Parter

A

(v/advokat Eduardo Panzeri Vistisen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Camilla Bjerg Ipsen)

Københavns Byret har den 27. april 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS1852/2016-KBH).

Afgørelse afsagt af landsdommerne

Kim Holst, Morten Christensen og Anna Ulrichsen (kst.)

Påstande og processuelle forhold

Appellanten, A , har endeligt nedlagt følgende påstande i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 15. september 2021:

"Skatteministeriet skal anerkende, at As aktieindkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 1.452.788 kr., men forhøjes med 135.805 kr., for indkomståret 2008 nedsættes med 669.922 kr., for indkomståret 2009 nedsættes med 1.736.368 og for indkomståret 2010 nedsættes med 1.428.775 kr.

Det er en klar fejl, at byretsdommen først ved hovedforhandlingen tog stilling til spørgsmålet om forelæggelse for R1-virksomhed."

A har anmodet om, at der indhentes en sagkyndig erklæring fra R1-virksomhed.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse for så vidt angår As første påstand og afvisning, subsidiært frifindelse, for så vidt angår den anden påstand.

Skatteministeriet har protesteret imod anmodningen om indhentelse af en sagkyndig erklæring fra R1-virksomhed.

Supplerende sagsfremstilling

Sagen vedrører en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 5. oktober 2016.

Af Landsskatterettens afgørelse af 5. oktober 2016, hvoraf enkelte dele er gengivet i byrettens dom, fremgår navnlig følgende:

"…

Sagen drejer sig om beskatning af maskeret udlodning fra selskab.

Indkomståret 2007

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 1.452.788 kr. vedrørende maskeret udbytte fra G1-virksomhed (pengeoverførsler til et italiensk selskab).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2008

SKAT har forhøjet aktieindkomsten med 669.922 kr. vedrørende maskeret udbytte fra G1-virksomhed (pengeoverførsler til et italiensk selskab).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet aktieindkomsten med 1.736.368 kr. vedrørende maskeret udbytte fra G1-virksomhed (pengeoverførsler til et italiensk selskab).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet aktieindkomsten med 1.428.775 kr. vedrørende maskeret udbytte fra G1-virksomhed (pengeoverførsler til et italiensk selskab).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde.

Generelle oplysninger

Klageren er eneejer og ansvarlig direktør i G1-virksomhed. G1-virksomhed ejer 25 % af G2-virksomhed, som ejer 49 % af G3-virksomhed og 98% af G4-virksomhed. De resterende 2 % i G4-virksomhed. G4-virksomhed er ejet af klageren og klagerens ægtefælle. G4-virksomhed er ifølge udskrift fra italienske selskabsregister er registreret den 13. juli 2007 med en registreret kapital på 110.000 euro. Den 9. februar 2010 blev det italienske selskab omdannet til et "Societa agricola semplice" uden kapital.

51 % af G3-virksomhed blev i regnskabsåret 2006/2007 solgt for ca. 120 mio. kr. Som følge af salget blev der udloddet skattefrit udbytte til G1-virksomhed i regnskabsåret 2006/2007 på 17,5 mio. kr. G1-virksomhed udloddede i 2007 2,8 mio. kr. i udbytte til klageren. I 2009 udloddede G1-virksomhed 9 mio. kr. i udbytte til klageren. G1-virksomhed har indtil den 1. juli 2009 haft regnskabsår fra 1. juli - 30. juni. Årsrapporten for 2009 omfatter alene perioden 1. juli 2009 - 31. december 2009. Selskabets hovedformål ifølge selskabets årsrapporter er at eje anparter i G2-virksomhed.

Klageren var indtil 2010 ansat i G3-virksomhed. Selskabet er et datterselskab i en større international transportkoncern.

Den 1. marts 2012 er klageren og klagerens ægtefælle SN udrejst af Danmark til adressen Y1-adresse, Italien.

SKATs varsling om ændring af skatteansættelsen er dateret den 27. juni 2012.

Beskatning af maskeret udbytte vedrørende pengeoverførsler til et italiensk selskab

Faktiske oplysninger

I bilag til selvangivelsen for indkomståret 2009 vedrørende ansættelsen af ejendomsværdiskat på en ejendom i Italien har klageren oplyst, at han har erhvervet en ejendom på adressen Y1-adresse Italien for 112.500 kr. til privat benyttelse. På forespørgsel fra SKAT har klagerens revisor oplyst, at der er tale om en ruin, og at klageren har gæld i udlandet på 8.165,03 euro.

I et brev af 9. juni 2011 til SKAT har klagerens revisor oplyst, at G4-virksomhed's aktivitet består i at eje et mindre landsted på adressen Y1-adresse, Italien. Det er oplyst, at landstedet er under etablering og ombygning. Det er planen, at der skal foregå produktion af vin og olivenolie på landstedet.

I brev af 30. september 2011 til SKAT har klagerens revisor oplyst, at klageren ejer grunden under bygningen, men at grunden/jorden uden om bygningerne er ejet af G4-virksomhed. Denne oplysning blev indskrevet i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 2. oktober 2015, som samme dato blev sendt til høring hos klagerens repræsentant. Repræsentanten fremkom den 30. oktober 2015 med sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Repræsentanten havde ikke yderligere bemærkninger til ejerskabet vedrørende grund og bygninger.

I et brev af 21. april 2016, som indeholder bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontorindstilling af 15. februar 2016 og SKATS udtalelse af 26. februar 2016, har repræsentanten bestridt, at klagerens bygninger/ejendom er beliggende på G4-virksomhed's jord.

Klagerens repræsentant har fremlagt et matrikelkort, hvor han med rødt markeret den grund og bygninger, som ejes af klageren og klagerens hustru personligt. Med gult har repræsentanten markeret den jord, som det er oplyst er erhvervet af G4-virksomhed i 2008 og 2010. Det fremgår af det fremlagte kort, at det med gult markerede areal fra to sider grænser op til det med rødt markerede areal.

Til beskrivelse af klagerens ejerforhold til det med rødt markerede areal har repræsentanten fremlagt et underskrevet og påtegnet tilbud om realkreditbelåning på 640.000 euro mod sikkerhedsstillelse på 320.000 euro samt uddrag af et skøde fra 2005. Lånetilbuddet er påtegnet den 8. november 2005.

Det er oplyst, at G4-virksomhed i 2008 og 2010 erhvervede et jordstykke. G4-virksomhed's ejerskab til jord er alene beskrevet i form af det fremlagte kort.

Af årsrapporterne for G1-virksomhed for årene 2007/2008 - 2013 fremgår følgende regnskabsmæssige tilgodehavender hos associeret virksomhed, tilknyttet virksomhed og selskabsdeltager/ledelse samt renter:

[Se bilag 1 til dommen]

Af revisionspåtegningen i årsrapporten for G1-virksomhed for 2010 fremgår, at selskabet i strid med selskabsloven har ydet et lån til kapitalejeren på 1.916 t.kr. Af en note til resultatopgørelsen fremgår, at selskabet har nedskrevet sit tilgodehavende i G4-virksomhed med 3.097 t.kr.

Af årsrapporten for G1-virksomhed for 2011 fremgår, at selskabet i strid med selskabsloven har ydet et lån til kapitalejeren på 2.070 t.kr., og at lånet i regnskabsåret er nedskrevet til 0 kr. Der er taget forbehold for selskabets fortsatte drift. Af en note til resultatopgørelsen fremgår, at selskabet har nedskrevet sit tilgodehavende hos kapitalejeren med 2.070 t.kr. til 0 kr., og at selskabet har nedskrevet sit tilgodehavende hos G4-virksomhed med 3.239 t.kr.

Af årsrapporten for G1-virksomhed for 2012 fremgår, at selskabet i strid med selskabsloven har ydet kapitalejeren et lån på 2.027 t.kr., og at lånet er nedskrevet til 0 kr. Af en note fremgår, at ledelsen/kapitalejeren i 2012 har tilbagebetalt 43 t.kr. Der er taget forbehold for selskabets fortsatte drift. Følgende forbehold er taget vedrørende eksistensen og værdien af kapitalandele i og tilgodehavender i tilknyttet virksomhed:

"Det har ikke været muligt at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for eksistensen og værdien af kapitalandele i tilknyttet virksomhed og tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed. Begge aktiver er i årsregnskabet indregnet med 0 t.kr. Vi tager forbehold for eksistensen og værdien af kapitalandele i og tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed.

Det har ikke været muligt at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for værdien af tilgodehavendet hos ledelsen og kapitalejeren, der i årsregnskabet er indregnet med 0 t.kr. Vi tager forbehold for værdien af tilgodehavendet."

Af årsrapporten for G1-virksomhed for 2013 fremgår, at selskabet i strid med selskabsloven har ydet kapitalejeren et lån på 800 t.kr., og at lånet er nedskrevet til 0 kr. Af en note fremgår, at ledelsen/kapitalejeren i 2013 har tilbagebetalt 1.315.099 kr., og at tilgodehavendet pr. 31. december 2013 før nedskrivning til 0 kr. udgør 799.901 kr.

Af noterne til årsrapporterne for 2010 - 2013 for G1-virksomhed fremgår, at der som finansielle omkostninger i resultatopgørelserne er udgiftsført følgende nedskrivninger på tilgodehavender hos G2-virksomhed, G4-virksomhed og kapitalejeren/ledelsen:

[Se bilag 2 til dommen]

I årene 2010-2012 er der udgiftsført nedskrivninger på tilgodehavender i G4-virksomhed på i alt 7.969 t.kr.

SKAT foretog en undersøgelse af pengebevægelserne mellem G1-virksomhed og G4-virksomhed samt mellem klageren og G1-virksomhed og G4-virksomhed fra 2007-2010.

Af kontoudtog af G1-virksomhed's bankkonto fremgår, at G1-virksomhed i perioden 26. april 2007 - 29. december 2010 har overført i alt 5.287.853 kr. til G4-virksomhed's bankkonto. I 2007 er der overført 1.452.788 kr. I 2008 er der overført 669.922 kr. I 2009 er der overført 1.736.368 kr. og i 2010 1.428.775 kr. Overførslerne er sket i euro, idet der er sket omveksling til euro, hvis beløbet er hævet fra en konto i danske kroner. Overførslerne er sket således:

[Se bilag 3 til dommen]

Af årsrapporterne og klagerens opgørelse for G4-virksomhed for 2007 - 2009 fremgår følgende aktiver, underskud og gæld i datterselskabet.

[Se bilag 4 til dommen]

Af kontospecifikation af bogføringen for 2008 fremgår, at der under aktiver er medtaget jord ("Terreni") for 17.500 euro den 12. marts 2008. Der er bogført udgifter til rådgivning på hhv. 3.518,75 euro og 781,25 euro.

SKAT bad under sagens behandling hos SKAT G1-virksomhed om at fremsende yderligere oplysninger samt redegørelser, herunder:

•      Bogføringen og årsregnskaberne for G4-virksomhed for årene 2007 - 2010

•      Forklaring samt dokumentation for differencen i mellemregningsforholdet mellem G1-virksomhed og G4-virksomhed i forhold til regnskaberne

•      Beskrivelse/redegørelse for hvad de overførte midler fra G1-virksomhed til G4-virksomhed helt konkret er anvendt til

•      Dokumentation (bilag) for udgifter afholdt på henholdsvis bygningerne (ejet af klageren personligt) og landsbrugsjorden (ejet af G4-virksomhed) på ejendommen Y1-adresse, Italien.

SKAT modtog årsregnskaberne for G4-virksomhed for 2007 - 2009, men SKAT modtog ikke de øvrige oplysninger.

Der er under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremlagt regnskaber for G4-virksomhed for 2007 - 2009. For 2010 er der fremlagt et perioderegnskab for perioden 1. januar 2010 - 8. februar 2010 samt et "Liquidazione Periodica I.V.A." for 2010. Det er fremlagt diverse bilag for 2007-2009, 2011 og 2012. Det er oplyst, at der ikke i 2009 -2012 er foretaget aktivering af udgifter på vin/oliven. Det er oplyst, at der ikke i 2013 var regnskabspligt for det italienske selskab og at der i 2014 og 2015 ikke er foretaget bogføring.

Klageren har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremsendt en opgørelse over en konto i G4-virksomhed, der viser en gæld til G1-virksomhed pr. den 9. februar 2010 på 278.754,14 euro. Den 31. december 2009 udgjorde G4-virksomhed's gæld til G1-virksomhed ifølge datterselskabets årsrapport 180.464 euro. Den 31. december 2009 er mellemregningskontoen (gælden) nedsat med 180.464 euro i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen. Den første postering i 2010 sker den 9. februar 2010, hvor der som gæld er bogført 278.754,14 euro. Ifølge den fremlagte mellemregning udgjorde G4-virksomheds gæld til G1-virksomhed den 31. december 2010 414.680,02 euro svarende til 3.110.100 kr. (kurs 7,5).

Af den fremlagte kontospecifikation for G4-virksomhed for 2007 fremgår ingen overførsler, der svarer til de beløb, der ifølge G1-virksomhed's bankkonti er overført til G4-virksomhed.

Af den fremlagte kontospecifikation for G4-virksomhed for 2008 fremgår med bogføringsteksten "red.tekst fjernet)" og "Bonifico dall'estero" (overførsel fra udlandet), at der på den fremlagte mellemregningskonto er bogført følgende beløb, som kan afstemmes med mellemregningskontoen/bankkonti i G1-virksomhed.

[Se bilag 5 til dommen]

Af den fremlagte kontospecifikation for G4-virksomhed for 2009 fremgår bl.a. følgende beløb på i alt 132.532 euro, som kan afstemmes med mellemregningskontoen i G1-virksomhed:

[Se bilag 6 til dommen]

Af den fremlagte kontospecifikation for G4-virksomhed for 2010 fremgår følgende beløb, som kan afstemmes med mellemregningskontoen i G1-virksomhed:

[Se bilag 7 til dommen]

Til beskrivelse af at klageren i 2012 har overført i alt 245.712,26 kr. til G1-virksomhed har klageren for Skatteankestyrelsen fremlagt bankkontoudtog af G1-virksomhed's konto i F1-bank, konto nr. X1, for perioden 30. december 2012 - 31. december 2012 og for perioden 1. januar 2013 - 23. december 2013. Pr. 30. december 2012 udgjorde saldoen på kontoen 4.721,13 kr. Pr. 31. december 2012 udgjorde saldoen på kontoen 0,45 kr. Pr. 23. december 2013 udgjorde saldoen 186,68 kr.

Af betalingsmeddelelser for 2012 fremgår, at klageren og klageren hustru i 2012 har indsat hhv. 4.400 kr., 1.200 kr., 5.000 kr., 5.000 kr., 65.000 kr., 19.000 kr., 12.000 kr., 5.000 kr., 5.000 kr. og 0,50 kr., i alt 121.600,50 kr. på G1-virksomhed's bankkonto. Af bankkontoudtoget fremgår, at der den 26. oktober 2010 er indsat 21.542,68 kr. på selskabets bankkonto med bogføringsteksten "A 1.000.000 CHF, kurs 615,526361". Samme datoer er der overført 21.889,06 kr. til G4-virksomhed (2.930 euro). Af bankkontoudtoget fremgår, at klageren den 18. oktober 2012, den 26. oktober 2012 og den 27. november 2012 har indsat hhv. 1.000 schweizer franc, 3.500 schweizerfranc og 4.000 schweizerfranc, i alt 8.500 schweizerfranc på G1-virksomhed's bankkonto. Beløbende er samme dato overført til det italienske datterselskab. De indsatte beløb i schweizerfranc udgør i danske kroner hhv. 6.155,26 kr., 21.542,68 kr. og 24.728,18 kr., i alt 52.426,12 kr.

Af betalingsmeddelelser for 2013 fremgår, at klageren og klagerens hustru i 2013 har indsat hhv. 5.000 kr., 10.000 kr. og 24.000 kr., i alt 39.000 kr. på G1-virksomhed's bankkonto. Af bankkontoudtog fremgår, at der den 20. december 2013 er indsat 19.000 kr. med bogføringsteksten "A ".

Klageren har til beskrivelse af, at han i 2012 - 2015 fra sine personlige konti i Schweiz og Dubai i 2012 - 2015 på G4-virksomhed's bankkonto har indbetalt hhv. 13.528 euro, 46.323,75 euro, 72.240 euro og 112.410 euro, fremlagt kontoudtog af G4-virksomhed's bankkonto for 5. januar 2012 - 31. december 2015 samt bankkontoudtog af klagerens og klagerens hustru. Klageren har fremlagt en opgørelse over udviklingen i mellemregningskonti fra 2011 - 2015, der viser, at G4-virksomhed's bogførte gæld til G1-virksomhed's er blevet forøget fra 598.138 euro pr. 1. januar 2011 til 649.863 euro pr. 31. december 2015.

Klageren har fremlagt en opgørelse/redegørelse over likvider overført til G4-virksomhed fra G1-virksomhed i 2007 - 2005.

Af opgørelsen/redegørelsen fremgår bl.a. følgende:

[Se bilag 8 til dommen]

Klageren har endvidere for Skatteankestyrelsen fremlagt kontospecifikation og saldobalancer for 2009, 2010 (perioden 1. januar 2010 - 8. februar 2010) og 2011. Af de fremlagte kontospecifikationer for 2009, 2010 og 2011 for G4-virksomhed fremgår, at bogført gæld til aktionær pr. 1. januar udgjorde hhv. 91.749,35 euro, 180.464.464,14 euro og 414.680,02 euro.

SKATs afgørelse

Hjemlen til at beskatte aktionærer af maskeret udbytte findes i ligningslovens § 16 A stk. 1, der til udbytte henregner alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne, bortset fra friaktier (fondsaktier), samt likvidationsprovenu i opløsningsåret. Dette gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ikke.

Den oplyste gæld i selvangivelserne for G4-virksomhed Stemmer ikke overens med de oplyste tilgodehavender i regnskaberne for G1-virksomhed. G1-virksomhed's tilgodehavender hos G4-virksomhed er væsentlig større end G4-virksomhed samlede gæld. Ultimo 2009 havde G4-virksomhed en samlet gæld på i alt ca. 2,2 mio. kr. (293.323 euro). Dette stemmer ikke overens med, at G1-virksomhed har bogført et tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed ultimo 2009 på 4,4 mio. kr.

Med henblik på at afdække denne uoverensstemmelse og med henblik på, at af- eller bekræfte en teori om, at klageren har ladet sit selskab G1-virksomhed betale for renovering og ombygning af bygningerne (den private beboelse) på adressen Y1-adresse, Italien har SKAT gennem længere tid forgæves efterspurgt oplysninger og redegørelser fra G1-virksomhed.

Klageren har i årene 2007 - 2010 ladet G1-virksomhed overføre ca. 5,3 mio. kr. til G1-virksomhed's datterselskab G4-virksomhed. SKAT anser de overførte midler anvendt på klagerens personlige ejendom på adressen Y1-adresse, Italien.

SKAT har ikke ved gennemgangen af klagerens private konti i de omhandlede år fundet pengeoverførsler til Italien.

Klageren har maskeret pengeoverførslerne som mellemregning mellem selskaberne. Dette er understøttet af, at klageren og G1-virksomhed ikke er fremkommet med dokumentation for anvendelsen af de overførte pengebeløb, at G1-virksomhed i årsrapporten for 2010 har nedskrevet mellemregningen (tilgodehavendet) med G4-virksomhed med 3 mio. kr., at klagerens revisor har oplyst, at den personlig ejede ejendom i Italien er en ruin, og at klageren og klagerens hustru den 1. marts 2012 er flyttet ind i ejendommen. Disse forhold peger på, at pengeoverførslerne er anvendt til ombygning af klagerens private ejendom.

SKAT har derfor forhøjet klagerens aktieindkomst i 2007 - 2010 med hhv. 1.452.788 kr., 699.922 kr., 1.736.368 kr. og 1.428.775 kr.

Klageren har ved at lade sit 100% ejede selskab G1-virksomhed via datterselskabet G4-virksomhed betale for private udgifter på ejendommen Y1-adresse forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne for 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT er således af den opfattelse, at der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 kan foretages ændring af indkomstansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

Ingen af de beløb, der er bogført på mellemregningskontoen i G4-virksomhed i 2007, kan afstemmes med mellemregningskontoen i G1-virksomhed. I 2008 er det muligt at afstemme pengeoverførsler fra G1-virksomhed på i alt 132.532 euro og i 2010 på i alt 105.000 euro. Det er ikke muligt at afstemme nedskrivningen af mellemregningskontoen i G1-virksomhed på 3.097 t.kr. med den fremlagte mellemregningskonto/kontospecifikation fra G4-virksomhed.

SKAT har supplerende den 19. november 2015 udtalt, at SKAT er enig med klageren i, at der er overensstemmelse mellem den italienske mellemregning og de italienske regnskaber. Det er imidlertid ikke problemet i sagen. Problemet er, at der ikke er overensstemmelse mellem det i G1-virksomhed's regnskab opførte tilgodehavende hos G4-virksomhed og den i regnskabet for G4-virksomhed anførte gæld til G1-virksomhed.

G1-virksomhed har i perioden 2007 - ultimo 2010 overført 5.287.853 kr. (4.758.580 kr. excl. overførsel af aktiekapital) til G4-virksomhed. Beløbet på 5.287.853 kr., som er ekskl. rente, er optaget i G1-virksomhed's regnskab pr. 31. december 2010 som et tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed på 6.186.000 kr. Tilgodehavendet er i 2010 nedskrevet med 3.097.000 kr. til 3.089.00 kr. I regnskabet pr. 31. december 2011 er tilgodehavendet nedskrevet til 0 kr.

I henhold til mellemregningskontoen i G4-virksomhed udgør gælden til G1-virksomhed pr. 31. december 2010 3.110.100 kr. (414.680,02 euro). Det bemærkes, at regnskabet for G4-virksomhed for 2010 ikke er fremlagt.

Pengeoverførsler fra G1-virksomhed til G4-virksomhed er i G1-virksomhed bogføring krediteret på mellemregningskontoen i G4-virksomhed, ... Pengeoverførslerne er indsat på G4-virksomhed's bankkonto i (red.tekst fjernet), ...

Der er foretaget en række debet posteringer på mellemregningskontoen mellem G4-virksomhed og G1-virksomhed, … som har reduceret G4-virksomhed's gæld til G1-virksomhed. Stort set alle debet posteringer er modposteret/hævet på G4-virksomhed bankkonto i (red. tekst fjernet), …

Der foreligger således ikke nogen modpost/udgift i G4-virksomheds regnskab på de hævede beløb og det fremgår ikke af posteringerne, at det skulle være udlæg for G1-virksomhed. Debet posteringerne er ikke udtryk for betalinger til G1-virksomhed. Det må derfor antages, at beløbene er hævet/anvendt af klageren personligt. De privat hævede beløb fremgår således ikke af regnskabet i G4-virksomhed og i regnskabet for G1-virksomhed er hævningerne/overførslerne efter SKATs opfattelse maskeret som udlån til det italienske datterselskab G4-virksomhed men er reelt udtryk for udlodninger til klageren.

Differencen mellem tilgodehavendet i G4-virksomhed ifølge årsrapporterne for G1-virksomhed og den tilsvarende gældspost i G4-virksomhed regnskab er udtryk for en udlodning til klageren. De skattepligtige udlodninger er opgjort således:

[Se bilag 9 til dommen]

Til dette beløb skal lægges øvrige pengeoverførsler fra G1-virksomhed til G4-virksomhed.

SKAT har bedt om bogføringen i G4-virksomhed og en beskrivelse/redegørelse for, hvad de overførte midler fra G1-virksomhed til G4-virksomhed er anvendt til. SKAT bad endvidere om bilagsdokumentation for, hvilke udgifter, der er afholdt på jorden, og hvilke udgifter, der er afholdt på bygninger. Det blev desuden aftalt, at det ønskede materiale kunne underbygges ved fremsendelse af billeder fra ejendommen. SKAT modtog ikke de aftalte oplysninger og bilag.

I forbindelse med indgivelse af klage til Skatteankestyrelsen over SKATs afgørelse af 7. august 2012, er materialet heller ikke fremlagt.

Klageren skal derfor udlodningsbeskattes af pengeoverførsler fra G1-virksomhed. De skattepligtige udlodninger, der svarer til de årlige ændringerne i G4-virksomhed's gæld tillagt overført aktiekapital fra G1-virksomhed i 2007- 2010, er opgjort således:

[Se bilag 10 til dommen]

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst i 2007 - 2010 med hhv. 1.452.788 kr., 669.922 kr., 1.736.368 kr. og 1.428.775 kr. nedsættes til 0 kr. Der er for en stor del af lånebeløbene tale om udlæg. Lånene er også ført på en italiensk mellemregning. Den italienske mellemregning er ikke fuldt ud overensstemmende med den "danske" mellemregning.

Klageren har i 2012 overført i alt 245.712,26 kr. til G1-virksomhed. I 2013 har klageren overført i alt 58.000 kr.

Klageren har i 2012 - 2015 overført i alt hhv. 13.528 euro, 46.323 euro, 72.240 euro og 112.410 euro til G4-virksomhed.

Klageren og klagerens hustru har i 2012 - 2013 overført i alt 303.712,26 kr. til G1-virksomhed. Klageren og klagerens hustru har i 2012 - 2013 overført 244.501,75 euro svarende til 2.125.250 kr. til G4-virksomhed, ... De dokumenterede overførte beløb overstiger SKATs opgørelse i SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen af 19. november 2015.

G4-virksomheds gæld til G1-virksomhed er i G1-virksomhed's regnskab nedskrevet regnskabsmæssigt men ikke skattemæssigt.

Klageren har således godtgjort, at han personligt har udlånt mindst lige så mange penge til G1-virksomhed, som G4-virksomhed/G1-virksomhed har tilbagebetalt til klageren. Det er korrekt, at i de første år, dvs. fra 2007 - 2010, var klageren en større debitor end kreditor, men denne balance blev efterfølgende ændret, også før SKATs kontrol. De anførte lån til G4-virksomhed er benyttet til at etablere vin- og olivenmarker, hvor den første høst fandt sted i 2015.

Vi fremlægger gerne den italienske bogføring, hvis Skatteankestyrelsen anmoder om dette.

Klageren har supplerende bemærket, at det er SKAT som har bevisbyrden for, at penge, der ubestridt er overført fra G1-virksomhed til G4-virksomhed er tilgået andre end G4-virksomhed. Det påhviler derfor SKAT at godtgøre, at penge, der dokumenteret er overført til G4-virksomhed er overført til klageren. SKAT har slet ikke løftet denne bevisbyrde. SKATs påstand strider mod de faktiske omstændigheder.

Hovedparten af de udgifter, som ifølge G4-virksomhed's mellemregning med anpartshaverne udgør tilbagebetaling af gæld, er reelt set udgifter afholdt i G4-virksomhed's interesse, men uden nødvendig dokumentation.

G4-virksomhed ejer ikke den jord, som klagens bygninger er beliggende på. Klageren ejer både jord og bygninger.

G4-virksomhed købte tilstødende jord i 2008 og i 2010. Prisen for jorden, som blev købt i 2010, var 145.000 euro.

Forklaringer på retsmødet

På retsmødet har klagerens repræsentant forklaret, at årsagen til uoverensstemmelsen mellem det bogførte tilgodehavende i G4-virksomhed ifølge bogføringen for G1-virksomhed og regnskabet/bogføringen for G4-virksomhed for 2007 - 2009 skyldes, at G4-virksomhed har modregnet datterselskabets tilgodehavende hos klageren i datterselskabets gæld til G1-virksomhed. Udgifter i G4-virksomhed, som ikke vedrører G4-virksomhed er bogført på G4-virksomhed's mellemregning med klageren. Når der henses G4-virksomhed's tilgodehavende hos klageren, kan de to mellemregningskonti afstemmes. I 2007 - 2012 har G4-virksomhed's revisor bogført betalinger, som der ikke er beskrevet ved et godkendt bilag på mellemregningskontoen med klageren. I 2012 - 2015 har klageren netto indskudt penge i G4-virksomhed. Der er redegjort for, hvad G4-virksomhed har anvendt de midler, som G1-virksomhed har overført til selskabet til. SKATs forhøjelse af klagerens indkomst skal derfor nedsættes til 0 kr.

På retsmødet har SKAT nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse stadfæstes. I sagen er det ubestridt, at der kontant er overført ca. 5,3 mio. kr. fra G1-virksomhed til G4-virksomhed. SKAT har bedt om, men SKAT har ikke modtaget regnskaber for G4-virksomhed for 2010 og frem, ligesom SKAT ikke modtaget bogføring og regnskabsbilag, der godtgør, at de overførte midler ikke er anvendt til afholdelse af klagerens private udgifter. G1-virksomhed revisor har taget forbehold for såvel eksistensen som værdien af ejerandelen i G4-virksomhed. Oplysningen om, at der i G4-virksomhed har eksisteret en mellemregningskonto med klageren, er ikke dokumenteret. Selv om der havde været en mellemregningskonto med klageren, skal G1-virksomhed tilgodehavende i G4-virksomhed kunne afstemmes.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. fremgår, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 fremgår, at fristen i skatteforvaltningslovens 26, stk. 1 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2 fremgår, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer i selvangivelsen skal afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner).

Af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1 fremgår, at som udbytte henregnes alt til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

Klageren er eneejer i G1-virksomhed, som ejer 98 % af kapitalen i G4-virksomhed. De øvrige 2 % af kapitalen er ejet af klageren og klagerens samlevende ægtefælle. De omhandlede overførsler er derfor sket mellem juridiske personer, som klageren direkte og indirekte har en bestemmende indflydelse på. En stillingtagen til, om klageren har modtaget maskeret udlodning ved at lade G4-virksomhed betale sin private udgifter er en kontrolleret transaktion. SKATs ansættelse for 2007 og 2008 er derfor ikke forældet.

Det er ubestridt, at G1-virksomhed i 2007 - 2010 har overført hhv. 1.452.788 kr., 669.922 kr., 1.736.368 kr. og 1.428.775 kr., i alt 5.287.853 kr. til G4-virksomhed.

For sagens afgørelse lægger Landsskatteretten i overensstemmelse med klagerens oplysninger til grund, at klageren i 2005 erhvervede en dårlig vedligeholdt vingård i Italien. Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at G4-virksomhed blev stiftet i juli 2007. Det er uden betydning for sagen, at SKAT i overensstemmelse med klagerens revisors oplysninger er gået ud fra, at jorden under klagerens ejendom er ejet af G4-virksomhed.

Klageren har som hovedanpartshaver i G1-virksomhed haft rådighed over selskabets bankkonti, ligesom han har haft rådigheden over de midler, der er overført fra G1-virksomhed konti til konti oprettet i G4-virksomhed's navn. Klageren har endvidere haft rådighed over G4-virksomheds bankkonto. SKAT har bedt om, men har ikke modtaget en redegørelse for, herunder bilagsdokumentation for, hvad de overførte midler er anvendt til. Det er på retsmødet oplyst, at G4-virksomhed bl.a. har anvendt de overførte midler til at afholde udgifter, som ikke vedrører selskabet. Under disse omstændigheder påhviler det klageren at godtgøre, at de overførte midler ikke er tilgået ham. Da aftalerne er indgået mellem interesseforbundne parter er beviskravet til samtlige de overførte midlernes anvendelse og til, at differencen på de bogførte mellemregningskonti i G1-virksomhed og G4-virksomhed udgjorde et lån, som klageren skulle og kunne tilbage, skærpet.

Det er ubestridt, at G4-virksomhed har afholdt udgifter, der er selskabet uvedkommende. G1-virksomhed's revisor har i 2012 taget forbehold for såvel eksistensen som værdien af kapitalandelene i G4-virksomhed. Der er ikke udarbejdet regnskaber eller bogføring for G4-virksomhed for de år, hvor klageren påstår, at han har påbegyndt tilbagebetaling af tidligere ydede lån. Heller ikke ved bevisførelsen på retsmødet er det godtgjort, at de resterende overførte midler, er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægterne i G4-virksomhed. Bl.a. derfor stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse."

Der er for landsretten fremlagt fotos af As hus i Italien og af de i sagen omhandlede jordstykker. Fotoene er efter det oplyste optaget i perioden fra 2006 til 2015.

As og G1-virksomhed’s tidligere revisor, LM, har den 21. april 2016 udarbejdet en vurdering af G4-virksomheds regnskaber. Vurderingen er medtaget som bilag 11 til dommen.

Revisor LM har tillige udarbejdet en opstilling af mellemværender mellem G4-virksomhed, A og G1-virksomhed. Opstillingen er medtaget som bilag 12 til dommen.

Forklaringer

A har afgivet partsforklaring. Vidnerne WC og LM har afgivet supplerende forklaring. Endvidere har vidnerne PH og OM afgivet forklaring.

A har forklaret blandt andet, at han har arbejdet en årrække i Italien. Sammen med sin hustru købte han i 2005 huset beliggende Y1-adresse i Italien. De ejede inden da et andet hus i Y1-adresse fra 2002 til 2005. Vinprojektet, som senere blev realiseret i G4-virksomhed (herefter kaldet G4-virksomhed), gik meget længere tilbage. Han havde forinden ejendomskøbet i 2005 udført en lang række undersøgelser i området af blandt andet jordbundsforholdene, for de havde meget høje ambitioner i forhold til vinproduktionen. Der blev også udarbejdet en forretningsplan for G4-virksomhed. Det var meningen, at afsætningen af vin skulle ske direkte til opkøbere i Y2-land. EU havde givet tilsagn om støtte på 60 %.

Den under sagen fremlagte plantegning i skala 1:200 viser husets tre plan. Den ene del af huset er omkring 200 år gammel. Den resterende del blev opført i 1994.

De købte huset i april 2005, men huset var udlejet hen over sommeren, og de overtog det derfor først i september 2005. Der var fugtproblemer i huset på grund af ringe udluftning. De "huggede" derfor væggene ned i op til en meters højde og beklædte dem med åndbar belægning. I samme forbindelse udskiftede de også køkkenet. Trappen til første sal blev ligeledes udskiftet, da den gamle trappe var en smal vinkeltrappe, hvilket ikke var hensigtsmæssigt. Forbedringerne blev gennemført i perioden fra september til december 2005. De blev færdige lige inden julen 2005.

På fotoet tidsstemplet den 19. november 2006 kl. 13:04:19 ses indgangspartiet med døråbning ind til en af stuerne. På fotoet tidsstemplet samme dato kl. 13:04:53 ses den nye trappe og det nye køkken. På fotoet tidsstemplet samme dato kl. 13:03:47 ses køkkenet igen. Fotoene tidsstemplet samme dato kl. 13:04:33 og 13:04:47 viser stuen i stueplan. Fodpanelerne udskiftede de under istandsættelsen i efteråret 2005, fordi de gamle træpaneler var pilrådne.

Fotoet tidsstemplet den 26. marts 2008 kl. 09:18:40 er taget på 1. sal og viser blandt andet de nye fodpaneler og væggene, der er pudset up. Fotoet tidsstemplet samme dato kl. 09:20:08 viser indretningen af stuen i stueplan på daværende tidspunkt.

Huset set udefra fremgår af fotoene tidsstemplet den 9. april 2007 kl. 11:21:46 og 11:22:15. Det så også sådan ud, da de købte det bortset fra, at de efter overtagelsen skiftede noget af pergolaen. De installerede også naturgas i huset. Fotoet tidsstemplet samme dato kl. 11:20:53 viser swimmingpoolen, som den så ud. I sommeren 2007 skiftede de nogle fliser omkring poolen og opsatte en pergola. Denne istandsættelse kostede måske 3.000 euro, som han selv betalte.

Fotoene tidsstemplet ligeledes den 9. april 2007 kl. 11:14:36, kl. 11:14:44 og kl. 11:15:07 viser jordstykket syd for huset, som de købte af kirken. Det tog meget lang tid fra aftaleindgåelsen, indtil der blev udarbejdet skøde. Efter at de havde givet håndslag på købet af det lille jordstykke, begyndte de at rydde det for træer. Arbejdet blev påbegyndt inden skødeudarbejdelsen. På fotoet tidsstemplet samme dato kl. 11:14:44 kan man se den igangværende nedfældning på daværende tidspunkt af træer på det lille jordstykke. De betalte selv for fældningen. Man kan endvidere yderst til højre se en grå pæl, som markerede den gamle grænse mellem jordstykkerne.

Fotoet tidsstemplet den 11. juli 2007 kl. 09:01:26 viser, hvordan huset uændret så ud på daværende tidspunkt.

Fotoet tidsstemplet samme dato kl. 09:02:17 er taget på terrassen ved huset under pergolaen dér.

Det er ikke ham, der i forbindelse med kontooverførsler har anført f.eks. "Udlandsbetaling". Det var en standardtekst, som banken anvendte i forbindelse med sådanne overførsler. Det er heller ikke ham, der har valgt teksten "Funds transfer", som det fremgår af kontoudtog i sagen.

Han havde en privat konto i Italien, og der blev også oprettet en italiensk konto for G4-virksomhed. Han brugte sin egen konto privat, og selskabets konto blev anvendt til selskabet. Der var en kort overgangsperiode i 2007, hvor selskabet endnu ikke havde fået en konto, hvilket indebar, at de var nødt til at anvende hans private konto til overførsler til selskabet.

Fotoene tidsstemplet den 23. september 2007 kl. 04:29:55, kl. 04:30:44, kl. 04:30:59, kl. 04:31:30 og kl. 04:31:43 viser den grusvej, som de på daværende tidspunkt var i gang med at anlægge. Man kan på fotoene se, at der er nivelleret, og at de har påbegyndt vejanlægget. Vejen løber omme ved den lille vinmark og går op til hovedvejen. Vejen ender blindt nede på grunden. Det er klippegrund, og det var derfor ret omstændeligt at anlægge vejen. Fotoene tidsstemplet samme dato kl. 04:31:51, kl. 04:32:08 og kl. 04:32:33 viser, at vejen slår et sving. På fotoet tidsstemplet samme dato kl. 04:32:53 kigger man fra vejen ned mod det lille jordstykke, hvor vinrankerne efterfølgende blev "slettet", og der blev plantet oliventræer i stedet. På fotoet tidsstemplet samme dato kl. 04:34:26 kigger man fra vejen ned mod enden af vejen ved det lille jordstykke.

Den indtegnede røde streg på den som bilag 146 fremlagte udskrift fra G5-virksomhed svarer nogenlunde til, hvor vejen blev placeret. Det er en vinmark, der ligger til højre for den røde streg. Det er solpaneler, man kan se ved den øverste ende af den røde streg.

De ejede en (red. bilmodel fjernet) og en (red. bilmodel fjernet), men gearkasserne på bilerne blev smadrede, fordi de ikke kunne tåle at køre på ikke asfalterede veje med stor niveauforskel som f.eks. den stejle del af vejen op mod huset, som alene var belagt med grus. Desuden kørte de meget for blandt andet at besøge andre vingårde. Der blev derfor indkøbt en (red. bilmodel fjernet) til G4-virksomhed. Den fremlagte kvittering fra G6-virksomhed viser de udgifter, der var forbundet med at få denne bil transporteret til Italien.

På fotoene tidsstemplet den 25. juli 2008 kl. 03:20:53 og 03:21:18 kan man se det hegn, der adskiller den grund, som G4-virksomhed købte af kirken, og naboens grund.

På fotoene tidsstemplet den 25. juli 2008 kl. 13:11:11, kl. 13:10:22, kl. 13:10:53 og kl. 13:12:33 kan man se det lille jordstykke, da det er blevet forberedt til udplantning af vinplanter. De havde fjernet sten og bearbejdet jorden i cirka fem meters dybde. De anvendte store gravkøer. Hegnene omkring vinmarken blev opsat for at holde vildsvin ude. Før man må plante vinplanter, skal man have en licens. Der er specifikke krav til, hvordan man derefter må plante. Fotoet tidsstemplet samme dato kl. 13:11:25 viser det sted, hvor der i 2009 blev plantet oliventræer.

Fotoene tidsstemplet den 15. oktober 2008 kl. 12:09:28 og den 20. oktober 2008 kl. 09:37:35 viser den nordlige del af samme jordstykke, hvor der er opsat en låge/port.

Fotoene tidsstemplet den 13. april 2009 kl. 12:54:42 og kl. 12:58:00 viser, at der er gjort klar til opsætning af vinplanter og en klemme, som man bruger til at sætte vinplanterne fast med i vækstperioden. Fotoet tidsstemplet samme dato kl. 12:57:38 viser en spæd vinplante.

Fotoet tidsstemplet den 18. september 2010 kl. 10:59:29 viser nedlæggelse af kunstvanding på den lille vinmark.

Fotoene tidsstemplet den 23. maj 2009 kl. 09:18:09, kl. 09:21:21 og kl. 09:21:39 viser det store jordstykke med "ruinen". Købsprocessen vedrørende dette jordstykke tog også lang tid, ca. et år; det blev ikke købt af kirken, som tilfældet var i 2008, men af en lokal familie. De pløjede jordstykket i 1,2 meters dybde. Den traktor, som blev anvendt til dybdepløjning, forbrugte omkring 300 liter diesel på en dag. Fotoet tidsstemplet den 29. juli 2011 kl. 06:14:52 viser jordstykket efter, at toplaget er skrabet af, hvorefter man dybdepløjede jorden. Fotoet tidsstemplet samme dato kl. 06:20:30 viser sten, der blev fjernet fra jorden. Fotoene tidsstemplet samme dato kl. 06:14:47 og kl. 06:33:48 viser den traktor/maskine, som de brugte til at fjerne sten. På fotoet tidsstemplet samme dato kl. 06:36:36 kan man se traktoren foran ruinen.

I 2012 overførte han penge fra sin private konto til såvel G1-virksomhed som G4-virksomhed. Han overførte dog primært penge til G4-virksomhed. Han selv og OM havde adgang til at hæve penge fra G4-virksomheds italienske konto. Det var først og fremmest OM, der hævede penge fra kontoen.

Han kan ikke umiddelbart svare på, hvorfor det i WCs brev af 30. september 2011, side 2, første "bullit", er anført, "at landbrugsjord og ruin har været under etablering og opbygning" i 2007-2009. Den større ejendom, hvorpå "ruinen" lå, blev som nævnt først officielt erhvervet i 2010, men købsprocessen varede som nævnt omkring et år. Han har nok ikke hæftet sig ved den præcise formulering i den nævnte "bullit".

WC har supplerende forklaret blandt andet, at gengivelsen i byrettens begrundelse (dombogens side 53, 2. afsnit) af indholdet af hans revisorforbehold i årsrapporten 2012 for G1-virksomhed er korrekt. Han udførte to roller for G1-virksomhed. Den ene rolle var at hjælpe med bogføring i selskabet på baggrund af bilag m.v., som han modtog fra A . Den anden rolle var at assistere med udarbejdelse af årsrapporter for G1-virksomhed. Han måtte ikke basere sin eksterne revision af årsrapporterne alene på oplysninger fra A , men sådanne oplysninger kunne godt danne grundlag for bogføring i selskabet. Dette er en vigtig forskel mellem revision og bogføring. Revisorforbeholdet i årsrapporten 2012 var udtryk for, at han af A havde fået oplysninger om kapitalforhold i selskabet, som han imidlertid ikke modtog dokumentation for.

Han havde ikke indtryk af, at As omtale af en "ruin" havde noget med en bolig i Italien at gøre. A henviste til noget jord med nogle bygninger, som skulle genopbygges eller renoveres. Han har ikke fået oplyst, hvilken ejendom A skulle bo i, da A i 2012 flyttede til Italien. Forevist foto tidsstemplet den 9. april 2007 kl. 11:21:46, hvorpå ses et hus, mener han ikke at have set dette foto eller lignende fotos tidligere.

LM har supplerende forklaret blandt andet, at han i forbindelse med udarbejdelsen af sine notater i sagen har talt med egne samarbejdspartnere i Italien om regnskabspraksis og -regler m.v. i Italien. Beløbet på 145.000 euro fremkommer som ca. 245.000 euro fratrukket 100.000 euro. Det er hans vurdering, at 145.000 euro er det maksimale beløb, der kunne antages at være gået til A personligt. I oversigten vedrørende perioden 20072012 på første side i hans notat af 21. april 2016 svarer første kolonne til højre for kolonnen "Euro" til det, der betegnes som "mellemregning 1a", og anden kolonne til højre for kolonnen "Euro" svarer til "mellemregning 1b". Hvis den italienske revisor havde udarbejdet en tilsvarende opdeling af mellemregningskontoen i G4-virksomhed, ville overførsler fra A være blevet bogført på en separat mellemregningskonto mellem ham og selskabet. En overførsel fra A til det italienske selskabs konto ville da nedbringe saldoen på denne mellemregningskonto. Angivelsen i anden kolonne i vidnets oversigt af "til/af" skyldes, at beløbene i kolonnen afspejler nettooverførsler. Et positivt tal i kolonnen betyder, at G4-virksomhed har et tilgodehavende hos A .

Han konstaterede ved at gennemgå teksten i bogføringen i G4-virksomhed, at der har været tale om overførsler til A og udgifter for hvilke, der ikke forelå bilag. Han mener, at han i bogføringen således har set tekster om overførsler eller kontante hævninger til A . Der har i så fald været tale om hævninger på G4-virksomheds italienske konto. På nogle af posteringerne var der ingen følgetekst, eller der var blot henvist til et bankkontoudtog.

Der blev afholdt udgifter på (red. bilmodel fjernet) i Italien, som forøgede bilens bogførte værdi.

Posteringerne i G4-virksomhed den 19. og 25. februar 2010 på henholdsvis 1.000 og 5.000 euro har forøget saldoen. Der må derfor være tale om indbetalinger til G4-virksomhed. Hvis den italienske revisor havde anvendt en opdelt mellemregning, så ville en indbetaling fra A til G4-virksomhed have reduceret saldoen på selskabets mellemregningskonto/selskabets tilgodehavende hos A .

Han blev revisor for G1-virksomhed i 2012. Den første opgave, han løste for A, var udarbejdelse i 2012 af en erklæring om et ulovligt anpartshaverlån. Holdingselskabet er sidenhen blevet tvangsopløst, og han har ikke efterfølgende udført opgaver for A .

PH har forklaret blandt andet, at hun har kendt A, siden de var 15 år gamle. Han har inviteret hende til Italien - både ned til det gamle hus og det nye hus. Også det gamle hus lå i Y1-adresse nord for Y3-by. Det nye hus ligger måske en lille times kørsel fra det gamle hus, men hun er ikke sikker på afstanden. Hun var sammen med A hustru, SN, ude at se det nye sted i sommeren 2005 i anledning af deres køb af huset. Huset var da lejet ud, og de kunne se mennesker i haven, da de kiggede ind over hækken. Hun var første gang inde i huset omkring nytår 2005/2006, hvor hun var blevet inviteret derned af Peter og SN. Hun husker det tydeligt, fordi flyet fra Y5-by til Y2-by var forsinket på grund af meget dårligt vejr, og hun nåede således ikke flyet fra Y2-by til Y3-by. Hun lejede i stedet en bil og kørte fra Y2-by til huset. I perioden mellem 2006 og 2012 kom hun regelmæssigt på besøg dernede. Hun har ikke været på besøg siden 2012. Når hun var på besøg, færdedes hun omkring huset og nede ved swimmingpoolen. På venstre side af huset var der et område med træer, hvor hun ikke færdedes, da hun har dårlig ryg.

Forevist diverse under sagen fremlagte indendørs fotos tidsstemplet den 19. november 2006 og 26. marts 2008 kan hun bekræfte, at huset så sådan ud i perioden fra 2006 til 2012. Fotoet tidsstemplet den 9. april 2007 kl. 11:21:46 viser huset, som det så ud udefra, også da hun første gang så det i 2005. Huset fremstod udefra uændret frem til 2012. Fotoet tidsstemplet samme dato kl. 11:20:53 viser swimmingpoolen, som den tog sig ud dengang. Der blev vist i 2007 eller 2008 lagt nye fliser. Bortset herfra var poolen uændret frem til 2012. Hun husker ikke, om der var en bygning nede ved swimmingpoolen.

På fotoet tidsstemplet den 23. maj 2009 kl. 09:18:09 kan man se den nye vinmark med den gamle forfaldne bygning. Hun kalder det den "nye" vinmark, fordi hun vidste, at der var blevet købt vinmarker af to omgange; hun kendte ikke i øvrigt noget til A selskaber eller deres økonomiske forhold. Hun er kørt forbi marken et par gange, som ligger omkring 5 km fra huset.

OM har forklaret blandt andet, at han første gang mødte A og dennes familie, da han som ejendomsmægler formidlede salget af ejendommen beliggende Y1-adresse. Han havde også stået for salget af ejendommen til den tidligere ejer og havde derfor mange års kendskab til huset.

Forevist diverse under sagen fremlagte indendørs fotos tidsstemplet den 19. november 2006 har han bekræftet, at huset så således ud dengang. Så vidt han husker, blev der alene ændret på trappen, og køkkenet blev udskiftet. Han har svært ved at udtale sig om, hvorvidt ændringerne blev gennemført før november 2006.

Fotoet tidsstemplet den 9. april 2007 kl. 11:21:46 viser huset udefra. Den eneste synlige ændring er en mindre udvidelse af pergolaen. Fotoet tidsstemplet samme dato kl. 11:20:53 viser swimmingpoolen, som også lå der, da han solgte huset til A. Fliserne ligner de originale fliser, men han er ikke sikker.

Forevist diverse under sagen fremlagte udendørs fotos tidsstemplet den 23. september 2007, 25. juli 2008 og 13. april 2009 har han bekræftet, at de viser anlæggelse af forbindelsesvejen til det lille jordstykke, ligesom de viser jordstykket, der er gjort frit for træer og forberedt til vinmark. På fotoet tidsstemplet den 13. april 2009 kl. 12:54:42 kan man se den lille vinmark med vinstokke.

På fotoene tidsstemplet den 23. maj 2009 kl. 09:18:09 og kl. 09:30:21 samt den 29. juli 2011 kl. 06:17:08 og kl. 06:36:54 kan man se jordstykket på 10 ha. Jordstykket blev forberedt til en ny vinmark. Han var til stede under arbejdernes udførelse. Jorden blev blandt andet renset for sten og græs. Det var et større arbejde, som tog lang tid. Det er muligt, at arbejdet blev udført i 2011. På fotoet tidsstemplet den 29. juli 2011 kl. 06:36:54 kan man se en sort (red. bilmodel fjernet), som A ejede. Vidnet var til stede den dag, bilen blev registreret. Jordstykket på 10 ha lå omkring 5 minutters kørsel fra huset. Gåafstanden var omkring 10 minutter.

G4-virksomhed havde en bankkonto. Han havde mulighed for at hæve på kontoen for at betale for udgifter. Når han på vegne af G4-virksomhed købte noget, gav han fakturaen videre til selskabets bogholder; det var således ikke ham, der forestod selskabets bogføring/regnskaber.

Anbringender

A har i sit påstandsdokument anført følgende (henvisninger til ekstrakten er udeladt):

"…

SAGENS TEMA

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvem der har bevisbyrden for beskatning af A ("G1-virksomhed") vedrørende overførsler, han beviseligt ikke har modtaget. Overførslerne er derimod ubestridt foregået mellem G1-virksomhed og G4-virksomhed på nær de 135.805 kr., der fremgår af påstanden.

FAKTUM

A købte den private ejendom i 2005. Denne ejendom, var ikke en ruin.

Selskabet G4-virksomhed købte bl.a. en vinmark i 2010. På denne vinmark lå der en ruin. Denne vinmark lå mere end 10 minutters kørsel fra den private ejendom. Det er ikke korrekt, at vinmarken ligger i tilknytning til den private ejendom.

Disse billeder er først fremlagt for landsretten. Indtil byretten, har sagen ikke handlet om ruinen. Ved landsretten, er ruinen imidlertid ’halmstrået’, som Skatteministeriet påberåber sig. De fremlagte fotos afkræfter klart både byrettens og Skatteministeriets antagelser om ruinen. Ruinen er derfor et halmstrå eller en blindgyde i sagen. Endnu en blindgyde i sagen. Som der har været mange af. Alt for mange. A har gang på gang tålmodigt forholdt sig til alle blindgyder, eller rettere "antagelser". Alle antagelser har vidst sig at være forkerte. Det er tankevækkende.

Det fremgår flere steder af bilagene, at der er tale om lån mellem G1-virksomhed og G4-virksomhed.

Revisor WC stod for bogføringen, jf. vidneforklaringen. Det forhold, at han ikke mener, han har overholdt bogføringslovens krav i 2012, er næppe relevant, når sagen vedrører 2006-2010. Igen bygger Skatteministeriet sagne på antagelser, men ikke direkte henførbare facts vedrørende de relevante år.

De bilag, der er fremlagt på italiensk kan fremlægges som følge af EU-retten. For det første, skal de kun benyttes til meget begrænser bevisførelse. For det andet vil tilsidesættelse heraf, være i strid med EU-retten. Oversættelsesomkostningen udgør en EU-retlig restriktion, uanset om udgiften er foreløbig. Der skal ikke ske oversættelse af nordiske bilag, hvorfor det følger af den EU-retlige ækvivalensprincip, at dette også gælder vedrørende andre EU-retlige sprog. Da Skatteministeriet ikke har påvist, at retsstillingen er afklaret, skal spørgsmålet endvidere forelægges EU-Domstolen. Ydermere har bilagene været fremlagt ved Landsskatteretten.

HOVEDANBRINGENDER

Der er enighed om, at G4-virksomhed har modtaget overførslerne fra G1-virksomhed, se hertil hjælpebilag 1, jf. bilag 115. Hjælpebilaget vil blive opdateret, således at henvisningerne til ekstraktens sidetal passer til ekstrakten for Østre Landsret.

Der er ingen, der har ført bevis for, at G1-virksomhed har modtaget disse beløb, på nær de anerkendte 135.805 kr.

G1-virksomhed er derimod dømt på en åbenbart ulovlig bevisbyrderegel, der er formuleret i dommen på side 51, nederst:

Retten lægger til grund, at Landsskatterettens afgørelse derimod er udtryk for, at Landsskatteretten ikke har fundet, at materialet, henset til forbeholdet fra holdingselskabets revisor i 2012 og bevisførelsen under Landsskatterettens behandling af sagen, udgjorde tilstrækkeligt bevis for, at der ikke fra holdingselskabets side var tale om maskeret udbytte til A .

Bevisbyrdereglen er åbenbart ulovlig. Der kan ikke statueres omvendt bevisbyrde vedrørende pengeoverførsler, der aldrig er modtaget af en part. Allerede af denne grund har dommer … handlet culpøst.

Skatteministeriet har bevisbyrden for, at G1-virksomhed har modtaget disse overførsler.

Denne bevisbyrde hverken kan eller vil Skatteministeriet løfte.

Byretsdommen

Som nævnt er byrettens anvendelse af omvendt bevisbyrde åbenbart ulovlig, da det påhviler den part, der påstår et givet faktum, at bevise dette.

Skatteministeriet påstår, at G1-virksomhed har modtaget maskeret udbytte: ergo skal Skatteministeriet løfte bevisbyrden for, at G1-virksomhed 1) har modtaget beløbene, og 2) at disse udgør maskeret udbytte.

Udover den meget grove fejl vedrørende bevisbyrden, er byretsdommen smækfyldt af fejl.

For det første selvmodsiger byretsdommer … sig selv på helt centrale punkter:

1.   Hun gør gældende, at bevisbyrden er skærpet, fordi G1-virksomhed og G4-virksomhed er interesseforbundne (dommen side 52, 3. afsnit) >< modsætningsvist gør hun gældende, at G1-virksomhed ikke kan dokumentere, at det ejer G4-virksomhed. Hvad mener byretsdommer …?

2.   Hun støtter ret på LMs notat, når det er opportunt (dommen side 52, sidste afsnit) >< modsætningsvist at der ikke kan lægges bevismæssig vægt på notatet (dommen side 53, sidste afsnit). Hvad mener byretsdommer …?

Hun taler således med to tunger.

Derudover har byretsdommer … ikke kendskab til, hvordan helt sædvanlige mellemregninger anvendes i koncernforhold, selvom der er enighed mellem parterne om, at mellemregninger udgør lån.

Byretsdommer … fik ellers muligheden for at blive klogere på mellemregningslån under forberedelsen for byretten, da G1-virksomhed anmodede om forelæggelse for R1-virksomhed vedrørende netop anvendelse af mellemregninger i koncernforhold.

Ved processkrift I af 15. august 2017 anmodede sagsøger om at forelægge et spørgsmål til R1-virksomheds responsumudvalg. Sagsøger havde i samme processkrift udformet to spørgsmål, som ønskedes forlagt for R1-virksomheds responsumudvalg.

Skatteministeriet anmodede i processkrift D af 15. august 2019 om, at retten på det foreliggende grundlag tog stilling til As anmodning om forelæggelse for R1-virksomhed og EU-Domstolen.

Retten har på intet tidspunkt forud for domsafsigelsen taget stilling til denne anmodning.

Dommeren anfører følgende på side 54, andet afsnit i dommen af 24. april 2020:

"Spørgsmålet om forelæggelse for R1-virksomhed har ikke været genstand for procedure under hovedforhandlingen. Retten har ikke fundet grundlag for at udsætte sagen på forelæggelse for R1-virksomhed."

Byretsdommer … glemte - ansvarspådragende - at tage stilling hertil under forberedelsen. Dette prøvede hun så at råde bod på under hovedforhandlingen ved at afvise forelæggelsen for R1-virksomhed. Denne langmodige stillingtagen var i sig selv culpøst. Endvidere etableredes en formodning for, at byretsdommer … ikke havde sat sig ind i, hvad en mellemregning indbefatter.

Enten har byretsdommeren handlet culpøst herved, eller også er retsstillingen, at der først skal tages stilling til forelæggelsen for R1-virksomhed ved hovedforhandlingen. Såfremt landsretten finder, at byretsdommeren ikke har handlet culpøst, skal vi venligst anmode landsretten om at tage stilling til, hvorvidt der skal indhentes en sagkyndig erklæring fra R1-virksomhed.

Byretsdommers fejl viser sig også i dommens præmisser, hvor det fremgår:

Retten finder ikke, at sagsøgeren har godtgjort, at der var tale om lån, som det reelt påhvilede G2 at tilbagebetale. Der foreligger således [a] ikke skriftlige låneaftaler mellem G1 ApS og G2, som fastlægger de nærmere betingelser for lånene, herunder []b tilbagebetalingsforpligtelse, rentesats og øvrige betingelser. Endvidere er ingen af de omhandlede overførsler fra G1 ApS til G2 i G1 ApS' bogføring eller bankkontoudtog benævnt lån, ligesom det heller ikke fremgår af G2s bankkontoudtog, at de modtagne beløb er lån.

Retten tillægger det samtidig, betydning, at der er tale om [c] et usædvanligt stort antal lån fra G1 ApS til G2, og at lånene er ydet med [d] større og mindre beløb med uregelmæssige intervaller.

Hvis dommeren havde haft tid til at forelægge spørgsmålet for R1-virksomhed, ville R1-virksomhed have kunnet oplyse, at [a] mellemregninger bogføres på et kontokort, men derudover normalt ikke formuleres som en "skriftlig låneaftale". R1-virksomhed ville også kunne oplyse, at [b] tilbagebetalingsforpligtelse, rentesats og øvrige betingelser normalt ikke aftale specifikt ved mellemregninger, men følger af den sædvanlige obligationsret og øvrige baggrundsret, dvs. at tilbagebetaling er på anfordring, rentesatsen skal skatteretligt være i overensstemmelse med ligningslovens § 2, og øvrige betingelser også følger af obligationsretten. R1-virksomhed ville også kunne have oplyst dommeren, at [c] mellemregninger netop vedrører mange lån i løbet af året, og tallene i nærværende sag ikke er usædvanlige, snarere i den lave ende sammenlignet med andre mellemregninger. R1-virksomhed ville også kunne oplyse [d], at mellemregningslån netop omfatter meget forskellige beløb uden fastlagte intervaller (der er således netop ikke tale om terminer, som fx realkreditlån).

Det er ikke culpøst, at Byretsdommer … ikke har kendskab til mellemregninger, men det er culpøst, at hun ikke får afklaret dette, når hun beviseligt ikke ved noget om mellemregninger og samtidig bliver anmodet om at give tilladelse til forelæggelse for R1-virksomhed.

Byretsdommeren forstår heller ikke meget om regnskaber. Således antager byretsdommeren på dommens side 53, 1. afsnit, at nedskrivning af gæld i regnskaber er identisk med manglende betaling. Hertil bemærkes, at G4-virksomhed for det første har nedbragt gælden til G1-virksomhed, jf. byrettens egne præmisser:

Samtidig har mellemregningskontoen i G4-virksomhed efter det oplyste i revisor LMs notat af 6. december 2016, vist, “at der er betydelige overførsler fra selskabet til aktionærerne i form af tilbagebetaling af lånet, i alt 245.258 euro =1.903.162 DKK. Det virker som om og er sandsynligt, at revisor når der har været udgifter, som ikke vedrører selskabet er de ført som en nedbringelse af mellemregningen."

Dette kan også ses på saldoen i bilag 88. For det andet er en nedskrivning ikke identisk med, at gælden afskrives, jf. bilag 67.

Byretsdommer … bygger også på antagelser, der ikke er objektive.

Derimod må det antages, at sagsøger har afholdt udgifter til etablering af en bolig, idet sagsøger over for skattemyndighederne oprindeligt har oplyst, at der kun var en ruin på ejendommen, men nu angiveligt har bolig og adresse på ejendommen.

Der er fremlagt fotos, der viser, at boligen i 2006 var etableret inklusiv svømmepøl. Byretsdommerens antagelse er derfor ikke mere end de er: antagelser.

Der er også fremlagt fotos af den ruin, der købes i 2010.

Byretsdommeren er derfor ikke objektiv, men lader egne antagelser influere dommen.

Yderligere bevis på dommerens subjektive antagelser er følgende citat fra dommen:

Retten finder ikke, at sagsøger har godtgjort, at nogen del af det nævnte beløb er tilbageført til G1-virksomhed, hvorfor det må antages, at beløbet er kommet sagsøger og dennes hustru til gode.

Som nævnt er dette ikke dokumenteret. Tværtimod fremgår det af revisors notat, at de nævnte beløb er gået til køb af vinmarker, arbejdstimer mv. Byretsdommeren anvender ikke blot subjektive antagelser, men bortser fra det bevismateriale, der er i sagen.

Byretsdommer … fordrejer også WCs vidneforklaring.

Dommeren skriver følgende på side 53, andet afsnit:

"Samtidig har retten lagt vægt på, at årsrapporten for 2012 for G1-virksomhed indeholder et revisorforbehold vedrørende G4-virksomhed, som viser, at revisoren på dette tidspunkt ikke havde tilstrækkelig dokumentation for, at G1-virksomhed ejede kapitalandele i G4-virksomhed og reelt havde et tilgodehavende hos dette. Revisoren har i sit forbehold anført, at det ikke har været muligt at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for eksistensen og værdien af kapitalandele i tilknyttet virksomhed og tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed. Revisor fandt derfor ikke at kunne udtrykke en konklusion om regnskabet. Revisor WC har som vidne under sagen bekræftet dette."

Dommer … får det til at fremstå som om vidnet WC har bekræftet, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for, at G1-virksomhed ejede kapitalandele i G4-virksomhed og reelt havde et tilgodehavende.

Som det fremgår af dommen side 8, forklarede vidnet WC under hovedforhandlingen, at vidnet ikke havde

"[…] fået det materiale, der gjorde, at man kunne verificere værdien. Ikke at det ikke eksisterede, men han havde ikke fået egnet og tilstrækkelig revisionsbevis for værdien og tilgodehavender."

Som det fremgår af vidneforklaringen, har WCs ikke sagt, at G1-virksomhed ikke ejede kapitalandele i G4-virksomhed. Der har imidlertid været tvivl om værdien og tilgodehavenderne.

Endvidere er byretsdommer …s begrundelse for den manglende forlæggelse for EU-Domstolen i strid med EU-Domstolens retspraksis om begrundelse, jf. [materialesamlingen, side 374], præmis 52.

…"

A har under hovedforhandlingen på landsrettens forespørgsel på baggrund af partens bemærkninger under sit første procedureindlæg oplyst, at han ikke ønsker at nedlægge en subsidiær påstand om hjemvisning.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende (henvisninger til ekstrakten og materialesamlingen er udeladt):

"…

2.         TEMA OG VÆSENTLIGSTE FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER

Sagen angår, om 38 pengeoverførsler på i alt 5.287.853 kr. foretaget fra G1-virksomhed til det italienske selskab, G4-virksomhed i perioden 26. april 2007 til 29. december 2010, udgør lån fra det danske selskab til det italienske datterselskab eller maskerede udlodninger fra det danske selskab til appellanten.

Appellanten er eneejer af og direktør i selskabet G1-virksomhed, der i 2006 realiserede et udbytte på 17,5 mio. i forbindelse med det delvise salg af logistikvirksomheden G3-virksomhed.

I juli 2007 stiftede appellanten, appellantens hustru og G1-virksomhed i fællesskab det italienske selskab G4-virksomhed . Det italienske selskab var ved stiftelsen ejet med 98 pct. af det danske holdingselskab og med 1 pct. af hver af ægtefællerne. I september 2011 ejede appellanten ifølge oplysninger fra revisor 14,1 pct. af selskabet

I 2005 købte appellanten personligt en ejendom beliggende Y1-adresse, Italien. Efterfølgende - efter det oplyste i 2008 og 2010 - købte G4-virksomhed jord beliggende på samme adresse som appellantens personlige ejendom. Appellantens revisor, WC, har ved breve af 22. oktober 2010 og 30. september 2011 blandt andet oplyst følgende til skattemyndighederne om selskabets og parrets faste ejendom:

"A har over for os oplyst, at de eneste aktiver og passiver, som findes i udlandet omfatter jord og ruin, beliggende i Italien (skødeværdi 15.000 ER) samt gæld til G7-virksomhed på 8.165,03 EUR." (understreget her)

Og

"Ifølge oplysninger fra A er det ikke korrekt, at G4-virksomhed ejer bygningerne på adressen Y1-adresse, Y4-by, Italien. Selskabet ejer landbrugsjorden, det vil sige det omkringliggende areal, og det er A personligt, der ejer bygningerne, hvilket skulle fremgå af tidligere fremsendt skøde. […] Som anført i brev af 21.juni 2011 fra SKAT er der ikke opnået indtægter i årene 2007, 2008 og 2009 for G4-virksomhed. Dette skyldes ifølge det oplyste, at landbrugsjord og ruin har været under etablering og opbygning i disse år. […]

Bygninger og grund, hvorpå bygningerne er beliggende, ejes af A personligt. De omkringliggende arealer, hvorpå landbrugsproduktion foregår ejes af G4-virksomhed." (understreget her)

Som det fremgår af den indankede dom, oplyste revisor WC gentagne gange i sin forklaring for byretten, at det var A , der selv havde omtalt ejendommen i Italien som en "ruin".

Appellanten og hans ægtefælle er efterfølgende i 2012 udrejst fra Danmark til den nævnte adresse i Italien.

3.         ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at appellanten med rette er beskattet af de 38 overførsler som maskeret udlodning. Under de konkrete foreliggende omstændigheder påhviler det appellanten at godtgøre, at de 38 overførsler udgør lån til det italienske selskab og ikke maskeret udbytte til appellanten, og appellanten har ikke løftet denne bevisbyrde.

Den indbragte afgørelse er ikke ugyldig som følge af en tilsidesættelse af officialmaksimen.

Det er ikke i strid med EU-retten, at Københavns Byret i overensstemmelse med retsplejelovens § 149, stk. 2, har krævet, at italienske dokumenter - i det omfang parterne ønsker at påberåbe sig disse - skal ledsages af en dansk oversættelse af dokumenterne. Endvidere er Skatteministeriets synspunkter angående bevisbyrdens fordeling ikke i strid med EU-retten. Der er derfor ikke grundlag for at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende disse spørgsmål.

3.1     Maskeret udlodning

I årene 2007-2010 overførte G1-virksomhed ved 38 overførsler i størrelsesordenen 5.000 kr. til 747.186 kr., i alt 5.287.853 kr., til det italienske datterselskab G4-virksomhed . Overførslerne skete således mellem to interesseforbundne selskaber, som appellanten begge fuldt ud kontrollerede.

Appellanten gør gældende, at pengeoverførslerne var lån fra moderselskabet til datterselskabet, og han har herved henvist til, at beløbene er bogført over holdingselskabets mellemregningskonto med datterselskabet.

Under de foreliggende omstændigheder har appellanten imidlertid ikke godtgjort, at der er tale om lån, som det reelt påhvilede datterselskabet at tilbagebetale, jf. f.eks. U.2007.1049H og U.2009.2325H. Tværtimod er der en række omstændigheder, som fører til, at det ikke kan lægges til grund, at pengene blev overført som lån til det italienske selskab.

Der foreligger således ingen skriftlige låneaftaler, der fastslår, at det italienske datterselskab har modtaget de 38 bankoverførsler som lån med en retlig forpligtelse til at tilbagebetale pengene, og i øvrigt fastlægger de nærmere vilkår for de påståede lån.

Endvidere er ingen af overførslerne benævnt lån eller tilsvarende - hverken på bankkontoudtogene for G1-virksomhed, i G1-virksomhed’ bogføring eller på G4-virksomhed ’s bankkontoudtog.

Overførslerne fremstår heller ikke i sig selv som "almindelige" lån. Det er således usædvanligt, at lån ydes af 38 omgange med vidt forskellige beløb og uden et fast betalingsmønster. Umiddelbart synes de 38 overførsler nærmere at dække over konkrete betalinger end lån.

Derudover kan der konstateres uoverensstemmelser mellem saldiene på mellemregningskontoen i G1-virksomhed’ bogføring og i G4-virksomhed’s bogføring.

Appellanten har herom oplyst, at denne uoverensstemmelse skyldes, dels at mellemregningskontoen i det italienske selskab dækker over gæld til både holdingselskabet samt appellanten og hans hustru personligt - hvilket i sig selv vidner om en usædvanlig sammenblanding mellem holdingselskabets og appellantens personlige økonomi - dels at indskudskapitalen i det italienske selskab indgår i mellemregningen i det danske holdingselskabs bogføring - hvilket i sig selv understreger, at mellemregningskontoen ikke er udtryk for et egentligt gældsforhold - dels at mellemregningen efter italienske bogføringsregler ikke kan krediteres for betaling af fakturaer, der ikke er stilet til det italienske selskab, hvorfor betalinger af denne karakter er bogført på mellemregningskontoen i det italienske selskab.

Af revisor LMs notat af 6. december 2016, hvis grundlag dog er udokumenteret, fremgår videre, at en gennemgang af mellemregningen i de italienske regnskaber viser, "at der er betydelige overførsler fra selskabet til aktionærerne i form af tilbagebetaling af lånet, i alt 245.258 € = 1.903.162 DKK. Det virker som om og er sandsynligt, at revisor når der har været udgifter som ikke vedrører selskabet er de ført som en nedbringelse af mellemregningen." (min understregning)

Det bemærkes, at ingen del af beløbet på 245.258 EUR er tilbageført til G1-virksomhed, og beløbet må derfor være godskrevet mellemregningskontoen til fordel for appellanten og dennes hustru personligt. Revisors bemærkninger indebærer, at i hvert fald 245.258 EUR af det overførte beløb fra det danske holdingselskab er anvendt til formål, der - efter italienske bogføringsregler - ikke kan anerkendes at vedrøre det italienske selskab.

LM forklarede i øvrigt for byretten, at hans notat alene baserede sig på den italienske revisors bogføring i G4-virksomhed , idet han ikke havde set de underliggende bilag, at han ikke kunne italiensk, og at han derfor havde "google-translated det italienske materiale" som hans notat baserede sig på. Disse udtalelser fra revisor LM understøtter efter Skatteministeriets opfattelse, hvorfor det udarbejdede notat ikke kan tillægges afgørende betydning.

Endelig har G4-virksomhed  hverken helt eller delvist tilbagebetalt de overførte beløb fra G1-virksomhed. Tværtimod blev det samlede tilgodehavende (inkl. tilskrevne renter) hos G4-virksomhed nedskrevet i G1-virksomhed’ årsrapporter - først med 3.097.000 kr. i 2010 og dernæst med 3.239.000 kr. i 2011 således, at tilgodehavendet ultimo 2011 regnskabsmæssigt var opgjort til 0 kr.

Det bemærkes hertil, at G1-virksomhed årsrapport for 2012 endda indeholder et revisionsforbehold vedrørende det italienske selskab og tilgodehavendet i dette selskab. Revisor har således heri anført, at det ikke har været muligt at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for eksistensen og værdien af kapitalandele i tilknyttet virksomhed og tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed, og at revisor derfor tager forbehold for disse forhold. Revisor har endvidere anført, at betydeligheden af forbeholdet indebærer, at revisor ikke har mulighed for at udtrykke en konklusion om regnskabet, idet revisor ikke har været i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, der kan danne grundlag for en revisionskonklusion.

Revisor var altså ikke på dette tidspunkt konkret i besiddelse af dokumentation for, at det danske selskab ejede kapitalandele i det italienske selskab, og at det danske holdingselskab reelt havde et tilgodehavende hos det italienske selskab.

Revisor har samtidig anført i sin erklæring, at selskabet ikke har overholdt bogføringslovgivningens krav om, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor revisor har konstateret så betydelige uregelmæssigheder i selskabets bogførings- og regnskabsforhold, som appellanten er ansvarlig for, hvor det påståede lån i årsrapporterne er nedskrevet til 0 kr., uden at G4-virksomhed har foretaget en eneste tilbagebetaling, og hvor revisor har taget et så betydeligt forbehold netop vedrørende tilgodehavende til G4-virksomhed , påhviler det appellanten at føre et sikkert bevis for, at de 38 overførsler faktisk dækker over et lån til G4-virksomhed , jf. U.2002.2633H. Dette bevis har han ikke ført.

Appellanten har således ikke godtgjort, at overførslerne til G4-virksomhed og posteringerne på mellemregningskontoen reelt skete som et lån med en retlig forpligtelse til at tilbagebetale beløbet.

Appellanten har i forlængelse heraf heller ikke godtgjort, at pengene blev brugt i G4-virksomhed’s interesse, herunder heller ikke at de helt eller delvist er i behold i selskabet. Under de foreliggende omstændigheder påhviler det appellanten at godtgøre dette.

Appellanten har henvist til, at det ifølge notatet fra revisor LM fremgår, at lånene rent faktisk er medgået til udgifter og aktiver i G4-virksomhed . Som allerede anført overfor kan dette notat af en række grunde ikke tillægges afgørende betydning. I øvrigt er Skatteministeriet ikke enig i, at revisors konklusioner kan udlægges som anført af appellanten. Revisor anfører således som citeret ovenfor også, at en del af lånene er anvendt til udgifter, der ikke vedrører det italienske selskab, ligesom det særligt for så vidt angår 2007 er anført, at en del af lånene er videreoverført til appellanten.

Det bemærkes, at appellanten for byretten har fremlagt en række udgiftsbilag på italiensk. Appellanten har imidlertid ikke ønsket at foranledige disse bilag oversat til dansk i overensstemmelse med byrettens beslutning og har derfor trukket de fleste af disse bilag ud af sagen igen. Der foreligger derfor ikke udgiftsbilag i sagen vedrørende G4-virksomheds hævdede udgifter i Italien.

Appellanten har endvidere 14 dage før hovedforhandlingen for landsretten fremlagte yderligere bilag på italiensk. Der er tale om bilag 118, 184 og 185 samt til dels korttegningerne i bilag 120, 182 og 208. Ingen af disse bilag er ledsaget af danske oversættelser. Skatteministeriet protesterer på den baggrund mod bilagene, og de kan derfor ikke indgå i sagen.

Endvidere har appellanten i forbindelse med oversættelsen af italienske kontoudtog og bogføringsmateriale alene foranlediget særdeles ekstraherede udgaver af dokumenterne oversat, og det fremgår således ikke af disse ekstraherede oversættelser, hvad de 38 overførsler er anvendt til.

Endelig er det ikke med revisors notat godtgjort, at de oplistede specifikke udgifter, herunder udgifter til bil, forbedringer på vingården, økonomisk rådgivning og driftsudgifter på ejendommen, reelt er afholdt i G4-virksomhed ’s interesse. Appellanten ejede således allerede forud for selskabets køb af jord personligt et landsted, der deler adresse med selskabets faste ejendom. Appellanten har endvidere efterfølgende beboet ejendommen, og det er derfor et faktum i sagen, at appellanten har en privat tilknytning til ejendommen. Dette skærper appellantens bevisbyrde for, at udgifter afholdt af selskabet reelt er afholdt i selskabets interesse.

Det fremgår i øvrigt af sagen, at appellantens personligt ejede landsted var en ruin, da det blev købt i 2005, at denne ruin i årene 2007-2009 har været under etablering og opbygning, samt at ægteparret i 2012 fraflyttede Danmark til denne adresse, hvorfor ejendommen i hvert fald i 2012 var blevet beboelig. Der er ikke fremlagt oplysninger om, med hvilke midler appellantens personligt ejede landsted er opbygget og i istandsat.

De af appellanten fremlagte billeder umiddelbart inden hovedforhandlingen for landsretten dokumenterer heller ikke, hvad de overførte beløb er anvendt til. Endelig kan appellanten ikke godtgøre dette alene ved sin samt venner og bekendtes forklaringer under hovedforhandlingen for landsretten.

Under disse omstændigheder har appellanten ikke godtgjort, at overførslerne til G4-virksomhed er anvendt i selskabets interesse, og appellanten er derfor i denne situation - hvor appellanten har den fulde kontrol over selskabet - med rette beskattet af de overførte beløb som maskeret udlodning.

Skatteministeriet skal derfor frifindes for appellantens principale påstand

En af de 38 overførsler omfattet af sagen er ikke overført til G4-virksomhed s konto, men er overført til appellanten personligt. Det drejer sig om en overførsel den 19. juli 2007 på 35.152,67 EUR eller 264.746 kr. Appellanten anerkender, at der som udgangspunkt skal ske beskatning af en del af dette beløb. Det er imidlertid appellantens opfattelse, at der skal foretages fradrag for en indbetaling på 11.000 EUR, som han efterfølgende foretog personligt til G4-virksomhed den 30. oktober 2007, samt for et beløb på 6.066 EUR, som han allerede den 5. juli 2007 havde afholdt for meget af det italienske selskabs aktiekapital. Herved fremkommer en anerkendt udlodning på 18.086,67 EUR, der på baggrund af de daværende valutakurser er opgjort til 135.805 kr., jf. sagsøgerens principale påstand.

Som anført ovenfor er det Skatteministeriets opfattelse, at samtlige 38 overførsler med rette er beskattet hos appellanten som maskeret udbytte.

Under alle omstændigheder skal appellanten fuldt ud beskattes af overførslen på 264.746 kr. Appellanten anerkender således, at udlodningen fandt sted den 19. juli 2007 til appellantens personlige bankkonto, og beløbet må derfor kvalificeres som en skattepligtig udlodning til ham.

Appellanten har ikke påvist, at overførslen den 19. juli 2007 på nogen måde relaterer sig til de to andre overførsler, der eventuelt kunne begrunde et fradrag i den ellers skattepligtige udlodning, og særligt for så vidt angår overførslen den 5. juli 2007, er det end ikke påvist, at overførslen faktisk er foretaget af appellanten. Hertil kommer, at andre forudgående og efterfølgende dispositioner ikke kan ændre på beskatningen, jf. herved fx SKM2010.455V, hvorefter efterfølgende afkald på indtægt ikke kan tillægges skatteretlig betydning.

3.2     Officialmaksimen

Landsskatterettens afgørelse er ikke ugyldig, idet der ikke er sket en tilsidesættelse af officialmaksimen. Appellantens indsigelse om, at Landsskatteretten - i strid med officialmaksimen - har undladt at gennemgå det bilagsmateriale, som appellanten har sendt til Landsskatteretten, er efter Skatteministeriets opfattelse grundløs.

Landsskatterettens bemærkning om, at SKAT har bedt om men ikke har modtaget bilagsdokumentation for, hvad de overførte midler er anvendt til, kan ikke tages til udtryk for, at Landsskatteretten ikke har gennemgået det materiale, som Landsskatteretten modtog. Derimod må Landsskatterettens begrundelse forstås således, at Landsskatteretten - helt i overensstemmelse med hvad Skatteministeriet gør gældende under retssagen - blot fandt, at de italienske bilag ikke dokumenterede, hvad overførslerne til G4-virksomhed var anvendt til.

Appellantens indsigelse angår specifikt bilag 36-43 (som nu er udtaget af sagen igen, jf. processkrift III for byretten), som ifølge appellanten er G4-virksomhed ’s bogføringsmateriale, og bilag 50 (erstattet af bilag 90 og 90-1 i ekstraheret format), som er G4-virksomhed ’s kontoudskrifter.

For så vidt angår bogføringsmaterialet, har appellanten imidlertid betegnet de selvsamme bilag 36-43 som "irrelevante", og anført, at de kun er "fremlagt, fordi SKAT ønskede disse" (processkrift 1 for byretten (E141, midten)). Det forekommer selvmodsigende, når appellanten gør gældende, at en eventuel manglende gennemgang af "irrelevante" bilag kan føre til afgørelsens ugyldighed.

For så vidt angår kontoudskrifterne bemærkes, at der under sagen for Landsskatteretten ikke har været tvist om, at 37 af de 38 overførsler er indgået på G4-virksomhed ’s konto, hvilket er den eneste oplysning fra bilag 50, der fortsat indgår i retssagen, jf. det ekstraherede bilag 90-1. Det kan i sagens natur ikke føre til ugyldighed, at Landsskatteretten - i overensstemmelse med appellantens oplysninger - har lagt dette til grund - uanset om Landsskatteretten har gennemgået bilag 50 eller ej.

Med henvisning hertil skal Skatteministeriet tillige frifindes for appellantens principale påstand om ugyldighed.

3.3     Præjudiciel forelæggelse

Der er ikke grundlag for at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, jf. appellantens forslag til spørgsmål 1-4 i påstandsdokumentet for byretten (gengivet i den indankede dom.

Det er således ikke EU-stridigt, at retsplejelovens § 149, stk. 2, fastslår, at dokumenter, der er affattede i fremmede sprog skal ledsages af en oversættelse til dansk, der er retssproget ved danske domstole.

Det er nemlig et grundlæggende princip, og et meget naturligt princip, at dokumenter, som en part påberåber sig i en retssag, skal oversættes til det sprog, som retten og den anden part forstår, således at både retten og den anden part kan forholde sig til indholdet af dokumenterne.

Princippet udmøntes blandt andet derved, at retssager gennemføres på et officielt retssprog, og at dokumenter på andre sprog herefter skal oversættes til dette retssprog, jf. princippet i sag C-670/15, Salplachta.

Det bemærkes, at ovennævnte sag C-670/15, Salplachta konkret omhandlede direktiv 2003/8/EF om retshjælp, som hverken finder anvendelse i skattesager eller i Danmark, jf. præmis 4. Imidlertid bemærkede EU-Domstolen generelt, at dokumenter, som på grund af tvistens grænseoverskridende karakter er affattet på et andet sprog end retssproget, "følgelig skal oversættes", jf. præmis 27 i sag C-670/15, Salplachta.

Dette princip finder i øvrigt også anvendelse for de retssager, der verserer ved Retten og EU-Domstolen. Ifølge artikel 37, stk. 1, litra a, i Domstolens procesreglement er processproget en stats officielle sprog, hvis sagsøgte er en medlemsstat. Af artikel 38, stk. 2 (MS227), fremgår endvidere, at ethvert dokument, der er affattet på et andet sprog end processproget, skal være vedlagt en oversættelse til processproget. Hvor der er tale om omfangsrige dokumenter, kan der fremlægges oversættelser i uddrag, jf. artikel 38, stk. 3.

Det bemærkes, at ingen af de EU-Domme, som appellanten har henvist til, er relevante, for så vidt angår den foreliggende problemstilling om oversættelse af udenlandske dokumenter til det officielle retssprog.

Ifølge appellanten udgør retsplejelovens § 149 endvidere en restriktion, idet appellanten pålægges at afholde udgifterne til oversættelse af det omfattende bilagsmateriale, jf. processkrift I. Heller ikke dette forhold udgør dog en EU-retlig restriktion.

I den forbindelse bemærkes, at appellanten alene skulle forestå oversættelsen af de bilag, som appellanten ønskede at påberåbe sig. Under alle omstændigheder er der alene tale om, at appellanten foreløbigt afholder udgifterne til oversættelse, idet disse udgifter kompenseres appellanten, såfremt han måtte få medhold i sagen.

Hertil kommer, at særligt appellantens spørgsmål 1-2 fordrejer problemstillingen i sagen og fejlagtigt kobler Skatteministeriets synspunkter om bevisbyrde til den omstændighed, at flere af sagens regnskabsdokumenter er udarbejdet på italiensk, og at det italienske selskab for en del af perioden ikke har været regnskabspligtigt.

Dette er imidlertid ikke en korrekt gengivelse af Skatteministeriets synspunkter i sagen. Skatteministeriets synspunkter indebærer ikke, at bevisbyrden ændres eller på nogen måde skærpes, fordi As datterselskab er italiensk, eller fordi en del af sagens dokumenter er affattet på italiensk.

Derimod gør Skatteministeriet som anført ovenfor gældende, at appellanten på baggrund af de faktiske foreliggende omstændigheder - herunder blandt andet karakteren af overførslerne, den omstændighed at lånene aldrig er tilbagebetalt og forholdene vedrørende de italienske ejendomme, som henholdsvis selskabet og appellanten personligt ejer - har bevisbyrden for, at de omhandlende overførsler reelt udgjorde lån til datterselskabet og ikke maskeret udlodning til appellanten.

Ministeriets bevisbyrdebetragtninger baserer sig således ikke på, at en del af forholdene i sagen er italienske. Det er derfor ikke nødvendigt for sagens afgørelse at få besvaret de af appellantens foreslåede præjudicielle spørgsmål. Appellantens anmodning skal derfor også af denne grund (og i overensstemmelse med Københavns Byrets kendelse af 17. januar 2018) afvises.

…"

Landsrettens begrundelse og resultat

As anmodning om indhentelse af sagkyndig erklæring Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst med hensyn til anvendelse af mellemregninger i koncernforhold og betydningen af revisionspåtegningen i G1-virksomhed’ årsrapport for 2012, side 3, næstsidste afsnit, og at der således ikke er grundlag for at tage As anmodning om indhentelse af en sagkyndig erklæring Y3-by fra R1-virksomhed til følge.

As første påstand

Der er for landsretten ikke uenighed om, at betingelserne efter skatteforvaltningslovens bestemmelser for genoptagelse er opfyldt for så vidt angår skatteansættelserne.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er sket maskeret udlodning fra G1-virksomhed til A , som skal beskattes. Prøvelsen i sagen retter sig mod Landsskatterettens afgørelse af 5. oktober 2016.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at A og hans ægtefælle omkring sommeren 2005 købte ejendommen beliggende Y1-adresse i den italienske by Y4-by, der bestod af en grund og et på grunden beliggende hus.

Landsretten lægger på baggrund af de for landsretten fremlagte fotos og forklaringerne fra A , PH og OM til grund, at der blev foretaget visse renoveringer af huset i perioden september-december 2005, og at huset herefter var fuldt beboeligt og ikke blev renoveret yderligere efter december 2005.

Det lægges som ubestridt desuden til grund, at det italienske selskab G4-virksomhed blev stiftet i juli 2007 med en selskabskapital på 110.000 euro, og at det var ejet af G1-virksomhed (98 %), A (1 %) og As ægtefælle (1 %), og at A var eneanpartshaver i G1-virksomhed. Ifølge den fremlagte udskrift fra G4-virksomheds bogføringssystem blev selskabskapitalen indbetalt i perioden fra den 27. juni 2007 til den 5. december 2007.

Endvidere kan det som ubestridt lægges til grund, at G4-virksomhed i 2008 og 2010 erhvervede to ejendomme.

Efter bevisførelsen må det i relation hertil nærmere bestemt lægges til grund, at den ejendom, som G4-virksomhed erhvervede i 2008, består af tre ubebyggede, mindre jordstykker, der grænser op til ægtefællernes ejendom på to sider. Det må desuden lægges til grund, at den ejendom, som selskabet erhvervede i 2010, er beliggende et stykke væk fra ægtefællernes ejendom og selskabets tre mindre jordstykker, og at den består af et større jordstykke, der på daværende tidspunkt alene var bebygget med en forfalden og ubeboelig bygningskonstruktion, som havde karakter af tidligere at have været anvendt til opbevaring af landbrugsmaskiner el.lign.

På denne baggrund finder landsretten, at den bygning, der blandt andet i statsaut. revisor WCs breve af 22. oktober 2010 og 30. september 2011 til SKAT og i hans forklaringer for byretten og landsretten blev omtalt som en "ruin", rettelig var den forfaldne og ubeboelige bygningskonstruktion på den ejendom, som G4-virksomhed erhvervede i 2010, og ikke ægtefællernes hus på adressen Y1-adresse.

Som sagen nu foreligger oplyst, finder landsretten, at oplysningerne om ægtefællernes private ejendom i Italien ikke i sig selv - som forudsat i SKATs afgørelse - peger på, at de i sagen omhandlede 38 pengeoverførsler på i alt ca. 5,2 mio. kr. fra G1-virksomhed til G4-virksomhed i perioden fra den 26. april 2007 til den 29. december 2010 er anvendt til ombygning af denne ejendom, ligesom oplysningerne heller ikke understøtter, at der - som anført i Landsskatterettens kendelse - har været tale om erhvervelse af en dårligt vedligeholdt vingård.

Ifølge udskrift fra G4-virksomheds bogføringssystem vedrørende kontoen for "Gæld til selskabsdeltagere", der viser indbetalingerne af den samlede selskabskapital på 110.000 euro, sammenholdt med udskrifterne fra G1-virksomhed’ konto i F2-bank synes i hvert fald den ene af de 38 pengeoverførsler - overførslen på 201.071,83 kr., der er foretaget den 21. juni 2007 - at svare til 98 % af det beløb på 27.500 euro, der er bogført den 27. juni 2007 som indbetaling af selskabskapital på kontoen "Gæld til selskabsdeltagere" i G4-virksomheds bogføringssystem.

Efter bevisførelsen, herunder de foreviste fotos, findes der endvidere grundlag for at antage, at der i hvert fald må være afholdt visse udgifter i G4-virksomhed i anledning af arbejder med påbegyndelse af anlæggelse af en adgangsvej og påbegyndelse af etablering af vin- og olivenmarker, hvilket også støttes af udtalelserne herom i det af revisor LM udarbejdede notat af 21. april 2016. Landsretten har imidlertid ikke grundlag for at vurdere det nærmere omfang af disse udgifter. Det bemærkes i den forbindelse, at landsretten ikke finder at kunne lægge notatets konklusioner herom til grund allerede af den årsag, at revisoren alene har været i besiddelse af et begrænset materiale.

Det må imidlertid også konstateres, at der selv efter LMs vurdering er tale om, at der har været foretaget hævninger i G4-virksomhed, som ikke har vedrørt selskabets drift, eller som har manglet dokumentation herfor, for skønsmæssigt 100.000 euro i perioden 2007-2013, hvorfor disse er blevet bogført som overførsler til aktionærerne.

Dertil kommer, at der ikke ses at være overensstemmelse mellem samtlige de omhandlede pengeoverførsler ifølge bankkontoudskrifterne og de posteringer i G4-virksomheds bogføring, der angiveligt skulle modsvare disse, ligesom der heller ikke ses at være overensstemmelse mellem mellemregningskontoen i G4-virksomhed og mellemregningskontoen i G1-virksomhed. I øvrigt er der ubestridt ikke udarbejdet skriftlige låneaftaler for de angivelige lån.

Endvidere er der i udskrifterne fra G4-virksomheds bankkonto, mellemregningskonto og årsregnskabsuddrag foretaget udstregninger af den største del af posteringerne/oplysningerne.

Landsretten finder på denne baggrund at måtte lægge til grund, at i hvert fald en væsentlig del af de 38 pengeoverførsler mellem de to selskaber, som A reelt har kontrolleret, ikke vedrører udgifter, der er afholdt i G4-virksomheds interesse, eller udgør lån til G4-virksomhed.

Landsretten tiltræder derfor, at der er sket maskeret udlodning til A . Landsretten bemærker dog, at der eventuelt ville være grundlag for en vis nedsættelse af skattekravet under hensyn til det anførte om muligt kapitalindskud i G4-virksomhed og om, at der antageligt har været afholdt visse udgifter i G4-virksomhed.

Som anført ovenfor, er det efter de foreliggende oplysninger imidlertid ikke muligt for landsretten at foretage denne nedsættelse, ej heller skønsmæssigt, ligesom landsretten finder, at der heller ikke foreligger de fornødne oplysninger til skattemæssig periodisering af en således reduceret maskeret udlodning.

A har imidlertid ikke nedlagt subsidiær påstand om hjemvisning og har under hovedforhandlingen i landsretten udtrykkeligt oplyst, at han ikke ønsker sagen hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Henset hertil og i øvrigt til den civile retsplejes forhandlingsprincip finder landsretten, at der ikke er fornøden hjemmel i retsplejelovens § 338 eller andre bestemmelser i øvrigt til at hjemvise sagen til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Landsretten finder herefter, at byrettens dom må stadfæstes.

As anden påstand

As påstand vedrørende byrettens manglende forelæggelse for R1-virksomhed er uegnet til at indgå i en domskonklusion, hvorfor den afvises.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger for landsretten med 250.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

As anden påstand afvises.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 250.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.