Sagens parter
Skatteministeriet Departementet
(v/advokat David Auken)
mod
H1
(v/advokat Lars Sigurd Espersen)
Afgørelsen er truffet af Byretsdommer
Tonni L. Ochwat.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 26. november 2021.
Skatteministeriet Departementet har fremsat påstand:
H1 tilpligtes at anerkende, at H1 ikke har ret til tilbagebetaling af moms på i alt 64.020 kr. for perioden 1. juli 2014 - 31. december 2016.
Sagen drejer sig om tilbagebetaling af moms.
Rettens begrundelse og resultat
Da H1 har anerkendt ikke at have ret til tilbagebetaling af moms på i alt 64.020 kr. for perioden 1. juli 2014 - 31. december 2016, afsiger retten dom efter Skatteministeriet Departementets påstand.
H1 har hævet sin påstand om selvstændig dom.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 5.625,00 kr. og af retsafgift med 1.500,00 kr., i alt 7.125,00 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
H1 tilpligtes at anerkende, at H1 ikke har ret til tilbagebetaling af moms på i alt 64.020 kr. for perioden 1. juli 2014 - 31. december 2016.
H1 skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 7.125,00 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.