffet afgørelse uden at fremsende en ny varsling, idet det er normal praksis, at skatteyderens bemærkninger til en varsling og fremsendte dokumentation medtages og kommenteres af Skattemyndighederne i selve afgørelsen.

Det fremgår direkte af lovbestemmelse, at fristforlængelse kun kan ske efter anmodning fra skatteyderen. Skatteforvaltningen kan ikke blot ved at udsende et nyt forslag forlænge fristen af egen drift, jf. SKM2017.623.ØLR samt SKM2016.625.LSR, hvor Landsskatteretten udtaler følgende:

Hvis ansættelsesfristen skal regnes fra et nyt varsel udsendt af SKAT, forudsætter det, at SKAT har modtaget nye oplysninger, der gør det relevant at udsende et nyt varsel. Der henvises til Københavns Byrets dom af 13. november 2015, gengivet i SKM2015.802.BR, hvor byretten fandt, at SKAT havde været berettiget til at udsende et nyt varslingsbrev, idet SKAT havde modtaget nye oplysninger efter det første varslingsbrev.

I nærværende sag har SKAT ikke modtaget nye oplysninger vedrørende indkomståret 2008 efter varsel nr. 1, og varsel nr. 2 indeholder ikke en korrektion af varsel nr. 1 for så vidt angår indkomstfiret 2008. Varsel nr. 2 indeholder alene en korrektion af varsel nr. 1 vedrørende indkomstårene 2010 og 2011, ligesom SKAT kun har modtaget nye oplysninger vedrørende 2010 og 2011 siden udsendelsen af varsel nr. 1.

At det eventuelt var relevant at udsende et nyt varsel for indkomstårene 2010 og 2011 som følge af nye oplysninger for disse år, gør det ikke relevant også at udsende et nyt varsel for indkomståret 2008.

Det fremgår af lovforslag L43 af 30. oktober 2008, at baggrunden for indførelsen af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, 2. punktum, har været, at retssikkerheds- og forældelsesmæssige hensyn tilsiger, at der ved ekstraordinære ansættelser m.v. på SKATs initiativ sker en regulering af tidsintervallet mellem varsling og ansættelse.

De retssikkerhedsmæssige hensyn, der ligger til grund for indførelsen af ansættelsesfristen, vil blive tilsidesat, hvis SKAT kan udsætte ansættelsesfristen via et nyt varslingsbrev, såfremt SKAT vælger at udsende dette nye varslingsbrev for at rette op på en mangelfuld begrundelse (manglende henvisning til fristreglerne) i det første varslingsbrev.

På baggrund heraf mener Landsskatteretten, at ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, 2. punktum, må regnes fra SKATs første varslingsbrev af 16. januar 2013.

Da SKATs afgørelse er udsendt den 21. maj 2013, er ansættelsesfristen ikke overholdt.

Med henvisning til ovennævnte sag gøres det gældende, at det ikke var relevant for Skattestyrelsen i nærværende sag at udsende et nyt varsel, da der ingen ændringer er foretaget i selve skatteansættelsen.

De indhentede bilag indeholdt ikke oplysninger, som ikke allerede forelå i sagen, og gav derfor ikke anledning til ændringer af Skattestyrelsens forslag af 9. januar 2019. Der var således ikke grundlag for at udsende et nyt varsel. Dette følger af SKM2016.625.LSR, hvor det fremgår af Landsskatterettens præmisser, at et nyt varsel forudsætter, " ..., at SKAT har modtaget nye oplysninger, der gør det relevant at udsende et nyt varsel" (min fremhævning) .

Skatteministeriet har gjort gældende, at kundskabstidspunktet og dermed varslingsfristen henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. er udskudt. Dette bestrides.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning 2021-1, A.A.8.2.2.1.4.:

"Fristen i SFL § 27, stk. 2, 1. punktum, går ud påp, at når en af betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt, er det en yderligere betingelse for ekstraordinær ansættelse, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, er overholdt. Denne 6-m§neders frist regnes fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen, har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dette tidspunkt kaldes kundskabstidspunktet. "

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen har haft tilstrækkeligt kendskab til sagen til at kunne foretage ansættelsen den 9. januar 2019.

Det fremgår endda af selve afgørelsen (bilag 14, side 12, nederst), at kundskabstidspunktet løber fra den 21. december 2018, hvor Skattestyrelsen modtog sagsøgers kontoudtog. Det vil sige, at Skattestyrelsen ikke har anset kundskabstidspunktet for udskudt.

De underliggende kvitteringer for pengeoverførslerne blev indhentet af Skattestyrelsen på min foranledning med henblik på at kunne godtgøre, at sagsøger ikke har underskrevet overførelseskvitteringerne og dermed ikke foretaget de omhandlede overførsler.

Det forhold, at der anmodes om, at skatteforvaltningen indhenter yderligere materiale til sagen, er ikke en anmodning om fristforlængelse.

Det forhold, at skatteforvaltningen skal foretage partshøring, kan heller ikke medføre, at der er anmodet om fristforlængelse.

Den subsidiære påstand

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at kun et mindre beløb end det af skattemyndighederne fastsatte, er skattepligtig indkomst for skatteyderen.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at skattemyndighederne med rette har forhøjet A's skattepligtige indkomst i indkomstårene 2013-2015 med henholdsvis 714.800 kr., 252.664 kr. og 218.104 kr.

3.1 Pengeoverførsler til udlandet i 2013-2015

Skatteministeriet gør gældende, at A har erhvervet ret til og disponeret over de beløb, der er overført til udlandet i hendes navn og ID via G2 - ApS og G1 - virksomhed i indkomstårene 2013-2015, og at beløbene er skattepligtig indkomst.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler i henhold til (dagældende) skattekontrollov, § 1, stk. 1, en skattepligtig at selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013). Af samme lovs § 6 B følger det, at skatteydere skal kunne dokumentere deres indkomstforhold.

SKAT har forhøjet A's skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013-2015 med henholdsvis 714.800 kr. (bilag 8), 208.627 kr. og 137.274 kr. (bilag 14), efter SKAT ved "projekt pengeoverførsler" har konstateret, at beløbene er overført til udlandet i A's navn og ID-oplysninger via G2 - ApS (Y2 - adresse) og G1 - virksomhed v/ OS (Y1 - adresse). Landsskatteretten har for disse overførsler stadfæstet SKATs afgørelser (bilag 1 og bilag 2).

Overførslerne fremgår af udtræk fra G2 - ApS' og G1 - virksomheds kundelister (bilag 9 og bilag 17) og for overførslerne i 2014-2015 herudover af G2 - ApS’ kvitteringer (bilag 11), ligesom de alle er gengivet i stævningen, s. 2 ff. Der er tale om beløb af væsentlig størrelse.

A har ved e-mail af 30. oktober 2016 (bilag A, s. 2, sidste afsnit) oplyst til SKAT, at det er korrekt, at hun har benyttet virksomheden G1 - virksomhed v/OS til at overføre penge til udlandet. Hun henviste i den forbindelse til en overførsel fra hendes bankkonto i F1 - bank den 12. februar 2013 på 10.000 USD (55.849 kr.). Overførslen er foretaget via F1 - bank og har derfor ikke relation til overførslerne via G1 - virksomhed. Herefter blev følgende oplyst:

"Det er også korrekt, at jeg i den forbindelse har benyttet mit kørekort og mit sygesikringsbevis fra min tidligere bopæl. Disse penge via den nævnte virksomhed til Y7 - by og derfra videre til min familie i Y8 - land. Det er mig bekendt den måde, at penge på nuværende tidspunkt kan sendes til Y8 - land.

Ligeledes har jeg en gang hjulpet min tidligere kæreste/ far til min datter til at overføre penge til udlandet ved benyttelse af den nævnte virksomhed […]

Jeg benyttet mit kørekort og sygesikringsbevis til disse to transaktioner […]" (mine understregninger)

A har i forbindelse med sin politianmeldelse (bilag 13) - der er dateret 10. marts 2017, dvs. ca. et år efter SKAT gjorde hende opmærksom på overførslerne i 2013 i hendes navn (bilag E) - oplyst, at hun selv har anvendt pengeoverførselsvirksomheden (G1 - virksomhed) til overførsler til sin familie i Y8 - land i slutningen af 2012, og at G1 - virksomhed da tog kopi af hendes sygesikringskort og kørekort.

Der er således enighed mellem parterne om, at A i hvert fald nogle gange har foretaget overførsler via G1 - virksomhed, i hvilken forbindelse hun har anvendt sit sygesikringskort og kørekort som ID, jf. også stævningen, s. 2, 6. afsnit, og processkrift 1, s. 1, sidste afsnit.

Det påhviler herefter A at godtgøre, at hun ikke har erhvervet ret til - og dermed ikke er skattepligtig af - beløbene, der er overført til udlandet i hendes navn og ID-oplysninger i indkomstårene 2013-2015, jf. f.eks. UfR 2009.163 H, SKM2010.70.HR, SKM2013.613.ØLR og SKM2013.389. ØLR.

Det er imidlertid uklart, præcist hvilke overførsler A erkender selv at have overført, og hvilke hun bestrider. Allerede derfor er bevisbyrden ikke løftet.

Sagens objektive kendsgerninger viser, at det er A, der har forestået overførslerne til udlandet. Det må kræve et meget sikkert bevis for, at virkeligheden har været anderledes, end hvad der fremgår af den objektive dokumentation i sagen, førend denne forklaring kan lægges til grund, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H og SKM2010.453.ØLR.

Det påhviler altså A at godtgøre, at beløbene ikke er skattepligtige hos hende og dermed, at de overførte beløb stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, ligesom en forklaring skal underbygges af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. SKM2008.905.HR og SKM2013.389.ØLR.

Kravene til dokumentation gælder uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold, jf. UfR 2009.476/2 H. Skattepligt kan også indtræde ved at videreoverføre penge til udlandet, der er indsamlet fra andre, hvis der ikke er objektivt dokumentbevis, der understøtter forklaringen, jf. f.eks. SKM2016.505.BR.

3.1.1 Skiftende forklaringer

A's og LD's forklaringer til SKAT er udokumenterede og har i forbindelse med SKATs behandling af sagen været skiftende.

For det første fremgår det af et telefonnotat dateret den 13. september 2016 (bilag C, s. 1, andensidste afsnit) fra samtale mellem A og SKAT vedrørende overførslerne på 714.803,52 kr. i 2013, at da A nævnte overførslerne for sit barns far (LD), blev han overrasket og tilkendegav, at han ikke vidste, hvor de store beløb kom fra.

Efterfølgende på møde den 1. marts 2017 mellem SKAT, A og ekskæresten, LD, tilkendegav LD (bilag B, s. 1, midtfor) - i direkte modstrid med de indledende forklaringer - at han havde overført de ca. 700.000 kr. i 2013. Han oplyste, at han havde indsamlet penge fra folk, der ønskede at overføre penge til Y8 - land, og at han i mangel af eget pas eller andet ID blev enig med ejeren af G1 - virksomhed om, at de kunne anvende A's legitimation, som G1 - virksomhed havde taget kopi af tidligere (bilag B, s. 1, sidste afsnit). Videre oplyste han på mødet, at han havde indsamlet ca. 700.000 kr., men at han ikke havde dokumentation for 2013. Endelig oplyste han, at han stoppede "som indsamler" i 2014, og at han i 2014 foretog to overførsler, hvor han gjorde brug af sit eget ID (bilag B, s. 2, 2., 4., 6. og 7. afsnit).

Det bemærkes hertil, at LD blev oprettet i CPR og fik gyldig legitimation den 16. april 2014 (bilag 8, s. 8, 4. afsnit).

A har under klagesagen for indkomstårene 2014 og 2015 gjort gældende, at "[h]endes tidligere samlever og andre uden gyldig ID har anvendt hendes ID-oplysninger, som pengeoverførelsesvirksomheden har været i besiddelse af." (bilag 2, s. 19, fjerdesidste afsnit). Det hænger ikke sammen med LD's forklaring ovenfor om brugen af eget ID.

For det andet oplyste A under samtalen den 13. september 2016 (bilag C, s. 2, 4. afsnit) - i modstrid med hendes tidligere forklaring til SKAT - at hun ikke havde udleveret sin legitimation til LD, men at de altid gik sammen til G1 - virksomhed. Hun oplyste også, at hun underskrev overførselsbilagene, men at hun ikke havde gemt disse, og at hun mente, at ejeren af G1 - virksomhed havde misbrugt hendes ID (bilag C, s. 2, 3. og 7. afsnit).

Det bemærkes hertil, at det fremgår af Landsskatterettens begrundelse for indkomstårene 2014-2015 (bilag 2, s. 22, 2. afsnit), at:

"Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at hun ikke er afsender af de overførte beløb. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens navn og adresse fremgår af overførselsbilagene, ligesom at hendes identifikationsoplysninger i form af både kørekort og sygesikringsbevis er anvendt ved overførslerne. Den omstændighed at bilagene ikke er underskrevet af klageren kan ikke tillægges betydning, da det er oplyst at virksomheden ikke stiller krav herom. Der er ligeledes lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at hendes identifikationsoplysninger er blevet misbrugt, idet klagerens tidligere kæreste ikke er dømt eller sigtet for identitetstyveri. Det er herefter klageren der skal godtgøre, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som i øvrigt ikke er skattepligtige."

For det tredje har A i sin politianmeldelse oplyst (bilag 13), at hun selv har anvendt pengeoverførselsvirksomheden (G1 - virksomhed) til overførsler til sin familie i Y8 - land via Y7 - by i slutningen af 2012, og at G1 - virksomhed på daværende tidspunkt tog kopi af hendes sygesikringskort og kørekort. Da A's kørekort først blev udstedt den 8. februar 2013, kan kørekortet ikke have været anvendt til A's overførsler i 2012. A har efterfølgende oplyst, at hun før udstedelsen af sit kørekort anvendte sit sygesikringskort og sin opholdstilladelse som legitimation ved pengeoverførsler til udlandet (processkrift 1, s. 2, midtfor).

Det fremgår herudover af begrundelsen i Landsskatterettens afgørelse af 2. oktober 2020 (bilag 1, s. 19), at:

"Klageren har oplyst, at hun havde kendskab til, at der i et vidst omfang blev foretaget overførsler via G1 - virksomhed ved anvendelse af hendes legitimationsoplysninger, men at hun ikke har deltaget i overførslerne, da det var LD, som anvendte hendes legitimation i forbindelse med overførslerne. Ifølge klagerens forklaring var G1 - virksomhed i besiddelse af en kopi af hendes sygesikringsbevis og kørekort, fordi hun i slutningen af 2012 havde anvendt G1 - virksomhed til at foretage enkelte overførsler.

For det fjerde har A givet skiftende forklaringer om, hvilke overførsler hun har foretaget "enkelte gange" via G1 - virksomhed i bl.a. 2013 (f.eks. stævningen, s. 2, midtfor).

Hun nævner i processkrift 1 (s. 2, 7. afsnit) en overførsel på 1.215 kr., fordi det fremgår af hendes kontoudtog (bilag 4), at beløbet er trukket den 10. juni 2013, og teksten relaterer sig til G1 - virksomhed. Hun kommer imidlertid ikke nærmere ind på, hvornår hun foretog overførslen (f.eks. processkrift 1, s. 2, midtfor). Det bemærkes hertil, at overførslen henset til beløb (fratrukket et mindre gebyr) og tidspunkt formentligt er sammenfaldende med overførslen, der fremgår på række 13 i bilag 9.

Tidligere (bilag A, s. 2, sidste afsnit) har A for så vidt angår overførsler via G1 - virksomhed dog henvist til bankoverførslen på 10.000 USD (55.849 kr.). Henset til, at A oplyser alene at have foretaget overførsler via G1 - virksomhed "enkelte gange", er det påfaldende, at hun ikke har nævnt overførslen på 1.215 kr. tidligere, og at hun tidligere har henvist til bankoverførslen på 10.000 USD.

De skiftende forklaringer svækker på afgørende vis troværdigheden af A's oplysninger om det faktuelle forløb i sagen, jf. herved bl.a. UfR 1998.898 H og SKM2013.389.ØLR.

Derfor kan A's og LD's forklaringer ikke lægges til grund i sagen.

A har ikke dokumenteret, at det ikke er hende, der har foretaget overførslerne til udlandet via G2 - ApS og G1 - virksomhed, hvilket navnlig støttes på en række forhold, herunder at:

- A tidligere har foretaget overførsler via G1 - virksomhed

- A efter det oplyste også tidligere har hjulpet LD med at foretage overførsler til udlandet i hendes navn og ved brug af hendes sygesikring og kørekort.

- Der er intet dokumentbevis for, at overførslerne i 2013 er foretaget af LD.

- LD fik selv gyldig legitimation i april 2014, hvorfor der ikke synes at være nogen grund til, at han skulle have foretaget overførsler i As navn efter dette tidspunkt.

- A har først den 10. marts 2017 foretaget anmeldelse af identitetstyveri til politiet, selvom SKAT allerede ved brev af 20. april 2016 oplyste hende om, at der var overført 714.803,52 kr. i hendes navn ved G1 - virksomhed (bilag E, s. 1). Den manglende reaktion (sene politianmeldelse) tyder på, at hun var bekendt med overførslerne i forvejen. Politiet har i øvrigt henlagt sagen på grund af manglende bevis (stævningen, s. 4, 6. afsnit).

A har således erhvervet ret til beløbene, som er overført i hendes navn og ID-oplysninger. Det bemærkes hertil, at A har disponeret over beløbene ved at overføre dem til udlandet.

A har ikke godtgjort, at beløbene stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, og de er derfor skattepligtige hos hende.

Det er dermed også forkert, når A i sit påstandsdokument (s. 7, 3. afsnit) skriver, at det er ubestridt, at A ikke har haft uregistreret virksomhedsindkomst. Det forhold, at Skatteministeriet ikke har haft bemærkninger til A's opgørelse og regnskabsgrundlag vedrørende tolkevirksomheden betyder ikke, at Skatteministeriet er enig med A i, at hun ikke har haft uregistreret virksomhedsindkomst. Tværtimod er det Skatteministeriets synspunkt, at A har haft yderligere indkomst i form af de omtvistede indsætninger og overførsler i denne sag.

3.1.2 Udtræk fra kundelister

Udtrækkene fra kundelisterne og øvrige oplysninger fra G2 - ApS (bilag 17 og bilag 11) og G1 - virksomhed (bilag 9) viser, at det er A, der har foretaget de pågældende overførsler i 2013-2015. G1 - virksomhed har herudover opbevaret kopi af sygesikringsbevis og kørekort (bilag 1, s. 2, sidste afsnit), ligesom det fremgår af de af Skattestyrelsen indhentede ID-oplysninger fra G2 - ApS, at A har legitimeret sig med henholdsvis sundhedskort og kørekort, jf. bilag 2, s. 3, andensidste afsnit og bilag H, som er G2 - ApS’ fremsendelse af bl.a. ID-oplysninger den 11. marts 2019 til Skattestyrelsen.

Udtrækkene fra kundelisterne og de øvrige oplysninger fra G2 - ApS og G1 - virksomhed er ikke fejlbehæftede og kan danne grundlag for forhøjelserne i indkomstårene 2013-2015.

Finanstilsynets redegørelse af 3. juli 2014 (bilag 12) om inspektion i G2 - ApS omhandler Finanstilsynets inspektion tilbage i juli 2013. Overførslerne via G2 - ApS - som er den virksomhed, Finanstilsynets redegørelse, herunder påbud, retter sig mod - blev foretaget i 2014 og 2015.

G2 - ApS har siden 2010 været registreret i Finanstilsynets virksomhedsregister, og de har fortsat (begrænset) tilladelse til at drive deres pengeoverførselsvirksomhed (bilag F). Der ses ikke at være offentliggjort nye redegørelser om inspektion i G2 - ApS (bilag G), der skulle indikere fortsat kritisable forhold. Allerede fordi G2 - ApS fortsat driver deres virksomhed på betalingsområdet og har opretholdt deres tilladelse hertil, må det også kunne lægges til grund, at G2 - ApS efter inspektionen i juli 2013 rettede op på de kritisable forhold og efterkom Finanstilsynets påbud.

Finanstilsynets redegørelse (bilag 12) dokumenterer derfor ikke, at oplysningerne om pengeoverførslerne i 2014 og 2015 (bilag 11 og bilag 17) eller for den sags skyld pengeoverførslerne i 2013 via G1 - virksomhed (bilag 9) er fejlbehæftede. At kvitteringerne i bilag 11 ikke er underskrevet, kan heller ikke medføre, at oplysningerne er fejlbehæftede, idet virksomheden har oplyst, at der ikke blev stillet krav herom, hvilket også blev bekræftet af Finanstilsynet (bilag 2, s. 21, afsnit 9 og 10).

Tilsvarende dokumenterer konstateringen om overførslen den 8. januar 2013 (bilag 9, række 1) og kørekortets udstedelsesdato (bilag 10) samt bilag 18 heller ikke, at G1 - virksomheds og G2 - ApS’ oplysninger er fejlbehæftede og ikke kan danne grundlag for forhøjelserne i indkomstårene 2013-2015.

3.2 Indsætninger på bankkonti i 2014-2015

Efter gennemgang af kontoudskrifter fra A's bankkonto i F1 - bank og F2 - bank har Skattestyrelsen konstateret en række indsætninger i 2014 og 2015 på henholdsvis 44.037 kr. og 80.830 kr., der ikke har været nogen forklaring på, hvad vedrørte.

Indsætningerne er gengivet i bilag 2, s. 4 ff., idet det bemærkes, at Landsskatteretten har fundet (bilag 2, s. 23, 3. afsnit), at indsætningen på 30.000 kr. den 5. marts 2015 på bankkonto X1 ikke udgør skattepligtig indkomst.

A har til indsætningerne oplyst bl.a., at der er tale om "private forhold, som eksempelvis indsamlinger i den kirke (Y17 - kirke, Y18 - adresse), hvor sagsøger er aktiv som frivillig, salg af private ejendele som børnetøj mv., samt almindelig brug af Mobile Pay i forbindelse med udlæg for udgifter til forskellige arrangementer både private og i kirken" (stævningen, s. 6, 6. afsnit). Herudover er der indsætninger, som A ikke har kunnet redegøre for (bilag 2, s. 6-7).

En forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, skal være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H, SKM2016.327. ØLR og SKM2013.389.ØLR.

A har ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation, der understøtter hendes forklaring. Hun har således ikke godtgjort, at indsætningerne på hendes bankkonti ikke udgør skattepligtig indkomst.

_______________________

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at retten mod forventning måtte finde, at der i et vist omfang er grundlag for nedsættelse af de omhandlede forhøjelser af A's skatteansættelser. Til støtte for den subsidiære påstand gøres det derfor gældende, at det følger af retspraksis, at domstolene ikke selv udøver indkomstskøn, jf. f.eks. UfR 2000.2039 H, UfR 1982.1115 H, UfR 1978.660 H og UfR 1975.196 H.

3.3 Ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2014

A har ved ikke at selvangive beløbene overført til udlandet samt indsætningerne på hendes bankkonti (som minimum) handlet groft uagtsomt, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H, UfR 2018.3845 H, og SKM2016.505.BR, jf. § 27, stk. 1, nr. 5, i skatteforvaltningsloven. Den ordinære ansættelsesfrist er herefter suspenderet.

SKAT sendte den 9. januar 2019 første forslag til afgørelse for indkomståret 2014 til A med frist for bemærkninger den 1. februar 2019 (bilag 15, s. 10). A's repræsentant, advokat Marianne Sigetty, sendte den 6. februar 2019 - dvs. efter udløbet af fristen for bemærkninger - anmodning om aktindsigt. SKAT meddelte aktindsigt i sagens dokumenter den 8. februar 2019 og forlængede fristen for bemærkninger til den 25. februar 2019.

Den 4. marts 2019 kontaktede SKAT advokat Marianne Sigetty telefonisk og gjorde hende opmærksom på, at fristen for bemærkninger til forslaget udløb 25. februar 2019. Advokat Marianne Sigetty oplyste til SKAT, at hun ikke havde tid til at se på sagen samme dag. Det blev aftalt, at bemærkninger skulle være SKAT i hænde senest den 8. marts 2019.

Marianne Sigetty sendte den 7. marts 2019 bemærkninger til forslaget, og hvor hun samtidig anmodede SKAT om at indhente supplerende materiale fra tredjemand til brug for sagen (bilag D, s. 2, 5. afsnit).

Herudover indeholdt bemærkningerne også yderligere nye faktiske oplysninger om sagen, herunder at A havde anmeldt identitetstyveri til politiet (bilag D, s. 2, sidste afsnit).

På baggrund af Marianne Sigettys anmodning kontaktede SKAT den 11, marts 2019 G2 - ApS med anmodning om fremsendelse af de underliggende kvitteringer samt ID-oplysninger, hvilket blev modtaget hos SKAT senere samme dag. SKAT sendte på den baggrund ny agterskrivelse i sagen den 18. marts 2019, hvor de nye oplysninger indgik, og hvor A fik frist til den 10. april 2019 til at komme med bemærkninger. Det fremgår ligeledes udtrykkeligt af forslaget, at det tidligere forslag af 9. januar 2019 bortfaldt (bilag 16, s. 1).

Kundskabstidspunktet må derfor anses for at løbe fra den 11. marts 2019, jf. f.eks. UfR 2018.3845 H, og SKATs agterskrivelse af 9. januar 2019 og 18. marts 2019 er således begge sendt inden udløbet af 6-måneds-fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Selv hvis kundskabstidspunktet er den 21. december 2018, hvor SKAT modtog de sidste kontoudtog fra banken, er varslingsfristen overholdt.

Det var grundet det nye faktuelle materiale, at SKAT udarbejdede nyt forslag dateret 18. marts 2019 (bilag 16). Det fremgår af forslaget, at de underliggende kvitteringer og ID-oplysninger, som blev modtaget hos SKAT den 11. marts 2019, blev vedlagt som bilag 3 og bilag 4 i forslaget (bilag 16, s. 7, 2. afsnit). Herudover er advokat Marianne Sigettys øvrige bemærkninger af 7. marts 2019 - herunder oplysningen om A's anmeldelse af identitetstyveri samt oplysning om Finanstilsynets inspektion - ligeledes medtaget og behandlet i det nye forslag til afgørelse (bilag 16, s. 3, afsnit 1.2, og s. 7, afsnit 1.4.2 og 1.4.3).

Kvitteringsskrivelserne og ID-oplysningerne havde på dette tidspunkt ikke tidligere indgået i sagen.

Da der er kommet nye faktiske oplysninger i sagen, har SKAT derved været forpligtet til at give A lejlighed til at udtale sig.

Pligten til at fremsende agterskrivelse følger af skatteforvaltningslovens § 20. Høringspligten er ubetinget i modsætning til den almindelige høringspligt efter forvaltningslovens §§ 19 og 20, jf. LFF 192 af 4. marts 1999, de særlige bemærkninger til § 1, nr. 2 (til lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (justering af ansættelsesfrister m.v.)). Til forskel fra de almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring skal SKAT i henhold til skatteforvaltningslovens § 20 ikke blot høre om oplysningsgrundlaget, men varsle et udkast til afgørelse.

Der er ikke noget til hinder for, at SKAT - som det er tilfældet med agterskrivelsen af 18. marts 2019 - tilbagekalder en allerede fremsendt agterskrivelse og fremsender en ny agterskrivelse. F.eks. fremgår det af pkt. 6 i cirkulære nr. 113 af 18. juni 1990 om skattestyrelsesloven:

"Hvis skattemyndighederne ikke vil følge sin agterskrivelse, f.eks. fordi der er tilgået myndighederne nye oplysninger, som den skattepligtige ikke har haft lejlighed til at udtale sig om, må en ny agterskrivelse udsendes til den skattepligtige." (min understregning)

Ligeledes fremgår følgende af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit A.A.7.4.5, under overskriften "Fornyet høring":

"Den ubetingede høring efter SFL gælder også i de tilfælde, hvor der i sagsforløbet kommer nye faktiske oplysninger, nye retlige oplysninger eller hvor Skatteforvaltningen ændrer sin retlige vurdering. Der skal således foretages en fornyet høring i form af et nyt forslag til afgørelse / ny sagsfremstilling."

Videre fremgår det af vejledningens afsnit A.A.8.2.2.1.5 under overskriften "Skatteforvaltningen varsler gentagne gange", at:

"[h]vis Skatteforvaltningen har varslet rettidigt inden udløbet af reaktionsfristen og stadig inden udløbet af reaktionsfristen finder anledning til at korrigere det først udsendte forslag, skal der gøres opmærksom på følgende:

Hvis forslag nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere forslag nr. 1, skal dette udtrykkeligt formuleres i forslag nr. 2 med henblik på at sikre, at ansættelsesfristen, først løber fra tidspunktet for forslag nr. 2. Hvis derimod forslag nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af forslag nr. 1, som således ikke annulleres, vil ansættelsesfristen løbe fra tidspunktet for forslag nr. 1."

Så længe SKAT løbende modtager nye og afgørende faktiske oplysninger, der udskyder kundskabstidspunktet og dermed varslingsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er afgørelsesfristen i 2. pkt. ikke aktuel. Først når kundskabstidspunktet i 1. pkt. er indtrådt, og SKAT har fremsendt en behørig og endelig agterskrivelse, aktualiseres afgørelsesfristen i § 27, stk. 2, 2. pkt. Afgørelsesfristen skal naturligvis regnes fra denne - endelige - agterskrivelse og ikke fra den første, som har mistet sin aktualitet, da den som følge af nye faktiske og retlige oplysninger var sendt på et utilstrækkeligt grundlag.

Dertil kommer, at det var A's repræsentant, der den 7. marts 2019, dvs. efter første agterskrivelse - fremkom med bemærkninger til sagen og anmodede SKAT om at indhente supplerende oplysninger fra tredjemand, som ikke tidligere havde indgået i sagen. Bemærkningerne må forstås sådan, at repræsentanten ikke mente, at sagen var tilstrækkeligt oplyst ved første agterskrivelse, og A kan derfor ikke have haft en berettiget forventning om, at SKAT kunne træffe en afgørelse på det grundlag, der var varslet den 9. januar 2019 - tværtimod.

De faktiske oplysninger og den retlige vurdering i afgørelsen af 14. maj 2019 (bilag 14) adskilte sig fra den oprindelige agterskrivelse af 9. januar 2019 i en sådan grad, at SKAT var berettiget og forpligtet til at tilbagekalde agterskrivelsen af 9. januar 2019 og udsende ny agterskrivelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20, inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

SKATs ansættelsesfrist er dermed løbet fra den 18. marts 2019, og da SKAT sendte afgørelse den 14. maj 2019, er 3-måneders-fristen skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. overholdt, jf. også SKM2017.623.ØLR.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Pengeoverførsler til udlandet

Sagen angår for det første, om A skal beskattes af de beløb, der via G1 - virksomhed v/OS på Y1 - adresse og G2 - ApS i Y2 - adresse er overført til udlandet i 2013-2015 i hendes navn og med registrering af hendes ID-oplysninger. Skattemyndighedernes afgørelser er baseret på en betragtning om, at A i skattemæssig henseende må anses for at have erhvervet ret til og disponeret over de beløb, der er overført til udlandet.

Det fremgår af udskrifterne fra G1 - virksomhed v/OS og G2 - ApS’ kundelister, at A's personnummer, adresse, telefonnummer og kørekortnummer er registreret som legitimation i forbindelse med de omhandlende overførsler.

A har forklaret, at hun har benyttet G1 - virksomhed v/OS til at overføre penge til udlandet to gange og gjort gældende, at de øvrige overførsler må være foretaget ved misbrug af hendes ID-oplysninger. Hun har oplyst, at det er LD, der stod bag overførslerne i 2013 uden hendes vidende eller samtykke. LD har til skattemyndighederne og i retten bekræftet dette. A har anmeldt misbruget til politiet den 10. marts 2017, efter at hun til et møde i SKAT den 1. marts 2017 var blevet gjort opmærksom på konsekvenserne af misbruget.

Under de omstændigheder påhviler det Skatteministeriet at godtgøre, at A var afsender af de overførte beløb.

Det fremgår af sagen, at skattemyndighederne ved "projekt pengeoverførsler" konstaterede, at der i 2013-2015 var overført beløb til udlandet i A's navn. Overførslerne fremgik af udtræk fra G1 - virksomheds v/OS's og G2 - ApS’ kundelister over afsenderen af beløbene og for så vidt angår 2014 og 2015 også af G2 - ApS’ kvitteringer. Der er tale om 23 overførsler i 2013 for et samlet beløb på 714.803,52 kr., seks overførsler i 2014 for et samlet beløb på 208.627,25 kr. og fire overførsler i 2015 for et samlet beløb på 137.274,75 kr. Kvitteringerne fra G2 - ApS indeholder ingen oplysninger om anvendt ID og er ikke underskrevet. Ingen af de overførte beløb er indgået på A's bankkonti.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at oplysningerne på kundelisterne er fejlagtige - i hvert fald for så vidt angår den 8. januar 2013 og 17. februar 2014, og retten finder på den baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger, at registreringerne foretaget af pengeoverførselsvirksomhederne ikke i sig selv kan lægges til grund for en forhøjelse af A's skattepligtige indkomst. Dette understøttes af, at Finanstilsynet i forbindelse med en inspektion hos G2 - ApS i juli 2013 fandt anledning til at give overførselsvirksomheden en række påbud på baggrund af blandt andet manglende legitimation af kunder.

Herefter og da oplysningerne på kundelisterne ikke er bestyrket af øvrige oplysninger i sagen, finder retten, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at A var afsender af de overførte beløb.

Der er på den baggrund ikke grundlag for at anse A for at have erhvervet ret til de overførte beløb, og der er ikke grundlag for at anse beløbene for skattepligtige hos A, jf. statsskattelovens § 4.

Indsætninger på A's bankkonti

Sagen angår for det andet, om A skal beskattes af en række indsætninger på hendes konti i 2014 og 2015.

Det er ubestridt, at der på A's bankkonti er indsat de beløb, som skattemyndigheder har forhøjet A's skattepligtige indkomster med for indkomstårene 2014 og 2015.

Det påhviler A at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.

A's forklaring om, hvorfra de indsatte midler i 2014 og 2015 stammer, er udokumenteret, og det kan ikke anses for godtgjort, at der har været tale om midler fra indsamlinger i den kirke, hvor hun var aktiv som frivillig, salg af private ejendele, almindelig brug af Mobile Pay i forbindelse med udlæg for udgifter til forskellige arrangementer, hjælp til forsørgelse fra A's bror og tilbagebetaling af et lån til A's veninde. Herudover er der en række indsætninger, som A ikke har kunnet redegøre for.

På den baggrund finder retten, at A ikke har godtgjort, at de omhandlende beløb, der er indsat på hendes konti i 2014 og 2015, ikke udgør skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Spørgsmålet er dernæst, om fristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er overholdt for indkomståret 2014.

Efter denne bestemmelse skal en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Retten lægger til grund, at Skattestyrelsen mere end 3 måneder forud for den 14. maj 2019 var i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for varslingen om ekstraordinær forhøjelse af skatteansættelserne for blandt andet indkomståret 2014, og at de nye oplysninger, Skattestyrelsen modtog henholdsvis den 7. marts 2019 fra A og den 11. marts 2019 fra G2 - ApS, ikke gav anledning til ændringer af A's skatteansættelse for 2014. I hvert fald under de omstændigheder finder retten, at ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal regnes fra forslag nr. 1 den 9. januar 2019. Ansættelsesfristen var derfor ikke overholdt, da Skattestyrelsen sendte sin afgørelse af 14. maj 2019 til A.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at der fremkom nye faktiske oplysninger, som Skattestyrelsen var forpligtet til at give A lejlighed til at udtale sig om. Det, som Skatteministeriet i øvrigt har anført, kan heller ikke føre til en anden vurdering.

A's påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hendes skattepligtige indkomst for 2014 skal nedsættes tages herefter til følge for så vidt angår indsætningerne på hendes konti i 2014, mens der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af A's skattepligtige indkomst for 2015 for så vidt angår indsætningerne på hendes konti i 2015.

Sagsomkostninger

Skatteministeriet skal til A betale delvise sagsomkostninger med 4.000 kr. til dækning af retsafgift og 50.000 kr. til dækning af advokatudgifter. Retten har ved beløbets fastsættelse taget hensyn til den økonomiske værdi, sagen må antages at have haft, samt sagens omfang og forløb. A er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet skal anerkende, at A skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 nedsættes med henholdsvis 714.800 kr., 252.664 kr. og 137.274,75 kr.

Skatteministeriet skal inden 14 dage til A betale sagsomkostninger med 54.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.