Indkomståret 2017
Skattestyrelsen har nægtet at imødekomme selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit med 177.613 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Indkomståret 2018
Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige sambeskatningsindkomst med i alt 2.701.921 kr. og pålagt selskabet at tilbagebetale udbetalt skattekredit med 594.423 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Selskabet H1 ApS med CVR-nr. […] er administrationsselskab i en sambeskatning med datterselskaberne H2 ApS, CVR-nr. […], og H3 ApS, CVR-nr. […].
Selskabet har sammen med selvangivelsen for indkomståret 2018 indsendt en ansøgning om skattekredit. På baggrund af denne ansøgning fik selskabet udbetalt skattekredit på 594.423 kr. Selskabet har desuden den 9. april 2019 indsendt en anmodning om genoptagelse af indkomståret 2017 med henblik på udbetaling af skattekredit på 177.613 kr.
Selskabet har forklaret følgende vedrørende datterselskabet H2 ApS, som er det selskab, der har afholdt udgifterne, der er/ønskes udbetalt skattekredit af:
"H2 ApS driver virksomhed ved udvikling og salg af blandt andet højtalere og powerbanks. H2 ApS følger nøje med i nye behov på markedet, og på baggrund af de behov/ønsker, der ses i markedet, afholder H2 ApS løbende udgifter til ny- og videreudvikling af produkter.
For eksempel har H2 ApS afholdt udgifter til at udvikle produktet Produkt1, som er en kombineret lysdæmpende LED-lampe, højtaler og alarm (vækkeur). Enheden har trådløs opladning og kan kontrolleres via en app, og H2 ApS var blandt de første på markedet med netop disse to funktioner.
H2 ApS lægger vægt på at skabe nye, fremtidssikre og tidløse designs af deres produkter.
I Udviklingsprocessen gøres der brug af designskitser og 3D-modellering. Processen med designskitse og 3D-modellering kan variere i omfang fra 3-12 måneder alt efter kompleksiteten af det enkelte produkt. I processen bygges/3D printes produktet for at føle størrelsesforhold og evt. også vægt. Her gøres der også overvejelser om produktets tekniske performances ud fra, den på det tidspunkt designede opbygning.
Der undersøges hvilke chipsets der vil passe godt til produktet samt størrelse på højttalerenheder, samt hvilken type der vil være bedst at bruge til projektet.
Undervejs i udviklingsprocessen afholdes der flere møder i produktudvalgsgruppen hvor design, æstetik og overall look og feel af produktet vurderes. Herefter laves eventuelle tilpasninger før et design brief udfærdiges.
Når alle komponenter er prisfastsat fra underleverandøren, bliver der igangsat udvikling af en prototype, hvor det skal testes, hvordan de enkelte interne komponenter fungerer sammen - fx chipssets i forhold til lyd og generel performance.
Videre består udgifterne i, at H2 ApS foretager videreudvikling af en indkøbt app. Videreudviklingen skal sikre, at app’en skræddersyes til H2 ApS’ produkter.
Som afslutning på udviklingsprocessen foretages tests og rettelser indtil appen fungerer stabilt fra flere medier."
Selskabet har sammen med beskrivelsen fremlagt et eksempel på en udviklingsproces vedrørende to designs.
I forbindelse med sagens behandling i Skattestyrelsen har selskabet desuden fremsendt en specifikation med beskrivelse af de enkelte produkter, som H2 ApS har udviklet. Af specifikationen fremgår følgende beskrivelse af produkterne:
"Produkt2:
Helt ny udvikling, ny brugeroplevelse og med flere funktioner end tidligere produkter. Et af de stærkeste unique selling points er, at der både er FM-radio/DAB-radio/Bluetooth højtaler i et produkt. Og dertil klok-radio. Radioen er ligeledes gjort vandafvisende.
QC firma er omkostningen til et firma, der skal godkende det udviklede produkt undervejs i udviklingsforløbet. "Certifikater" er omkostningen til det firma, som godkender bluetooth-enheden, der udvikles i de enkelte produkter. Produkterne kan ikke færdigudvikles uden QC og certifikat.
Produkt3:
Produktet blev udviklet til at være lidt mindre end de øvrige på markedet, kun 1 USB indgang, og et bedre batteri, som giver ydeevne og længere levetid. Så reelt et bedre produkt, til en billigere indkøbspris. Disse ændringer krævede helt nye støbeforme.
Set ift. branchen skabte vi en powerbank formet som […], og med helt anderledes materiale.
Her er især designet meget anderledes fra konkurrenterne.
Produkt4:
Et nyt og meget anderledes design - en højtaler udformet som […]. Så designet i sig selv, var meget anderledes sammenlignet med andre bluetooth produkter, herunder bl.a. tiltænkt mod […].
At lave sådan et special designet produkt, krævede dybere udvikling og bl.a. omkring de enheder, som blev brugt.
Produkt5:
Dette var vores første trådløse og fuld TWS (True Wireless Stereo) in-ear produkt. Selve TWS-delen var nyt på dette tidspunkt. Det krævede bl.a. en del udvikling omkring brugeroplevelse på de to enheder - en til hvert øre. For markedet var dette produkt også lidt nyt, især den del af vores produkt, der sad på batteriet på den lille stang som går bag øret, og dermed også gav stabilitet, så den ikke kunne falde ud af øret. Det også var nyt for branchen. Vi brugte samtidig sved-absorberende materialer, så det kunne
Produkt6:
Ren bluetooth højtaler. Udviklet som en […], hvilket man ikke rigtig så i markedet på det tidspunkt, men vi begyndte at se tendenserne i interiør markedet for denne form.
Som noget specielt lavede vi 360 graders lyd i produktet, hvilket vi ikke havde i andre produkter, og for branchen også nyt.
Produkt7:
Vi udviklede her en damepung med indbygget powerbank, hvilket var helt nyt for markedet. Dvs. du kan oplade din telefon i pungen. Pungens størrelse var ikke større end normale punge, da vi havde arbejdet meget med designet, samt batteriets størrelse.
Produkt8:
En lidt mindre højtaler, hvor vi via en særlig opbygning (hul igennem) kunne sætte en bestemt bassenhed i, som gav bedre lyd. Dertil lavede vi indbygget powerbank i den, så man kan oplade telefon via højtaleren.
Produkt1:
En lampe og højtaler i en. Det var en af de aller første i bl.a. Danmark, hvor disse ting blev kombineret. Samtidig gjorde vi den vandafvisende, så den netop var oplagt til at bruge udendørs.
Produkt9:
En mindre bluetooth højtaler, hvor vi lagde stor vægt på at skabe en højtaler som var mindre i størrelsen men med stor effekt, og samtidig gjort vandafvisende, så den passede godt til sport og især henvendt mod den yngre målgruppe"
I den fremlagte oversigt er der ud for hvert enkelt produkt en specifikation af udgifterne.
På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler forklarede selskabets repræsentant, at selskabet selv udvikler de enkelte dele, som det færdige produkt består af. Som en del af processen skal de derfor også udvikle og fremstille den maskine, som skal producere de enkelte dele.
Selskabet er under klagesagens behandling blevet anmodet om at fremlægge dokumentation for, at de udviklede produkter er nyskabende eller væsentligt forbedrede. I den forbindelse har selskabet fremsendt følgende redegørelse:
"Indledende
Nedenstående følger beskrivelse af de markedsundersøgelser, der indgår som led i at afdække, om H2 ApS’ udvikling af konkrete produkter ikke blot bliver replikationer af bestående produkter, men at H2 derimod kan lancere produkter af nyskabende eller væsentligt forbedret karakter. Endvidere er medtaget konkrete eksempler på udvikling, der er af nyskabende eller væsentligt forbedrende karakter.
Generelt
H1 ApS er administrationsselskab for H2 ApS. Det er i H2 ApS, at forsknings- og udviklingsaktiviteterne foregår.
I H2 ApS foretages der typisk en lang række markedsundersøgelser, fx via gennemgang af kendte søgeportaler som Google og Amazon for at konstatere, om et potentielt produkt allerede eksisterer.
Ligeledes forespørges virksomhedens underproducenter, om de i forvejen producerer et givent potentielt produkt for andre. Dertil gennemgås over hundrede kataloger fra producenter i Kina for at se, om disse skulle tilbyde tilsvarende produkter, som H2 har i tankerne.
Endelig har virksomheden henvendt sig til flere større elektronikkæder i detailbranchen, hvor der er forespurgt på, om de fører produkter svarende til de potentielle produkter.
Selskabet består i dag af [antal] ansatte, hvoraf [antal] personer indgår i produktudviklingsgruppen, som tager beslutninger om udvikling af nye produkter. Beslutningerne træffes ved, at produktudviklingsgruppen drøfter, hvad man er nået frem til i de forudgående undersøgelser, og om dermed om hvad der basis for, at der skal arbejdes videre med som konkrete idéer.
Eksempler
I det følgende har vi beskrevet et par eksempler på, hvad arbejdet i produktudviklingsgruppen konkret har medført af nyskabende og væsentligt forbedrede produkter.
Akustisk deflektor
Der er tale om nyudviklet del - deflektoren - som indgår i en højtalers opbygning, som medvirker til at skabe et forbedret lydbillede. Deflektoren er markeret med rødt på billedet. Teknisk set medvirker deflektoren til at maksimere den akustiske performance i forhold til både fysiske dimensioner (størrelse) samt muliggøre 360-graders lydspredning til højttaleren Produkt10.
H2 ApS nyudvikling - i samarbejde med sin primærfabrik - har frembragt en akustisk deflektor i en væsentligt forbedret udgave i forhold til det kendte på markedet hos blandt andet G1, G2 og G3.
Det væsentligt forbedrede element består i, at H2 er lykkedes med at skabe en deflektor, som muliggør en meget detaljeret reproduktion af diskantlyden samtidig med, at deflektoren er mere enkel og billig at fremstille sammen med resten af produktet.
Den enklere og billigere fremstilling sker via polymer injection molding, der muliggør støbning af deflektoren i ét stykke.
For at frembringe den endelig udgave af deflektoren har H2 ApS tegnet og 3D printet adskillelige deflektorer for derigennem at teste egenskaberne med forskellige vinkler og størrelse på keglen, da både højde- og breddedimensioner påvirker lydflow og performance.
Samtidig skulle deflektoreren tilpasses størrelsesmæssigt til det "kabinet", som udgør ydersiden af det endelige produkt. Undervejs i processen er ca. 10 modeller blevet testet og kasseret, da disse ikke kunne møde virksomhedens krav til enten lyd eller størrelse.
Derefter har H2 ApS udvalgt den model, der efter selskabets opfattelse havde de bedste egenskaber og equaliset lyden på produktet med den.
Hybridenheder
H2 startede i 2018 udviklingen af højttaleren, Produkt11. Der er tale om en transportabel højtaler, hvor dimensionerne var for små til et konventionelt setup af højttalerenheder, der imødekom virksomhedens krav til akustisk performance.
Et konventionelt setup ville typisk bestå i anvendelse af en aktiv fuldtone sammen med et passivt baselement. Som alternativ så H2 muligheder i, at implementerer en hybridenhed, som kombinerer en aktiv og passiv enhed.
Teknisk set sker det via en udnyttelse af kantophænget, således, at der kan gengives dybe frekvenser, som selv flere klassiske hi-fi højttalere ikke kan gengive.
Hybridenheder er typisk brugt i autobranchen hvor et minimum af plads skal gå hånd i hånd med maksimal performance (men ses også i det dyrere højtalersegmenter fx hos G2).
På baggrund heraf har H2 ApS i samarbejde med sin producent udviklet en hybrid enhed til brug for Produkt11 og til efterfølgende produkter. Udviklingen er resulteret i en hybrid enhed, der opfylder H2 ApS’ krav til både performance (lyd), størrelse og pris, sådan at H2 ApS ser det som et klart forbedret produkt i forhold til det eksisterende marked.
H2 ApS og producenten har indgået aftale om deling af udgifterne til udviklingen idet producenten har givet en rabat mod til gengæld også at have lov til at sælge produktet til andre end H2 ApS.
Et forhold der underbygger, at H2 ApS havde fået og udviklet en nyskabende idé, når produktet af tredjemand også vurderes interessant for andre i branchen.
At producenten har ret til at sælge produktet til tredjemand ses i øvrigt sammenligneligt med situationen i "silkeafgørelsen" (Landsskatterettens afgørelse i SKM2020.230.LSR), hvor dette ikke var til hinder for udbetaling af skattekredit.
Trådløs QI opladning
H2 ApS har efter indledende undersøgelser konstateret, at virksomheden vil blive "first mover" på at tilbyde mulighed for at oplade højttalere trådløst via standard QI opladere (og således ikke specialopladere) med Produkt1 i start 2019.
Selvom opladning via QI er tæt på industristandard i det dyre segment af blandt andet trådløse in-ear hovedtelefoner, er det endnu ikke bredt anvendt i højttalerindustrien.
Udviklingen har i denne forbindelse blandt andet bestået i undersøgelser af, hvilke watt der ville være sikrest at anvende i forhold til varmeudviklingen ved statisk opladning, hvor produktet står på ladepladen i flere dage.
Udviklingen har medført, at H2 ApS har kunne udvikle og tilbyde mulighed for 5W trådløs opladning i 4 højttalere som standard."
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 nægtet at imødekomme selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit med 177.613 kr.
Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 ændret selskabets skattepligtige sambeskatningsindkomst med i alt 2.701.921 kr. og pålagt selskabet at tilbagebetale udbetalt skattekredit med 594.423 kr.
Til støtte for afgørelsen for indkomståret 2017 er følgende anført:
"Skattestyrelsen har gennemgået selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit for indkomståret 2017. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 8B.
(…)
De udgifter der kan betragtes at være omfattet af ligningslovens § 8B skal som udgangspunkt have en direkte tilknytning til selve udviklingsprojektet og skal være afholdt i anledning af dette.
For at være omfattet af ligningslovens § 8B skal den erhvervede viden være overdragelig, aktiviteten skal være planlagt og budgetteret og formålet skal være at frembringe resultater eller produkter, som ubegrænset kan overdrages eller handles i det frie marked.
(…)
For at være omfattet af ligningslovens § 8B, skal det udviklede produkt være overdrageligt, det vil sige, at selve det udviklede skal kunne overdrages og der skal være tale om frembringelse af ny viden.
Udarbejdelse og design af højtalere falder ikke ind under begrebet i ligningslovens § 8B om udviklingsarbejde. Ved udviklingsarbejde forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentlige forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.
Ud fra det modtagne materiale er det Skattestyrelsen opfattelse, at selskabets omkostninger er anvendt til design af selskabets egne produkter. Der ses ikke, at være tale om nyskabende viden på markedet, men alene designmæssige ændringer.
Såfremt selskabets omkostninger til f.eks. lyd skal være omfattet af ligningslovens § 8B, stk. 1. kræver det, at det er selve den tekniske udvikling der overdrages og at udviklingen er nyskabende på markedet. I selskabets tilfælde anvendes denne viden internt i selskabet til brug for selskabets egne produkter.
Produktion af powerbank, bluetooth-enheder og højtalere anses ikke at være nyskabende inden for markedet og kan derfor ikke omfattes af ligningslovens 8B, stk. 1.
På baggrund af det her foreliggende materiale er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets udgifter ikke er omfattet af ligningslovens § 8B og derved kan selskabet ikke opnå udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8X.
Vi kan ikke godkende udbetaling af skattekredit med 177.613 kr. i 2017. Den skattepligtige indkomst forbliver uændret.
(…)
Skattestyrelsen har gennemgået jeres indsigelse over vores forslag af 21. november 2019.
Sagen er den 3. februar 2020 telefonisk drøftet med revisor [navn udeladt]. Under drøftelsen blev de 2 afgørelser fra Skatterådet og Byretten som revisor har henvist til i indsigelsen gennemgået, hvorefter Skattestyrelsen bemærkede, at der i begge afgørelser er ansøgt om patent på de udviklede produkter, revisor er ikke bekendt med at der skulle være ansøgt om patent i H2 ApS. Det blev oplyst, at Skattestyrelsen finder udvikling af selskabets produkter for innovation, som ikke er omfattet af ligningslovens § 8B. Revisor oplyste, at de finder, at udgifterne er omfattet af ligningslovens § 8B. Aftalt at revisor drøfter Skattestyrelsens holdning med bagland og selskabet, og vender tilbage med eventuelle yderligere bemærkninger senest den 17. februar 2020.
Det bemærkes, at der efter den telefoniske drøftelse med revisor ikke er indkommet yderligere bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af 21. november 2019.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets udgifter ikke er omfattet af ligningslovens § 8B.
Af den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.20 fremgår:
Omfattede udgifter
Fradragsretten omfatter udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, som bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Se LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt.
Formuleringen i LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt., at udgifterne skal være afholdt "i tilknytning til den skattepligtiges erhverv" betyder, at forsøgene og forskningen og dermed udgifterne, der er forbundet hermed, skal have et kommercielt formål - altså ikke et abstrakt videnskabeligt formål.
Forsøgene og forskningen skal derudover stå i naturlig forbindelse med den skattepligtiges erhverv.
Forsøg og forskning skal knytte sig til den erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har i gang på det tidspunkt, den pågældende afholder udgifterne, eller har planer om at starte senere. Se bemærkningerne til LL § 8 B, stk. 1, og cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 til ligningsloven, afsnit 14.4.
Det fremgår af den juridiske vejledning, at udgifterne skal have et kommercielt formål og skal være afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Af selskabets årsrapport for 2017 fremgår det ikke at selskabets skattepligtige erhverv er forsøgs- og forskningsvirksomhed, men en produktionsvirksomhed.
(…)
Henset til, at selskabets væsentligste aktiviteter er at virke indenfor udvikling, produktion og salg af møbler med integration af lydprodukter i form af eksempelvis mobiltelefoner og al dermed beslægtet virksomhed og/eller produkter, anses det ikke for selskabets skattepligtige erhverv, at være en forsøg- og forskningsvirksomhed og udgifterne anses derfor ikke for at være omfattet af ligningslovens § 8B eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, men derimod almindelige driftsudgifter omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, a.
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at de afholdte udgifter anses for innovation og omfattes således ikke af ligningslovens § 8B. I forbindelse med udarbejdelse af lovforslag L29, skatteudvalget 2011-2012, Bilag 4, den 27-11-2011 er der blandt andet stillet følgende spørgsmål:
Spørgsmål fra Dansk Erhverv til Skatteministeriet:
"….Dansk Erhverv mener imidlertid, at fokus for de gunstige skattekreditter bør bredes ud - til også at omfatte innovationsaktiviteter. Innovative virksomheder er dokumenterbart mere produktive end øvrige gennemsnitlige virksomheder…..
….. Der er tale om virksomheder uden decideret forskningsarbejde men i høj grad med planlagte innovationsaktiviteter. Her vil der kunne tilføres kapital til fremtidens vindere, som ikke lever af forskning, men arbejder tættere på markedet……
…..På samme måde kan man opstille definitioner for innovationsaktiviteter, eksempelvis med inspiration fra OECD´s Oslo-manual (der skelnes mellem 4 former for innovation), hvori innovation beskrives som "bevidste aktiviteter på baggrund af planer eller retningslinjer rettet mod en væsentlig forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering…..
"….En Sådan udvidelse vil medføre, at almindelige udgifter til introduktionen af nye forretningsgange, metoder, systemer, markedsføringsstrategier, HR-aktiviteter mv. vil være omfattet af skattekreditordningen
Hvis udgifter til sådanne aktiviteter inddrages under skattekreditordningen, vil den få karakter af en mere generel ordning med udbetaling af negativ skat for virksomheders underskud, der stammer fra almindelige driftsomkostninger, afskrivninger mv.
Skatteministeriet har noteret sig synspunktet, men en sådan ordning vil medføre et væsentligt provenutab, som ikke kan holdes inden for den økonomiske ramme for ordningen, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat"
Definition af innovation efter OECD:
Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering.
Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombinationer af - eller nye anvendelsesmuligheder for - eksisterende viden og teknologier
Forskning defineres af OECD således:
OECD’s Frascati manual definerer forskning og udvikling som skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder.
Fælles for al Forsknings- og udviklingsaktivitet er, at det skal indeholde et nyhedselement.
Selskabets revisor har henvist til følgende afgørelser, SKM2012.634.SR og SKM2008.641.BR begge afgørelser har anset de afholdte udgifter for omfattet af ligningslovens § 8B. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i begge afgørelser er lagt vægt på, at der er ansøgt om patent på det udviklede produkt, hvilket må betyde at der er tale om nyudvikling. I SKM2008.641.BR tages der ikke stilling til ligningslovens § 8B, men alene om rentabilitet.
Vi finder derfor ikke at disse 2 afgørelser kan sammenlignes med forholdene i H2 ApS, henset til, at der ikke er ansøgt om patent i H2 ApS på de udviklede produkter.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udgifter til udvikling og design af højtalere ikke er omfattet af ligningslovens § 8B, da de afholdte omkostninger anses at være almindelige fradragsberettigede omkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet vil ikke kunne få udbetalt skattekredit efter ligningslovens § 8X, og vi kan derfor ikke godkende selskabets anmodning om udbetaling af 177.613 kr."
Til støtte for afgørelsen for indkomståret 2018 er følgende anført:
"(…) I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af selskabets anmodning om genoptagelse for indkomståret 2017, har vi vurderet at selskabet ikke opfylder betingelserne for at kunne få udbetalt skattekredit.
Selskabets udviklingsaktivitet ses at være uændret fra 2017 og 2018.
(…)
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udgifter til udvikling og design af højtalere ikke er omfattet af ligningslovens § 8B, da de afholdte omkostninger anses at være almindelige fradragsberettigede omkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Vi kan ikke godkende udbetaling af skattekredit med 594.423 kr. i 2018. Selskabet kan fratrække udgifterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, a. Den skattepligtige sambeskatningsindkomst nedsættes med 2.701.921 kr. Fordelingen af underskuddene kan ses ovenfor."
Skattestyrelsen har den 4. juni 2020 fremsendt følgende udtalelse til klagen:
Skattestyrelsen fastholder vores fortolkning af definitionen mellem udvikling og innovation og ligger her særligt vægt på fortolkning mellem forskning, innovation og udvikling som er defineret i OECD’s definitioner, hvor der som innovation er følgende definition:
OECD’s Oslo-manual definerer innovation som implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces, en væsentlig ny organisatorisk metode eller en væsentlig ny markedsføringsmetode.
Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering.
Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombinationer af - eller nye anvendelsesmuligheder for - eksisterende viden og teknologier.
I henhold til CIS (center for Forskningsanalyse) er definitionen af en produktinnovation en introduktion til markedet af en ny vare eller tjenesteydelse, hvis egenskaber er blevet væsentligt forbedret, f.eks. med forbedrede komponenter og subsystemer eller forbedret software og brugervenlighed. Markedsføringsinnovation defineres som væsentlige ændringer i designet.
Selskabets udvikling af forskellige højtalere anses at ligge inden for definitionen af produkt- og markedsføringsinnovation og kan der ikke betegnes som udviklingsomkostninger omfattet af ligningslovens § 8B, men almindelige driftsomkostninger som er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, a. Der kan bl.a. henvises til nedstående spørgsmål til Skatteministeren:
(…)
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der må skelnes mellem reel forskning og udvikling og innovation. Selskabet er en produktionsvirksomhed, som selvfølgelig løbende udvikler nye produkter, men det er vores opfattelse, at en sådan produktudvikling må betegnes som innovation.
I henhold til OECD's guide, Frascati Manual 2015, fremgår det, at "R&D is always aimed at new findings, based on original concepts (and their interpretation) or hypotheses. ,it is largely uncertain about its final outcome (or at least about the quantity of time and resources needed to achieve it), it is planned for and budgeted (even when carried out by individuals), and it is aimed at producing results that could be either freely transferred or traded in a marketplace. I guiden opstilles der fem kriterier, som en aktivitet skal opfylde, førend der er tale om forskning og/eller udvikling. De fem kriterier er:
1. Nove/ (der skal vare tale om noget nyt/nyskabende)
2. Creative (det skal være kreativt)
3. Uncertain (det skal være behæftet med en vis usikkerhed)
4. Systematic (det skal være systematisk)
5. Transferable and/or reproducible (det skal kunne overdrages/overføres og/eller være reproducerbart
Skattestyrelsen finder ikke at punkt 3 i definitionen på forskning og udvikling er opfyldt, da der ikke er en væsentlig usikkerhed i forbindelse med produktudviklingen, da selskabet har en klar produktstrategi og med stor sandsynlighed kender slutproduktet og derfor anses denne udvikling at være innovation og er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 8B. jf. beskrivelse ovenfor er innovationer resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering.
I revisors klage til Skatteankestyrelsen er følgende nævnt:
"Det er i øvrigt i det forhold vores klare opfattelse, at der ikke kan kræves, at der ikke i forvejen eksisterer et tilsvarende produkt på markedet, da store dele af alle virksomheders udviklingsomkostninger så ville blive diskvalificerede, hvis disse virksomheder ikke alle kom først med et færdigudviklet produkt. Skulle så fx ét medicinalfirmas udgifter til udvikling af en forbedret influenzavaccine ikke være udviklingsomkostninger blot fordi, der allerede findes influenzavacciner på markedet eller fordi et andet medicinalfirma samtidig også udvikler en forbedret vaccine og bliver først færdig? Dette synes at være konsekvensen af Skattestyrelsens argumenter, men kan bestemt ikke være i overensstemmelse med hverken lovens ordlyd eller hensigten bag."
Der ses ikke at kunne drages paralleller mellem selskabet som er en produktionsvirksomhed og en medicinalvirksomhed. Netop en medicinalvirksomhed opfylder punkt 3 i OECD's guide, Frascati Manual 2015, da der ved udvikling af en vaccine er en væsentlig usikkerhed om målet. Denne usikkerhed er ikke i selskabet, da der ved opstart er en klar strategi for slutproduktet, denne proces ses derfor ikke at være forbundet med samme usikkerhed som udviklingen af en vaccine.
Revisor har endvidere i sin klage til Skatteankestyrelsen anført, at Skattestyrelsen ikke mener at de udviklede produkter i H2 ApS er overdragelige. Denne fortolkning er forkert, da produkterne jo netop er udviklet til videresalg, men det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i skattemæssig forstand er tale om forskning- og udviklingsomkostninger efter ligningslovens § 8B’s ordlyd, henset til at selskabet ikke anses at være en forsøgs- og forskningsvirksomhed, men en produktionsvirksomhed.
Tvisten i denne sag er således ikke om selskabet har udviklet overdragelige produkter, men om der i skattemæssig forstand ses at være tale om udgifter efter ligningslovens § 8B eller statsskattelovens § 6, stk. 1, a. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om innovation og ikke forskning/udvikling og udgifterne skal derfor betragtes som almindelige fradragsberettigede udviklingsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, a, hvilket ikke giver selskabet mulighed for udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8X."
Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:
"Skattestyrelsen har modtaget Skatteankestyrelsens indstilling af 8. marts 2021 i sagen vedrørende H1 ApS.
Sagen vedrører spørgsmålet, om udgifter afholdt af H1 ApS’ datterselskab H2 ApS i indkomstårene 2017 og 2018 kvalificerer sig til at være forsøgs- og forskningsudgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, med den virkning, at der skal ske udbetaling af skatteværdien af udgifterne efter reglerne i ligningslovens § 8 X.
Skattestyrelsen har ved afgørelserne af 28. februar 2020 fundet, at de omhandlende udgifter ikke kan karakteriseres som udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.
Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen ikke er af den opfattelse, at en virksomhed skal have som erhverv at være forsøgs- og forskningsvirksomhed som betingelse for, at virksomhedens forsøgs- og forskningsudgifter kan omfattes af ligningslovens § 8 B, stk. 1.
Skatteankestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelser af 28. februar 2020 stadfæstes. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling og begrundelse."
Klagerens opfattelse
Selskabet har for indkomståret 2017 fremsat påstand om, at selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit med 177.613 kr. skal imødekommes.
Selskabet har for indkomståret 2018 fremsat påstand om, at selskabets skattepligtige sambeskatningsindkomst ikke skal ændres med i alt 2.701.921 kr., og at selskabet ikke skal tilbagebetale udbetalt skattekredit med 594.423 kr.
Selskabet har til støtte for påstandene anført følgende:
"(…)
Nærmere begrundelse for vores påstand
I det følgende vil vi nærmere begrunde vores påstand, og i den forbindelse vil vi tage udgangspunkt i Skattestyrelsens argumenter og vise, hvorfor vi ikke mener, disse er i overensstemmelse med lov, praksis og forarbejder.
Design contra udvikling
Det fremgår af ligningslovens § 8X, at afgrænsningen af omfattede udgifter foretages med udgangspunkt i de udgifter, der er omfattet af ligningslovens § 8B og afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.
De udgifter, der er omfattet af ligningslovens § 8B er yderligere defineret i punkt 14.4 i ligningslovscirkulære nr. 72 af 17. april 1996, og gengives i forarbejderne til Lovforslag nr. L 29 af 21. november 2011. Her fremgår det blandt andet af punkt 3 i de almindelige bemærkninger, at:
"Fradragsretten for afholdte forsøgs- og forskningsudgifter m.v. omfatter i første række det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser [vores markeringer med fed]."
Det fremgår altså, at udviklingsomkostninger fx kan bestå i anvendelsen af teknisk viden til at frembringe enten nye eller væsentligt forbedrede mekanismer og produkter. Der stilles ikke noget krav om, at der ikke må eksistere et produkt af samme type på markedet allerede, når blot der udvikles et væsentligt forbedret produkt.
Det fremgår endvidere samme sted af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at der ikke med lovforslagets foreslås ændringer i den gældende afgrænsning (den der ligger i ligningslovens § 8B og afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3).
Videre kan det konstateres, at praksis støtter op om forarbejdernes præmisser omkring, at udgifter til videreudvikling skal være omfattet af skattekreditordningen. Se SKM2012.634.SR, som er et bindende svar vedrørende udvikling af et energiudtag, hvoraf dette fremgår:
"Spørgers formål/eksistensgrundlag er at (videre-)udvikle en særlig teknologi indenfor udvinding af vedvarende energi. Det vil sige, at spørger er på markedet for vedvarende energiløsninger [vores markering med fed]."
Skattestyrelsen henviser i sin afgørelse til de spørgsmål, der er stillet af Dansk Erhverv til Skatteministeriet i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag L29, hvor Dansk Erhverv bringer OECDs Oslomanualer omkring "GUIDELINES FOR COLLECTING, REPORTING AND USING DATA ON INNOVATION" på tale. Se nærmere hertil Skattestyrelsens afgørelses omtale af bilag 4 fra skatteudvalget 2011-2012, den 27-11-2011, samt Skattestyrelsens henvisninger til definitionen af innovation i OECDs Oslomanualer:
"Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering.
Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombinationer af eller nye anvendelsesmuligheder for - eksisterende viden og teknologier"
Skattestyrelsen gengiver ligeledes Skatteministerens svar til Dansk Erhverv, der ønsker innovation inddraget under skattekreditordningen, og Skatteministeren svarer:
"Skatteministeren har noteret sig synspunktet, men en sådan ordning vil medføre et væsentligt provenutab, som ikke kan holdes inden for den økonomiske ramme for ordningen, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat"
Udgifterne afholdt i H2 ApS er ikke innovationsomkostninger, og de vedrører ikke en forbedring af virksomhedens eksisterende produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering.
Udgifterne vedrører udvikling af nye produkter. Produkter som også er nye på markedet. At produkterne tilhører samme kategori som virksomhedens eksisterende produkter gør ikke, at der er tale om en forbedring af disse. En forbedring af virksomhedens eksisterende produkter ville efter vores opfattelse fx i stedet være situationen, hvor en bestemt højtalertype via anvendelse af et forbedret indvendig del kan komme til at afspille lyd højere/bedre end oprindeligt.
Vi må derfor afvise Skattestyrelsens argumentation om, at H2 ApS’ udgifter er innovationsudgifter.
Skattestyrelsen anfører desuden, at forskning defineres af OECD således:
"OECD's Frascati manual definerer forskning og udvikling som skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder.
Fælles for al Forsknings- og udviklingsaktivitet er, at det skal indeholde et nyhedselement." [vores markeringer med fed]
Med denne formulering, især det af os markerede, så er den af H2 ApS udførte udvikling omfattet af ordlyden. H2 ApS gør jo netop det, som er markeret med fed ovenfor; de udnytter eksisterende viden til at udtænke nye anvendelsesområder inden for højtalerindustrien. Derudover har det, de udvikler, en høj grad af nyhedselement, som også påpeget over for Skattestyrelsen - nemlig at de i flere tilfælde er blandt de første på markedet med forskellige typer af højtalere - fx højtalere med indbygget lampe og trådløse højtalere.
Det er i øvrigt i det forhold vores klare opfattelse, at der ikke kan kræves, at der ikke i forvejen eksisterer et tilsvarende produkt på markedet, da store dele af alle virksomheders udviklingsomkostninger så ville blive diskvalificerede, hvis disse virksomheder ikke alle kom først med et færdigudviklet produkt. Skulle så fx ét medicinalfirmas udgifter til udvikling af en forbedret influenzavaccine ikke være udviklingsomkostninger blot fordi, der allerede findes influenzavacciner på markedet eller fordi et andet medicinalfirma samtidig også udvikler en forbedret vaccine og bliver først færdig? Dette synes at være konsekvensen af Skattestyrelsens argumenter, men kan bestemt ikke være i overensstemmelse med hverken lovens ordlyd eller hensigten bag.
Regnskabsmæssigt er udgifterne, der ligger til grund for ansøgningen om skattekredit, behandlet som udviklingsomkostninger i overensstemmelse med de regnskabsmæssige standarder herfor. Definitionen af udvikling fremgår i IAS 38 som:
"Udvikling er anvendelsen af forskningsresultater eller anden viden i en plan eller skitse til fremstilling af nye eller væsentligt forbedrede materialer, anordninger, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser forud for påbegyndelsen af en erhvervsmæssig produktion eller brug."
Videre fremgår det af regnskabsvejledningen til klasse B- og C-virksomheder, punkt 12.2.6, at følgende kriterier alle skal være opfyldte førend udgifterne kan indregnes som immaterielle aktiver (regnskabsmæssigt):
"Udviklingsomkostninger og internt oparbejdede rettigheder i relation til udviklingsprojekter opfylder definitionen på et immaterielt aktiv, hvis det er muligt at demonstrere en sammenhæng mellem afholdte omkostninger og forventet fremtidig indtjening. For at kunne demonstrere den nævnte sammenhæng skal følgende betingelser alle være opfyldt:
• Projektet er teknisk muligt at færdiggøre
• Virksomheden har til hensigt at udnytte projektet
• Virksomheden har evnen til at anvende/sælge det endelige produkt/proces
• Virksomheden har udarbejdet en plan for, hvordan fremtidige økonomiske fordele udnyttes
• Virksomheden har tilstrækkelige ressourcer til at færdiggøre projektet
• Kostprisen kan opgøres pålideligt."
Definitionen i IAS 38 og beskrivelser og krav i regnskabsvejledningens punkt 12.2.6 ligger helt i tråd med lovens forarbejder og udgør et vigtigt fortolkningsbidrag til begrebet forskning og udvikling.
For H2 ApS understøtter såvel IAS 38 som regnskabsvejledningen, at de afholdte udgifter er udviklingsomkostninger, idet selskabet anvender viden til at fremstilling af såvel nye som væsentligt forbedrede produkter og systemer med henblik på efterfølgende at sælge disse. Samtlige 6 punkter i regnskabsvejledningen er opfyldt for de udgifter, som H2 ApS har afholdt og lagt til grund for ansøgningerne om skattekredit.
Skattestyrelsen anfører følgende:
"Selskabets revisor har henvist til følgende afgørelser, SKM2012.634.SR og SKM2008.641.BR begge afgørelser har anset de afholdte udgifter for omfattet af ligningslovens § 8B. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i begge afgørelser er lagt vægt på, at der er ansøgt om patent på det udviklede produkt, hvilket må betyde at der er tale om nyudvikling. I SKM2008.641.BR tages der ikke stilling til ligningslovens § 8B, men alene om rentabilitet."
Vi må afvise Skattestyrelsens argumentation. Uanset, at der i konkrete sager er lagt vægt på, at der er søgt patent på udviklede produkter, så står der ingen steder i loven anført, at dette er et krav for at være omfattet.
For så vidt angår SKM2012.634.SR, er der tale om et bindende svar, hvor Skatterådet nåede frem til, at spørgers virksomhed må anses for en forsknings- og udviklingsvirksomhed i relation til ligningslovens § 8X. Det fremgår af det bindende svar (som også nævnt ovenfor), at
"Spørgers formål/eksistensgrundlag er at (videre-)udvikle en særlig teknologi indenfor udvinding af vedvarende energi. Det vil sige, at spørger er på markedet for vedvarende energiløsninger."
Nærmere fremgår det, at der er tale om udvikling af et nyt energiudtag. Det, vi vil pointere ved at frembringe denne afgørelse, er at den må ses som et eksempel på, at der i praksis ikke lægges vægt på, om der i forvejen eksisterer et lignende produkt (i dette tilfælde energiudtag) i markedet, men blot at der sker en (videre-)udvikling af et produkt.
SKM2008.641.BR handlede om, hvorvidt en revisor, der sideløbende med sin revisorgerning udviklede produkter indenfor belysning, drev erhvervsmæssig virksomhed, hvilket var en betingelse for at kunne anvende reglerne i ligningslovens § 8B. Revisoren havde haft udgifter til udvikling af en lampe til anvendelse i reoler og skabe, og følgende fremgik af afgørelsen:
"Aktiviteten i virksomhed består i opfindelse og udvikling af et tyndt fladt lampemodul til opsætning i reoler og hyldesystemer m.v. samt bearbejdning af ideer til andre udformninger af lamper med udgangspunkt i den allerede udviklede teknologi."
Byretten fandt konkret, at der var tale om erhvervsmæssig virksomhed, og revisoren kunne derfor anvende ligningslovens § 8B.
Skattestyrelsen henvisning til, at afgørelsen ikke tager stilling til ligningslovens § 8B, men alene til rentabilitet er jo netop essensen i hvorfor vi henviser til afgørelsen; sagen handler om fradrag for udgifter efter ligningslovens § 8B, og intet sted i sagen anfægtes det, at udgifterne er omfattet af bestemmelsen, men blot om der er tale om hobby eller erhvervsmæssig virksomhed. Idet der nås frem til, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, tillades fradrag efter ligningslovens § 8B. Herved er det også underforstået, at Byretten har accepteret, at omkostningerne er af en art, der er omfattet af bestemmelsen. Alternativt ville dette forhold jo i sig selv også have været en del af sagen. Vi er derfor uenige med Skattestyrelsen i, at afgørelsen alene vedrører rentabilitet, og vi må lægge til grund, at det faktum, at det ikke var omkostningen i sig selv, der var genstand i sagen, netop underbygger vores påstand.
Vi mener altså at såvel SKM2012.634.SR som SKM2008.641.BR understøtter vores påstand om, at ny-/videreudvikling af højtalerprodukter ikke bør kunne udelukkes som forsknings- og udviklingsomkostninger, blot fordi der allerede eksisterer højtalere i markedet.
Overdragelighed
Skattestyrelsen anfører:
"For at være omfattet af ligningslovens § 8B, skal det udviklede produkt være overdrageligt, det vil sige, at selve det udviklede skal kunne overdrages og der skal være tale om frembringelse af ny viden"
"Såfremt selskabets omkostninger til f.eks. lyd skal være omfattet af ligningslovens § 8B, stk. 1. kræver det, at det er selve den tekniske udvikling der overdrages og at udviklingen er nyskabende på markedet. I selskabets tilfælde anvendes denne viden internt i selskabet til brug for selskabets egne produkter"
Skattestyrelsen mener altså ikke, at H2 ApS’ udviklede produkter er overdragelige.
Hvis der igen sammenlignes med et medicinalfirma, vil Skattestyrelsens rationale ovenfor betyde, at det for medicinalfirmaet ikke ville være tilstrækkeligt for at kunne fratrække udviklingsomkostninger, at firmaet sælger den udviklede medicin. Medicinalfirmaet skal så også sælge selve opskriften på medicinen. Det kan efter vores opfattelse ikke være den rigtige udlægning af, hvordan et udviklet produkt er overdrageligt.
Vi ser i øvrigt ingen steder i den juridiske vejledning om ligningslovens § 8B nævnt, at der skal være tale om overdragelige produkter. Ej heller fremgår det af lovens ordlyd, eller af ligningslovscirkulære nr. 72 af 17. april 1996. Vi kan dog konstatere, at forholdet er nævnt i kapitel 2 i OECDs Frascati Manual 2015 - "Guidelines for Collecting and Reporting on Research and Experimental Development", og at det i mangel af andet må være dette, som Skattestyrelsen falder tilbage på i sin fortolkning. Rettelig skal det også fremføres, at Frascatimanualen ikke kun bruger betegnelsen overdragelig, men anfører, at det udviklede skal være overdrageligt og/eller reproducerbart.
Hertil skal vi understrege, at alt hvad der udvikles i H2 ApS netop udvikles med henblik på overdragelse/reproduktion - nemlig til salg til forbrugerne/mellemhandlere i detailbranchen. Skete udviklingen af de enkelte produkter ikke med henblik på overdragelse (salg), var der næppe nogen virksomhed at drive. At de enkelte komponenter til højtalerenhederne udvikles hver for sig, men sælges samlet som en del af en enkelt højtalerenhed ændrer ikke ved dette faktum. Det er jo tværtimod netop udviklingen af samspillet mellem enheder (det være sig batteri, chips, højtalerfunktion, software mv.), der skaber de nye produkter.
Videre kan retten til de udviklede produkter særskilt sælges, hvorfor der ud over de håndgribelige produkter også eksisterer immaterielle aktiver (rettigheder).
"Almindelige driftsomkostninger"
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at omkostningerne, vores klient har søgt skattekredit for, er "almindelige driftsomkostninger" omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og at de derfor ikke kan være omfattet af ligningslovens § 8B. Det fremgår således af Skattestyrelsens afgørelse:
"Henset til, at selskabets væsentligste aktiviteter er at virke indenfor udvikling, produktion og salg af møbler med integration af lydprodukter i form af eksempelvis mobiltelefoner og al dermed beslægtet virksomhed og/eller produkter., anses det ikke for selskabets skattepligtige erhverv, at være en forsøg- og forskningsvirksomhed og udgifterne anses derfor ikke for at være omfattet af ligningslovens § 8B eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, men derimod almindelige driftsudgifter omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, a."
Skattestyrelsens fortolkning af begrebet "forsøgs- og forskningsvirksomhed" ses her at være meget snæver. Det kan ikke være hensigten med reglerne, at kun rene forsknings- og udviklingshuse - fx ingeniørhuse - skulle være omfattet af begrebet. Sådanne virksomheder vil jo ofte forske og udvikle med det formål at hjælpe andre. Arbejdet foregår gerne på bestilling sådan, at virksomhederne ikke selv vil kunne fratrække sine udgifter som forskning og udvikling. Her vil fradragsretten ligge hos "bestilleren", og reglerne om skattekredit ville være meningsløse.
Reglerne i ligningslovens § 8B er ifølge den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.C.2.2.2.20 om udgifter til forsøg og forskning et supplement og en udvidelse til driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:
"Begrundelse for reglen
Udgifter til forsøgs- og forskningsaktiviteter er ofte af en sådan karakter, at de enten skulle behandles som etableringsudgifter, der ikke kan trækkes fra, fordi de er omfattet af SL § 6 in fine, eller være udgifter, som savner den fornødne nødvendige og naturlige tilknytning til indkomsterhvervelsen. Dette gælder udgifter til den anvendte forskning i almindelighed og udgifter til grundforskning i særdeleshed.
Dette råder bestemmelsen i LL § 8 B, stk. 1, bod på samtidig med, at den for forsøgs- og forskningsudgifternes vedkommende muliggør en fradragsret, selv om udgifterne er afholdt af en virksomhed, der endnu ikke er kommet i gang med at drive erhverv.
Den supplerer og udvider dermed de regler om driftsfradrag, der gælder for bl.a. opfindere i SL § 6, stk. 1, litra a, og som kræver, at erhvervsvirksomheden er i gang. [vores markering med fed]
Samlet set er reglen indført for at fremme forsøgs- og forskningsaktiviteter, herunder også grundforskning, og dermed Danmarks konkurrenceevne."
I kapitel 2 i OECDs Frascati Manual 2015 - "Guidelines for Collecting and Reporting on Research and Experimental Development" gives der en række eksempler på, hvad der udgør forskning og udvikling, blandt andet følgende:
“R&D activities in the mechanical engineering industry often have a close connection with design. In small and medium-size enterprises (SMEs) in this industry, there is usually no special R&D department, and R&D performance is often included under the general heading “design and drawing". If calculations, designs, working drawings and operating instructions are needed for setting up and operating pilot plants or prototypes, they should be included in R&D. If they are carried out for the preparation, execution and maintenance of production standardisation (e.g. jigs, machine tools) or to promote the sale of products (e.g. offers, leaflets, catalogues of spare parts), they should be excluded from R&D. In this example, several R&D features can be identified: novelty in exploring the potential of new devices - by running prototypes; uncertainty, as prototype testing could yield unexpected results; creativity - emerging in the design of new devices to be produced; transferability - by producing technical documentation to translate the results of testing in information to be used at the product development stage; and a systematic approach, as far as a detailed organisation of the project can be identified behind the afore-mentioned technical activities [vores markeringer med fed]."
På baggrund af det af os med fed markerede tekst, mener vi slet ikke, der kan være tvivl om, at det ovenfor beskrevne udviklingsarbejde hos H2 ApS efter OECDs standarder skal betegnes som forskning og udvikling.
Vi må således afvise Skattestyrelsens vurdering af, at omkostningerne i H2 ApS ikke udgør udviklingsomkostninger.
Nyskabende
Skattestyrelsen argumenterer i sin afgørelse med følgende:
"Ud fra det modtagne materiale er det Skattestyrelsen opfattelse, at selskabets omkostninger er anvendt til design af selskabets egne produkter. Der ses ikke, at være tale om nyskabende viden på markedet, men alene designmæssige ændringer…"
"Produktion af powerbank, bluetooth-enheder og højtalere anses ikke at være nyskabende inden for markedet og kan derfor ikke omfattes af ligningslovens 8B, stk. 1."
For det første, har vi allerede beskrevet, at vores klient med de udviklede højtalerenheder var blandt de første på markedet for sådanne produkter og for det andet, så har vi også beskrevet, hvordan det faktum, at der findes andre højtalere på markedet i forvejen, ikke er ensbetydende med, at nye højtalere ikke kan være nyskabende. Vi mener derfor ikke, at Skattestyrelsen har ret i, at de udviklede produkter ikke kan anses for nyskabende.
Dette underbygges af eksempel b i tabel 2.1 i OECDs Frascatimanuals kapitel 2.22. Eksemplerne vedrører, hvilke spørgsmål der skal stilles, for at identificerer forsknings- og udviklingsomkostninger, og eksempel b lyder:
| “b. What is new about this project? | In addition to the development of “new knowledge", an R&D project should have a creative approach, such as devising new applications of existing scientific knowledge or new uses of available techniques or technologies (Creativity) [vores markering med fed]." |
H2 ApS må netop siges at være nyskabende og kreative, som det angives i Frascatimanualen, idet de som ovenfor nævnt med fx deres Produkt1, som er en kombineret lysdæmpende LED-lampe, højtaler og alarm (vækkeur) med trådløs opladning og app-kontrol, var blandt de første på markedet.
Fortolkning af reglerne
Skatterådet godkendte i SKM2016.199.SR udgifter til udvikling af en lektiehjælpsapp som udviklingsomkostninger, og afgørelsen er et eksempel på, at udgifter til softwareudvikling tidligere har været godkendt under skattekreditordningen, uanset at softwareapps var et produkt, der allerede på daværende tidspunkt havde været på markedet i flere år.
Mere konkret fremgår det af begrundelsen i SKM2016.199.SR:
"G ApS har afholdt - og forventes at afholde yderligere - omkostninger med henblik på udvikling af en applikation/et edb program, der faciliterer online lektiehjælp. Der er efter det oplyste tale om et innovativt/fornyende produkt, hvilket også tydeliggøres ved Markedsfondens deltagelse. Produktet udvikles med henblik på kommercialisering heraf.
SKAT finder på baggrund heraf at kunne lægge til grund, at spørger har afholdt omkostninger til udviklingsarbejde, der vil kunne gøres til genstand for fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis afskrives efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.
Der kan i henhold til ligningslovens § 8 X ske udbetaling af skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3."
Det fremgår af forarbejderne til Lovforslag nr. L 29 af 21. november 2011, bemærkningerne til § 1, nr. 1, at:
"Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software."
Allerede i forarbejderne bliver softwareudvikling altså adresseret, og lovgiver havde her alle muligheder for helt at undtage softwareudvikling fra skattekreditordningen. Dette gjorde lovgiver dog ikke, og formuleringen "…rutinemæssig udvikling af software" må derfor fortolkes modsætningsvist sådan, at al anden udvikling af software faktisk er omfattet.
Hvad der ligger i begrebet "rutinemæssig" ses ikke nærmere specificeret, men det er vores opfattelse, at SKM2016.199.SR i hvert fald giver en god indikation af, at udvikling af nye apps ikke er rutinemæssig udvikling af software, selv om der allerede på daværende tidspunkt fandtes andre softwareapps - ellers ville der jo ikke være givet fradrag henholdsvis tilladt anvendelse af skattekreditordningen i sagen.
OECDs Frascatimanual anfører i punkt 2.17 følgende:
“An R&D project must have as an objective new concepts or ideas that improve on existing knowledge. This excludes from R&D any routine change to products or processes and, therefore, a human input is inherent to creativity in R&D. As a result, an R&D project requires the contribution of a researcher (defined in Chapter 5). One area requiring care in assessment is the arts (Section 2.6): there is creativity, but the other criteria have to be confirmed for the activity to qualify as R&D. While routine activity is excluded from R&D, new methods developed to perform common tasks are included. As an example, data processing is not an R&D activity unless it is part of a project to develop new methods for data processing. Vocational training is excluded from R&D, but new methods to deliver training could be R&D. A new method to fix a problem, developed as part of a project, could be R&D if the outcome is original and the other criteria are met.[vores markeringer med fed]"
Heraf kan udledes, at projekter, som har det som sit objektiv at skabe nye koncepter eller idéer, som forbedrer på eksisterende viden, ikke er rutinemæssig udvikling. Endvidere fremgår det direkte af manualen, at selv om rutinemæssig udvikling ikke er omfattet af begrebet forsknings- og udviklingsaktivitet, så vil ny-udviklede metoder til at udføre almindeligt forekommende opgaver være omfattet. Begge forhold (som også fremhævet med fed ovenfor) ses så absolut opfyldt i H2 ApS’ udviklingsarbejde, hvor hele formålet med udviklingsarbejdet til hvert nyt produkt er med baggrund i eksisterende viden, at skabe nye, forbedrede og på flere punkter banebrydende produkter. Samtidig understreger anden del af det fremhævede, at selv om udvikling af fx højtalere kan være en rutineopgave, så er ny-udviklede metoder til at udføre højtaleres/lampers/vækkeures funktion inkluderet som forsknings- og udviklingsomkostninger.
Både praksis og retskilderne, som Skattestyrelsen selv henviser til, underbygger altså vores påstand om, at omkostningerne afholdt af H2 ApS er omfattet af ligningslovens §§ 8B og 8X.
I forbindelse med muligheden for fremrykket udbetaling af skattekredit efter bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020 udsendte Skattestyrelsen en vejledning til, hvad Skattestyrelsen finder omfattet af skattekreditordningen i ligningslovens § 8X. Fra vejledningen vedhæfter vi i bilag 4 afsnittet om omkostninger og projekter, der ikke efter Skattestyrelsens opfattelse er omfattet.
Heraf fremgår specifikt om software:
"Omfattet er ikke:
• Udvikling af software af rutinepræget natur (rutinemæssig udvikling af software). Dette omfatter bl.a. fremskridt, som var alment kendt før påbegyndelsen af udviklingen. Tekniske problemstillinger, som allerede er løst ved tidligere udviklingsprojekter er desuden ikke omfattet
• Rutinemæssige softwareopdateringer
• Udviklingen af software under anvendelse af kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer.
• Tilføjelsen af brugerfunktionaliteter til eksisterende programmer.
• Udviklingen af websites under anvendelse af eksisterende softwareværktøjer.
• Tilpasningen af software til en specifik anvendelse, medmindre der under denne proces oparbejdes erfaring/viden, der væsentligt forbedrer det grundlæggende program, og hvorved kravet om nyhedsværdi opfyldes. [Vores markering med fed]"
Der er ikke støtte i hverken lovens ordlyd, cirkulæret, lovbemærkninger, den juridiske vejledning eller praksis for, at bestemmelsen skal fortolket indskrænkende. Der er således ikke støtte for Skattestyrelsens opfattelse af, at fx "Udviklingen af software under anvendelse af kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer" ikke er omfattet af ordningen. Dette skal især ses i lyset af SKM2016.199.SR og det ovenfor gennemgåede afsnit fra OECDs Frascatimanual
Softwareudvikling indgår i store dele af al den udvikling, der finder sted i en digital tid. Det være sig udvikling af software til lektiehjælp, til logistikstyring eller til styring af en chip, der sidder i et hjerteimplantat. Det er vores opfattelse, at stort set al sådan softwareudvikling foregår netop under anvendelse af eksisterende softwareværktøjer (programmeringssprog). Skulle sådan udvikling så ikke (længere) være omfattet af skattekreditordningen eller ligningslovens § 8B? Det vil jo svare til, at udvikling af en aldrig før set maskine, ikke er udvikling, da der ved udviklingen er brugt både skruer og bolte.
Følgende videre af Skattestyrelsens vejledning om projekter, der ikke er omfattet af skattekreditordningen:
"Vedrørende design
Design, forstået som en aktivitet rettet mod tekniske specifikationer og andre funktionelle karakteristika i forbindelse med udviklingen af bl.a. nye produkter, kan være vanskelig at adskille fra forsøg og forskning.
En væsentlig forskel består typisk i, at der ved design ikke er noget reelt usikkerhedsmoment i innovationsprocessen.
Omkostninger afholdt i relation til den blotte ydre fremtræden af et produkt er dermed ikke omfattet, mens en forbedring af produktets tekniske egenskaber kan være omfattet."
Vi mener, at Skattestyrelsens egne betragtninger omkring design understøtter vores påstand, idet vi med ovenstående beskrivelse af udviklingsaktiviteten i H2 ApS, mener at have godtgjort, at der ikke er tale om udvikling af et/flere produkters ydre fremtræden, men at der netop udvikles på tekniske forhold, og på hvordan flere forskellige tekniske egenskaber kan spille sammen i ét samlet produkt. Herunder vil der naturligt indgå overvejelser om det færdige produkts ydre, men dette bør igen ikke udelukke udviklingsprocessen fra skattekreditordningen - udviklingen af ethvert produkt vil indeholde et element af design i forhold til "indpakning" af den nye teknologi.
Sammenfattende
Reglerne om skattekredit i ligningslovens § 8X omfatter de omkostninger, der kan rummes i reglerne i ligningslovens § 8B eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.
Der er ikke meget praksis på området, men det er vores opfattelse, at vi med ovenstående gennemgang af praksis har vist, at de omkostninger, der ligger til grund for vores klients ansøgning om skattekredit også er omfattet af skattekreditordningen, idet H2 ApS’ omkostninger vedrører udvikling af væsentligt forbedrede produkter.
Ligeledes har vi godtgjort, at vores klients omkostninger er omfattet af såvel lovens ordlyd som lovens forarbejder og OECDs Frascatimanual.
Endelig har vi bemærket, at der ikke er hjemmel til den indskrænkende fortolkning, som Skattestyrelsen indlægger.
Sammenfattende mener vi, på baggrund af såvel lovens ordlyd, forarbejder, praksis og Frascatimanualen, at de afholdte udviklingsomkostninger er omfattet af reglerne i ligningslovens § 8X, sådan at der kan udbetales udviklingsomkostninger for indkomståret 2017 i overensstemmelse med den indsendte genoptagelsesanmodning, og der ikke skal ske tilbagebetaling af allerede afholdte udviklingsomkostninger for indkomståret 2018."
Selskabet er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 4. juni 2020:
"Indledningsvist skal vi gøre opmærksomme på, SKM2020.230.LSR, af 6. maj 2020, hvor Landsskatteretten fortolker på begrebet forsknings- og udviklingsomkostninger i relation til ligningslovens § 8B henholdsvis § 8X.
Sagen handler om hvorvidt en tøjproducents omkostninger udvikling af en ny type silke er omfattet af ligningslovens § 8B henholdsvis § 8X. Omkostningerne udgjorde i den forbindelse:
| Lønninger til udvikling af pasforme, særlig design og mønstre | 97.296 kr. |
| Anvendte materialer til udvikling af design | 6.491 kr. |
| Udvikling af unikt printdesign | 54.652 kr. |
| Designkursus | 2.300 kr. |
| Sourcing af nye leverandører og besøg af disse | 61.373 kr. |
| Screen costs | 172.757 kr. |
| Vareprøver | 798.563 kr. |
| I alt | 1.193.432 kr. |
Landsskatteretten når i sagen frem til at selv designudgifter er omfattet af bestemmelsen, og det ses, at Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse.
Afgørelsen bekræfter således vores opfattelse af, at ligningslovens § 8B og § 8X ikke skal fortolkes indskrænkende som det ses, at Skattestyrelsen har gjort i sine afgørelser over for H1 ApS. Det er vores opfattelse, at SKM2020.230.LSR i sin helhed understøtter vores påstand i nærværende sag.
Usikkerhed
I sin udtalelse af 4. juni 2020 inddrager Skattestyrelsen som noget nyt en betragtning om, at der ikke foreligger usikkerhed i udviklingsprocessen hos selskabet (H2 ApS). Skattestyrelsen anfører, at det fremgår af OECDs Frascati Manual 2015, at usikkerhed i udviklingsprocessen er et af 5 kriterier, der skal være opfyldte, før der kan være tale om forskning og/eller udvikling.
Det er en misforståelse, når Skattestyrelsen anfører, at der ikke foreligger usikkerhed i processen hos H2 ApS. Det kan i den forbindelse oplyses, at selskabet løbende støder på udfordringer i forsøget på at udvikle ønskede produkter, som betyder, at selskabet må opgive færdigudvikling af et konkret produkt eller, at selskabet må skifte retning i sin udvikling. Således mødes der udfordringer i form af:
• Konkurrerende producenter kommer først med en bestemt type produkt, og H2 ApS må opgive at færdigudvikle, da det ikke er økonomisk rentabelt.
• Et ønsket produkt kan ikke færdigudvikles, da de ønskede egenskaber for produktet vil være for dyre at udvikle.
• Et ønsket produkt kan ikke færdigudvikles, da det ikke findes muligt at udvikle de ønskede egenskaber for produkter (teknisk umulighed).
Skattestyrelsen anfører, at der ikke kan drages paralleller mellem H2 ApS som er en produktionsvirksomhed og en medicinalvirksomhed. Vi skal henstille til, at en medicinalvirksomhed vel også er en produktionsvirksomhed, og at det faktum, at der er tale om en produktionsvirksomhed ikke er ensbetydende med, at en virksomhed ikke også kan have udgifter til forskning og udvikling fuldstændig som det ses i ovennævnte SKM2020.230.LSR."
Selskabet er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:
"Vores bemærkninger til Skattestyrelsens bemærkninger
Skattestyrelsen udtaler følgende i sine bemærkninger:
"Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen ikke er af den opfattelse, at en virksomhed skal have som erhverv at være forsøgs- og forskningsvirksomhed som betingelse for, at virksomhedens forsøgs- og forskningsudgifter kan omfattes af ligningslovens § 8 B, stk. 1."
Vi kan erklære os enige med Skattestyrelsen i dette synspunkt.
Vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Vi stiller os undrende over for den meget korte begrundelse i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse.
Vi ser for eksempel, at Skatteankestyrelsen henviser til både ordlyd af forarbejder og til Skatteministerens henvisning til OECDs Oslo-manual, uden at Skatteankestyrelsen ses at forholde sig til vores henvisning til og fortolkning af samme, hvilket vi har redegjort for i klagen.
Herunder har vi konkret redegjort for, at aktiviteterne i H2 ApS er omfattet af definitionen på forskning og udvikling i OECDs Frascati-manual 2015. Skatteankestyrelsens stillingtagen hertil i sin indstilling er fraværende.
Vi har både i klagen, ved kontorforhandling den 22. januar 2021 og ved efterfølgende fremsendt redegørelse den 17. februar 2021 redegjort for, at der er tale om reel produktudvikling og ikke et spørgsmål om produktets ydre fremtræden.
Udviklingen i H2 ApS handler netop om at frembringe nye og væsentligt forbedrede materialer, mekanismer, produkter og systemer helt i tråd med ordlyden af forarbejderne til ligningslovens § 8 B, der gengives i forarbejderne til ligningslovens § 8 X.
Vi forstår derfor ikke, hvordan Skatteankestyrelsen som et led i sin samlede begrundelse kan anføre nedenstående:
"Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktudvikling. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling/-tilpasning, må således anses som almindelige driftsomkostninger. Udgifter til udvikling eller ændring af produktets ydre fremtræden må ligeledes anses for at være undtaget, medmindre udviklingen tilfører produktet nye eller væsentligt forbedrede egenskaber [vores understregning]."
Skatteankestyrelsens opfattelse bygger således på en fejlagtig konklusion om faktum."
Retsmøde i Landsskatteretten
Selskabets repræsentant gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg samt det materiale, der blev udleveret på retsmødet (bilag A og bilag B). Repræsentanten anførte endvidere, at H2 udvikler produkter til brug for egen virksomhed samt som bestillingsarbejde for andre virksomheder.
Selskabets direktør fremviste et eksempel på et af H2s produkter i form af en trådløs lampe med højtalere. Direktøren anførte med henvisning til det på retsmødet fremviste produkt, at H2 har udviklet produktet fra bunden, både vedrørende lys og lyd. H2 har udviklet en transparent og stærk plast for at give det bedste lys i lampen, ligesom der er udviklet en særlig hardware i form af højtalere og skillevæg samt en enhed, der kan flytte på luften i lampen, for at give den bedste lyd.
Repræsentanten anførte, at det fremviste produkt ikke er set tilsvarende tidligere, og henviste til de fremlagte bilag A og bilag B. Repræsentanten anførte endvidere, at der ikke kan stilles krav om, at et produkt udgør en verdensnyhed. Ifølge forarbejderne til ligningslovens § 8 B kan der alene stilles krav om et nyt eller væsentlig forbedret produkt. H2 ville ikke have sin eksistensberettigelse, hvis ikke de var "firstmovers," og dette støttes op af, at H2 har en afsætningskanal for de nyudviklede produkter.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes med den begrundelse, der fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen anførte, at der til sagen er udleveret en oversigt over H2s produkter samt nogle eksempler på den type arbejde, der udføres, men at der ikke er fremlagt en redegørelse for alle udgifter. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der mangler konkret dokumentation for udgifterne og en beskrivelse af, hvad udgifterne vedrører.
Repræsentanten anførte, at denne eller H2 aldrig af Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen er blevet anmodet om at fremlægge dokumentation for samtlige udgifter. Hvis der måtte være et behov herfor, kunne Skattestyrelsen tidligere have anmodet herom.
Skattestyrelsen anførte dertil, at repræsentanten på kontormødet med Skatteankestyrelsen ses at være opfordret til at fremlægge dokumentation, og at der herefter alene er fremlagt tre eksempler på H2s arbejde.
Landsskatterettens afgørelse
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Udgifter som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1.
I henhold til ligningslovens § 8 X, kan selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter.
Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B blev indført i 1973 ved lov nr. 184 af 30. marts 1973. Af lovforslaget til 1973-loven (L95 1972-1973) fremgår det af de almindelige bemærkninger, at fradragsretten omfatter følgende:
"Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har igang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte.
Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, d.v.s. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. I princippet vil fradragsretten derimod ikke omfatte den såkaldte grundforskning. Herved forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål og anvendelser. Da grænserne til den anvendte forskning imidlertid er flydende, vil det ofte ikke være muligt at adskille de to former for originale undersøgelser.
(…)
De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser."
Det er en betingelse for retten til fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at forsøgs- og forskningsudgifterne bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, således at forsøgene og forskningen og de hermed forbundne udgifter har et kommercielt formål. Landsskatteretten bemærker, at der ikke er krav om, at en virksomhed skal have som erhverv at være forsøgs- eller forskningsvirksomhed, hvilket også er tiltrådt af Skattestyrelsen.
Det fremgår af høringsskemaet vedrørende lovforslag L 29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter), at Dansk Erhverv foreslog, at ordningen med skattekredit blev bredt mere ud, så den også omfattede innovationsaktiviteter. Hertil har Skatteministeren udtalt følgende:
“I Oslo-manualen skelnes mellem fire former for innovation:
Produktinnovation, dvs. udgifter til introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede varer eller tjenesteydelser mv.
Procesinnovation, dvs. udgifter til introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede metoder til at producere eksisterende varer eller tjenesteydelser samt logistik-, leverings- og distributionsmetoder mv.
Markedsføringsinnovation, dvs. udgifter til væsentlige ændringer i designet af en vare eller tjenesteydelse, nye markedsføringsstrategier og nye prissætningsmetoder, f.eks. rabatter.
Organisatorisk innovation, dvs. udgifter til nye forretningsgange, procedurer, metoder til arbejdspladsens organisering og ændringer i virksomhedens eksterne relationer til andre virksomheder og offentlige myndigheder mv.
En sådan udvidelse vil medføre, at almindelige udgifter til introduktionen af nye forretningsgange, metoder, systemer, markedsføringsstrategier, HR-aktiviteter mv. vil være omfattet af skattekreditordningen.
Hvis udgifter til sådanne aktiviteter inddrages under skattekreditordningen, vil den få karakter af en mere generel ordning med udbetaling af negativ skat for virksomheders underskud, der stammer fra almindelige driftsomkostninger, afskrivninger mv.
Skatteministeriet har noteret sig synspunktet, men en sådan ordning vil medføre et væsentligt provenutab, som ikke kan holdes inden for de økonomiske rammer for ordningen, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat."
Repræsentanten har i klagen anført, at definitionen af udviklingsomkostninger i IAS 38 og regnskabsvejledningen ligger i tråd med ligningslovens forarbejder og udgør et fortolkningsbidrag til begreberne forskning og udvikling. Landsskatteretten finder, at definitionerne i IAS 38 og regnskabsvejledningen ikke kan indgå i fortolkningen af, hvad der udgør forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Der er herved henset til, at der er tale om standarder og vejledninger til aflæggelse af årsrapport, og at der ikke i forarbejderne til ligningslovens § 8 B, stk. 1 findes støtte for, at disse skal indgå i fortolkningen af bestemmelsen. Det kan derfor ikke få betydning for vurderingen, at selskabet regnskabsmæssigt har behandlet de afholdte udgifter som forsøgs- og forskningsudgifter.
Selskabet har anmodet om skattekredit vedrørende udgifter afholdt af datterselskabet H2 ApS, idet selskabet har anset udgifterne for at være omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 8 B.
De afholdte udgifter er efter det oplyste afholdt i tilknytning til selskabets erhverv med udvikling og produktion af højtalere mv.
Selskabet har forklaret, at de nøje følger med i nye behov på markedet, og at de på baggrund heraf har afholdt udgifter til ny- og videreudvikling af produkter. Selskabet har endvidere oplyst, at de lægger vægt på at skabe nye fremtidssikre og tidløse designs af deres produkter, og at de for flere af de udviklede produkter er de første på markedet med det pågældende produkt.
Selskabet har beskrevet, hvordan de typisk foretager markedsundersøgelser samt beskrevet eksempler på udvikling af en akustisk deflektor, hybridenheder og trådløs opladning. Der er ikke fremlagt dokumentation for foretagne markedsundersøgelser.
Landsskatteretten finder, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktudvikling. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling/-tilpasning, må således anses som almindelige driftsomkostninger. Udgifter til udvikling eller ændring af produktets ydre fremtræden må ligeledes anses for at være undtaget, medmindre udviklingen tilfører produktet nye eller væsentligt forbedrede egenskaber.
Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet har afholdt udgifter til udvikling af produkter, der indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen under klagesagens behandling har anmodet selskabet om fremlæggelse af yderligere dokumentation, og at det herefter fremlagte materiale ikke er tilstrækkeligt til, at selskabet har løftet deres bevisbyrde for, at de afholdte udgifter er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten finder, at selskabets egen forklaring ikke alene kan anses som tilstrækkelig dokumentation for ny viden og teknologi. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. november 2020, offentliggjort i SKM2020.501.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at det ikke var godtgjort, at der ved udviklingen af en webbaseret kundeplatform var tale om en sådan ny viden i forhold til eksisterende viden, teknik mv., som måtte kræves for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten finder derfor, at selskabet på det foreliggende grundlag ikke har dokumenteret, at selskabet opfylder betingelserne for fradrag i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1.
Som følge heraf er selskabet ikke berettiget til skattekredit efter ligningslovens § 8 X.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.