1.      Sammenfatning

I dette styresignal beskrives en ændring og præcisering af praksis for tvangsbøder, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen). Ændringen og præciseringen vedrører tvangsbøder, hvor politiet er fordringshaver, i forhold til deres placering i dækningsrækkefølgen, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, tilskrivning af renter, jf. gældsinddrivelseslovens § 5, og beregning af retsafgift for pantefogedens foretagelse af udlæg for ikkebetalte tvangsbøder, jf. gældsinddrivelseslovens § 12 a og § 12 b.

2.      Gældende praksis og problemstilling

I gældsinddrivelsesloven er der fastsat særlige regler for bøder, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Bøder er placeret øverst i dækningsrækkefølgen, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, nr. 1. Bøder er undtaget for tilskrivning af renter, jf. gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1. Bøder er afgiftsfrie ved beregning af retsafgift for pantefogedens udlæg, jf. gældsinddrivelseslovens § 12 b, nr. 1 (tidligere retsafgiftslovens § 20, nr. 1).

Gældsstyrelsen (indtil 1. juli 2018 SKAT) har anset tvangsbøder, hvor politiet er fordringshaver, for at være omfattet af begrebet bøder i ovennævnte bestemmelser i gældsinddrivelsesloven. De særlige bestemmelser for bøder i gældsinddrivelsesloven indeholder ikke i deres ordlyd en tydelig angivelse af, at de alene omfatter strafferetlige bøder. Herudover er der nogle fælles karakteristika for strafferetlige bøder og tvangsbøder.

Politiet kan således være fordringshaver for både strafferetlige bøder og tvangsbøder. Herudover kan tvangsbøder i lighed med strafferetlige bøder i visse tilfælde forvandles til fængselsstraf, jf. § 17 i ikrafttrædelsesloven til straffeloven (lovbekendtgørelse nr. 608 af 6. september 1986).

I forbindelse med Rigspolitiets tilslutning til det nye inddrivelsessystem PSRM er der foretaget en gennemgang af Rigspolitiets fordringer, herunder tvangsbøder. Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at tvangsbøder ikke skal anses for omfattet af begrebet bøder i gældsinddrivelsesloven, men at der i henhold til gældsinddrivelsesloven skal sondres mellem begrebet bøder og begrebet tvangsbøder.

Gældsinddrivelseslovens oprindelige affattelse af bilag 1 sondrede mellem bøder og tvangsbøder, jf. nr. 15 i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lov nr. 1333 af 19. december 2008, der har følgende ordlyd: Bøder, tvangsbøder, administrative bøder og kontrolafgifter, herunder parkeringsafgifter. Gældsinddrivelseslovens § 18 h, stk. 4, hvorefter bl.a. bøder og tvangsbøder ikke kan endeligt afskrives på grund af tvivl om retskraften, jf. § 18 h, stk. 1, indsat ved lov nr. 258 af 10. april 2018, sondrer ligeledes mellem begreberne bøder og tvangsbøder.

Tvangsbøder er ikke omfattet af forældelsesreglerne for strafferetlige bøder, jf. straffelovens § 97 a, men af de almindelige forældelsesregler i forældelsesloven. Forældelsen for tvangsbøder kan således i modsætning til strafferetlige bøder afbrydes efter de almindelige regler i forældelsesloven. Af forarbejderne til gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 6, hvorefter de særlige forældelsesregler i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2-5, ikke gælder for bøder, fremgår ligeledes, at begrebet bøder ikke omfatter tvangsbøder, jf. pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019, hvor følgende fremgår: Ved bøder forstås i den forbindelse strafferetlige bødekrav, hvorimod tvangsbøder ikke omfattes. Herudover har tvangsbøder en anden karakter end strafferetlige bøder, idet tvangsbøder ikke er straf i anledning af en allerede indtrådt handling eller undladelse, men et tvangsmiddel med henblik på at fremtvinge en undladelse eller en handling.

I forarbejderne til rentebestemmelsen i gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, hvorefter bøder ikke forrentes, anføres som begrundelse for rentefritagelsen, at en idømt eller vedtaget bøde er udmålt som den konkret forskyldte straf ved et strafbart forhold, og at størrelsen af en udmålt straf - hvad enten der er tale om frihedsstraf eller bødestraf - principielt set må ligge fast uanset de praktiske omstændigheder ved afviklingen af straffen, jf. lovforslag nr. 209 af 29. marts 2006.

Det er på den baggrund Gældsstyrelsens opfattelse, at tvangsbøder og bøder er to forskellige begreber i gældsinddrivelsesloven, og at de bestemmelser, der alene indeholder begrebet bøder, ikke kan anses for at omfatte tvangsbøder.

Det betyder, at Gældsstyrelsen (tidligere SKAT) i de tilfælde, hvor der i forhold til en skyldner også har været registreret anden gæld under inddrivelse, kan have anvendt inddrevne beløb til at dække på tvangsbøder i tilfælde, hvor beløbene skulle have været anvendt til at dække skyldners øvrige gæld i henhold til dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4. Dette vil dog kun være tilfældet, hvis en inddrivelsesindsats også har omfattet andre fordringstyper, og indsatsen kun har medført dækning af en del af de fordringer, der var omfattet af den specifikke indsats, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 3, 1. pkt.

Det betyder ligeledes, at Gældsstyrelsen (tidligere SKAT) ikke har beregnet renter af tvangsbøder, selv om tvangsbøder ikke er fritaget for rentetilskrivning, og at Gældsstyrelsen (tidligere SKAT) ved foretagelse af udlæg ikke har beregnet retsafgift af tvangsbøder.

3.      Ny praksis gældende fra den 1. oktober 2021

Tvangsbøder skal ikke anses for omfattet af begrebet bøder i gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, nr. 1 (dækningsrækkefølgen), § 5, stk. 1 (undtaget for renteskrivning) og § 12 b, stk. 1 (fritaget for afgift ved udlæg). Det indebærer, at tvangsbøder, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen), i relation til de pågældende tre forhold skal behandles som beskrevet nedenfor.

3.1.   Dækningsrækkefølgen

Tvangsbøder indgår i dækningsrækkefølgen under begrebet andre fordringer, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, nr. 3.

3.2 Rentetilskrivning

Tvangsbøder tilskrives inddrivelsesrenter fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1. Inddrivelsesrenter tilskrives dog tidligst fra offentliggørelsen af dette styresignal.

3.3 Retsafgift for pantefogedens udlæg

Ved pantefogedens foretagelse af udlæg skal der beregnes retsafgift af tvangsbøder, jf. gældsinddrivelseslovens § 12 a.

4. Gyldighed

Den ændrede praksis, som er beskrevet i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit G.A.2.3 Dækningsrækkefølge og afsnit G.A.3.7.1 Gæld opstået ved strafbare forhold.

Styresignalet har virkning fra offentliggørelsen.

Styresignalet ophæves ikke i forbindelse med indarbejdelsen i Den juridiske vejledning, da spørgsmål om genoptagelse kun vil fremgå af styresignalet.

5. Genoptagelse            

Der kan i visse tilfælde ske genoptagelse af sager om inddrevne tvangsbøder, hvis skyldner anmoder om genoptagelse, jf. afsnit 5.2 nedenfor.

Gældsstyrelsen genoptager ikke sager om inddrevne tvangsbøder af egen drift, jf. afsnit 5.1 nedenfor.

5.1 Gældsstyrelsen genoptager ikke af egen drift

Der er i lovgivningen ikke fastsat generelle regler om genoptagelse af sager om inddrivelse. Genoptagelse vil derfor skulle ske på ulovbestemt grundlag. Efter almindelige forvaltningsretlige regler kan Gældsstyrelsen have pligt til at genoptage, som følge af at Gældsstyrelsen ændrer praksis. Dette afhænger af fejlens grovhed (hvor åbenbar fejlen er), om ændringen er en væsentlig ændring til gunst for skyldner, og om genoptagelse vil volde større eller mindre administrative vanskeligheder, jf. Folketingets Ombudsmands praksis. Se blandt andet sagerne FOB 2003-357, FOB 2016-33 og FOB 2020-3.

5.1.1 Hvornår er tvangsbøder behandlet forkert?

Den forkerte praksis har betydning for tilskrivning af inddrivelsesrenter, beregning af retsafgift og inddrevne beløb, der er anvendt til at dække tvangsbøder.

5.1.1.1 Inddrivelsesrenter og retsafgift

Som nævnt i afsnit 2 ovenfor har Gældsstyrelsen (tidligere SKAT) ikke tilskrevet inddrivelsesrenter af tvangsbøder, der er under inddrivelse, eller beregnet retsafgift af tvangsbøder ved foretagelse af udlæg.

5.1.1.2 Dækningsrækkefølgen

Herudover kan Gældsstyrelsen (tidligere SKAT) have anvendt inddrevne beløb til at dække på tvangsbøder i tilfælde, hvor beløbene efter den ændrede praksis ville have været anvendt til at dække skyldners øvrige gæld i henhold til dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4.

Ved vurderingen af, hvorledes inddrevne beløb er anvendt i henhold til dækningsrækkefølgen i § 4, skal der alene ses på gældsposter, der er registreret i samme inddrivelsessystem på anvendelsestidspunktet, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 47, stk. 1, nr. 1, jf. gældsinddrivelseslovens § 18 b. Herudover skal der alene ses på gældsposter, der var inddrivelsesparate på det oprindelige dækningstidspunkt (det tidspunkt, da beløbet blev anvendt til at dække tvangsbøden). Det vil sige gældsposter, hvor der ikke var tvivl om retskraft eller mistanke om eller konstaterede datafejl.

I det omfang de inddrevne beløb er modtaget i forbindelse med en inddrivelsesindsats, der alene har omfattet tvangsbøder, vil beløbene både efter den tidligere og den ændrede og præciserede praksis være anvendt korrekt til dækning af tvangsbøderne, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 3, 1. pkt. Dette vil også være gældende i de tilfælde, hvor inddrevne beløb i forbindelse med en inddrivelsesindsats omfattende både tvangsbøder og andre fordringer har dækket alle fordringer omfattet af inddrivelsesindsatsen, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 3, 1. pkt.

Det bemærkes i den forbindelse, at Gældsstyrelsens inddrivelse af tvangsbøder i dag er tilrettelagt således, at den enkelte inddrivelsesindsats som udgangspunkt alene omfatter tvangsbøder. Herudover bemærkes, at inddrivelsen af tvangsbøder som følge af nedlukningen af det tidligere inddrivelsessystem EFI og det dermed forbundne stop for al automatisk inddrivelse har været begrænset.

5.1.2 Fejlens grovhed

I vurderingen af, om en myndighed skal genoptage af egen drift, skal der blandt andet foretages en vurdering af grovheden af myndighedens fejl.

Det fremgår af FOB2016-33 at der især lægges vægt på, om forvaltningens tidligere retsanvendelse eller praksis har været udtryk for en mere eller mindre klar ulovlighed (om der i den ene ende af skalaen er truffet ugyldige afgørelser eller har været tale om en uforsvarlig - og efter omstændighederne erstatningspådragende - forvaltning, eller der i den anden ende af skalaen har været tale om en undskyldelig retsvildfarelse eller et valg mellem to for så vidt lige gode retsopfattelser). Se Karsten Loiborg m.fl. Forvaltningsret, 2. udgave (2002) side 946, som citeret i FOB2016-33.

Den forkerte praksis ses at kunne skyldes, at strafferetlige bøder og tvangsbøder har nogle fælles karakteristika. I forhold til den forkerte praksis er politiet fordringshaver for begge typer bøder, ligesom der for begge typer bøder er mulighed for forvandlingsstraf. Herudover indeholder de særlige bestemmelser for bøder i gældsinddrivelsesloven ikke i deres ordlyd en tydelig angivelse af, at de alene omfatter strafferetlige bøder.

Baggrunden for strafferetlige bøders fortrinsstilling i dækningsrækkefølgen er dels, at bøder må anses for at være en særligt byrdefuld gæld for skyldner på grund af muligheden for forvandling af bødekravet til fængselsstraf, dels de særlige forældelsesregler, der gælder for bødekrav, jf. afsnit 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 209 af 29. marts 2006.

Tvangsbøder pålægges for at fremtvinge en lovpligtig handling eller undladelse. Ifølge § 40 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen skal tvangsbøder, der ikke straks betales eller inddrives, af restanceinddrivelsesmyndigheden oversendes til politiet, med henblik på afgørelse af hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne. Dog er der den væsentlige forskel, at tvangsbøder bortfalder, hvis skyldner opfylder den pligt til handling eller undladelse, som tvangsbøden er pålagt for at gennemtvinge.

Det er på den baggrund Gældsstyrelsens opfattelse, at den tidligere praksis, hvorefter tvangsbøder, hvor politiet er fordringshaver, blev anset for at være omfattet af begrebet bøder i gældsinddrivelsesloven, mere har karakter af en undskyldelig retsvildfarelse end uforsvarlig forvaltning.

5.1.3 Om praksisændringen er væsentlig og til gunst for skyldner

I vurderingen af, om en myndighed skal genoptage af egen drift, skal ligeledes indgå, om praksisændringen er væsentlig og til gunst for skyldner.

Når den handle- eller undladelsespligt, som en tvangsbøde er pålagt for at gennemtvinge, opfyldes, indebærer det, at ikkebetalte tvangsbøder bortfalder. Inddrevne tvangsbøder vil således ved genoptagelse bortfalde, hvis handle- eller undladelsespligten er opfyldt på genoptagelsestidspunktet, og der ikke efter dækningen er inddrevet yderligere beløb, der efter dækningsrækkefølgen i den ændrede praksis ville have ført til dækning af tvangsbøderne.

I sådanne tilfælde anses praksisændringen således at være en væsentlig ændring til gunst for skyldner, idet dette vil betyde, at skyldner ved genoptagelse kan få tilbagebetalt inddrevne tvangsbøder, medmindre forældelse er indtrådt, se afsnit 5.2.1 nedenfor.

I de tilfælde, hvor skyldner på genoptagelsestidspunket ikke har opfyldt handle- eller undladelsespligten, anses praksisændringen at være en ændring til ugunst for skylder, idet dette vil medføre en risiko for forvandlingsstraf.

5.1.4 Om genoptagelse vil volde større eller mindre administrative vanskeligheder

I vurderingen af, om en myndighed skal genoptage af egen drift, indgår også, om genoptagelse vil volde større eller mindre administrative vanskeligheder, jf. ovenstående praksis fra Folketingets Ombudsmand.

En genoptagelse af sager om inddrevne tvangsbøder med henblik på ændring til den nye praksis vil indebære, at der med tilbagevirkende kraft vil skulle beregnes inddrivelsesrenter af tvangsbøder og beregnes eller genberegnes retsafgift for foretagne udlæg, der har omfattet tvangsbøder.

Herudover vil en genoptagelse af sager om inddrevne tvangsbøder indebære, at de foretagne dækninger på tvangsbøder vil skulle hæves, og herved opstår der et overskydende beløb, der enten anvendes til at dække skyldners gæld på tidspunktet for genoptagelsen eller udbetales.

Det er administrativt særdeles vanskeligt og systemmæssigt ikke muligt for Gældsstyrelsen at genskabe hele inddrivelsesforløbet efter den nye praksis, herunder at tilskrive inddrivelsesrenter med tilbagevirkende kraft på fordringer, der ikke tidligere har været tilskrevet renter, når de er under inddrivelse. Gældsstyrelsen vil i praksis alene kunne genoptage den del af inddrivelsesforløbet, som vedrører, om inddrevne beløb i henhold til den nye praksis skulle have været anvendt til at dække en anden fordring end tvangsbøden i overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4.

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at det ikke kan være til hinder for skyldners mulighed for at få genoptaget, at Gældsstyrelsen ikke kan genoptage hele inddrivelsesforløbet, men kun dele af inddrivelsesforløbet.

Gældsstyrelsen har i denne forbindelse lagt vægt på, at skyldners ret til at få genoptaget er så tungtvejende, at de pågældende administrative og systemmæssige hindringer ikke kan tilsidesætte skyldners mulighed for genoptagelse helt, men at der vil skulle ske genoptagelse, i det omfang dette er muligt. Der vil således kunne ske en tilbagebetaling af inddrevne tvangsbøder, i det omfang et inddrevet beløb er anvendt til at dække tvangsbøder, men i henhold til dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4 i stedet skulle have været anvendt til at dække en anden fordring, og der desuden ikke er inddrevet yderligere beløb, der i medfør af denne dækningsrækkefølge ville have dækket tvangsbøden.

Det vil ligeledes være forbundet med betydelige administrative vanskeligheder for Gældsstyrelsen at genoptage sager om inddrivelse af tvangsbøderne af egen drift, herunder i forhold til at konstatere om og hvornår den handle- eller undladelsespligt, som tvangsbøderne er pålagt for at gennemtvinge, er opfyldt, idet dette beror på oplysninger, som Gældsstyrelsen hverken er i besiddelse af eller kan tilvejebringe direkte ved fordringshaver. Gældsstyrelsen kan således ikke udsøge de skyldnere, hvor genoptagelse vil være relevant.

Herudover vil en undersøgelse af, om der er grundlag for genoptagelse, og hvorvidt dette vil være til gunst for skyldner, være forbundet med betydelige administrative vanskeligheder og være ressourcetungt. Det vil kræve oplysninger fra skyldner om, hvorvidt handle- eller undladelsespligten er opfyldt. Det vil samtidig kræve en manuel gennemgang af foretagne registreringer i inddrivelsessystemet i forhold til dækninger af tvangsbøder og skyldners gældsposter på tidspunktet for de enkelte dækninger af tvangsbøder, herunder i forhold til om andre gældsposter var inddrivelsesparate, og hvilket inddrivelsessystem gældsposterne var registreret i på tidspunktet for de enkelte dækninger.

Det vil ligeledes kræve en manuel gennemgang af, hvordan de beløb, der er anvendt til at dække tvangsbøderne, er inddrevet, herunder om der er sket ompostering af dækninger, op- eller nedskrivning af tvangsbøderne eller skyldners andre gældsposter efterfølgende med et virkningstidspunkt med tilbagevirkende kraft. Undersøgelsen kompliceres yderligere af, at tvangsbøder kan være konverteret fra inddrivelsessystemet DMI til inddrivelsessystemet PSRM.

Gældsstyrelsen vurderer derfor, at der ikke er en pligt for Gældsstyrelsen til at genoptage sagerne om den foretagne inddrivelse af tvangsbøder af egen drift.

5.2 Skyldner kan anmode om genoptagelse

På baggrund af den ændrede praksis i nærværende styresignal kan en skyldner anmode Gældsstyrelsen om genoptagelse af sager om inddrevne tvangsbøder.

5.2.1 Hvornår kan der ske genoptagelse?

 1. Der skal være grundlag for genoptagelse

Der kan kun ske genoptagelse, hvis det vil medføre en ændring i inddrivelsen af tvangsbøderne.

Dette kan være tilfældet, hvis skyldner på tidspunktet, hvor inddrevne beløb blev anvendt til dækning af tvangsbøder, havde andre gældsposter under inddrivelse.

Det er dog en forudsætning, at disse andre gældsposter var registreret i det samme inddrivelsessystem som tvangsbøderne, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 47, stk. 1, nr. 1, jf. gældsinddrivelseslovens § 18 b. Herudover er det en forudsætning, at disse andre gældsposter var inddrivelsesparate på det tidspunkt, da beløbet blev anvendt til at dække tvangsbøden. Det vil sige gældsposter, hvor der ikke var tvivl om retskraft eller mistanke om eller konstaterede datafejl. Det er også en forudsætning, at der ikke er inddrevet yderligere beløb, der i medfør af dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4 ville have dækket tvangsbøderne.

I det omfang de inddrevne beløb er inddrevet i forbindelse med en inddrivelsesindsats (eksempelvis rykker eller udlæg), der alene har omfattet tvangsbøder, vil beløbene både efter den tidligere og den ændrede og præciserede praksis være anvendt korrekt til dækning af tvangsbøderne, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 3, 1. pkt. Dette vil også være gældende i de tilfælde, hvor inddrevne beløb i forbindelse med en inddrivelsesindsats omfattende både tvangsbøder og andre fordringer har dækket alle fordringer omfattet af inddrivelsesindsatsen, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 3, 1. pkt.

Dvs. at der vil være et grundlag for genoptagelse, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:

A.    Skyldner på tidspunktet, hvor inddrevne beløb blev anvendt til at dække tvangsbøder, havde andre gældsposter, der var under inddrivelse.

B.     Disse andre gældsposter indgik i den inddrivelsesindsats (eksempelvis rykker eller udlæg), som det inddrevne beløb blev modtaget i forbindelse med.

C.     Der ikke skete fuld dækning af samtlige disse andre gældsposter i forbindelse med inddrivelsesindsatsen.

D.    Disse andre gældsposter var registeret i samme inddrivelsessystem som tvangsbøderne.

E.     Disse andre gældsposter var strafferetlige bøder, underholdsbidrag eller modtaget til inddrivelse før de dækkede tvangsbøder.

F.      Disse andre gældsposter var vurderet at være retskraftige og uden mistanke om eller konstaterede datafejl (gældsposterne var inddrivelsesparate).

G.    Der er ikke efterfølgende inddrevet yderligere beløb, der i medfør af gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, nr. 3, ville have dækket tvangsbøderne.

2. Det skal være til gunst for skyldner

Der kan ske genoptagelse, hvis det vil være til gunst for skyldner.

Gældsstyrelsen vil på baggrund af skyldners oplysninger konkret vurdere, om en genoptagelse vil være til gunst for skyldner.

Hvis handle- eller undladelsespligten, som tvangsbøderne er pålagt for at gennemtvinge, ikke er opfyldt på det tidspunkt, hvor der anmodes om genoptagelse, kan det indebære, at der er tvangsbøder, som ikke længere er betalte og dermed eventuelt vil kunne oversendes til politiet med henblik på afgørelse om forvandlingsstraf.

Såfremt den handle- eller undladelsespligt, som tvangsbøderne er pålagt for at gennemtvinge, er opfyldt på det tidspunkt, hvor sagen om inddrivelsen af tvangsbøder genoptages, er tvangsbøderne bortfaldet på tidspunktet for genoptagelsen. Genoptagelse af tvangsbøderne vil derfor ikke indebære en risiko for forvandlingsstraf.

Gældsstyrelsen vil ved vurderingen af, om genoptagelse er til gunst for skyldner, tillægge det særlig vægt, hvis genoptagelse vil være forbundet med en risiko for forvandlingsstraf, idet en sådan risiko anses for at være til ugunst for skyldneren.

Genoptagelse vil således som udgangspunkt alene vurderes at være til gunst for skyldner, såfremt handle- eller undladelsespligten, som tvangsbøden er pålagt for at gennemtvinge, er opfyldt på tidspunktet for genoptagelse, ligesom der ikke efterfølgende må være inddrevet yderligere beløb, der ville have dækket tvangsbøden, jf. ovenfor.

3. Et tilbagebetalingskrav må ikke være forældet

En genoptagelse vil ligeledes forudsætte, at skyldners opståede tilbagebetalingskrav, som eventuelt bliver resultatet af genoptagelsen, ikke er forældet.

Et sådant tilbagebetalingskrav har en forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, kan den 3-årige forældelsesfrist være suspenderet, fordi den pågældende skyldner var ubekendt med sit tilbagebetalingskrav. Uvidenheden skal vedrøre de faktiske forhold, som kravet kan støttes på. Ukendskab til eksistensen eller den rette fortolkning af det retlige grundlag for kravet (retsvildfarelse) medfører som udgangspunkt ikke suspension af forældelsesfristen, jf. blandt andet Højesterets dom af 3. maj 2019, som offentliggjort ved U2019.2762

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at den ved dette styresignal foretagne ændring af Gældsstyrelsens fortolkning af reglerne for inddrivelse af tvangsbøder som udgangspunkt må anses for en retsvildfarelse, og at forældelsen derfor som udgangspunkt ikke kan anses for suspenderet i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 2.

Genoptagelse af inddrevne tvangsbøder kan således som udgangspunkt ske for inddrevne beløb, der er anvendt til dækning af tvangsbøder inden for de seneste 3 år regnet fra genoptagelsestidspunktet.

5.2.2 Hvad er omfattet af genoptagelsen?

Genoptagelsen omfatter kun den del af den nye praksis, som vedrører tvangsbøders placering i dækningsrækkefølgen i henhold til gældsinddrivelseslovens § 4. Der kan således ske en genoptagelse, med henblik på at inddrevne beløb, der er anvendt til at dække tvangsbøder, kan hæves fra tvangsbøder og udbetales eller anvendes til at dække skyldners eventuelle anden gæld. Det er en forudsætning, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt, se afsnit 5.2.1 ovenfor.

En genoptagelse vil ikke omfatte den del af den nye praksis, som vedrører tilskrivning af inddrivelsesrenter og beregning af retsafgift. Det skyldes, at det administrativt og systemmæssigt ikke er muligt for Gældsstyrelsen at genskabe hele inddrivelsesforløbet efter den nye praksis, herunder at tilskrive inddrivelsesrenter med tilbagevirkende kraft eller beregne eller genberegne retsafgift med tilbagevirkende kraft. Se afsnit 5.1.4 ovenfor. Ved en genoptagelse af inddrevne tvangsbøder beregnes der derfor ikke inddrivelsesrenter af tvangsbøderne før den 1. oktober 2021. Der beregnes tilsvarende heller ikke yderlig retsafgift i forbindelse med eventuelle udlæg foretaget før den 1. oktober 2021.

 5.2.3 Hvad sker der ved genoptagelse?

Gældsstyrelsen vurderer, om de i punkt 5.2.1 ovenfor nævnte tre betingelser for genoptagelse er opfyldt. Dvs. om der er grundlag for at genoptage sager om inddrevne tvangsbøder, om genoptagelse er til gunst for skyldner, og om et tilbagebetalingskrav er forældet.

Er alle tre betingelser opfyldt, vil de inddrevne beløb, for hvilke der kan ske genoptagelse, som udgangspunkt blive tilbagebetalt til skyldner, medmindre der er anden gæld, som der kan modregnes med.

Da der ikke er tale om ulovlig inddrivelse eller beløb inddrevet med urette, men om en forkert placering af inddrevne beløb, vil der ikke være grundlag for rentegodtgørelse.

 5.2.4 Hvordan anmoder du om genoptagelse?

Du kan sende din anmodning om genoptagelse til Gældsstyrelsen:

 elektronisk ved at logge på TastSelv på skat.dk

(vælg "betaling og gæld" og bagefter "gæld og restance" og så "uenig i krav")

 eller med almindelig post til:

Gældsstyrelsen,

Nykøbingvej 76, Bygning 45,

4990 Sakskøbing.

Du skal vedlægge dokumentation for den pålagte tvangsbøde og oplyse, om den handle- eller undladelsespligt, som tvangsbøden er pålagt for at gennemtvinge, er opfyldt. Hvis handle- eller undladelsespligten er opfyldt, skal du vedlægge dokumentation herfor.

Start din besked eller dit brev med overskriften: "Genoptagelse tvangsbøder".